Tsunamimodel afslører overhængende risiko for flere bygder i Grønland

Luftfoto af bygden Quaarsut. Illustration: Oiving, jf. Creative Commons

Efter den grønlandske tsunami i 2017 er området omkring Karrats Fjord blevet gennemanalyseret for yderligere risici for jordskred og tsunamier. En ny rapport fra GEUS, som omfatter tsunamimodeller, udført af Det Norske Geotekniske Institut, NGI, tegner et dystert billede af følgerne for de omliggende bygder ved et fjeldskred fra de tre udpegede risikoområder.

Læs også: Geus: Uklart, om jordskælv udløste grønlandsk tsunami

Beregningerne viser, at et stort fjeldskred fra Karrat 3, som er det det største af de udpegede ustabile områder, vil medføre meget store opskylshøjder i hele fjordsystemet omkring Uummannaq og ekstreme opskylshøjder for flere af byerne og bygderne. Tre bygder oversvømmes fuldstændigt i det scenarie.

Længere væk er oversvømmelserne mere lokale, men der vil genereres så store bølger i fjordsystemet, at det kan være til fare for både på det åbne vand langt fra fjeldskreddet.

Modellen beregner også den tid, det tager tsunamien at nå frem til bygderne: Den nærmeste bygd, Nuugaatsiaq, vil blive ramt af første bølge syv minutter efter jordskreddet. Den fjerneste af de undersøgte bygder får 38 minutters varsel.

Fire mennesker blev revet væk af tsunamien

Den 17. juni 2017 blev to bygder, Nuugaatsiaq og Illorsuit, ramt af en tsunami, udløst af et stort fjeldskred i Karrats Fjord. I Nuugaatsiag omkom fire mennesker, ni blev kvæstet, heraf to alvorligt. Begge bygder var udsat for omfattende ødelæggelser, og ingen beboere har fået lov at vende tilbage efter evakueringen, fordi man frygtede flere fjeldskred og tsunamier.

Nuugaatsiaq og Illorsuit står stadig mennesketomme efter tsunamien i 2017, og beboerne er genhusede i erstatningsboliger. For beboerne i fire andre bygder rejser den nye risikovurdering et vanskeligt spørgsmål: Blive boende eller flytte.

Beboere tilbydes hjælp til at flytte

På baggrund af den nye rapport har landsstyret i Grønland, Naalakkersuisut, besluttet, at 176 beboere i særligt udsatte bygder vil kunne få økonomisk støtte til at fraflytte deres boliger. Der er tale om et tilbud og ikke en tvangsflytning eller en evakuering. Det vil være borgerne selv, der afgør, om de ønsker at blive boende i opskylszonerne på et oplyst grundlag, eller om de ønsker at flytte væk. understreger Naalakkersuisut.

I sidste uge blev der indkaldt til informationsmøder for borgere i alle de berørte bygder og byer, som blev underrettet om den nye risikovurdering.

»I Naalakkersuisut er åbenhed og gennemsigtighed vigtigt – også selvom det kan skabe bekymring. Det er derfor, vi deler informationerne nu og sikrer, at vi får set alle de berørte borgere i øjnene og fortalt dem om de muligheder, de har, også til trods for den svære nyhed,« siger formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, ifølge en pressemeddelelse.

Stor risiko for fjeldskred

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) satte umiddelbart efter tsunamien i 2017 gang i en screening af Karrats Fjord og har udpeget tre lokaliteter i kategorien 'meget høj risiko for alvorlige fjeldskred'. Karrat 1, 2 og 3.

Tilsammen er det ustabile fjeldområde i fjorden ti gange større end det område, der udløste tsunamien i 2017.

Læs også: Geus: Overhængende risiko for nyt fjeldskred i Grønland

GEUS har både i juni 2018 og oktober 2020 sendt notater ud med vurdering af risikoen for fjeldskred og efterfølgende tsunamier i området.

I januar i år oprettede landsstyret i samarbejde med Avannaata Kommunia en vagtordning for det lokale beredskab i Niaqornat, og Qaarsut, så beboerne tidligst muligt kunne blive advaret via sirener om ændringer i vandstanden og søge mod højere beliggende områder. Det skrev Sermitsiag. Vagtordningen blev indført på baggrund af foreløbige resultater fra GEUS og Det Norske Geotekniske Institut.

Modeller peger på store følger

I marts i år udkom så endnu et GEUS-notat med en opdateret risikovurdering for området omkring Karrats Fjord, som inddrager tsunamimodellering, udført af Norges Geotekniske Institut (NGI). De norske jordskredseksperter blev inddraget i arbejdet, fordi det muliggjorde en fremrykning af beregningerne af opskylshøjder, som egentlig var planlagt til at være færdige i slutningen af 2022.

GEUS Notat om risiko for fjeldskred og tsunamibølger i Uummannaqs fjordsystem – status for faglig viden marts 2021

Oprindeligt skulle modelleringen beregne de forventede opskylshøjder i Nuugaatsiaq og Illorsuit fra en tsunami, forårsaget af et fjeldskred fra det ustabile område Karrat 3 med et anslået volumen på ~ 400 x 106 m3, (ca. 10 gange større end fjeldskreddet i 2017).

Formålet var oprindeligt at etablere, om beboerne i de to ødelagte bygder kunne vende tilbage i nogenlunde sikkerhed. Men ret hurtigt tegnede der sig et billede af, at risikoen var mere overhængende, og at den omfattede langt flere mennesker.

Modelleringen blev derfor udvidet til at omfatte endnu et scenarium for Karrat 3 og til at udføre beregninger for alle byer og bygder i Uummannaqs fjordsystem; Nuugaatsiaq, Illorsuit, Niaqornat, Qaarsut, Ukkusissat, Uummannaq, Saattut og Ikerasak. Samtidig blev det besluttet at undersøge fjeldskred fra alle tre ustabile områder og ikke kun fra det største.

Tsunamimodellen viser, at skred fra Karrat 1 og 2 kun vil udgøre en opskylsrisiko for Nuugaatsiaq og Illorsuit, der i forvejen er evakuerede, men at skred fra de to områder kan medføre stærk strøm ved andre byer og bygder, hvor en stor del af befolkningens levebrød er afhængig af at være på vandet i mindre både.

Samtidig viser både de geologiske undersøgelser og satellitovervågning af aktiviteten i området, at der er større sandsynlighed for fjeldskred fra Karrat 1 og 2, selvom konsekvenserne vil være mindre end ved et skred fra Karrat 3.

GEUS påpeger desuden, at beboerne ikke vil kunne trække vejret lettet efter et større fjeldskred i fremtiden, fordi der stadig vil være kritiske områder med en meget høj risiko.

Illustration: GEUS

Ustabile områder i Karrat Fjorden
Vurdering af de tre ustabile områder er baseret på analyse af satellitbilleder (Sentinel-2 optiske og Sentinel-1 InSAR) til og med marts 2021 samt analyser af højdemodeller (ArcticDEM), feltobservationer og tolkninger af skråfoto fra feltarbejdet i 2019. Vurderinger og estimater af volumener er brugt i tsunamimodelleringen. Kilde: GEUS

Emner : Geologi