Tryksensor i gummifender skal lette landgang til havmøller

En solid tryksensor i serviceskibets gummifender er Dong Energys bud på en teknologi, der skal gøre det sikkert for serviceteknikere at hoppe fra skibet over på en havvindmølle.

Når en servicetekniker sejles ud til en mølle, kommer et kritisk tidspunkt, hvor han træder op på møllens udvendige stålstige fra et skib, der ruller i bølgerne.

Det er et risikabelt øjeblik, og derfor bruges skibets motor til at presse den gummibeklædte stævn mod møllens fundament. Det skib, som Dong Energy servicerer Nysted Havmøllepark med, trykker med 16 tons. Trykket giver friktion og holder derved skibet i ro i de farlige sekunder, mens teknikerne træder over på stigen med sin bagage af værktøj og reservedele.

Et møllefundament, som de ser ud ved havmølleparken Horns Rev 2. De to kraftige rør i højre side er der, hvor serviceteknikernes skibe skal presse stævnen imod, mens de giver gas, for at stabilisere skibet, mens teknikerne hopper over på den gule stige. (Foto: Dong Energy) Illustration: Dong Energy
Her er en lille testudgave af havmøllernes stålstiger monteret på kajkanten i Esbjerg Havn, hvor den kan bruges til at kalibrere de nye, følsomme stævnfendere. Der sidder vejeceller under monteringsflangerne. Serviceskibet presser stævnen op mod de tykke rør, og stigen ses i midten. (Foto: Dongenergy) Illustration: Dongenergy
Dong Energy's nye serviceskib, som nu er ved at blive færdiggjort på et værft i Hvide Sande. (Foto: Dong Energy) Illustration: Dong Energy

Læs også: Vindmøllearbejdere på Horns Rev 2

Men ulempen ved metoden er, at den af og til giver skader på skibe eller møller, når bølgerne er rigeligt høje. Derfor må store skibe slet ikke lægge til på den måde.

Det er derfor, at Dong Energy har udviklet tryksensoren, der skal monteres i serviceskibets gummifender. Sensoren skal måle, hvor mange tons, skibet trykker med mod møllen.

I første omgang vises trykket på et display i skibets styrehus, men på sigt planlægges en automatisk gasregulering af skibsmotoren, så den kan holde et konstant fendertryk.

Det lader sig gøre, fordi skibsskruen kan ændre pitch (angrebsvinkel) på kun to sekunder, mens bølgefrekvensen ved for eksempel Horns Rev 2 er fem sekunder, skriver Dong Energy i en pressemeddelelse.

Systemet giver den fordel, at skibsføreren ikke længere skal gætte på, hvor hårdt skibet trykker, og det vil efterfølgende kunne dokumenteres, at det tilladte fendertryk ikke er overskredet.

Tryksensoren skulle gerne give mulighed for, at også større skibe kan lægge til ved en havvindmølle i fremtiden.

Sensoren består af et spiralfjederrør, der støbes ind i den hule del af gummefenderen. Inde i røret løber en stålwire, der påvirkes af fendertrykket mod møllen. Wirens vandring måles i et elektronisk system, der skal kalibreres, så det aktuelle tryk vises korrekt i styrehusets display.

Den følsomme fender er en del af et nyt serviceskib med plads til 24 teknikere, som Dong Energy er ved at udvikle specielt til mølleparker som Horn Rev 2.

Det første skib bygges i Hvide Sande og skal snart søsættes. Kalibreringen af fendersensoren sker i Esbjerg Havn, hvor en typisk møllestige er blevet monteret på kajkanten med vejeceller under montagepunkterne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvor meget CO2 er det lige et sådant skib slipper ud, når det f.eks. skal sejle 3 timer hver vej?

  • 0
  • 0

Michael: Korrekt - der er allerede en platform. Men den har ikke plads til det antal montører der arbejder i parken under opførslen. Den er god i vedligeholdelsesfasen. Desuden kan hotelskibet samtidig med hotelfaciliteterne agere flydende lager, så de slipper for at sejle reservedele og værktøj ind og ud hver dag. Det tager hotelskibet med ind og ud én gang om måneden.

  • 0
  • 0

Hvis man anlagde et bølgekraftværk baseret på en ponton og en vippearm monteret på fundamentet i den ene ende og pontonen i den anden- dæmpet hydraulisk- af en hydraulisk generator- kunne skibet lægge til ved pontonen og man kunne gå oven på vippearmen ligesom andre flydebroer- her blot en version, der også genererer energi- billigt fordi der allerede er en del af konstuktionen og strømforbindelse til land. Måske kunne man med fordel anlægge en krans af sådanne pontoner rundt om hver mølle.

  • 0
  • 0

Hvis ............... kunne skibet lægge til ved pontonen og man kunne gå oven på vippearmen ligesom andre flydebroer-

Den er god nok i en havn hvor der kun er tidevand og nul bølger. Med bølger ruller/krænger/vipper skibet så trafik bliver livsfarlig.

En anden løsningsmodel er en kabine med "robotarme" der griber i et skinnesystem på platformen. Kabinen kobles til en wire med Henriksenkobling så kabinen kan afleveres til skibet igen. Wiren holdes tight under aflevering og ved "GO" kobles spilmotoren ind med kabinen i højeste position, hvorefter kabinen hejses et par meter op. Modtagekonsollen på skibet skal måske udformes som en slags "containerstyr".

Det der med personer i fri dresur i havvejr går galt på et tidspunkt.

  • 0
  • 0

Det lyder da ellers ikke som om det skulle være alt for kompliceret at bruge en gammeldags landgangsbro? Evt. kunne den være overdækket ligesom fly-fingrne i lufthavnen, så der ikke spildes.

  • 0
  • 0

Enhver som har prøvet at komme fra en slæbebåd, lodsbåd eller lign. over på et større skib, ved hvor farlig en øvelse det er - især når bølgerne går højt.

Én ting er sikkert. På et eller andet tidspunkt går det galt og det koster en tur i bølgerne eller det der er værre.

En landgangsbro ud fra møllens fundament er da en íde, men sikkert ikke en god og anvendelig en. I løbet af ganske få sekunder kan højdeforskellen være adskellige meter og det gør det til en risikabel affære.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten