Tryk og varme fjerner farlige stoffer fra lossepladsens vand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tryk og varme fjerner farlige stoffer fra lossepladsens vand

Regnvand, der siver ned gennem deponeret affald på lossepladserne, det såkaldte perkolat, indeholder miljøskadelige stoffer og kan være en snasket og biologisk tvivlsom affære at lede ud i miljøet.

Som regel bliver perkolatet opsamlet og sendt til destruktion andetsteds, men i Odense har man valgt at slå pjalterne sammen med opstartsvirksomheden Aquarden Technologies i Skævinge for at prøve at gøre noget ved tingene selv. Og det har vist gode resultater indtil videre, fortæller driftsingeniør i Odense Renovation Rasmus Olsen.

»Vi har faktisk været i stand til at rense perkolatet fuldstændigt, så det kan ledes ud i miljøet som rent vand. At det kunne lade sig gøre med så lille en opstilling, var en øjenåbner for os,« fortæller han.

Odense Renovation laver hvert år i omegnen af 200.000 m3 perkolat om året, som bliver forrenset, inden det bliver sendt til rensning på et kommunalt anlæg. Problemet har dog været, at forrensningsanlægget i sin tid blev bygget til at tage sig af store mængder næringsstoffer fra deponeret dagrenovation. Men udfordringen ser i dag anderledes ud, fortæller driftsingeniøren.

»Der er flere forskellige typer affald, der deponeres for sig, og perkolatsammensætningen fra de enkelte depoter er forskellig. I dag blandes det sammen i forrensningsanlægget. Vores kongstanke er imidlertid at komme tættere på kilden og finde ud af, hvordan vi kan håndtere de forskellige typer perkolat, så vi får renset det mest belastede,« siger Rasmus Olsen.

Læs også: Grundfos: Sådan kan hospitalerne selv rense deres spildevand

Forsøget ved Odense Renovation, der foreløbig løber til november, behandler 7 m3 perkolat om dagen, men får renovationsselskabet sit eget anlæg, skal det kunne behandle betydeligt mere.

Ingeniøren har tidligere omtalt Aquardens anlæg, som har været i udvikling siden 2005, da en singaporeansk forretningsmand købte det danske patent og satsede på at bringe ideen til marked fra dansk grund.

Aquarden Technologies ejer og direktør Zhuoyan Cai. Illustration: Thomas Brolyng Steen for Aquarden

Rensningsprocessen i 'Waterox' foregår ved at opkoncentrere spildevandet, altså perkolatet, og herefter rense det ved hjælp af en superkritisk proces, hvor et tryk på 250 bar og en temperatur på op til 550 grader celsius ilter de organiske stoffer (f.eks. giftstoffer) og nedbryder dem til CO2 og vand.

Opkoncentreringen sker i første omgang med en mekanisk filtrering, som fjerner små sandkorn og mindre partikler, der kan stoppe nanofilteret til.

Under den efterfølgende nanofiltrering vil størstedelen af saltene løbe igennem membranen, mens de fleste organiske stoffer og tungmetaller bliver holdt tilbage i koncentratet. Det bliver herefter renset i den superkritiske reaktor, hvor tungmetallerne og de uorganiske stoffer bliver udskilt, mens de organiske stoffer iltes.

Læs også: Forsyningsselskab: Private udleder lige så meget medicin som hospitaler

Han peger dog også på udfordringer i forbindelse med den valgte teknologi.

Spildevand før og efter behandlingen i Aquarden Technologies anlæg. Illustration: Thomas Brolyng Steen for Aquarden

»Vi undgår trykket fra saltene, men til gengæld løber der også uønskede stoffer igennem, såsom ammonium, og det er en særlig udfordring. Men vi vurderer stadigvæk nanofiltrering som mest fordelagtig,« siger han.

»Desuden er vandet meget hårdt på lossepladser på grund af store mængder calcium og magnesium, så vi har også måttet blødgøre vandet for at undgå belægninger i reaktoren,« siger Flemming Dahl.

Han arbejder sammen med Aquarden om at finde løsninger til rensning af perkolat, herunder egnede kunder og samarbejdspartnere, og han ser helt klart lossepladser over hele verden som et potentielt marked.

Derudover vil virksomheden satse på de kemiske og farmaceutiske industrier.

Læs også: Seks miljøskadelige stoffer fra medicin fundet i udløb hos Aarhus Vand

De kommunale rensningsanlæg er i dag ikke gearet til at tage sig af alle lægemiddelrester i spildevandet, men Aquarden mener ud fra de kørte tests, at den superkritiske proces kan destruere alle resterne.

»På de kommunale anlæg bliver mange af stofferne blot fortyndet og ledt ud til recipienten. Vi har dog aldrig mødt et organisk stof, der ikke kunne nedbrydes med denne reaktor,« siger Flemming Dahl.

Selve reaktoren, hvor Odense Renovation har fået prøverenset en strøm af den opkoncentrerede perkolat fra lossepladsen, står fortsat hos Aquarden i Skævinge i Nordsjælland, så hertil bliver det fragtet i palletanke – ca. 10 m3 om måneden.

Skal rensningen være af permanent karakter, vil Odense Renovation dog som før nævnt formentig få opsat et anlæg på egen grund for at undgå fragten, men i første omgang venter driftsingeniør Rasmus Olsen på at kunne dykke ned i lidt flere økonomiske nøgletal, før en egentlig beslutning bliver truffet. I dag bruger Odense Renovation 4-5 mio. kroner om året på at få renset perkolat.

»Foreløbigt har projektet mest været båret af nysgerrighed for at se, om det var en farbar vej teknisk. Vi er spændte på at finde ud af, hvad det kommer til at koste,« siger han.

Læs også: Nyt renseanlæg skal fjerne medicinrester fra vandet

Hos Aquarden Technologies er marketingchef Christine Qvistorff overbevist om, at forretningsmodellen er holdbar.

I første omgang lå den og vippede, fordi både rensning og fragt var omkostningstunge poster, men hun er blevet mere positiv, efter det har vist sig, at det har været muligt at opkoncentrere perkolatet hele 20 gange før fragt til Skævinge.

»Vi havde regnet med at kunne opkoncentrere perkolatet 5-10 gange, så dette giver nye muligheder. Og vi er også i gang med at løse ammonium-udfordringen, så der ikke løber noget uønsket igennem,« siger hun og understreger, at det dog i sidste ende stadig kræver, at aftagerne får tilladelse til at lede det rensede spildevand ud til egen recipient.

Første kommercielle kunde er imidlertid kommet i hus, nemlig membranproducenten Alfa Laval i Nakskov.

Projektet er støttet af Miljøministeriet.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Cool projekt.
Men jeg forstår ikke hvorfor små ioner bliver frasorterede i koncentrationstrinnet. Kunne man ikke lige så godt kun fjerne vand og så lade Na+, K+, NH4+ og Cl- ind i reaktoren? Så er hele ammoniak problemet løst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten