Trussel mod regeringens miljømål: Bræmmer bremser ikke nok fosfor

Der skal formentlig nye ideer på bordet, hvis regeringens mål om mindre fosfor i vandmiljøet skal overholdes.

Nye tal fra DMU og Aarhus Universitet viser nemlig, at de planlagte bræmmer, som kranser vandløb og søer på over 100 kvm. ind i uopdyrket jord og dermed skærmer fra den fosforberigede landbrugsjord, ikke virker efter hensigten.

»Vor nyeste viden kommer fra en række undersøgelser, hvor randzonernes effekt viser sig at være betydeligt lavere, end vi tidligere har antaget. Det gælder både i forhold til udvaskning af fosfor direkte fra randzonen til vandløb og ved erosion af vandløbets brinker, hvor fosfor også i vekslende omfang er ophobet,« siger Brian Kronvang, som er forskningsprofessor på Aarhus Universitets afdeling for ferskvandsøkologi i en pressemeddelelse.

Bræmmer langs vandmiljøet holder ikke så meget fosfor tilbage, som forskerne fra DMU troede i 2008. Foto: DMU Illustration: DMU

Tilbage i 2008 troede miljøforskerne, at bræmmerne kunne suge 70-250 ton fosfor til sig om året, men nu viser tallene fra en række forskningsprojekter, at jorden rent faktisk kun indeholder en tiendedel.

Derudover vil det være nødvendigt at høste på bræmmerne hvert år for at komme af med den fosfor, væksterne har trukket til sig for at gøre plads til nyt, skriver DMU i en pressemeddelelse.

Derfor bliver det umådeligt svært at overholde regeringens 'Grøn Vækst'-mål om at bruge de ti meter brede randzoner til at reducere 210 ton fosfor om året frem mod 2015. Og selv om der bliver plantet træer på bræmmerne, som skulle nappe 11-83 ton årligt udover.

Ifølge planen skulle 50.000 hektar landbrugsjord konverteres om til randzoner for at undgå iltsvind og fiskedød, men ifølge Brian Kronvang kan det blive nødvendigt at gå lokalt til værks og måske lave endnu større rande i nogle områder.

Derudover vil det formentligt først være muligt at se den fulde effekt om 10-30 år, når den løbende høstning af randområdernes vækster sørger for at komme af med fosforen, siger han.

Dokumentation

Notat fra DMU
Pressemeddelelse fra DMU

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De her planlagte bræmmer, er det 2-meter bræmmerne fra 2002? http://www.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279-...

For helt ærligt så er 2 meter ikke ret meget og især ikke når det ser ud til at det er svært for landmændene at overholde grænsen. Det er min helt subjektive vurdering at der bliver pløjet meget tæt på vandløb og fortidsminder, men jeg har ikke noget at have det i.

Derudover burde bræmmerne være etableret for mange år siden hvis det er de omtalte 2 meter bræmmer og ikke nogen rigtig nye bræmmer

  • 2
  • 1

Hvad skal vi dog med det LORT. - forbyd alt landbrug i den ganske /danske verden! Så skal vi da nok få en forureningsfri verden, hvor vi alle kan leve i pagt med naturen, og hvor ingen behøver frygte støj eller anden forurening. Og i stedet for en bro / tunnel fra Femern til Lolland skal vi nok overveje en solid dæmning fra Stralsund til Ystad - så kan Svenskerne, Finnerne og alle de andre holde alt deres LORT på deres side af Østersøen ( Bornholm bør så til gengæld gøres til told- og momsfrit område - som "lortekompensation").

  • 1
  • 6

Klaus, der står ti meter. Selvom praksis godt kan være noget andet...

Nye tal fra DMU og Aarhus Universitet viser nemlig, at de planlagte bræmmer, som kranser vandløb og søer på over 100 kvm ind i uopdyrket jord

....

Derudover vil det formentligt først være muligt at se den fulde effekt om 10-30 år, når den løbende høstning af randområdernes vækster sørger for at komme af med fosforen, siger han.

Et vandløb på 100 m2? Hvordan er det defineret?

Nu kender jeg ikke meget til hvordan fosfor udfældes, men siden at problemet er at det ender i havet, så udfældes det ikke rå nemt. De fleste større vandløb fødes af mange små vandløb, så hvis man kun sætter ind over for de store, så rammer man stort set ingen ting. Det handler vel om hvor meget vand der siver ud i vandløbet pr. arealenhed?

Randområderne skal høstes for at fjerne fosforen. Det virker som om det er at gå over åen efter vand, hvis man først hælder fosforen ud på jorden, for så at samle den op i træer og så fjerne dem, for at fjerne fosforen. Og hvem skal betale for fældningen?

Enten er der noget jeg ikke forstår eller også er der et eller andet helt galt i den her logik.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der er tale om et forslag om op til 10 meter bredde randzoner langs alle vandløb, samt omkring alle søer over 100 kvm (og nej det er ikke det samme som 2m - bræmmerne), svarende til 50.000 ha.

Det der glemmes af Mie Stage er, at DMU/DJF tager en hel del forbehold mht. usikkerheden af resultatet af deres undersøgelser af fosforreduktionsværdien af faste 10m randzoner. Men randzoner vil nu også have andre gode effekter: Kvælstofreduktion, beskyttelse af vandmiljøet mod pesticidafdrift, større naturindhold og ledelinjer for spredning af biodiversitet.

  • 2
  • 0

Om bræmmer og randzoner langs vandløb og søer er 2, 10 eller 100 meter brede er stort set lige gyldigt. Den aller største udvaskning af fosfor (fosforbomben), kvælstof og pesticider sker fra vores markdræn. Op i mod halvdelen af alle marker i landet er drænet med "mange tusinde" kilometer drænrør (end ikke ORBICON / Hedeselskabet kender det nøjagtige tal).

Vi mangler en stor debat om drænvandets betydning for vandkvaliteten i vores vandmiljø. Markdrænene er omfattet af vandløbsloven - men er fuldstændig undtaget for de samme stramme regler som de åbne vandløb. Vi skal have præciseret om forurenet drænvand skal betegnes som DIFFUS forurening - eller som PUNKTKILDER.

Aldrig fremstår de vandlidende områder i markerne så tydeligt som ligenu. Enorme mængder drænvand skal enten drænes eller pumpes bort fra disse arealer. Lad os få udfaset disse udyrkbare landområder straks - det vil også hjælpe gevaldigt på vores CO2 - regnskab - og i øvrigt forbedre flora -og fauna diversitet betydeligt.

Overskydende gødnings -og pesticidrster må under ingen omstændigheder ende i vores vandmiljø. Det problem må bønderne omgående få løst. Og evt. bygge opsamlingsområder til disse kemiske stoffer.

  • 2
  • 3

Det store problem med hensyn til udvaskning af gødningsstoffer fra landbruget er "naturgødninger" såsom, gylle, hestepærer og hønselort. Problemer er at gødningsstofferne herfra frigøres langsomt (skal først frigøres fra de organiske forbindelser hvori de indgår) og det sker også når der ikke ikke er afgrøder på marken.

Grunden til at der er meget fosfor i f.eks. gylle fra grise er at fosfor i plantefrø/korn i høj grad er bundet i den organiske forbindelse fytin, som f.eks. grise ikke kan nedbryde og udnytte. Selvom der er rigeligt med fosfor i foderet må man ofte tilsætte ekstra fosfat.

Den bioteknologiske industri har imidlertid udviklet fytaseenzymer som kan nedbryde fytin til fosfat som dyrene kan udnytte (http://ing.dk/artikel/72010-dansk-hvede-mo...) . Tilsættes disse enzymer f.eks. til foderet kan man reducere indholdet af fosfat i gyllen betragteligt.

Ligeledes er der udviklet GM-afgrøder der ikke indeholder fytin eller som indholder fytaseenzymer. Disse meget miljøvenlige afgrøder og bioteknologisk fremstillede enzymer må man imidlertid ikke bruge i økologisk jordbrug, som derfor allerede er og især i fremtiden vil være den store synder med hensyn til udvaskning af næringssstoffer til vandmiljøet.

I det konventionelle jordbrug er der mulighed for at få styr på disse ting og desuden kan man i det konventionelle jordbrug anvende handelsgødning/kunstgødning som kan tilføres afgrøderne når de er i vækst og derved reducere udvaskning af næringsstofferne markant. I kunstgødning er fosfor til stede i form af fosfat som uden videre kan optages af planterne.

Frit fosfat som det findes i kunstgødning bindes kraftigt til jorden - faktisk så hårdt og hurtigt at planterne ofte ikke når at optage fosfaten , som derfor akkummulerer i jorden hele tiden i en for planterne utilgængeligt form der ikke uden videre frigøres igen.

Man arbejder på at udvikle GM-afgrøder som kan udnytte det fosfat der er utilgængeligt/bundet i jorden - lykkes det vil man i mange år helt kunne undgå at gøde jorden med fosfat. Bl.a. er forskere ved København Universitet internationalt førende indenfor dette område..

Andre muligheder kunne være at udsprøjte fosfat og andre fosforforbindelser på afgrødernes blade (bladgødning), så kun en meget lille del rammer jorden. Denne metode kan kombineres med at man laver en slow-relase coatning af udsædskornet med fosfat-holdige forbindelser (eller tilfører en sådan "pille" ved siden af frøet når det udsås), som afgrøden kan leve af til bladene dækker jorden.

  • 3
  • 2

AU-life og KU-life lavet lignende undersøgelser for snart 20 år siden. Det er især med over 2 dyreenheder pr. ha kombineret med lave udbytter(herunder foder) på sandjord der er problemer. Er dser under 1,4 dyrteenheder opstår der kun problemer ved jorderosion. Markdræn ser ikke fosfor på veldrevne jorde, her er problemet kun kvælstof grundet organisk materiale der omsættes i peroder hvor der ikke er planter til at optage nærringen. Derfor efterafgrøder på sandjord. Det største problem er vandløbenes manglende dobbeltprofil, der fordrer brinkerosion. Her er mange års fravær af vedligehold i "tørre" år problemet, der har fået brinkerne til at gro til. Det opdager vi først når vandløbet går over brederne i "våde" år. Men naturen er dynamisk og vil altid være det, selvom nogle "diktatorer" kunne ønske sig en statisk natur.

  • 1
  • 1

Nu har vi gennem utallige år hørt om hvordan landbruget ødelagde vandløb med kvælstofudledning. Fra starten var der mange forskere, der påpegede at kvælstof ikke var problemet, men det var fosfor. Dette var ikke velset hos den herskende klasse. Problemet i dette var, at det meste fosfor kom fra byerne, det betød at byboerne skulle til at ofre penge på at fjerne fosfor. Det var der ingen politiker, der turde stå op og sige, så de fandt en syndebuk LANDBRUGET og kvælstof. Vores vandløb i dag er blevet meget bedre, den primære årsag er rensningsanlæg, der netop fjerne fosfor. Fortidens synder uden renseanlæg har efterladt uendelige mængder af fosfor i vores vandløb, meget af dette er ved opgravning/uddybning af vandløb blevet lagt på landmændenes jorde, hvorfra det er så ondsindet at søge tilbage til vandløbene. At det er byerne og ikke landbruget der er den store fosforforurener ses tydeligt i København, her er vandkvaliteten i havneområdet blevet meget bedre, ikke fordi man har nedlagt landbrug i København, næ man har såmænd bare bygget de rensningsanlæg, der manglede. Det er jo en fornøjelse at stå på broerne i København og igen kunne se bunden af kanalerne, det er mere end 40 år siden det sidst var almindeligt.

  • 4
  • 3

Det er min observation, at lavtliggende jorder ofte er drænede, for at sikre at de kan dyrkes. I den forbindelse har forskerne så fået klarlagt vandets rute gennem jorden og ud til nærmeste grøft. Forskningen rummer overraskende resultater.

Først falder regnen på marken, hvor den undervejs lodret ned i jorden udvasker kolossale mængder gødning og gift, som de hensynsløse bønder spreder overalt. Og herefter er det så, at forskningen fejrer sin første triumf, for stik imod forventning løber vandet ikke ned i drænene. I stedet drejer det i vandret retning lige over drænene, og søger derefter i retning af nærmeste grøft. 10 meter før det når denne, opdager vandet alle de mange naturlige planter i bræmmen, så i stedet for at løbe ud i grøften, skifter det igen retning – denne gang opad – for at blive optaget af planterne.

For en simpel ingeniør som jeg, er forskernes findings en evig kilde, for nu at blive sproget, til forbløffelse og beundring.

  • 3
  • 2

Det er min observation, at lavtliggende jorder ofte er drænede, for at sikre at de kan dyrkes.

Ofte er det jordtyper med høj retentionsevne der er drænet, for at sikre optimal rodudvikling af planternes rødder. Ligeledes er der grøfter i skovene, for at sikre ordentlig rodudvikling.

Der er helt klart forskel på den argeste sandjord(der fra naturens hold altid er veldrænet, men tørkefølsom) og de normale morænejorde med en bedre vandretensionsevne(Der drænes, men er mere dyrkningssikker).

Urter og vedplanters vandoptag og fordampning er rigtigt nok en vigtig faktor. Kapilarvirkning og damptryk er vigtige begreber.

  • 1
  • 2

Carsten Lundgaard, der er en tre-enighed af stoffer som er begrænsende for vækst (kvælstof, fosfor, svovl[?]) og derfor tilføres. Det er svært at ramme præcist. Gyllen tjener et gødnings-formål, men marken tjener osse dyreholdet ved at aftage 'det der kommer'. Som nævnt er der en stor ophobning af fosfor i jorden .. efter mange års overgødskning. Som allerede nævnt bliver fosfor hurtigt bundet som ikke-plante-tilgængeligt. Jeg har altid haft svært ved at forstå, at det ikke har været muligt at kontrollere fosfor i vores vandløb. Det er konsekvent beskrevet som flyttet partikulært .. altså ved erosion (?). Erosion kan man da styre! og da især med bræmmer. I den forstand er jeg klar på, at dræn som gennemskærer bræmmer bogstavlig talt gennemhuller ideen. Der er osse nævnt at visse jorder ikke ophober fosfor fordi den (jorden) evner at udvikle de plante-tilgængelige forbindelser. Det er måske de jorde med stort organisk indhold (histosoller) .. Fosfor kan blive vandopløselig på samme måde som Jern (under reduktion). Min mistanke er, at vandopløselig fosfor flyttes i en reduceret vandfase og genkrystallerer i brinker ved iltning. Der er mange der har fået øje på, at fosfor er en endelig resourse, så jeg er sikker på, at osse landmænd har interesse i at udnytte det 'på marken'.

  • 1
  • 1

Det er konsekvent beskrevet som flyttet partikulært .. altså ved erosion (?).

Brink-erosion! Der har sin årsag i variation i vandhastigheden. Ved store hastigheder rives materiale fra binkerne med, ved lave hastigheder sedimenterer materialet i plantevækst i brinkerne. Det er en naturlig proces. Slå ordet Meander op.

Mht. din teori om fosfor, så må den forkastes. Der foreligger målinger af drænvand gennem længere tid. Både kvælstof og fosfor i drænvand er faldende over de sidste 30 år.

Ang. histosol, så er der ikke store arealer med dette. Dette gælder også jorden omkring vandløb. http://en.wikipedia.org/wiki/Histosol

Mere om jordbundsklassificering: http://soils.usda.gov/technical/classifica... http://da.wikipedia.org/wiki/World_Referen...

Om jordbundsforhold: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordbundsforhold

Bare for at undgå vildledning.

  • 0
  • 0

Nu har vi gennem utallige år hørt om hvordan landbruget ødelagde vandløb med kvælstofudledning. Fra starten var der mange forskere, der påpegede at kvælstof ikke var problemet, men det var fosfor. Dette var ikke velset hos den herskende klasse. Problemet i dette var, at det meste fosfor kom fra byerne, det betød at byboerne skulle til at ofre penge på at fjerne fosfor. Det var der ingen politiker, der turde stå op og sige, så de fandt en syndebuk LANDBRUGET og kvælstof

Det er korrekt - det var den forkætrede formand - H. O. A. Kjeldsen - der sagde det allerede i 1980-erne, men den tids biologer hånede ham gennem mange år - indtil DMU mange år senere fandt frem til samme facit - fosfor er problemet i fersk- og brakvand. Det skete engang i 90-erne.

At jeg ikke mener at DMU er en troværdig kilde i kvælstofspørgsmål er en anden ting, et evalueringspanel bekræftede i 2002 dette. selv om DMU betalte for evalueringen og udpegede medlemmerne.

Da man fik renset spildevandet for fosfor fik man gang i badelivet igen i f.eks. Århus Bugt.

Fosfor udvaskes stort set ikke fra landbrugsjord, det drejer sig om under 100 g (0.1 kg/ha/år), det samme gælder for naturarealer. Det er det, der er med til at sikre liv i vandmiljøet.

Vandmiljøet mangler kvælstof i sommerhalvåret i stor grad, hvilket begunstiger opformering af blågrønalger, der bruger luftens n-indhold. Man kan faktisk rense for uønsket algevækst ved til tilføre nitrater til vandmiljøet! DMUs tal om fosfor fra landbruget er forkerte, idet den største P-kilde stammer fra brink-erosion, som DMUs ikke særlig landbrugskyndige stab henregner til landbrug! Uha, da.

  • 2
  • 3

Per A. Hansen:

Vandmiljøet mangler kvælstof i sommerhalvåret i stor grad, hvilket begunstiger opformering af blågrønalger, der bruger luftens n-indhold. Man kan faktisk rense for uønsket algevækst ved til tilføre nitrater til vandmiljøet!

Hvis dette kunne blive indført til rensning af fosforbelastede vandløb ville det sikkert være mere effektivt og hurtigtvirkende end vente på GMO-afgrøder der optager planteutilgængeligt fosfor. En kraftig grønalgevækst kan vel også optage mere fosfor end blågrønalgerne, hvilket igen vil gøre at fosforen aflejret i bunden omsættes hurtigere? Så mangles der bare politisk opbakning til det.

  • 1
  • 3

Så mangles der bare politisk opbakning til det.

Nemmere var at tillade oprensning af sedimentaflejringer i vandløb og grøfter, så der ikke opstår brinkerosion. Blågrønalger/cyanobacter er overalt, også i jord.

Regeringens mål med at bremse fosfor fra de 10 m bræmmer, bygger på en stor løgn. Der er intet fagligt belæg for at udvide 2 m til 10 m. Set i det lys, vil regeringens mål aldrig kunne opfyldes. Desuden er vandløbene ikke fosforbelastede.

  • 1
  • 3

Jan Damgaard:

Nemmere var at tillade oprensning af sedimentaflejringer i vandløb og grøfter, så der ikke opstår brinkerosion

Gad vidst om man har lavet forsøg med hvor godt uopdyrkede og kratbevoksede bræmmer kan holde på brinkerne. Formentligt er de bedre end bræmmer uden krat/skov.

Desuden er vandløbene ikke fosforbelastede

Det er noget af en generalisering. På bunden af større vandløb kan der være meter tykt laf af slam fra tidligere urenset spildevand, som afgiver næringstoffer og medfører at vandet bliver uklart

  • 0
  • 1

Det er noget af en generalisering. På bunden af større vandløb kan der være meter tykt laf af slam fra tidligere urenset spildevand, som afgiver næringstoffer og medfører at vandet bliver uklart.

Nu bliver vandløbene hovedsagligt vedligeholdt efter regulativmæssig bund.

Ved aflejringer på over 10 cm over regulativmæssig bund bliver der oprenset til 20 cm under regulativmæssig bund.

Hvor kommer dine meter tykke lag af slam fra ?

  • 2
  • 0

Gad vidst om man har lavet forsøg med hvor godt uopdyrkede og kratbevoksede bræmmer kan holde på brinkerne. Formentligt er de bedre end bræmmer uden krat/skov.

Ved Ringsted er der lavet forsøg med dobbeltprofil. Dette iøvrigt som angivet i tyske lærebøger fra 1970-1990, meget aktuelt med de tilbagevendende oversvømmelser i Tyskland. Her i Danmark er det kun vestjydske vandløb der er vedligeholdt så anlæg holder, andre steder begyndte kommuner og amter at grave lodret efter at have forsømt vedligehold i 10-15 år. Dette forårsagede brinkudskridninger og dermed hurtig hævning af vandløbsbund med øget sedimenttransport til følge.

For at svare på emnet slamaflejring, så er det først når vandets bevægelse mindskes det sker, Typisk i fjorde, afsnørede fjorde(nor) og udløb.

  • 0
  • 1

@Poul, *Hvis dette kunne blive indført til rensning af fosforbelastede vandløb ville det sikkert være mere effektivt og hurtigtvirkende end vente på GMO-afgrøder der optager planteutilgængeligt fosfor. En kraftig grønalgevækst kan vel også optage mere fosfor end blågrønalgerne, hvilket igen vil gøre at fosforen aflejret i bunden omsættes hurtigere?

Så mangles der bare politisk opbakning til det*

Der siver ikke meget fosfor ud fra landbrugsjorden - under 100 g/ha/år. Det er ikke et miljøproblem. Problemet er det organisk bundne fosfor, der ligger på bunden af vandmiljøet - og som altovervejende stammer fra vaskemidlernes indhold for mange år siden. Dette fosfor genbruges gang på gang af organismerne og fjernes ikke fra miljøet her. Skal dette problem løses må der sker en fjernelse af fosforet her. GMO-planter optager ikke mere fosfor end andre, men med GM-teknikken kan man udvikle bygsorter, hvor fosforindholdet kan udnyttes af svin. Det giver mindre fosforudslip og landbruget sparer fosfor i mineralfoderet. Problemet er at naturstyrelsen har fejlimplementeret de direktiver, som er udsendt af EU - de har mistolket dem - selv gravede kanaler betegnes som "naturlige vandløb", hvilket betyder at kommunerne sparer store beløb på udgifterne til rensning. De han ikke kunnet dokumentere nogen miljøeffekt af bræmmer overhovedet. Det eneste sikre er, at mange landmænd ikke får erstatning af den statslige ekspropriation, men de får da lov fortsat at betale jordskatter for den jord, der ikke må dyrke. Den bedste kur mod algeopblomstring om sommeren af blågrønalger er faktisk at tilføre kvælstof til vandmiljøet så det såkaldte "Redfield"-tal øges. Det kan landbruges ikke hjælpe til med, for udledningen herfra stopper i foråret. Slammet på bunden af søerne stammer især fra uspiselige alger - ikke fra grønalger, der forsyner livet i vandmiljøet med både ilt og næring.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten