Truslen fra supervulkaner ulmer konstant

15. september 2021 kl. 14:5014
Truslen fra supervulkaner ulmer konstant
Et voldsomt vulkanudbrud for mindst 75.000 år siden skabte Toba sø rundt om vulkanen. Den befinder sig i det nordlige Sumatra, Indonesien. Illustration: Travelancer|Bigstockphoto.
Et internationalt forskningshold har ved at studere en ældgammel supervulkan i Indonesien fundet frem til, at sådanne vulkaner forbliver aktive og farlige selv tusindvis af år efter et superudbrud. Forskerne håber, at den nye viden kan være med til at forudse fremtidige udbrud.
Artiklen er ældre end 30 dage

Supervulkaner går i udbrud med intervaller på titusind år mellem de enorme, katastrofale superudbrud, men det har hidtil været uvist, hvad der sker i de mellemliggende perioder, hvor vulkanerne slumrer. Det har et forskningshold ledt af australieren Martin Danišík fra John de Laeter Centre ved Curtin University i Perth, Australien, nu bragt os et skridt tættere på at forstå.

Det er væsentligt at undersøge, da en dybere forståelse af de slumrende perioder kan have betydning for, hvad man skal holde øje med ved yngre, aktive supervulkaner, så man bedre kan forudsige, hvornår de går i udbrud.

Et superudbrud ville have katastrofale konsekvenser for livet på jorden og kan resultere i enorme klimaforandringer. Et eksempel, de fleste nok har hørt om, er Yellowstone, supervulkanen i USA. Analyser anslår, at asken fra et superudbrud ville sprede sig omkring 800 kilometer, mens den også ville spytte enorme mængder gasser op i atmosfæren, heriblandt svovldioxid. Den ville danne aerosoler af svovlsyre (H2SO4), der ville have en afkølende effekt på klimaet.

Netop sådanne konsekvenser håber forskerne i Australien at kunne forhindre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Gammel vulkan giver ny viden: Overraskende data fra Solnedgangskrateret

Faren er ikke drevet over efter et superudbrud

For cirka 75.000 år fandt superudbruddet Toba sted i Indonesien. Udbruddet havde en anslået VEI på 8, der er vulkanernes pendant til jordskælvs Richterskala, og det estimeres, at 2.800 km3 pyroklastisk materiale blev udgydt fra vulkanens indre.

Forskerne har taget efterladt magma fra netop dette udbrud og undersøgt det ved hjælp af mineralerne feldspat og zirkon. Akkumulationen af gasserne argon og helium i de vulkanske sten fungerede som tidskapsler, så forskerne på den måde kunne aflæse, hvor lang tid der var gået.

Gennem en kombination af de geokronologiske data, statistisk interferens og termisk modellering kunne forskerne vise, at magma fortsat siver ud indeni vulkanens caldera i 5000 til 13000 år efter superudbruddet, og så skubbes rygskjoldet af den størknede, overskydende magma opad som et gigantisk skildpaddeskjold, fortæller Martin Danišík i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vores opdagelser udfordrer eksisterende viden og studier om udbrud, der normalt involverer at kigge efter flydende magma under en vulkan for at vurdere fremtidige farer. Nu må vi overveje, at udbrud kan ske, selv hvis der ikke findes flydende magma under en vulkan,« siger han.

Resultaterne viser, at bare fordi et superudbrud har fundet sted for mange år siden, er faren ikke drevet over, da der kan komme yderligere udbrud. Martin Danišík er overbevist om, at det er essentielt at lære, hvornår og hvordan sprængbart magma akkumulerer, og hvilken tilstand den er i før og efter udbrud, for helt at forstå supervulkaner.

Forskningsartiklen er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Læs også: Forskere advarer: »Vi må forberede os på konsekvenserne af enorme vulkanudbrud«

Umulige at forudse

Naturkatastrofer er notorisk svære at kontrollere, og vulkanudbrud er ingen undtagelse. Mens man i de fleste tilfælde kan nå at evakuere byer fra en orkan eller tsunami, kan man ikke altid opfange varslerne for et nært forestående vulkanudbrud. Forskere vurderer, at man kun med god sikkerhed kan forudsige eller varsle et stort udbrud meget kort tid før, det vil ske – og her taler man om timer eller i bedste fald dage. Det er ikke meget tid at løbe på, hvis du skal evakuere en millionby som f.eks. Salt Lake City, der er nærmeste by på Yellowstone i den størrelsesorden.

Ny forskning fra NASA giver dog et bedre våben i kampen mod at forudsige fremtidige udbrud. Her bruger man satellitter, der kan rettes mod vulkaner på hele kloden. Ved hjælp af termiske infrarøde målinger er det nemlig muligt at observere stigninger i overfladetemperaturer på omkring en grad i områder ved og omkring vulkanerne - nogle gange flere år før udbrud. Det skal bruges i samspil med allerede eksisterende seismisk udstyr på landjorden. Kombinationen vil gøre det lettere at forberede sig på fremtidige udbrud.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
19. september 2021 kl. 01:36

De kan fint høste varme, men de vil næppe kunne hamle op med indfluxen.

Mængden af varme det drejer sig om kan vurderes fra den nuværende vulkan i Island. Den spyr ca. 10m3 i sekundet og det får jeg til 16GW med 800grader afkøling af lavaen. Indtil nu har den vist leveret 0,2 til 0,3km3 lava.

Det er ikke det samme med et aktivt udbrud som at hindre det, men det viser dog noget om energi og effekter i disse vulkaner.

12
17. september 2021 kl. 22:48

Uanset om de gør noget eller ej, så sker det nok alligevel. Indstrømning sker nedefra, dybt dybt nede, og jeg tænker ikke de kan grave så der kan nedkøles 1000 m3 magma pr minut eller sekund. De kan fint høste varme, men de vil næppe kunne hamle op med indfluxen. Hvis de får hul, så vil der ske et akut trykfald, hvor asken vil strømme ud og skabe et hulrum med en overflade hvorfra ny aske vil frigøres. Det vil give en kaskadeeffekt med større og større udstrømning. Hvis man har set vandskæring med sand i 10cm stål, så er det peanuts. Det er ikke muligt at skabe et rør som kan stå imod. Jordskorpen, 3kn tyk, løfter sig 10cm om året. 2 gange har den løftet sig mere end 1m på et år i nyere tid. Jeg tror 100 pct på at den bedste måde at trække tiden til næste udbrud er at lade den være, og istedet tænke beredskab og langsigtet, så man ikke igen bliver taget på sengen ala virus-beredskabet.

11
17. september 2021 kl. 20:41

Jeg vil stærkt fraråde sådanne forsøg. Det er meget store effekter der er tale om og sandsynligheden for at man sætter noget i gang er for stor.

Sådanne forsøg har napolitanerne foretaget i snart 100 år, så de lever nok fint uden din rådgivning.

En km3 magma indeholder 1TWh pr kelvin du sænker temperaturen.

Så hvis temperaturen i magmakammeret stiger med 1 K pr 100 år, så skal der 1,1 MW/km3 til at stabilisere temperaturen.

Det lyder overkommeligt.

10
17. september 2021 kl. 16:54

Det er derfor en relativt lille effekt, i størrelsesorden 1/1.000.000 af den effekt der udløses ved et udbrud, der skal afledes/bortventileres, for at holde vulkanen stabil.

Jeg vil stærkt fraråde sådanne forsøg. Det er meget store effekter der er tale om og sandsynligheden for at man sætter noget i gang er for stor. En km3 magma indeholder 1TWh pr kelvin du sænker temperaturen. Geotermiske boringer i Island er af og til blevet til en sø i stedet for et kraftværk.

9
17. september 2021 kl. 11:47

Det er jo ikke propper i huller, der skal til, men derimod det modsatte: Ventilation og afledning af varme og tryk.

Grunden til at den energi, der udløses ved en supervulkan, er så meget større end den, der udløses ved en "almindelig" aktiv vulkan, er at den er akkumuleret over mange tusinder af år i stedet for at blive udløst med ~100 års mellemrum.

Det er derfor en relativt lille effekt, i størrelsesorden 1/1.000.000 af den effekt der udløses ved et udbrud, der skal afledes/bortventileres, for at holde vulkanen stabil.

Som Peter Larsen dokumenterer, er det planen at gøre det vha geotermi og afgasningskanaler, for at forhindre/forhale et nyt superudbrud fra Campi Flegrei.

7
17. september 2021 kl. 00:46

Campi flegrei har ikke produceret super kolossale udbrud som yellowstone, toba eller den snes andre vulkaner som kan det. Flegrei har været oppe i 600km3 udbrud, og det er vei 7. Sidste 1000km3 udbrud var i New Zealand for 25k år siden, toba 70k og yellowstone 600k.

6
17. september 2021 kl. 00:32

De her vulkaner er tryksat af flere km jord, og har temperaturer tæt på 1000 grader. Det er gasfyldt pimpsten og forsøg i autoklaver viser at de synderknuses ved trykfald og frigør varm gas og skarpkantet microstøv, eksplosivt. Det er essentielt en sandblæser som kan skyde 60km lodret op med en volumenstrøm på flere 100 tons i sekundet. Der er ikke en prop på jorden der kan holde hvis det går galt. Al ære og respekt for italien:10 point for ideen, 10 p for originalitet, 10 p for nosserne, minus 1000000 for omtanken. Istedet for at lege men en vulkan med 2,5 mio indbyggere ovenpå, og potentialet til at smadre Italien, Grækenland, Frankrig, Tyskland og Spanien på 2 uger og sende eu til tælling, og efterlade os i global hungersnød i 2-3år. SÅ ville jeg meget gerne at de prøvede det af på en lille pisvulkan i Alaska eller island først.

3
16. september 2021 kl. 10:31
2
16. september 2021 kl. 09:48

Jeg tror begejstringen for deres egen forskning er løbet af med dem. Du kan ikke sætte en prop i en vulkan.

Har du belæg for det Svend? ;)

1
15. september 2021 kl. 22:38

"Et superudbrud ville have katastrofale konsekvenser for livet på jorden og kan resultere i enorme klimaforandringer. Et eksempel, de fleste nok har hørt om, er Yellowstone, supervulkanen i USA. Analyser anslår, at asken fra et superudbrud ville sprede sig omkring 800 kilometer, mens den også ville spytte enorme mængder gasser op i atmosfæren, heriblandt svovldioxid. Den ville danne aerosoler af svovlsyre (H2SO4), der ville have en afkølende effekt på klimaet.

Netop sådanne konsekvenser håber forskerne i Australien at kunne forhindre."

Jeg tror begejstringen for deres egen forskning er løbet af med dem. Du kan ikke sætte en prop i en vulkan.