Trumps miljøchef vil gøre op med krav til biler

Amerikanske biler kan få slækket kravene til brændstofeffektivitet, og Californien kan miste sin ret til selv at stille skrappere krav til statens biler, hvis præsident Trumps kandidat til posten som chef for den amerikanske miljøstyrelse, EPA, bliver godkendt.

Det stod klart, efter at den nominerede, Scott Pruitt, der i dag er statsadvokat for Oklahoma, blev udspurgt af senatets miljøkomité som en del af senatets godkendelse af ham. Det skriver en række amerikanske medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

Læs også: Han sagsøgte den amerikanske miljøstyrelses klimapolitik – nu sætter Trump ham til at lede den

Standarderne for bilers udledning er netop blevet låst fast i en aftale, som Obama havde forhandlet på plads med blandt andet bilindustrien. Den afgående chef for EPA nåede netop at fastlåse aftalen til og med 2025 inden hun aftrådte.

»Det fortjener en revurdering. Jeg ville revurdere det,« slog Scott Pruitt ifølge Reuters fast over for komiteen.

Aftalen stammer fra 2011, hvor Obama forhandlede sig frem til en aftale, der stillede et krav om, en brændstofeffektivitet på 54,4 miles per gallon (mpg), svarende til 23,1 km/l.

Læs også: Efter præsidentskifte: Kampen for elbiler blusser op på ny

Udviklingen i amerikanernes valg af ældre og større biler trækker dog i den modsatte retning, og en beregning fra juni pegede på, at amerikanerne kun ville nå en gennemsnitlig effektivitet på mellem 50,8 mpg og 52,6 mpg i 2025.

Ud over de generelle regler vil Pruitt heller ikke forpligte sig til at lade Californien stille strengere krav, som det har været tilfældet de seneste årtier. Obama udvidede i 2009 aftalen med staten, så den i endnu højere grad kunne stille egne krav til statens biler. Det er blandt andet denne aftale, der nu kan blive ændret, skriver blandt andre Los Angeles Times.

Læs også: Forskere skrabede amerikanske klimadata før Trumps indsættelse

Californiens strengere krav har gennem en årrække været kendt for at trække de generelle amerikanske miljøstandarder med op, da industrien typisk ønsker at kunne levere til det californiske marked – en effekt, der går under tilnavnet the california effect.

Ifølge LA Times har kravene til udstødningsgasser i Californien eksempelvis trukket ‘over et dusin’ staters regler med sig op.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Noget tyder på, at Trump-styret kun tænker på brændstof, og hvis man ikke vil lade Californien gå foran, hvad skal der så blive af zero emission vehicles, altså el- og brintbiler, som i den grad drives netop af de californiske krav? Flere af de elbiler vi ser idag, f.eks Mercedes B250e, VW e-serie og til dels BMW (samt dem vi IKKE ser såsom Fiat 500e, Ford Focus E og Honda Jazz/Fit E) er såkaldte comliance cars. Dvs biler som industrien er nødt til at lancere for fortsat at kunne levere deres almindelige biler med forbrændingsmotor. Tesla vil naturligvis klø på, og det vil Renault/Nissan også, og de ved godt, at udviklingen skal gå i retning af billigere biler fri for statsstøtte, men de har brug for konkurrence fra de øvrige bilfabrikker, og markedet har brug for flere el- og måske brintbiler, så markedet for emissionsfri biler bliver attraktivt for den bredere køberskare. Hvis ikke EU er i stand til at sætte målene for bilindustriens fremtid, så render kineserne helt sikkert med sejren. Allerede nu sælges næsten hver anden elbil i Kina, og vi har kun hørt om et par af de mange elbiler de har: https://cleantechnica.com/2017/01/25/china...

  • 16
  • 1

23km/l tyder på at der behøves kreative målemetoder, særligt nu når diesel ikke er så populært. Hvis forudsætningerne er en bil til 4 personer af rimelig størrelse og standard kørsel til og fra arbejde og shopping, hvilket forbrug kunne man så teoretisk opnå. Eller man kunne spørge om hvilken middeleffektivitet det ville kræve af motoren. Elbiler giver et fingerpeg, da de ligger omkring 5km/kWh, og dermed ~50km/l. Nogle er bedre, men er måske ikke i amerikansk størrelse/ydelse.

  • 2
  • 0

Amerikanerne er meget glade for små lastbiler og store SUVer. Begge slags køretøjer har en dårlig benzinøkonomi.

Det er ikke bare Californien, der har disse regler. Det er også Oregon, Maine, Vermont, New York, New Jersey, Massachusetts, Maryland, Connecticut og Rhode Island. Quebec har lige indført reglerne. Derudover har Washington, Pennsylvania og Delaware en del af Californiens regler.

  • 0
  • 0

men hvor mange benzinbiler kan du finde som ligger bedre end 23km/l. Selv hvis du kun tager de officielle målinger

- formentligt kun ganske få(?). Men jeg havde første kommentar:

Flere af de elbiler vi ser idag, f.eks Mercedes B250e, VW e-serie og til dels BMW (samt dem vi IKKE ser såsom Fiat 500e, Ford Focus E og Honda Jazz/Fit E) er såkaldte comliance cars. Dvs biler som industrien er nødt til at lancere for fortsat at kunne levere deres almindelige biler med forbrændingsmotor.

i tankerne, da jeg skrev; afhængigt af reglerne vedr. 'flådeøkonomi' kan de måske trække nogle 'benzinslugere' med igennem nåleøjet!? ;)

  • 2
  • 0

Hej.

Er de 23 km/l det officielle og teoretiske forbrug eller er det ved realistisk kørsel i virkelighedens verden ?

Og er der tale om benzin eller diesel ?

Nogle amerikanere kører rundt i store og tunge biler. Dette er et stort problem, da disse biler bruger relativ meget brændstof.

Arnold Swarzenegger har vist den holdning, at en stor og tung bil godt kan være relativ grøn. Han har i den forbindelse kørt rundt i de store og tunge Hummer / Humwee, som kørte på relativ "grønne" brændstoffer.

Jeg kan nemt forstå Arnolds synspunkt m.h.t. dette. Men jeg er alligevel uenig. Som udgangspunkt kan en meget stor og tung bil ikke være grøn nok. Her fortrækker jeg mindre biler. Dette kunne f.eks være grønne biler i Golf-klassen.

I forlængelse af dette mener jeg også, at en VW e Golf på visse punkter er mere grøn end en stor og tung Tesla S. https://ing.dk/debat/vw-e-golf-mere-groen-...

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( og Projekt Smørhul )

  • 1
  • 0

Har aldrig hørt om en personbil der bare kommer i nærheden af 23 på literen med benzin. Måske nogle små TSI eller THP biler . men kun hvis man passer på speederen - og de kokser også til - har jo både turbo og EGR. Diesel - jo det går lige med nogle små hårdtpumpede dieselmaskiner på højest en slagvolumen på ca 1.5 - der lige kan yde måske 90-110hk. De kan faktisk med lidt fornuftig kørsel, ramme omkring 25, har jeg hørt fra flere venner og bekendte.

  • 1
  • 0

Har aldrig hørt om en personbil der bare kommer i nærheden af 23 på literen med benzin

På spritmonitor ser det ud til at middelværdien for de fleste personbiler ligger mellem 6 og 8l/100km. Der er nogle få og små biler som kommer ned på 5, svarende til 20km/l. Det er en indirekte måde at promovere elbiler på, for selv hybridbiler med optimal bremsegenvinding ville næppe kunne opnå disse tal i gennemsnitskørsel. Det er endda et spørgsmål om elbiler med dagens energimix i USA ville udlede mindre CO2, som vel er argumentet for kravet. Desto effektivere motorerne bliver, desto mere NOx og partikler har de det med at udlede, så krav på en enkelt parameter kan have uventede konsekvenser på andre uønskede udledninger, og CO2 er ikke forurening.

  • 4
  • 0

Hej.

Der er lavet flere relativ nye versioner af hybridbilen Toyota Prius. Flere af disse kører cirka 30 Km eller endnu flere kilometer på en liter. Det er de teoretiske og officielle værdier. Og her tænker jeg ikke på den nye Prius, der kan lades op med el.

Jeg har set flere tests af en eller flere af disse versioner. På baggrund af dette vil jeg mene, at man med fornuftig kørsel kan køre 20-23 km / liter brændstof ved realistisk kørsel i virkelighedens verden. En eller flere af versionerne kan i særlige tilfælde måske komme op på 25 km / liter brændstof.

Så vidt som jeg husker har jeg ingen gode data på den nye Prius, som kan oplades med el.

Desværre er Toyota Prius hybridbiler utrolig dyre. Men Toyota har med Prius vist, at man kan lave hybridbiler, der kan køre relativ langt på literen.

Svagheden ved hybridbiler er dog nok, at de i visse tilfælde kan komme til at bruge mere brændstof end godt er. Jeg tror nemlig, at de kræver en speciel eller omhyggelig kørestil, hvis de skal køre langt på literen. Det er dog ikke noget, som jeg kan dokumentere lige nu og her.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Desto effektivere motorerne bliver, desto mere NOx og partikler har de det med at udlede, så krav på en enkelt parameter kan have uventede konsekvenser på andre uønskede udledninger, og CO2 er ikke forurening.

Det er jo netop den mere effektive forbrænding der forårsager NOx. Luften indeholder: 78,1 % N (Kvælstof) og 20,9 % O (Ilt). Så en bedre forbrænding ved højere temperatur i en motor vil give mere NOx. Det er dilemmaet.

  • 2
  • 0

jeg er helt sikker på at jeg for nogle år siden så en udsendelse om en bil der hade rener udstødnings luft end det der blev suget ind hvis alle bil producenter gik den vej ville Greenpeace være lidt gladere og mig med bortset fra olje lækager i havet og på jorden alternativ brint sol enagi gas vindmøller alkohold bio brændstof metangas der lækker op af jorden uden at blive til brugt noget fornuftigt brændstoffer lavet af affalds produkter samt effektive filter på nuværende kulkraftværker folk er for nærige til at ville betale for effektive partikel filter på deres biller og med de stigninger på olje priser er det hul i hovedet ikke at finde andre løsninger

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten