Trumps kulsorte dekret kan ikke stoppe vedvarende energi

De amerikanske kulkraftværker kan se frem til færre krav til udledninger af klimagasser, efter at præsident Trump i går underskrev et dekret, der bremser Obamas tiltag på området. Illustration: Martin Muránsky/Shutterstock

Allerede inden han havde indtaget Det Ovale Værelse, var præsident Trump klar i mælet om sit kritiske syn på USA’s hidtidige klimapolitik. Nu har han cementeret sin holdning med syvtommersøm.

Læs også: Trump satser på olie, kul og gas og vil trække USA fra global klimaaftale

Tirsdag satte Trump sin underskrift på et dekret , der skal sikre en tilbagerulning af væsentlige dele af den forhenværende præsident Obamas klimaplan; Clean Power Plan.

Læs også: Obama finder gammel lov frem: Freder store havområder mod Trumps olieplaner

På trods af at Clean Power Plan endnu ikke er vedtaget, er det blandt andet med afsæt i denne, at USA ville forsøge at nå et mål om 26 procents reduktion på udledninger af klimagasser inden 2025. Det mål, som landet ifølge Paris-aftalen skal opnå.

Læs også: Republikanerne vil trække USA's milliardstøtte til FN’s klimapolitik

Reduktionerne skulle blandt andet sikres ved at stille krav til kul- og gasfyrede kraftværker om at mindske udledningerne af klimagasser. Men det er dette krav, præsident Trumps nye dekret lemper på.

Fortsat tro på vedvarende energi

Som interesseorganisation for mange danske energi- og teknologivirksomheder følger Dansk Industri (DI) nøje med i, hvad der sker på klimaområdet i USA.

Fagleder i DI’s afdeling for europæisk og international klimapolitik Lars Bach Jensen forklarer, hvordan den oprindelige Clean Power Plan skulle sikre regionale klimaaftaler i hver enkelt delstat:

»Hvis man kigger på den oprindelige Clean Power Plan, var der lagt op til, at der skulle laves aftaler mellem EPA, den amerikanske miljøstyrelse, og de enkelte stater om at leve op til ting som eksempelvis effektivisering af kulkraftværker i forhold til udledninger, generelt at effektivisere energisystemerne og at få udbygget vedvarende energi,« siger Lars Bach Jensen.

Læs også: Trumps miljøchef vil gøre op med krav til biler

På den vis skulle staterne indgå aftalerne med EPA, hvilket på sigt skulle få staterne til at sænke deres CO2-udledning og energieffektivisere hen ad vejen:

»Her var effektivisering af kulkraftværker en del af planen med nogle udledningsstandarder for nye kulkraftværker. Det er det, Trump har været inde at ændre ved,« forklarer Lars Bach Jensen.

Han peger på, at det altså ikke er alle elementer i Clean Power-planen, som det nye dekret ændrer ved. Af samme grund er han optimistisk i forhold til, at de enkelte stater fortsætter en grøn kurs:

Læs også: Grøn bølge i USA: Portland forbyder udbygning af fossil infrastruktur

»Vi tror, som det allervigtigste, at stater som Californien, Texas og andre kæmpe stater, der i forvejen er stærke på vedvarende energi, fortsat vil blive ved med at satse på det,« siger Lars Bach Jensen.

Californien og New York fastholder klimaplan

Meget tyder på, at DI’s tro på de amerikanske delstater holder.

Samme aften, som præsident Trump underskrev det kulfremmende dekret, udsendte guvernørerne fra Californien og staten New York en erklæring om, at de fortsat vil følge den oprindelige Clean Power Plan. Og om muligt overgå målene for planen.

Læs også: Amerikanske storbyer trodser Trump: Vil stor-shoppe elbiler

I erklæringen skriver de to guvernører:

At demontere Clean Power-planen og andre kritiske klimaprogrammer er dybt vildledende og ignorerer på chokerende vis basal videnskab. Med dette træk vil Administrationen bringe folkets sundhed, vores miljø og vores økonomiske velstand i fare.

Læs også: OVERBLIK: Her skaber Trump-kaos utryghed og vrede blandt forskere

At netop disse to stater holder fast i klimamålene, er af afgørende betydning for USA’s miljø. Tilsammen udgør de to stater 20 procent af den amerikanske befolkning, men står på nuværende tidspunkt for kun 10 procent af alle USA’s klimagasser, skriver electrek.

Bedre økonomi i grøn end sort

Når Lars Bach Jensen og resten af DI fortsat tror på en udvikling i mere grøn energi i USA, skyldes det ikke kun de standhaftige stater, men blandt andet også prisudviklingen på markedet:

»Vi tror selvfølgelig, at dekretet kan give nogle bekymringer. Eksempelvis også i forhold til opbakningen til Paris-klimaaftalen og Obamas løfter der. Men i sidste ende vil det gå den vej, at VE som sol og vind andre ting vil blive så konkurrencedygtige sammenlignet med andre ting, at de nok skal blive investeret i. Også i USA, som derfor vil blive ved med at være et spændende marked,« siger Lars Bach Jensen.

Læs også: Trump: Lad videnskaben betale for forsvar og sikkerhed

Af den grund tror han heller ikke på et fremtidigt dominerende kulmarked, også selvom Trump nu på den korte bane vil forsøge at gøre tilværelsen nemmere for kulindustrien:

»Han fjerner nogle af reglerne i forhold til emission-performance, men jeg tror ikke, det grundlæggende vil fjerne interessen for vedvarende energi og energieffektivisering.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror at Trump får sig en gevaldig nedtur i de næste par år. Han er ganske enkelt ikke realistisk, heller ikke politisk. Folk opdager, at der ikke kommer flere jobs til kul og olieindustrien og at der faktisk foregår en opvarmning af jorden, som ikke er et kinesisk påhit. Men nu er han så gået fra denne idé, til at der måske er en sammenhæng mellem CO2 udledning og opvarmning og til at det nok er sikkert, men "so what? Strategien er, at man ikke skal kunne angribe hans holdninger faktuelt eller politisk, da han jo bare kan skifte holdning. Og så er der jo ikke mere at tale om, vel?

I stedet for at fokusere på hvad manden siger og gør (i en rationel forstand), bliver vi desværre nødte til at se på, hvad det er for en person vi har med at gøre og hvorfor han kan få så mange med sig. Det samme gjorde sig gældende med Mussolini og Hitler og mange flere. De talte til det laveste i folk, som faktisk manglede og savnede noget. De manglede forklaringer og håb (og syndebukke).

Nu vil mange sige, at man ikke må trække "Hitlerkortet", men hvorfor ikke, når disse ligheder er der? Man polariserer bare på den måde, vil nogle sige. Ja, men polariseringen starter et andet sted, fx når Trump udråber Mexicanere som roden til alt ondt.

Trump er megaloman, psykopatisk og narcissistisk. Altså meget personlighedsforstyrret. Dette er så nogle gange et adgangskort til at blive et magtmenneske i praksis. Men vi må heller ikke trække "diagnosekortet", siger nogle. Men hvorfor ikke, når manden tydeligvis er gal eller sygelig, som så mange tidlige magthavere har været det. Caligula var da ikke særlig sød. :)

  • 20
  • 7

Har i hvert fald svært ved at se at der er nogle der med private midler vil investere i kul med udsigt til at næste præsident måske straks ruller Trumps tilbagerulninger frem igen.

  • 17
  • 0

Det er ikke Trump alene men et republikansk flertal i begge kamre som vil fortsætte med lovgivning der ignorere miljø. Obama havde også svært ved at få en grøn linje igennem.

  • 13
  • 0

Enig. Det er ikke kun Trump der er problemet, men også hvorfor han får folk med sig og ikke mindst den republikanske holdning til erhvervsliv/samfund/miljø.

  • 3
  • 3

Lad os lige blive enige om at dekretet ikke forlanger at gaskraftværker laves om til kulkraftværker. Yderligere så er CPP ikke trådt i kraft endnu, så der er ingen ændring, andet end at eksisterende kulkraftværker ikke har et sværd hængende over hovedet og elkunderne får ikke voldsomme prisstigninger. EPA har jo selv indrømmet at denne plan ikke ville mærkes på noget klima. Planen skulle vel følge op på EPA's påstand om at CO2 er forurening. Men selv Paris aftalen, hvis den følges, giver kun ca 0,1K mindre temperaturstigning i 2100. https://wattsupwiththat.com/2015/11/10/lom... Er aftalen vigtigere end effekten af den? Hvor meget værre/bedre bliver klimaet mon af 0,1K i 2100. Det er vist mindre end usikkerheden ved den globale temperatur.

  • 9
  • 19

Men vi har jo det samme fænomen her til lands, dog knapt så ekstremt, når indkomst til staten bliver vigtigere en miljøet eller velfærd.

  • 16
  • 4

Svend: Dette forandrer vel ikke Trumps gakke holdninger og politik? Eller er du måske enig med ham på væsentlige punkter?

  • 3
  • 7

Det er mange(inkl. undertegnet) er uenige med rigtigt meget af Trumps politik. Men lige på det her område tror jeg han gør noget rigtigt. Hvis kul er teknologien fra fortiden og ikke har økonomisk bæredygtigt fremtid alligevel, så behøver man jo ikke lavelovgivning der lukker det ned. Det vi jo så ske helt af sig selv. Solceller, geotermisk energi, kernekraft mv. vil måske overtager kuls energiforsyningsrolle over de kommende årtier. Men lad alle stå på egne ben og konkurrere på lige vilkår, så får man bedst og billigst energi. Selvfølgeligt skal det ske på en miljømæssig forsvarlig baggrund så flora og fauna ikke bliver syge eller dør af udledninger af svovl, stråling eller forurenet spildevand. Ja miljøet skal holdes for øje, men rigtige miljøspørgsmål. CO2 er IKKE en forurening. Det må man altså holde sig for øje. CO2 er livsnødvendigt for alt liv, fuldstændigt som ilt og rent vand. Prof. Patrick Moore (Greenpeace founder) har fornyeligt pointeret den essentielt gunstige effekt af tilstrækkeligt med CO2 i atmosfæren. Men kan både få for meget og for lidt for at liv trives og vi lægge næsten faretruende nært den lave grænse og langt langt fra den øvre før vi for åndenød. Som drivhusgas har yderligere CO2 ingen praktisk betydning, effekten af den er mindst 90% mættet. Kilde Prof. Murry Salby; https://www.youtube.com/watch?v=sGZqWMEpyU... tid 6:34. Kun vanddamp har en reel betydning og den er vi jo trods alt ikke herre over. Og den er for øvrigt heller ikke konstant, men ændre sig drastisk fra dag til dag og sted til sted. Intet er konstant, klimaet vil altid være i ændring mod noget varmere eller koldere. Og det har været meget varmere end det er nu og også varmere end de mest drastiske computerprognoser spår. Typisk har gennemsnitstemperaturen på jorden faktisk ligget på omkring 20-220C og når det er koldest omkring 120C. Vi er nu omkring 140C. Så hvis jorden varmer sig lidt op er det i for at rette op på noget som er anormalt. Hvis vi kan vælge er vi altså langt bedre tjent med 160C end 120C hvis vi ser på hvordan naturen tilpasser sig en temperaturændring. Når det er koldere bliver det generelt tørre og ørkner spreder sig, som set med Sahara bl.a. og omvendt bliver det vådere og mere grønt når det bliver varmere. Jeg håber Trump vil være klog nok til at allokere de enorme midler afsat til CO2 regulering og subsidier over til løsning af rigtige forureningsproblemer, til klimatilpasning , ikke til et spekulativt klima, men blot til det der allerede haves. New Orleans er et eksempel på at det langt fra gjort endnu. Men forhåbentligt får Hr. Trump også en forståelse for humantære, sociale og helbreds problemer som USA står med. Men det er desværre svært at forstille sig at en person der bor i et hus belagt indvendigt med bladguld har forståelse for problemer alle de mindre bemidlede i samfundet står med.

  • 5
  • 18

Svend: Dette forandrer vel ikke Trumps gakke holdninger og politik? Eller er du måske enig med ham på væsentlige punkter?

Nej, han er mærkelig og uforudsigelig på sin egen måde, men jeg værdsætter at alle klimaalarmisterne nu må argumentere for deres forslag til løsning af måske tænkte problemer. Hvor tit ser man ikke nævnt at klimaet eller klimaændringer er et problem, uden nogle argumenter for det. Det er åbenbart blevet et faktum, som tyngdekraften. Der er tanker om at mange kan springe fra Paris aftalen fordi USA skrotter den. Jeg troede jo at det var bydende nødvendigt, og meget kostbart ikke at følge den, så hvorfor tænker andre på at blødgøre den. Var det et øjebliks euforisme og gruppepres som fik lederne til at vedtage den. Omkostningerne er uhyrlige og nytten begrænset. Kunne pengene ikke bruges på noget som nyttede mere?

  • 5
  • 18

Hvor tit ser man ikke nævnt at klimaet eller klimaændringer er et problem, uden nogle argumenter for det. Det er åbenbart blevet et faktum, som tyngdekraften.

Du har selvfølgelig studeret den videnskabelige litteratur grundigt før du er kommet til det resultat. Som f.eks. skrifterne af Paul Homewood (notalotofpeopleknowthat) eller sitet notrickzone eller andre kvalitetskilder. Ikke sandt?

PS - kan du ikke holde op med din enerverende brug af "man" når du mener "jeg". Du taler vel kun for dig selv.

  • 8
  • 7

Der er tanker om at mange kan springe fra Paris aftalen fordi USA skrotter den. Jeg troede jo at det var bydende nødvendigt, og meget kostbart ikke at følge den, så hvorfor tænker andre på at blødgøre den. Var det et øjebliks euforisme og gruppepres som fik lederne til at vedtage den. Omkostningerne er uhyrlige og nytten begrænset. Kunne pengene ikke bruges på noget som nyttede mere?

kommentar til Paris aftalen fra en US senator:

The Paris agreement is a great deal for countries like China and India. They were understandably eager to take full advantage of the chance to get an economic leg up on the United States in terms of energy security. With an abundance of low-cost coal, these nations will put our manufacturers at a competitive disadvantage. Similarly, with less American oil and natural gas production, OPEC countries and Russia would have greater leverage in global energy markets. The Paris agreement also created a United Nations climate slush fund, largely underwritten by American taxpayers. In his final year in office, President Obama contributed $500 million from the State Department to this fund on two separate occasions. He did it without authorization from Congress. Other countries are now questioning their own financial commitments to the agreement. Finance ministers from multiple G20 countries are actively seeking to scale back their government’s pledges to finance the deal. This agreement is not the solution. According to researchers from MIT, even if every nation that signed on to the Paris pact met all of their commitments until the end of the century; the impact on the climate would be negligible. Bottom line: the Paris climate agreement is a bad deal for America. Pulling out of this agreement would help rev the engines of America’s economy, which is necessary if we are going to develop the next generation of technologies to reduce our emissions even further...

http://www.washingtontimes.com/news/2017/m...

  • 2
  • 2

Det er ikke Trump alene men et republikansk flertal i begge kamre som vil fortsætte med lovgivning der ignorere miljø. Obama havde også svært ved at få en grøn linje igennem.

Jeg tror det er vigtigt at tilføje at dette flertal ser på energiforsyningen som et rent økonomisk anliggende.

Så når el fra vindmøller i f.eks. Texas er prismæssigt konkurrencedygtig, så er det det man går efter - hvilket sker allerede nu.

Derudover så vil det være en nærliggende omstilling for offshore-olieindustrien at gå fra opstilling af boreplatforme til opstilling af havvindmøller.

Sammenligningen med udfordringerne under Obama tager ikke højde for prisfaldet på vindmøller, på solceller og på batterier.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten