Leder: Trump og Zuckerberg hånd i hånd

Illustration: Nanna Skytte

Ingen elsker det frie marked som USA, og landet har derfor altid løbet forrest i kampen mod monopoler, der svækker konkurrencen. Det lærte USA allerede i 1880’erne, hvor olieselskaber, stålværker og især jernbaner havde opbygget en åbenlys monopolkapitalisme. Lige indtil man i 1890 fik lavet The Sherman Act, der banede vejen for det, vi i dag kender som antitrust.

Det er interessant at se forklaringen på den nye lov, sådan som den lød fra initiativtageren, senator John Sherman: »Vi har aldrig accepteret en enevældig konge i politik. Vi vil heller ikke finde os i, at der kommer enevældige konger over produktion, transport og salg af livets nødvendigheder.« For Sherman havde nok ikke forestillet sig, at »livets nødvendigheder« ville blive vores behov for at kommunikere, og at varen ville hedde data. Og loven har af gode grunde ikke kunnet tage højde for, at fremtidens monopoler ville kunne forsvare sig med, at deres vare jo er gratis og dermed ikke kan være konkurrenceforvridende. Loven kunne for eksempel ikke forhindre YouTube i at true med at fjerne al dansk musik fra sin tjeneste, hvis ikke man accepterede YouTubes – og dermed reelt Googles – betaling til kunstnerne. YouTube er jo gratis, fordi du er varen.

Og fremtidens monopoler kom altså til at hedde Facebook, Amazon, Apple og Google. Med tjenester, der tilsyneladende er gratis, bliver det kompliceret at bruge Shermans visionære lov. I stedet kunne FTC, The Federal Trade Commission, i 2019 smide en bøde efter Google på sølle 170 mio. dollars for ulovligt at hente privatlivsoplysninger om børn via YouTube. Småpenge og spil for galleriet. For amerikanske myndigheder ønsker reelt ikke at skade amerikanske firmaers globale dominans. FTA vil ikke som EU gå efter it-­giganternes åbenlyse misbrug af en dominerende markedsposition. I Europa lød bøden på 9 milliarder dollars. Repræsentanternes hus har ganske vist sat en undersøgelse i værk, der skal se på markedsdominans og tvivlsom påvirkning af reklamepriserne. Men det er kun på denne side af Atlanten, man – og vi må vel godt sige EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager – har mod og vilje til at forlange opsplitning af firmaer og udskrive bøder, der gør bare en lille smule ondt.

Spotify har derfor valgt at gå til EU for at få rejst en sag mod Apple for at praktisere konkurrenceforvridende virksomhed. Når Spotify får en ny kunde gennem App Store, skal Spotify nemlig aflevere 30 procent af indtægterne til Apple. Dermed har Spotify en ringere fortjeneste, end det Apple kan få ind på sin egen musiktjeneste, Apple Music. Apple har forsvaret sig med, at de leverer en unik platform med over en milliard potentielle brugere, og at det kun er ret og rimeligt, at Spotify betaler for dette. Men reelt er det giganternes stærkeste kort at fastholde positionen som de gatekeepere, alle andre skal underlægge sig. De har ikke markedet. De er markedet.

Og nu har vi så sagen om TikTok, som præsident Trump vil have amerikanske virksomheder til at købe, fordi tjenesten er under mistanke for at levere data om brugerne tilbage til kinesiske myndigheder. Facebook har tidligere prøvet at købe TikTok, dengang det hed Musically. Det lykkedes ikke, og nu lader det til, at Mark Zuckerberg på vegne af Facebook har lobbyet Det Hvide Hus i kampen mod TikTok. Fremgangsmåden er kendt fra firmaets tidligere kamp mod Snapchat og Instagram. Først prøver man at købe tjenesten, dernæst at kopiere den – og lykkes det ikke, går man lobbyvejen. Det lykkedes at købe Instagram, mens Snapchat har sagt nej tak til købstilbuddet. Hvad TikTok angår, har Facebook netop lagt et mislykket forsøg på at kopiere tjenesten bag sig med tjenesten Lasso. Derfor skal der lobbbyes.

Her ser vi altså amerikanske myndigheder gå fra at true med antitrust-sager mod it-giganterne til at indgå en uhellig alliance med den mægtigste af dem alle. Her ser vi en krig mod monopolerne forvandle sig til handelskrig. Når man har firmaer med magt og indflydelse, der kan måle sig med mellemstore nationer – så kan de være effektive våben i det, der mere er en kamp om global dominans på vores opmærksomhed og vores internethandel end forsvar af amerikanske værdier og persondata. Det er Huawei, WeChat, TikTok og Alibaba mod Apple, Facebook, Google og Amazon.

Når Mark Zuckerberg er så nervøs for lige netop TikTok og Snapchat, kan det jo meget vel skyldes, at TikTok og Snapchat er blevet reelle konkurrenter i kampen om de helt unges opmærksomhed, mens Facebook risikerer at dø hen som forældregenerationens bedagede platform.

Og lige om lidt kommer Amazon til Danmark. Firmaet, der står for over halvdelen af internethandlen i USA, og som har flere abonnenter, end amerikanske kirker har medlemmer. Firmaet, der går frem i verden med ordene »Kill them all«. Her får vi brug for Margrethe Vestager og en forstærket EU-lovgivning, der kan splitte giganterne i mindre dele og tvinge dem til at betale skat efter indtægt på europæisk jord.

/hehe

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og her har USA i den grad monompol. Men det taler man ikke om, af flere forskellige grunde.

Det hedder sig, at penge generelt er en knap ressource, som ikke kan skabes uafhængigt af realøkonomien, hverken af nationalbanker eller liberale finansielle aktører.

I virkeligheden er penge et kommunikationsmedie, hvis funktion og værdi afhænger af tradition og tillid og det skabes i den grad af de liberale finansielle institutioner i låneprocessen, i forhold til hvilken centralbankernes rolle nu kun er at sikre, dvs. ved at købe op af markedsendogent skabte penge og kapitalværdier i krisetider og ved at låne ud for minusrenter, sådan som det sker med gigantiske beløb lige nu.

Ca. 60 % af alverdens penge er fortsat deonomineret i US$ Af ca. 80 % af alle pengeøkonomiske transaktioner indgår dollaren som betalingsmiddel eller genstand for handel.

Margrethe Vestager er som konkurrencekommisær del af spidsen i en institution, hvis primære formål internt defineres som det at bevare de fordele, der knytter sig til de mekanismer, som ligger bag skabelsen af kommunikationsmediet, penge. Fordelene ved den måde, som pengene skabes på, er gigantiske for dem, der allerede sidder på kapitalværdierne, fordi de eksisterende kapitalværdier er grundlaget for pengeskabelsen, den pengeskabelse, som igen holder selv samme kapitalværdier oppe, helt eller delvis uafhængt af smålige hensyn til realøkonomien.

I øjeblikket kan man se det sort på hvidt, idet kurserne på aktier og andre værdipapirer helt åbenlyst holdes oppe af långiver af centralbankerne.

Den amerikanske centralbank og andre nationalbanker definerer deres opgave som det at holde hånden under markedet og den amerikanske stat. Det er ikke noget problem, når FED sidder på kilden til pengeskabelsen, udgør garanten for alle andre liberale aktørers mulighed for at skabe penge i låneprocessen. https://www.google.dk/search?ei=ibFIX7nCGs...

Kapitalvinding er desuden effektivt fritaget for beskatning. Det ligger fx i den måde, som EU er bygget op på, hvor det hedder sig, at nationerne er fritstillet i forhold til grad af beskatning af kapitalvinding. Luxembourg har derfor ret til at lade sig bruge som transitland for alle former for kapitalvinding, således at gevindst, opnået inden for unionen, kan ledes gennem det lille fyrstendømme ud i den mangfoldighed af skatteskjul, som findes i det globale betalingsnetværk. https://ing.dk/debat/forbilledet-luxembour...

Forargelsen over techgiganternes skatteunddragelse og deres såkaldte monopol på medierne er latterlig! Komplet latterlig!

I virkeligheden har både google og facebook skabt større diversitet i kommunikationen, en de gamle envejskommunikationsmedier nogen sinde kunne drømme om at bidrage til af egen fri vilje.

Det ligger i den simple grundmekanisme, som de er: ENVEJS-MASSE-KOMMUNIKATION!

Met det taler man ikke om, det er nemlig lige som med skoven, som ingen skal lægge mærke til for bar træer.

De gamle, her til lands såkaldt demokratistøttede og public service, medier, taler meget om fake news, skatteunddragelse osv.

Men de er del af en orden, som ikke har råd til at forholde sig til de virkelige problemer, dem som man systematisk har lukket øjnene for gennem generationer.

Facebook, twitter, m.fl. får skylden for Trump. Men den form for systematisk misinformation, som man nu prøver på at definere som noget der eksklusivt tilhører ham og de sociale medier, har de gamle medier selv skabt forudsætningerne for. Men det vil de gamle medier ikke ind på. Det skal man ud i nichemedierne for at finde forklaringer på: https://gylle.dk/tidens-gigantiske-paradok...

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten