Trump vil til Månen med en ukonkret plan
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Trump vil til Månen med en ukonkret plan

I overværelse af to astronauter og medlemmer af National Space Council underskriver Donald Trump det nye direktiv. Illustration: NASA/Aubrey Gemignani

Donald Trump har underskrevet et direktiv, der ændrer den amerikanske rumpolitik, som forgængeren Barack Obama formulerede den i 2010.

En konkret retningslinje til Nasa om at udføre en bemandet mission til en asteroide inden 2025 og sende mennesker i kredsløb om Mars inden midten af 2030’erne – og bringe dem sikkert tilbage til Jorden – er nu fjernet.

Til gengæld er indført en mere ukonkret målsætning – forstået på den måde, at ingen tidsfrister er givet – om bemandet udforskning af hele solsystemet begyndende med bemandede missioner til Månen med henblik på langsigtet udforskning og udnyttelse efterfulgt af bemandede missioner til Mars og andre destinationer.

Nasa vil bede om penge

Nasa skriver i en kommentar, at man vil inddrage de bedste og klogeste folk fra statsadministrationen, den private industri og partnere fra hele verden med henblik på at nå de opstillede milepæle med den vigtige tilføjelse, at dette vil blive indarbejdet i Nasas ønsker til budget for næste finansår, der begynder 1. oktober 2018.

Først når finansieringen er på plads, kan man sige noget mere om, hvor stort det amerikanske ønske om at vende tilbage til Månen, og måske gøre det før kineserne, egentligt er.

Foreløbig kan man konstatere, at en forholdsvis konkret hensigtserklæring om en asteroidemission er blevet erstattet af en mere løs hensigtserklæring om en månemission.

Beslutningen om, at USA skal tilbage til Månen, kommer dog ikke som en overraskelse.

Allerede under slutspurten i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 formulerede to af Donald Trums rådgivere, at Nasas kernemissioner i fremtiden skulle have til mål at udforske solsystemet og virke inspirerende. Jordobservation fra rummet skulle derimod overlades til andre organisationer.

»Bemandet udforskning af hele vores solsystem ved udgangen af dette århundrede skulle være Nasas fokus og mål,« skrev Robert Walker og Peter Navarro, som også forklarede, at Donald Trump som præsident ville genoplive National Space Council, som skulle ledes af vicepræsidenten.

Trump har som lovet genetableret rådet under ledelse af Mike Pence.

Pence skal skaffe pengene

På rådets første møde 5. oktober blev det besluttet at anbefale præsidenten at fjerne retningslinjen til Nasa om at foretage en bemandet mission til en asteroide og erstatte den bemandede missioner til Månen, Mars og andre destinationer.

Det er ikke første gang, en amerikansk præsident kommer med visionære tanker om store bemandede rumprojekter. Det samme gjorde både George W. Bush og Barack Obama

I modsætning til tidligere er der dog nu en lang række private rumaktører, som kan forventes at komme til en spille en markant rolle, hvis tankerne skal virkeliggøres. Flere af disse har da også allerede taget godt imod præsidentens beslutning.

For at beslutningen denne gang kan blive til virkelighed taler også, at vicepræsident Mike Pence leder National Space Council – tidligere har den politiske opbakning ikke været så markant.

Men først når vi ser Nasas budget for 2019 og årene derefter, vil vi få en fornemmelse af, om amerikanerne virkelig vil vende tilbage til Månen og måske oprette en permanent base. Noget som ESA’s generaldirektør, Jan Woerner, også er fortaler for.

Læs også: ESA-topchef ser en international månelandsby for sig

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

billedet i artiklen vækker associationer til Kim Jong Un, der underskriver, mens der står en flok lallende lakajer bag og applauderer det bedste godt, de har lært af deres store mentors uendelige visdom ?

Hvis det ikke var så alvorligt, ville man dø af grin - - -

  • 9
  • 1

Naturligvis skal NASA ikke stå for de missioner.

Offentlige institutioner er både dyrere - og for det meste håbløst ineffektive.

Det må være op til det frie-marked at organisere - samt finansierer den slags. Man skal ikke tvinge andre mennesker, til at finansierer et rumprogram.

  • 0
  • 3

Ramskov:

Nå det var en lille sidebemærkning, Lad os i stedet få flere kommentarer om måneplanerne.

Det kan du have ret i Ramskov, men på den parallelle tråd om emnet er der jo allerede fremført saglige argumenter for, at det hele er et blålys ;o)

Yderligere er det svært at undgå, at en debattråd, hvor Trump indgår i overskriften ikke vil få et betydeligt indhold om manden i stedet for bolden. Det er sørgeligt, at det er sådan - men jeg mener ikke, skylden ligger hos debattørerne ;o)

mvh Flemming

  • 4
  • 0

Hvad skal vi i rummet, træne i det så vi kan hvis der viser sig et mål, eller vi finder ud af at rejse i tid?
Bliver det nogensinde rentabel at etablere noget uden for Jorden?

  • 0
  • 1

Gælder det om at menneskeheden kan bestå, efter vi har ødeladt jorden, ved atombombe blow-out - Trump + Nordkorea, eller CO2 afbrænding, der gør vor jordklode ubeboelig. Så 10 - 20 humans kan viderføre slægterne via indavl i universet..

Jeg ved godt at rumforskningen har bidraget væsentligt til den tekonologiske udvikling, med teflon og termotøj som de væsentlgste afledte nyttevirkninger - men lignende resultater kan nåes uden et stjernekrigsprogram..

Rumfart koster triliarder - skulle vi ikke hellere sikre vor eksistens på jorden de næste 100+ år?
Ved energisparende tiltage, mere vedvarende energi, fornuftig styring og fordelingen af energien, nationalt, som internationalt, og et internationalt samarbejde?

  • 2
  • 2

At stile direkte mod Mars er det rene galimatias. Månen er alletiders kravlegård til at udvikle den nødvendige teknologi, for at kunne nå andre himmelegemer, herunder Mars.
Også i denne sag er Trump ved at rette op på tidligere tiders fejltagelser.

  • 0
  • 2