Trump vil til Månen med en ukonkret plan
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trump vil til Månen med en ukonkret plan

I overværelse af to astronauter og medlemmer af National Space Council underskriver Donald Trump det nye direktiv. Foto: NASA/Aubrey Gemignani

Donald Trump har underskrevet et direktiv, der ændrer den amerikanske rumpolitik, som forgængeren Barack Obama formulerede den i 2010.

En konkret retningslinje til Nasa om at udføre en bemandet mission til en asteroide inden 2025 og sende mennesker i kredsløb om Mars inden midten af 2030’erne – og bringe dem sikkert tilbage til Jorden – er nu fjernet.

Til gengæld er indført en mere ukonkret målsætning – forstået på den måde, at ingen tidsfrister er givet – om bemandet udforskning af hele solsystemet begyndende med bemandede missioner til Månen med henblik på langsigtet udforskning og udnyttelse efterfulgt af bemandede missioner til Mars og andre destinationer.

Nasa vil bede om penge

Nasa skriver i en kommentar, at man vil inddrage de bedste og klogeste folk fra statsadministrationen, den private industri og partnere fra hele verden med henblik på at nå de opstillede milepæle med den vigtige tilføjelse, at dette vil blive indarbejdet i Nasas ønsker til budget for næste finansår, der begynder 1. oktober 2018.

Først når finansieringen er på plads, kan man sige noget mere om, hvor stort det amerikanske ønske om at vende tilbage til Månen, og måske gøre det før kineserne, egentligt er.

Foreløbig kan man konstatere, at en forholdsvis konkret hensigtserklæring om en asteroidemission er blevet erstattet af en mere løs hensigtserklæring om en månemission.

Beslutningen om, at USA skal tilbage til Månen, kommer dog ikke som en overraskelse.

Allerede under slutspurten i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 formulerede to af Donald Trums rådgivere, at Nasas kernemissioner i fremtiden skulle have til mål at udforske solsystemet og virke inspirerende. Jordobservation fra rummet skulle derimod overlades til andre organisationer.

»Bemandet udforskning af hele vores solsystem ved udgangen af dette århundrede skulle være Nasas fokus og mål,« skrev Robert Walker og Peter Navarro, som også forklarede, at Donald Trump som præsident ville genoplive National Space Council, som skulle ledes af vicepræsidenten.

Trump har som lovet genetableret rådet under ledelse af Mike Pence.

Pence skal skaffe pengene

På rådets første møde 5. oktober blev det besluttet at anbefale præsidenten at fjerne retningslinjen til Nasa om at foretage en bemandet mission til en asteroide og erstatte den bemandede missioner til Månen, Mars og andre destinationer.

Det er ikke første gang, en amerikansk præsident kommer med visionære tanker om store bemandede rumprojekter. Det samme gjorde både George W. Bush og Barack Obama

I modsætning til tidligere er der dog nu en lang række private rumaktører, som kan forventes at komme til en spille en markant rolle, hvis tankerne skal virkeliggøres. Flere af disse har da også allerede taget godt imod præsidentens beslutning.

For at beslutningen denne gang kan blive til virkelighed taler også, at vicepræsident Mike Pence leder National Space Council – tidligere har den politiske opbakning ikke været så markant.

Men først når vi ser Nasas budget for 2019 og årene derefter, vil vi få en fornemmelse af, om amerikanerne virkelig vil vende tilbage til Månen og måske oprette en permanent base. Noget som ESA’s generaldirektør, Jan Woerner, også er fortaler for.

Læs også: ESA-topchef ser en international månelandsby for sig