Troldmanden bag Matlab

»Jeg er overtroldmanden med den spidse hat, som går rundt og sørger for, at alt går, som det skal. Og så har jeg for øvrigt altid holdt mig langt væk fra driften af firmaet. Det er derfor, at det er gået så godt,« siger Cleve Moler og skraldgriner.

Han vil helst foregive at være den ydmyge matematiker, der bare vil se matematikken blive anvendt i den virkelige verden. Men sandheden er, at han er den ene af to fædre til et af de mest betydningsfulde ingeniørværktøjer i verden: Matematikprogrammet Matlab. Siden firmaet Mathworks blev etableret i 1984 er Matlab blevet spredt til over 100 lande, syv kontinenter inklusive Antarktis, 3.500 universiteter og 500.000 brugere.

I dag er Cleve Moler 64 år og har mere eller mindre trukket sig tilbage. Alligevel kan han ikke lade være med at kalde sig selv chefmatematiker, der ind imellem stadig programmerer. Så hvis Mathworks er virkelighedens svar på Hogwarts troldmandsskole, så er Cleve Moler lig med professor Dumbledore.

»Det er stadig matematikken, der interesserer mig, og jeg er også involveret i udvikling og programmering,« siger han.

Vinterhalvåret tilbringer han i det solrige og varme Californien som lærebogsforfatter og professor i matematik på University of Santa Barbara - langt væk fra Mathworks hovedkvarter i Natick, Massachusetts.

Store visioner

Cleve Moler er matematiker med meget stort M. Før Mathworks var han i tyve år professor i matematik og computer science på Stanford University i Californien og universiteterne i Michigan og New Mexico. Det var i den position, at han i midten af 1970»erne begyndte at udvikle software til matrix-beregninger.

Den første Matlab-version blev skrevet i slutningen af halvfjerdserne til Cleve Molers kurser i matrix-teori, lineær algebra og numerisk analyse. Tanken om at skabe et kommercielt matematikprogram skal tilskrives Cleve Moles forretningspartner gennem alle årene, Jack Little, der selv har gået på både MIT (Massachusetts Institute of Technology) og Stanford University, og som har arbejdet i industrien med udvikling af kontrolsystemer. Et arbejde der blev udført på store mainframes.

Ingeniøren bestemmer

Matlab fulgte udviklingen inden for computerkraft. I begyndelsen var det todimensional grafik i sort/hvid, siden blev det tredimensionalt og med farver.

Hele tiden blev der lagt nye muligheder ind i programmet, så ingeniører, forskere og andre med behov for numeriske beregninger og visualisering af data fik tilfredsstillet deres behov. I dag findes der programpakker målrettet en lang række områder såsom signalbehandling, optimering, symbolsk matematik, billedbehandling og analyse af finansmarkeder.

Ideen har hele tiden været at skjule de uvæsentlige detaljer, så brugeren kan koncentrere sig om at opbygge modeller.

«Det er ingeniøren, der bestemmer, hvordan den matematiske repræsentation af virkeligheder skal se ud. Matlab er bare et værktøj. Det er ikke meget anderledes end at bruge et tekstbehandlingsprogram til at skrive avisartikler med. Men vi vil fortsætte med at tilpasse programpakker til flere og flere sektorer,» siger Cleve Moler.