De rådgivende ingeniører og bygherren trodsede advarsler fra det norske vejdirektoratet om brug af cortenstål i konstruktionen, da Tretten Bro blev bygget for 10 år siden.
Det viser en korrespondance fra tiden op til byggeriet, som det norske fagmedie Teknisk Ukeblad, har fået indsigt i.
Den 15. august i år styrtede broen sammen.
Det norske Vegdirektoratet tøvede med at godkende projektet, hvis der blev anvendt cortenstål i broen over Gudbrandsdalen, fordi den ville blive udsat for vand og salt.
Bygherren Statens Vegvesen og rådgiveren Norconsult vurderede, at det var forsvarligt at bruge cortenstål, da der efter deres mening ikke var tale om et aggressivt miljø og forsikrede, at Tretten Bro eller den forbipasserende motorvej E6 ikke ville blive saltet.
Vegdirektoratet endte med at godkende projektet med forbehold.
»Vi fastholder vores skepsis til brugen af rusttrægt stål, men vi har indtryk af, at valget er grundigt gennemtænkt, og der bliver taget nødvendige forholdsregler for at sikre projektet god kvalitet,« skrev direktoratet ifølge Teknisk Ukeblad.
Siden har de driftsansvarlige oplyst, at den tilstødende E6 rutinemæssigt er saltet hver vinter, samt at det ikke kan afvises, at selve broen også er blevet saltet.
Cortenstål er én af flere typer stållegering med kobber, krom, nikkel og fosfor, der - udsat for fugt og tørring via regn, vind og sol - er designet til at udvikle et beskyttende rustfarvet ydre lag mod korrosionsangreb.
Derfor kan det være velegnet til konstruktioner, siger Morten Stendahl Jellesen, der er seniorforsker ved Sektion for Materiale- og Overfladeteknologi på DTU Mekanik.
Men får det ikke mulighed for at tørre, kan den beskyttende hinde blive nedbrudt.
»Man skal være opmærksom på, det ikke bliver udsat for stillestående vand, for så øges korrosionsraten i stedet for at blive reduceret,« siger han.
Samles vand og salt i lommer, kan det gå stærkt.
»Salt øger altid korrosionsrate af stål. Trænger det ind og finder hulrum, hvor det kan arbejde, kan det føre til spaltekorrosion og lokale korrosionsangreb på kritiske steder for konstruktionen,« siger Morten Stendahl Jellesen.
På Tretten Bro blev cortenstål anvendt i de tværgående og lodrette bjælker i gitterkonstruktionen, i samlingerne i gitterkonstruktionen samt i to af søjlerne, som brodækket stod på. Resten af gitterkonstruktionen og brodækket var i limtræ.
Den norske havarikommission, der er i gang med at afdække årsagen til brokollapset, konkluderede i en foreløbig rapport i september, at der indtil videre ikke er fundet tegn på korrosion i cortenstålet ud over det forventede.
»Der er foreløbig ikke fundet tegn på afskalninger som følge af korrosion eller øget korrosionshastighed på de inspicerede dele.«
Men havarikommissionen tilføjede, at det ikke betyder, at det er afskrevet som mulig årsag.
Størstedelen af Tretten Bro lå på det tidspunkt på bunden af Gudbrandsdalen.
»Der kan på dette tidspunkt i undersøgelsen ikke udelukkes øget korrosionshastighed på de tilbageværende dele af Tretten Bro, som fortsat ligger i elven,« skrev kommissionen den 21. september.
Teknisk Ukeblad har også beskrevet, at det i lang tid var planen udelukkende at bygge en bro i træ, og at kombinationen med stål først blev introduceret kort før udbuddet.
Dén kombination har flere hæftet sig ved som risikabel.
Blandt andre en tidligere chefingeniør i Vegdirektoratet har fremsat en teori om, at kimen til kollapset skal findes i, at stål udvider sig mere end træ, når det bliver varmet op.
Det, var der ifølge ham, ikke taget tilstrækkelig hensyn til, da man designede samlingerne mellem de diagonale, lodrette og tværgående bjælker i gitterkonstruktionen.
Derfor er samlingerne løbende blevet svagere, og i august gav mindst én af dem efter, ifølge den pensionerede ingeniørs teori.
