Trods vejdirektorats advarsler: Brugte cortenstål i kollapset Tretten Bro

24. oktober 2022 kl. 05:093
Trods vejdirektorats advarsler: Brugte cortenstål i kollapset Tretten Bro
En fuld lastet lastbil med anhænger og en personbil befandt sig på Tretten Bro, da den kollapsede i august. Illustration: Stian Lysberg Solum/NTB/Ritzau Scanpix.
Det norske Vegdirektoratet tøvede med at godkende byggeprojektet, viser en korrespondance.
Artiklen er ældre end 30 dage

De rådgivende ingeniører og bygherren trodsede advarsler fra det norske vejdirektoratet om brug af cortenstål i konstruktionen, da Tretten Bro blev bygget for 10 år siden.

Det viser en korrespondance fra tiden op til byggeriet, som det norske fagmedie Teknisk Ukeblad, har fået indsigt i.

Den 15. august i år styrtede broen sammen.

Det norske Vegdirektoratet tøvede med at godkende projektet, hvis der blev anvendt cortenstål i broen over Gudbrandsdalen, fordi den ville blive udsat for vand og salt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygherren Statens Vegvesen og rådgiveren Norconsult vurderede, at det var forsvarligt at bruge cortenstål, da der efter deres mening ikke var tale om et aggressivt miljø og forsikrede, at Tretten Bro eller den forbipasserende motorvej E6 ikke ville blive saltet.

Vegdirektoratet endte med at godkende projektet med forbehold.

»Vi fastholder vores skepsis til brugen af rusttrægt stål, men vi har indtryk af, at valget er grundigt gennemtænkt, og der bliver taget nødvendige forholdsregler for at sikre projektet god kvalitet,« skrev direktoratet ifølge Teknisk Ukeblad.

Tretten Bro er opført af entreprenørfirmaet Contexo og kostede cirka 65 mio. norske kroner i 2016. Det er en kombineret limtræ- og stålbro, som der er opført flere af i Norge. Illustration: Geir Olsen/NTB/Ritzau Scanpix.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden har de driftsansvarlige oplyst, at den tilstødende E6 rutinemæssigt er saltet hver vinter, samt at det ikke kan afvises, at selve broen også er blevet saltet.

Fugtigt træ og cortenstål er risikabelt

Cortenstål er én af flere typer stållegering med kobber, krom, nikkel og fosfor, der - udsat for fugt og tørring via regn, vind og sol - er designet til at udvikle et beskyttende rustfarvet ydre lag mod korrosionsangreb.

Derfor kan det være velegnet til konstruktioner, siger Morten Stendahl Jellesen, der er seniorforsker ved Sektion for Materiale- og Overfladeteknologi på DTU Mekanik.

Men får det ikke mulighed for at tørre, kan den beskyttende hinde blive nedbrudt.

»Man skal være opmærksom på, det ikke bliver udsat for stillestående vand, for så øges korrosionsraten i stedet for at blive reduceret,« siger han.

Samles vand og salt i lommer, kan det gå stærkt.

»Salt øger altid korrosionsrate af stål. Trænger det ind og finder hulrum, hvor det kan arbejde, kan det føre til spaltekorrosion og lokale korrosionsangreb på kritiske steder for konstruktionen,« siger Morten Stendahl Jellesen.

Cortenstål, der betegnes som korrossionstrægt, er udbredt på facader i Danmark, som her på Institut for Molekylær Medicin, SDU. Legeringen i cortenstål blev udviklet af det amerikanske selskab USS Steel i 1960'erne. Ud over jern indeholder den små mængder krom, kobber, fosfor, nikkel, kulstof, silicium og mangan. Illustration: Martin Schubert.

Årsag stadig ukendt

På Tretten Bro blev cortenstål anvendt i de tværgående og lodrette bjælker i gitterkonstruktionen, i samlingerne i gitterkonstruktionen samt i to af søjlerne, som brodækket stod på. Resten af gitterkonstruktionen og brodækket var i limtræ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den norske havarikommission, der er i gang med at afdække årsagen til brokollapset, konkluderede i en foreløbig rapport i september, at der indtil videre ikke er fundet tegn på korrosion i cortenstålet ud over det forventede.

»Der er foreløbig ikke fundet tegn på afskalninger som følge af korrosion eller øget korrosionshastighed på de inspicerede dele.«

Men havarikommissionen tilføjede, at det ikke betyder, at det er afskrevet som mulig årsag.

Størstedelen af Tretten Bro lå på det tidspunkt på bunden af Gudbrandsdalen.

»Der kan på dette tidspunkt i undersøgelsen ikke udelukkes øget korrosionshastighed på de tilbageværende dele af Tretten Bro, som fortsat ligger i elven,« skrev kommissionen den 21. september.

Samlinger for svage til stål/træ-kombi

Teknisk Ukeblad har også beskrevet, at det i lang tid var planen udelukkende at bygge en bro i træ, og at kombinationen med stål først blev introduceret kort før udbuddet.

Dén kombination har flere hæftet sig ved som risikabel.

Blandt andre en tidligere chefingeniør i Vegdirektoratet har fremsat en teori om, at kimen til kollapset skal findes i, at stål udvider sig mere end træ, når det bliver varmet op.

Det, var der ifølge ham, ikke taget tilstrækkelig hensyn til, da man designede samlingerne mellem de diagonale, lodrette og tværgående bjælker i gitterkonstruktionen.

Derfor er samlingerne løbende blevet svagere, og i august gav mindst én af dem efter, ifølge den pensionerede ingeniørs teori.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
24. oktober 2022 kl. 20:51

Containere er lakerede, og ikke råt stål udsat for naturens luner.

2
24. oktober 2022 kl. 16:37

Er der noget, der udsættes for salt og fugt, er det skibscontainere, og de er stort set alle produceret af corten-stål. Så nogen modstandskraft mod salt og stål må corten-stål da have ...

1
24. oktober 2022 kl. 07:39

...jeg skønner der vil være steder hvor stålet altid vil være vådt, eller i hvertfald i lange perioder her i det nordlige. F.eks. ved samlinger, særligt stål-mod-stål , men også stål-mod-træ/beton. Stål udadvendt skal nok tørre, men alle flader skal jo tages i betragtning. Der kan selvfølgelig bruges en form for tætningsmasse, men det kan også svært at "stole" på efter relativt få år.