I 1989 besluttede Folketinget, at 25 pct. af Danmarks areal i år 2100 skal være skov, og skovarealet er i mange år vokset støt. Men de seneste 3 år er der blevet fældet lige så mange træer, som der blev plantet. Vi får derfor ikke den klimagevinst, som ny skov giver.
Det skriver Samvirke i septemberudgaven af deres magasin på baggrund af tal fra Danmark Skovstatistik, der udarbejdes for Miljøstyrelsen af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Et træ optager CO2 fra atmosfæren, så længe det vokser. Og mere skov betyder derfor, at man binder mere kuldioxid, forklarer Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder ved Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet.
»Træ er den mest geniale CO2-støvsuger, der findes. Træ lever af CO2, sol og vand, og hvert nyt træ bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren, så længe det vokser, og høster man træerne på en bæredygtig måde, hvor man planter nye træer i takt med, at man fælder skov, så er træer og skove generelt et genialt lager for CO2,« siger Vivian Kvist Johannsen til Samvirke.
I øjeblikket er 14,5 pct. af Danmark dækket af skov, hvor der lagres 140 millioner tons CO2. Hvis målet om, at en fjerdedel af Danmark skal være skov, opnås, kan der bindes 257 millioner tons CO2, hvilket svarer til Danmarks samlede CO2-udledning i 4 år.
En hektar bøgeskov optager på 100 år, hvad en dansker årligt udleder. Men Danmark er slet ikke stort nok til at kompensere for danskernes CO2-udledning, og derfor er man nødt til at finde måder, hvorpå vi kan undvære fossile kilder til CO2.
»Er skov en del af klimaløsningen? Ja, og det kan også være en del af en langtidsholdbar løsning, men hvis vi ikke gør noget ved den konstante mængde fossilt kulstof, vi tilfører atmosfæren, løber vi hurtigt tør for plads,« siger Vivian Kvist Johannsen til Samvirke.
