Trods vækstmål: Danske skove er stagneret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods vækstmål: Danske skove er stagneret

Illustration: diy13 / Bigstock

I 1989 besluttede Folketinget, at 25 pct. af Danmarks areal i år 2100 skal være skov, og skovarealet er i mange år vokset støt. Men de seneste 3 år er der blevet fældet lige så mange træer, som der blev plantet. Vi får derfor ikke den klimagevinst, som ny skov giver.

Det skriver Samvirke i septemberudgaven af deres magasin på baggrund af tal fra Danmark Skovstatistik, der udarbejdes for Miljøstyrelsen af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Et træ optager CO2 fra atmosfæren, så længe det vokser. Og mere skov betyder derfor, at man binder mere kuldioxid, forklarer Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder ved Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet.

»Træ er den mest geniale CO2-støvsuger, der findes. Træ lever af CO2, sol og vand, og hvert nyt træ bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren, så længe det vokser, og høster man træerne på en bæredygtig måde, hvor man planter nye træer i takt med, at man fælder skov, så er træer og skove generelt et genialt lager for CO2,« siger Vivian Kvist Johannsen til Samvirke.

Kan ikke kompensere for danskernes CO2-udledning

I øjeblikket er 14,5 pct. af Danmark dækket af skov, hvor der lagres 140 millioner tons CO2. Hvis målet om, at en fjerdedel af Danmark skal være skov, opnås, kan der bindes 257 millioner tons CO2, hvilket svarer til Danmarks samlede CO2-udledning i 4 år.

En hektar bøgeskov optager på 100 år, hvad en dansker årligt udleder. Men Danmark er slet ikke stort nok til at kompensere for danskernes CO2-udledning, og derfor er man nødt til at finde måder, hvorpå vi kan undvære fossile kilder til CO2.

»Er skov en del af klimaløsningen? Ja, og det kan også være en del af en langtidsholdbar løsning, men hvis vi ikke gør noget ved den konstante mængde fossilt kulstof, vi tilfører atmosfæren, løber vi hurtigt tør for plads,« siger Vivian Kvist Johannsen til Samvirke.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For det første kan man sige, at skovrejsning kun bidrager en kort tid til CO2 binding.
På et tidspunkt opnås en balance.
For det andet spekulerer jeg på definitionen af skov. Hvor mange træer på et givent areal skal der være for at kalde det en skov.
Buske og træer i folks haver binder jo også CO2, selvom det ikke regnes som skov.
Jeg ser mange muligheder for kreativ bogføring med hensyn til "skovrejsning" og CO2.

  • 3
  • 7

Ifølge artiklen: “En hektar bøgeskov optager på 100 år, hvad en dansker årligt udleder”.

Ifølge https://videntjenesten.ku.dk/raadgivning/s... optages ca. 9,9 ton CO2/ha/år mens en dansker udleder mellem 12 og 17 (afhængigt af kilde) ton CO2/ha/år så ovenstående citat fra artiklen er skudt ved siden af med ca. en faktor 70.

  • 6
  • 0

Det, der står i Samvirke, er at en hektar bøgeskov over de første 100 år årligt optager det samme som en gennemsnitsdansker udleder. Hvor meget en dansker udleder kommer an på hvad man regner med, men jeg tror det 'officielle' tal er ca 7 tons CO2 pr cap. pr år.

  • 3
  • 1

Ligesom "stagneret" er taget ud af sammenhæng. Skovarealet er støt stigende, der skal måske laves en kurve med lineære akser fremfor vilkårlig eller logaritmisk skala.
Det der truer skove er ikke afskovning mht. byggeri og vej (slet ikke landbrug), men storme og insekter/sygdomme. Det ændre dog ikke den øgede areal skov.

Hvordan opgøres selvforyngelse i skovene? Købte træer fra planteskoler er ikke eneste måde at forny skove, så den opgørelse er meget usikker. Altså skovning minus plantet giver et tilfældigt tal.

  • 3
  • 2

Som ejer af noget jord der er egnet til skovrejsning, da er jeg løbet ind i ét have af negative problemer, der gør at man ikke gider at rejse skov for en hver pris.

Ved tilskud til skovrejsning. Da binder jeg mig til 2. Forskellige typer kontrakter.
Den ene er hvelken type træ og antallet pr. Hektar der skal være, hvordan de skal og må plantes og af hvem. Der næst hvordan de skal passe og plejes. Alt det er, I en periode på 20 år.
Det andet er skoven skal have samme status som "fredskov" og en status af Natura 2000. Hvor ved fremtiden for lokal området vil blive dikteret fra oven af.

Det næste er der findes områder der ej må få udført skovrejsning, grundet jf. Grundloven skal man kunne se den lokale kirke. Kirken har en vis grad af vetoret, den har været gældende siden 1630 og fortsat er med opdatering af 1953. Hvis det ikke er kirken du har bøvl med, så er det Skov og Naturstyrelsen samt Kystdirektoratet grundet andre regler der da står i vejen for en skovrejsning.

Inden for byg og anlæg findes der et ordsprog : Kip it simpelt. Med alle de besværlige organisation og regler, da tabere den lille mand lysten til at udføre skovrejsning. Kort sagt det er kun Foundation / fonde og kapital stærke folk samt det offentlige der har tid, lyst og krafter til at udføre skovrejsning. I sidste ende. Hvilket jo er en meget negativ fremtidsplan for miljøet etc. Etc

  • 3
  • 1

Det næste er der findes områder der ej må få udført skovrejsning, grundet jf. Grundloven skal man kunne se den lokale kirke. Kirken har en vis grad af vetoret, den har været gældende siden 1630 og fortsat er med opdatering af 1953

Kan du ikke lige fortælle hvor i grundloven det står? Min søgning siger at ordet skov slet ikke findes i grundloven og året kirke findes 5 gange - alle i forbindelse med regulering af folkekirken...

  • 3
  • 0

Nu er det ofte ikke på grund af udsigten til kirken, store områder er markeret skovrejsning uønsket. Der er mange grunde, det fremgår af de forskellige planer.
Ofte ønsket om et (lys)åbent landskab.

  • 1
  • 1

Du nævner det selv. Kirken bliver nævnt flere gange.
Bevis på vetoret : Ved Hedensted, for år tilbage, kom der frem at kirken forlangte at en given vej der skulle bygges, skulle have SG2 / stabil grus som slut lag, der måtte ikke komme asfalt der på som normalt. Ja kirken har en vis form for magt med dens vetoret via grundloven, det er det der bliver brugt i mod skovrejsning.

Når du først har fået dig sat ordentligt ind i sagen, da vil du opleve at en byggeansøgning er 1000 gange nemmere at søge om, og at få svar herpå er meget hurtigere og effektivt. Det er den effektivt der gør at den lille mand siger STOP det gider jeg ikke at stå model til.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten