Trods Tjernobyl og sure russere, har Ukraine svært ved at kvitte a-kraften

Det sidste stykke vej til Tjernobyl atomkraftværket er helt omsluttet af skov.

Træernes kroner læner sig ind over vejen og skjuler himlen. Stilheden kan næsten mærkes fysisk. Og så pludselig åbner der sig en kæmpe lysning, hvor naturen træder tilbage for det store øde område, som huser resterne af atomkraftværket. Det eneste, der følger med, er stilheden fra skoven.

12 reaktorer var det målet at bygge i Tjernobyl, men den plan blev brat slået itu, da reaktor 4 på atomkraftværket nedsmeltede og sendte en sky af radioaktivt støv ud over Europa.

Alt byggeri standsede, og området blev forladt. De store, nu rustne, kraner, der blev brugt til byggeriet, aftegner sig mod himlen og vidner om et område, der blev sat i stå for 23 år siden.

Kranerne var i gang med at opføre værkets femte reaktor.

Resten af værket kørte videre, og siden den skæbnesvangre aprildag i 1986 har atomkraft og Rusland været storleverandør af energi til Ukraine.

Men ukrainerne er trætte af stigende energipriser og sure russere, der lukker for gastilførslen. Og atomkraft står ifølge kommerciel rådgiver på den danske ambassade i Ukraine, Bo Eske Nyhus, heller ikke øverst på ønskelisten.

»Man satser ikke på atomkraft, og jeg kan ikke forestille mig, at der vil blive bygget flere værker. Men man vil heller ikke drosle det ned, før der er alternativer,« påpeger han.

Status er lige nu, at atomkraft er en uønsket, men nødvendig energikilde i Ukraine. Uønsket i høj grad på grund af katastrofen i Tjernobyl.

»Efter tjernobyl-katastrofen vil det være rent selvmord for enhver politiker, der foreslår nye atomkræftværker,« siger Bo Nyhus.

Men alternative energikilder er der ifølge den Europæiske Udviklingsbank (EBRD) masser af.

Derfor har Ukraine nu taget første spæde skridt til at begynde at udnytte sit store potentiale inden for vedvarende energi.

Vind og vand skal give energi

I juni underskrev den ukrainske regering og Den Europæiske Udviklingsbank en plan for udvikling af vedvarende energi i Ukraine.

Og selv om den ikke er meget specifik, er det ifølge ledende rådgiver hos EBRD, Anton Usov, et vigtigt skridt.

»Det er noget, vi har prøvet andre steder, og vi tror virkelig, at det vil kunne virke i Ukraine,« siger han.

Især vand- og vindenergi bliver spået et stort potentiale i landet.

De fleste punkter i aftalen handler om at ændre i lovgivningen, så det bliver mere attraktivt at satse på alternative energikilder.

Et af foreslagene i aftalen går på, at man skal formulere en strategi for energiudviklingen frem til år 2030. Hvor vedvarende energi skal have en vigtig position.

A-kraft dækker halvdelen

I dag bliver næsten halvdelen af Ukraines elektricitet genereret ved hjælp af atomkraft. Helt præcist 92.542 GWh. Og størstedelen af den resterende halvdel bliver dækket ind af kul og gas, som hovedsagligt importeres fra Rusland.

Af alternative energikilder er vandenergi længst fremme med 10.143 GWh i år 2007 (kilde IEA 2009).

Tal fra Det Internationale Energiagentur (IEA) viser, at kun lidt over fem procent af Ukraines elektricitet blev genereret af vedvarende energi i 2007 (kilde: IEA 2009).

Men det blæser tilsyneladende meget i Ukraine. Så meget, at vinden vil kunne dække op til 30 procent af landet energiforbrug, vurderer EBRD.

Biogas bliver også spået et stort potentiale, og allerede nu kan det betale sig økonomisk at opvarme sin gård med biogas. Ifølge tal fra EBRD vil det med den nuværende husdyrpoduktion være muligt at bygge 3000 biogasanlæg, hver med en methantank på 1.000 m3.

Nul økonomi i vedvarende energi

Men selv om potentialet er stort, bliver ønsker og løfter ofte ved ordene.

Problemet er, at sådan som den ukrainske lovgivning er skruet sammen i dag, er der simpelthen ikke økonomi i at producere vedvarende energi, fortæller vicedirektør i Nefco (Nordic Environment Finance Corporation), Torben Vindeløv.

»Ukraine ser ikke på miljø på samme måde som man gør i Vesteuropa. De ser på økonomi. Hvis man skal have gang i vedvarende energi, skal der bedre priser til,« siger han.

Nefco har i øjeblikket gang i 70 projekter i Ukraine, men størstedelen er små projekter. Især biogas og biomasse begynder at vinde gehør hos private landmænd.

»Det er små projekter, hvor bonden producerer energi til eget forbrug for at undgå at købe den dyre el fra elnettet,« fortæller Torben Vindeløv.

Selv om han vurderer vindenergipotentialet til at være størst, spår han, at biomasse vil slå igennem først.

Biomasse fra vodkarester

Et af de mere spektakulære projekter, som på et tidspunkt var oppe at vende, handlede om produktion af biomasse ud fra vodkarester, fortæller Torben Vindeløv.

Men som med så mange andre af de små projekter blev det ikke til noget.

Vodka har Ukraine ellers nok af. I et typisk ukrainsk supermarked er vinreolen skiftet ud med en vodkareol. 20-30 forskellige mærker er ikke unormalt, men selv om potentialet, ligesom vindkraft, er stort, kan vodkaelskerne ikke glæde sig over en miljøvenlig rus.

Ideen blev ved ordene, og det kan man ifølge Torben Vindeløv også godt frygte, at aftalen med EBRD kommer til at gøre.

»Der er typisk meget snak, men ikke så meget handling,« siger han.

Han vurderer, at Ukraine for at blive selvforsynende med energi hurtigst muligt vil starte med at udnytte deres kulreserver.

Og så kan biomasse lige så stille følge efter. Til at starte med i mindre projekter. EBRD foreslår ellers storscala produktion for eksempel i den forbudte zone i Tjernobyl.

Det er et kæmpe område på 2.600 kvadratkilometer, der i dag ikke bliver brugt til noget. Ifølge Torben Vindeløv er det ikke urealistisk, at den forbudte zone vil kunne blive fremtidens biomasse-marker.

»Hvis man sørger for at asken bliver spredt fint ud i Tjernobyl igen, og sætter filtre på røggassen for at sikre imod radioaktivt stof, kan jeg godt forestille mig det,« siger han.

Nefco er faktisk på nuværende tidspunkt i gang med et forstudium til et lignende projekt i Hviderusland. I et område, der også blev svinet til, da Tjernobyls reaktor 4 nedsmeltede.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten