Der er to ting jeg ikke forstår når det kommer til perovskit-celler:

Disclaimer: Svarer efter bedste evne nedenfor, så det er muligt jeg rammer helt forbi skiven. Jeg har desværre ikke tiden til at fordybe mig i dette emne:

Bly: Det er meget små mængder. (Til forskel fra de megatons tetra-ethyl-bly vi har svinet med via frobrændingmotorer de sidste 100år) At undgå bly er måske det optimale, men perfektion er bedste løsnings værste fjende. Der er masser af bly i gammeldags loddetin, og blykrystalglas i de små hjem allerede. I en perovskitcelle vil blyet være kaplet ind i glas. Der er også masser af nikkel og kobber i min bil - uden det bekymrer mig det mindste.

Hov - faldt over denne medens jeg skrev:

https://en.wikipedia.org/wiki/Perovskite_(structure) - se afsnit 4.1

Min antagelse om at det ikke er "rigtig" iltbaseret perovskit holdt 100%.

Jvf Wiki; den med rummet er nem. Perovskitter er rimeligt avancerede strukturer der er nemme et "smadre" med kosmisk stråling. Hvis man f.eks. amorficerer domæner eller ændrer deres krystalstruktur du'r de ikke mere. De her semiorganiske forbindelser ser i sandhed følsomme ud. Gad vidst om de overhovedet tåler UV?

Følsomheden overfor vand og oxygen skyldes sandsynelig at det er semi-organiske forbindelser der er følsomme overfor både oxidation og hydrolyse. Dette burde man kunne håndtere - OLED lider af samme svaghed. For OLED har man efterhånden lært at isolere dem fra omverdenen med lag af glas. Mon ikke man kan lave samme trick her?

Lidt OT: For 10-15år siden cirkulerede der rygter om at "man (læs: skærmproducenterne)" holdt OLED teknologien indtil investeringerne i produktionsfaciliteterne til konventionelle fladskærme var afskrevet. Jeg siger ikke at det samme gælder her, men det kunne meget vel være tilfældet. Der er investeret mange milliarder i "konventionel" PV. Det penge skal tilbage i kassen på en eller anden måde.

Tak for præciseringen af perovskit.

Der er to ting jeg ikke forstår når det kommer til perovskit-celler:

1. Efter hvad jeg kan læse mig til (her og tidligere) er de forbindelser, der forskes i, alle bly-holdige. Det er da at give sig selv et benspænd der vil noget. Selv hvis det lykkes at lave brugbare celler, vil vi så sprede dem ud i miljøet?
2. Cellerne eller materialet er meget følsomt overfor vand og ilt og følsomt overfor stråling. Vand og ilt problemet øger udfordringen ved jordbaserede anvendelser og strålingsfølsomheden øger udfordringen ved rumanvendelser.

Som gammel materialenörd & tæmmer af elektronmikroskoper åbner jeg lige munden her:

Der er en smule forbistring i teksten ovenfor (men det er også et ret forvirrende emne)

Perovskit er et specifikt materiale CaTi O3

I andre materialer kan atomerne sidde i sammen struktur som perovskit og de benævnes (forvirrende nok) perovskitter hvilket er rimeligt upræcist. Et eksempel på en perovskitstruktur der ikker er "rigtig" perovskit er Htc superlederen YBaCuO.

Artiklen handler så vidt jeg kan forstå ikke om rigtig perovskit men om en eller anden forbindelse der sidder i perovskitstruktur. Hintet ligger i sætningen: Med den rette opløsning kan perovskit opløses og derefter bredes ud på en flade i et tyndt lag for at danne solceller af det, men bare en lille mængde vand eller ilt i det brugte middel kan ødelægge perovskitet.

Rigtig perovskit er allerede oxideret og derfor ligeglad med ilt.