Trods påstand om det modsatte: Danmarks største kemikalieproducent sælger PFAS-pesticider
Der er kun to muligheder.
Enten har den største kemikalieproducent i Danmark, FMC, bevidst talt usandt.
Eller også har den amerikanske virksomhed med over 6.000 ansatte på verdensplan, og som i 2015 overtog Cheminovas kemikaliefabrik på Harboøre Tange på den jyske vestkyst, produceret PFAS-holdige pesticider uden at vide det.
Flere gange har FMC skråsikkert afvist, at dette var tilfældet.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
En væsentlig udfordring, som artiklen ikke berører er at grænseværdien på 2 ng/L kun gælder for 4 PAFS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS). For de resterende ca. 20 PFAS, som der er grænseværdier for er grænsen 1 ug/L. Der er en meget lang række af PFAS, der ikke er grænseværdier for endnu og de stoffer der udledes fra fabrikken er helt sikker på den liste, hvilket gør problemet mere komplekst.
Hvis det er grundvand/drikkevandskriterier du henviser til, så skal du være obs på at grænseværdien ikke er 1ug/L for de øvrige PFAS'er.
Grænseværdien er derimod 0,1ug/L (for sum af 12/22 PFAS parametre) .
Det fremgår mere udførligt på MST's side, med angivelse af hvilke PFAS sommer som indgår og i hvilke medier. Se https://mst.dk/media/227870/oversigt-over-pfas-graensevaerdier_.pdf
Ethvert molekyle med en CF3 gruppe er nu pludselig en kort-kædet PFAS? Jeg tror nærmere at det i dette meget specifikke tilfælde skyldes at det er en trifluoroethanol der sidder på en heteroaromat. Denne kan erstattes via en SNAr reaktion, og væsentlig forhøjet temperatur, og derved frigive den rene trifluoroethanol, som helt sikkert kan betragtes som en kort-kædet PFAS.
Jeg synes jo nok at I ikke skal skylle pillerne ned med et glas vand, mon ikke?Hvad syntes du vi skal mene om det?
Der er også mange medicintyper, som indeholder en eller flere trifluoromethylgrupper. Dem æder folk i rå mængder, vi taler om daglige indtag i milligram-klassen.
Da sprøjtemidler med DDT blev forbudt i en række lande, fortsatte Cheminova med at producere disse midler i en årrække, fordi de stadig kunne anvendes lovligt i nogle lande.
Der er formentlig få midler, der er forbud mod i alle lande, så hvor længe kan man lovligt producere sådanne midler i Danmark - eller i andre områder, hvor brugen af disse midler ikke er tilladt? Kun ved at stoppe udledninger med indhold af de uønskede stoffer, kan man stoppe brugen!
Og mens vi venter på at få undersøgt andre PFAS end de, som er på den officielle liste, kan udledningerne af de ikke undersøgte stoffer fortsætte i mange år.
En væsentlig udfordring, som artiklen ikke berører er at grænseværdien på 2 ng/L kun gælder for 4 PAFS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS). For de resterende ca. 20 PFAS, som der er grænseværdier for er grænsen 1 ug/L. Der er en meget lang række af PFAS, der ikke er grænseværdier for endnu og de stoffer der udledes fra fabrikken er helt sikker på den liste, hvilket gør problemet mere komplekst.
FMCs egne risikovurderinger:'
Af almen interesse læste jeg lidt om FMC; de er virkeligt multinationale og har aktiviteter, fortrinsvis produktion af bekæmpelsesmidler, overalt på kloden. De købte Cheminova i 2019. Den samlede organisations årsberetning for 2020 https://www.fmc.com/sites/default/files/2021-04/FMC%202020%20Annual%20Report_Form%2010-K_0.pdf, hvor man fx kan læse om 'Risk Factors' og 'environment'.
s9. For dem er risiko faktorer for forretningen fx konkurrenter, der er større og med bredere sortiment og de generelt stadig flere generiske produkter i omløb i takt med patent-udløb. En risiko(!) er også højteknologisk præcisionssprøjtning og data-management. (Risikoen hér skyldes måske de mindre volumener nødvendige pesticider?). Disse ting kan disrupte deres virksomhed.
Ændringer i miljøreguleringen og offentlighedens opfattelse udgør også risici, især i USA, Brazilien, Kina, Indien, Argentina og EU. Mange lande kræver omregistrering af midlerne under skærpede vilkår. Og "..while we defend our products vigorously..", vil disse krav medføre højere omkostninger, færre produkter og tilladelser. I EU "the regulatory risk specifically includes" kemikalie reguleringen REACH (Registration, Evaluation, and Authorization of Chemicals), ..."a special registration system that their chemicals can be marketed safely".
De inddrager også klimaændringer, COVID19, mulig terror og krige og meget mere. s65-67 kan man læse nærmere om deres miljøsager fra en håndfuld spektakulære USA superfunds (ala det vi kalder generationsforureninger). s64: De har afsat reserver til mulige miljøkrav på ca. 4 mia kr ($ 575 mio) i 2020. Men konkluderer pga. usikkerheder fx s10 n. : "...Current reserves relating to our ongoing litigation and environmental liabilities may ultimately prove to be inadequate..". Interessant at få dette indblik i virksomheden.
Årsberetningen synes ikke at putte med tingene. Til deres udfordringer kan evt. tilføjes kommende xtra påbud for at afgrænse/oprense PFAS omkring Cheminovagrunden - eller? Hvad er status for Miljøstyrelsens sagsbehandling?