Trods nye teknologier bruger vi samme tid på transport
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods nye teknologier bruger vi samme tid på transport

Ifølge Sweco skal en del af byplanlægningen fokusere på at gøre det mere attraktivt at rejse i byen. »Hvis cykelstien ligger langs en stor færdselsåre, der ikke er særlig spændende, så fremmer det næppe cyklismen, påpeger Jakob Schwartz, teknisk direktør hos Sweco Danmark. »Hvis du derimod har en dejlig rute, hvor du for eksempel kører over havnen, så kunne det være, at man ville tage cyklen i stedet.« Illustration: Christian Østergaard

Selvom vi konstant udvikler bedre transportteknologi og investerer milliarder i infrastruktur, så bruger vi ikke mindre tid på transport.

Vi bruger fortsat i gennemsnit ca. 70 minutter hver dag på transport, viser en ny rapport med titlen ‘Running to stand still’, der er udarbejdet af ingeniørvirksomheden Sweco.

Det betyder ikke, at vi bare holder i kø eller venter på perronerne, men snarere, at den tid, vi er villige til at bruge på transport, er konstant – og så kan vi rejse længere eller på andre metoder. Rapporten lægger op til, at den indsigt kan bruges, når man designer byers infrastruktur.

»Vi kan i dag rejse hurtigere og længere, men samtidig er transporttiden mere eller mindre konstant. Det betyder jo effektivt, at vi i dag bruger mere plads og mere energi på infrastruktur,« siger Jakob Schwartz, teknisk direktør hos Sweco Danmark.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Han understreger, at vi udvikler brugen af vores transporttid, i takt med at vi udvikler transportmulighederne.

»Det er bare et faktum, at vi er villige til at bruge en vis mængde tid på transport dagligt. Men vi bruger den jo anderledes i dag. Cyklen giver motion samtidig, og du kan lige svare på et par mails, mens du sidder i toget.«

Byudvikling i Danmark

Rapporten sætter en tyk streg under, at byers udvikling og størrelse i høj grad hænger sammen med, hvordan byen er forbundet. En bilby vil være større, en by med letbane vil have en række knudepunkter, mens en by med gågade i centrum vil have mere liv, men også være lidt mindre.

De danske myndigheder ser ud til allerede at have taget overvejelser i den boldgade, forklarer Jakob Schwartz.

»Hvis du tager en by som Odense, har man haft store boulevarder som Thomas B. Thriges Gade, der kørte helt ind i centrum. Det har man til dels nedlagt i dag og lavet byudvikling i stedet, mens man så satser på både letbane og cykeltransport,« siger han.

»Dér har man valgt at sige, at det nytter ikke noget, at man prioriterer bilismen, da vi ellers sander til i biler, så vi er nødt til at gøre noget andet.«

Stor by eller storby?

Forskningen fokuserer hovedsageligt på transporten omkring storbyer, men en central kvalitet ved en storby er, at der er styr på transport- og gadebilledet.

»Man er i gang med at udvikle Aarhus fra en stor by til en storby. Dér har man jo en helt klar strategi om ikke at få flere biler ind over Ring 2. Derfor arbejder de på både cyklisme og en bedre offentlig transport,« siger Jakob Schwartz.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Han forudser, at transportmønstret forsat vil udvikle sig for borgerne, der færdes i byen.

»I fremtiden taler vi ikke om cyklister eller bilister, men snarere mobilister. Nogle gange tager vi bilen, nogle gange cyklen og andre gange den offentlige transport – alt efter hvad vi skal,« forudser han.

En levende by kræver borgere på gaden

Spørgsmålet er derfor, hvilken type by man ønsker, og hvilke transportmuligheder man tilbyder borgerne. For forskellig infrastruktur resulterer i forskellige byer.

»Vi mener, at man ikke kun skal tænke på at spare tid, men tænke på byrummet og borgerne som en aktiv del af bylivet. Borgeren er med til at skabe byen, så hvis vedkommende bare pendler over lange strækninger, så skaber det ikke byliv,« siger Jakob Schwartz.

Han lægger ikke skjul på, at selvom der er forskellige muligheder, der fører til forskellige resultater, så anbefaler Sweco, at infrastrukturen understøtter bløde trafikanter i gadebilledet, så byen bliver levende.

»Vi lægger op til, at man kigger på, hvordan man kan fortætte byerne og få de langsommere transportformer til at virke, for selvom en motorvej kan være effektiv, så giver den intet byliv,« understreger han.

Skabelsen af den levende by vil altså ske i et samspil mellem borgerne og rammerne omkring os.

»Den fysiske infrastruktur bør myndighederne stå for, men det er os som borgere, der selv vælger, hvordan vi skaber byen omkring os. Hvis du stopper hos den lokale købmand eller lige køber en kop kaffe på vejen, skaber du en anden by, end hvis du tager bilen forbi Bilka,« siger Jakob Schwartz.

Vi vælger dog oftest transporttype, efter hvad der er mest attraktivt for os personligt. Derfor mener Sweco, at en del af byplanlægningen skal fokusere på at gøre det mere lækkert at rejse i byen.

»Hvis cykelstien ligger langs en stor færdselsåre, der ikke er særlig spændende, så fremmer det næppe cyklismen. Hvis du derimod har en dejlig rute, hvor du for eksempel kører over havnen, så kunne det være, at man ville tage cyklen i stedet. Det handler simpelthen om, hvor attraktivt det er. For transport er ikke bare transport mere,« konkluderer Jakob Schwartz.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»I fremtiden taler vi ikke om cyklister eller bilister, men snarere mobilister. Nogle gange tager vi bilen, nogle gange cyklen og andre gange den offentlige transport – alt efter hvad vi skal,« forudser han.

Det er også sådan jeg forestiller mig det. Det vil for alvor tage fat når det ikke længere er nødvendigt at eje sin egen bil og denne nemt kan bookes til den aktuelle opgave.
Nu er den tidligere typiske bilist fri til at benytte sit foretrukne køretøj den elektriske cykel der belønner ham/hende med økonomisk overskud, køreglæde, kortere pendlertid, mulighed for at variere sin daglige pendler rute, glæde ved tanken om at man ikke bidrager negativt til byens liv med trængsel-støj-usund udledning-grim lugt.
Og ikke mindst glæden ved at transportere sig teknologiskt super overlegent.

Jeg har selv på 6 år benyttet mig af dette "fremtidens" transportmiddel i en storby og dennes radius 10-20-30 km, og jeg er meget spændt på hvordan bil og offentligt transport vil udvikle sig positivt således at jeg kunne lokkes til at benytte det. .....fnis.

  • 1
  • 3

Nu er den tidligere typiske bilist fri til at benytte sit foretrukne køretøj den elektriske cykel der belønner ham/hende med økonomisk overskud, køreglæde, kortere pendlertid, mulighed for at variere sin daglige pendler rute, glæde ved tanken om at man ikke bidrager negativt til byens liv med trængsel-støj-usund udledning-grim lugt.

Som odenseaner er jeg dybt forundret over, at der fortsat er så mange biler i bymidten. De kommer langsommere frem end mig på cykel, de sidder måske beskyttet mod regnen, men de fleste dage om året er det langt mere bekvemt at sidde på cyklen, og nyde de mange indtryk.

Og så er der det store dyr i åbenbaringen, spørgsmålet om bevarelsen af vore livsbetingelser her på den blå planet. Der er slet ikke plads de de fossilfråsende CO2-svin!

  • 8
  • 5

Ja det er det helt sikkert. Jeg havde rimeligt gode betingelser ud af byen startende 5 km fra Centrum og på den den rigtige side, Til Ballerup 10 km. Her kunne jeg opnår den astronomiske gennemsnits hastighed på 20 km/t i myldretiden.

Det var også her jeg eksperimenterede med "let" tuning af el-cyklen og erfarede at den så let som ingenting ville kunne indhente og overhale bilen hvis jeg havde tunet til speed-pedelec ydelse.

  • 3
  • 2

1/3 af alle bilture i DK er på under 5km og over halvdelen er på under 10km!
"Da jeg var dreng..." for en 30-40 år siden, der var en cykeltur på 5-10km intet problem, og at stå og vente på bussen var i hvert fald ikke en option som ret mange i min omgangskreds ville vælge i stedet. Vi er i bund og grund nogle dovne komfortable slamberter, så meget har ændret sig siden. Men tænk sig, hvor mange problemer vi kunne løse, hvis alt under 5km foregik på cykel.

  • 13
  • 1

Det er vel en variation af " ethvert arbejde vil udvide sig indtil, at det udfylder al den tid, der er til rådighed for dets udførelse"

  • 3
  • 0

Igår brugte jeg 1 time og 49 minutter på at cykle hjem fra arbejde. Jeg har 32 km. Den første time fra Bryggen ud til Chokoladekrydset tog en time. Resten af vejen plejer det at gå stærkt, men senest er der kommet 2 nye lyskryds i Måløv, så supercykelstierne er ikke længere så super.

På den anden side så har jeg nogle dage, hvor at skiftetøj skal ind til firmaet og bilen tages i anvendelse. Her har jeg også præsteret at bruge 1,5 time for samme strækning i bil. Kunne jeg nøjes med en delebil, så var den offentlige trafik et alternativ, men når man har et behov for at køre til møder udenfor København så er det ikke en god ide at bruge den offentlige trafik på grund af de meget høje priser.

Jeg kunne godt tænke mig at der blev gjort mere for at gøre supercykelstierne rigtige super. Det er vel nærmest kun stien langs motorvejen til Farum hvor at man som cyklist kan køre uden stop over en lang strækning, hvis man ønsker at følge landets love. Som det er nu, så gøres det vanskeligt at være bilist i byerne, men også vanskeligt at være cyklist.

  • 6
  • 0

'Taget', er 'klimatilpasningens Ur-ikon'.

Al moderne transport, 'er tør, fra dør, til dør',

Jeg kigger på min model af en rigtig 'hel-års-cykel-gade',
det er meget smukt, lyst og enkelt,
koster stort set ingenting sammenholdt med investeringer
i moderne transport- og infra-struktur.
Non-stop, lygte- og regntøj-fri,
Kom nu 'ind i varmen'.
Cykel Logisk Institut, har råbt det ud i tre år-tier nu.

  • 2
  • 2

"Dette tal er vildt overdrevet. jeg registrerer 46 km/t for al kørsel. Faktiske målinger i byen København er på 15 km/t."

Nu er det jo en gennemsnitsfart de 40 km/t, men derfor kan din faktiske måling jo godt passe på en bestemt strækning på et bestemt tidspunkt.

Jeg kan f.eks. gå hurtigere end bussen kører fra Østerbro til Kongens Nytorv i myldretiden. Jeg går lidt hurtigere end andre, så min ganghastighed er måske 6-7 km/t - og der er bussen langsommere.

Det kan jeg jo bare ikke lægge til grund og sige, at den kollektive trafik kun kommer frem med 5-6 km/t (selvom det føles sådan). S-togenes og Metroens gennemsnitsfart er jo højere, og busserne kommer også hurtigere frem en søndag aften end fredag eftermiddag.

Ligesom du i bil vil komme hurtigere frem en onsdag nat end en mandag morgen.

Mvh
Michael

  • 0
  • 0

»Vi mener, at man ikke kun skal tænke på at spare tid, men tænke på byrummet og borgerne som en aktiv del af bylivet. Borgeren er med til at skabe byen, så hvis vedkommende bare pendler over lange strækninger, så skaber det ikke byliv,« siger Jakob Schwartz.

Helt klart pendlere og specielt dem der ikke bruger byen til andet end gennemkørsel skal ikke på nogen måde bestemme/ødelægge byens velvære/miljø/puls.
Det er en forældet tankegang og vi er heldigvis på vej videre.

interessant dokumentar om en diktatorisk byplanlægger der var ved at destruere New York. En modig kvinde stoppede ham.
https://www.dr.dk/tv/se/kampen-for-new-yor...

  • 1
  • 0

Helt klart pendlere og specielt dem der ikke bruger byen til andet end gennemkørsel skal ikke på nogen måde bestemme/ødelægge byens velvære/miljø/puls.
Det er en forældet tankegang og vi er heldigvis på vej videre.

Jeg går ud fra at du taler om den hær af pendlere, som pendler ind og ud af "byen" , som underforstået er København som i disse lukkede diskussioner.

"Vi er heldigvis på vej videre" er vel en henvisning til udflytning af statslige arbejdspladser, som bør sortere en vis mængde pendlere fra København.
Så ja, for at slippe af med disse pendlere, som angiveligt forpester København, så må man netop fjerne incitamentet til at køre dertil, og det gør man simpelthen mest effektiv ved at flytte arbejdspladserne ud af København.

  • 0
  • 1

Hvis man vil flytte arbejdspladser ud af København som det sker nu fuldstændigt planløst og super udgiftkrævende, så kommer Dronningens års ønske om at "Gud bevare Danmark" at være velplaceret.

Må det vare længe før Venstre kommer i regering igen. Nok er Venstre et "bondeparti" men de behøver da ikke at rekruttere deres politikere fra Mols, Herning og Græsted.

Det er selvfølgeligt et minus for Danmark, at oppositionen ruller at lovforslag tilbage når de kommer i regering og derfor har Venstre så travlt. For 4 år er en for kort periode til ordentligt at genneføre ting der sikkert kunne være fornuftige med hensyn til landets ve og vel, hvis der var en bredere enighed politisk om fremgangs metoden og hastigheden.

Desværre har vi ikke de politikere der foretrækker Danmark frem for deres partier.

De ses tydeligt med skandalesagerne, salget af Posten, TDC, Dong, DSB privatiseringen og så videre

  • 0
  • 2

Hvis man vil flytte arbejdspladser ud af København som det sker nu fuldstændigt planløst og super udgiftkrævende, så kommer Dronningens års ønske om at "Gud bevare Danmark" at være velplaceret.

Hvor planløst eller ej udflytningen end måtte være, så er der bred enighed om at det er den rette vej, også med en Mette Frederiksen ved roret.

Ganske kort vil jeg nævne at utallige arbejdspladser er blevet flyttet indenlands og til udlandet igennem de sidste årtier, og det har gjort ondt, men da det ramte statsadministrationen, så skal jeg da lige love for at jammeren steg til nye højder.

Anyways - flere debattører beklager sig over pendlernes bidrag til trafikken i København. Pendlerne selv beklager sig også over fremkommeligheden ind og ud af København.
Hvad ligger så mere til højrebenet end at fjerne behovet for at pendle til København???

  • 2
  • 1

Anyways - flere debattører beklager sig over pendlernes bidrag til trafikken i København. Pendlerne selv beklager sig også over fremkommeligheden ind og ud af København.
Hvad ligger så mere til højrebenet end at fjerne behovet for at pendle til København???

Det tror jeg godt jeg kan være enig i. De arbejdspladser i provinsen du efterlyser findes faktisk, men kunne sikkert godt vokse. Jeg har selv haft arbejdet i sådanne farbriksparker i Albertsund / Glostrup / Brøndby / Ballerup / Høje Tåstrup.
Søgte en gang et arbejde i Ringsted som havde krævet 1 time hver vej. Gad vidst om en person bosiddende i Ringsted med de samme kvaliteter pendlede til Kbh!.
Måske vi skal have gang i en job bytte ordning! Hvorfor er det en kvalitet at en arbejdsplads er placeret i Kbh? jo det er da en dejlig by men hvis man bare køre igennem uden at bruge byen hvilet i sagens natur er besværligt hvis man er i bil da der vil skulle bruges for meget tid på at fjolle rundt efter et sted at parkere.

  • 0
  • 0