menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
De Konservatives forsøg på en feberredning af landbrugspakkens blakkede miljømæssige image vil først stoppe ekstraudledningen af kvælstof fra 2018.
Den ekstra kvælstofreduktion på de meget omtalte 630 ton kvælstof, som partiet netop har fået forhandlet igennem i naturpakken, rækker nemlig i 2017 kun til at reducere udledningen med 16 pct. og først i 2018 fjernes merudledningen på 408 ton. Udledningen i 2016 pilles der ikke ved.
Det betyder, at landbruget stadig udleder mere kvælstof i 2017 og 2018 på grund af landbrugspakkens initiativer. Konkret er der tale om 1.324 ton i år og og 1.023 ton kvælstof i 2017.
Den øgede udledning kommer, fordi landbruget allerede fra i år har fået lov at gøde mere og sløjfe randzoner, mens de nye kompenserende tiltag, der skal reducere udledningen på forskellig vis, ikke rigtig er kommet på skinner endnu.
Det Konservative Folkeparti bekræfter, at det først er i 2018, at kvælstofreduktionen for alvor batter, fordi man har erkendt, at det er for sent at nå at redde noget i 2016.
»Resultatet er et udtryk for, hvad der gavner miljøet mest muligt inden for det økonomiske, politiske og miljømæssige råderum, vi havde«, oplyser partiet.
Konkret er de 630 ton fordelt med en reduktion på 200 ton i 2017 og 430 ton i 2018.
Regnestykket tager udgangspunkt i en anden opgørelsesmåde end den, som regeringen bruger. Et slagsmål om tallene her var netop årsag til den tidligere minister Eva Kjer Hansens afgang.
Takket være den såkaldte baseline-effekt kommer ministeriet frem til, at der ikke er nogen ekstraudledning overhovedet – frem mod 2021.
De Konservatives regnstykke ser lidt anderledes ud. Her har man valgt ikke at medregne hele den omdiskuterede baseline-effekt, som adskillige forskere har kritiseret brugen af, fordi den kvælstofreducerende effekt fra flere år blev lagt sammen.
Baseline-effekten, som nogen har sammenlignet med et langtidsbudget i større organisationer, opgør effekten på kvælstofudledningen af den generelle udvikling i samfundet.
For eksempel hvor mange hektar, vi forventer, der tages ud af landbrugsdrift, fordi arealet skal bruges til nye veje, byområder eller skov – eller hvor mange vådområder, der vil blive lavet.
I de Konservatives udgave af ministeriets tabel er en vis baseline-effekt medtaget, når det markerer en forskel i udledning fra året før.
Den nuværende fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har ikke anerkendt Jarlovs måde at regne på.
I et timelangt samråd forleden indrømmede han, tabellen måske ikke var 'selvforklarende', men at der ikke var planer om at ændre på tabellen.
