Trods markant flere træer: Europæisk skovbrug bidrager til global opvarmning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods markant flere træer: Europæisk skovbrug bidrager til global opvarmning

Træer omdanner CO2 til ilt, og store skovarealer er derfor længe blevet set som et af flere effektive midler i kampen mod drivhusgasser og den opvarmning, drivhusgasserne forårsager. Men det er langtfra underordnet, hvilken slags skov der er tale om.

For Skandinaviens nåleskov suger solens varme til sig som ingen anden, og den CO2, træerne optager, fjernes fra de kommercielle skovbrug i form af tømmer og udledes dermed igen.

'Selvom Europa over de seneste 250 år har øget arealerne, der benyttes til skovbrug med 10 procent og tætheden af træer per areal, har man fejlet i forhold til at optage CO2 fra atmosfæren,' står der i den videnskabelige artikel, der er publiceret i det prestigefulde videnskabelige tidsskrift Science.

Siden vi tilbage i 1860 begyndte at tilplante arealer med skov efter at have fældet store arealer som følge af den industrielle revolution, består en stadigt større andel af Europas skove af nåletræer.

Læs også: Danmark skal optimere Kinas kulkraft

De er mørkere end de løvfældende træer, som de har erstattet, og har dermed en lavere albedo-effekt. De kaster derfor mindre varme tilbage ud i atmosfæren.

CO2 udledes igen

Ud over den lavere albedo-effekt og den opvarmning, der opstår som følge af denne, er op mod 85 procent af de europæiske skovarealer nu i kommerciel drift. Det betyder ifølge den videnskabelige artikel, at en stor del af den CO2, der optages af træerne, udledes igen, når træerne fældes, køres væk og brændes.

Læs også: Fire måneder i træk med varmerekord: Arktis kampsveder denne vinter

Hvis skovene ikke var driftede, ville træer og planter få lov at forrådne, og der ville i en højere grad nedfældes og oplagres kulstof i skovbunden. Ifølge den videnskabelige artikel kan det dokumenteres, at en urørt skov opsamler op til 43 procent mere CO2 end dagens kommercielle skovbrug.

Flere forskere er uenige

Den konklusion er langtfra alle forskere dog enige i. Lektor i biomasse og bioenergi Niclas Bentsen fra Københavns Universitet har sammen med 17 andre forskere fra Sverige, Canada, USA, Holland, Australien og Indien netop indsendt et videnskabeligt modsvar til artiklen.

»Problemet med artiklen (i Science, red.) er, at den, som mange andre undersøgelser på området, ikke medregner, at anvendelsen af træet til brændsel eller produkter fortrænger andre produkter, der ofte er mere energi- eller CO2-intensive,« siger han.

Læs også: Det kan koste dyrt at rette andre forskeres elementære fejl

Niclas Bentsen og kollegerne mener bestemt ikke, at den effektiviserede europæiske skovdrift er et problem for klimaet.

»Uden skovdrift ville de danske og europæiske skove formentlig være dybt forarmede,« siger Niclas Bentsen og hentyder til den tilstand, de europæiske skove var i, da skovrydningen var på sit højeste i starten af 1800-tallet.

Uden langsigtet skovforvaltning havde vi ifølge Niclas Bentsen aldrig tilplantet de ryddede områder igen. Desuden påpeger han, at det først er inden for de seneste 30-40 år, at skove er blevet tildelt en rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer.

Ifølge den videnskabelige artikel i Science er USA, Kina og Rusland samt en række mindre lande i fuld gang med at tilplante kæmpe arealer med skov; blandt andet i håb om, at det vil have en positiv indflydelse på miljøet.

Læs også: FN lancerer CO2-loft for fly

I alt er der tale om mere end 1.200.000 kvadratkilometer, hvoraf Kina alene står for 772.000 kvadratkilometer.

Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilken effekt forskellige former for skovdrift har på klimaet. I hvert fald, hvis man planter træer for at modvirke den globale opvarmning.

Artiklen er rettet 16. februar kl. 14:05 med uddybende kommentarer fra Niclas Bentsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er tilsyneladende nogen der vil gøre alt for at få opmærksomhed. Godt Københavns Universitet m.fl. var hurtigt ude med et modsvar.
Europa og Nordamerikas skovarealer er i hastig vækst og medvirker dermed til en forbedring af klimaet på kloden.

  • 15
  • 4

Naturen er den bedste til at lagre CO2, så det rigtige er at plante naturskov og lade den mere eller mindre passe sig selv. Og at sløjfe dræning som jo blotlægger det organiske indhold.

  • 1
  • 1

Hvorfor ikke plante træer og fælde dem når de passerer alderen for "maksimal tilvækst"
Bruge tømmeret til kvalitetsbyggerier der kan bestå ii 200+ år.
Og smide affaldstræet i et stort (sikret) hul og begrave det i mindst 400 år.
OG LAD VÆRE MED AT BRÆNDE DET,
På den måde - synes den glade amatør - fjernes der masser af CO2 fordi veddet ikke brændes - men oplagres.

Jeg kan ikke overskue om blot et enkelt vulkanudbrud på Island fuldstændigt kan eliminere den gunstige globale effekt af ovenstående, men ved at undlade at afbrænde træ og i særdeleshed fossile brændsler, reduceres vores CO2 udledning. Spørgsmålet er om træoplagring batter det i det store globale CO2 regnskab?

  • 1
  • 2

"It used to be thought that only young forests captured (or sequestered) carbon from the atmosphere whilst they were growing, and that ancient (also called primary or old-growth) forests simply stored this carbon. However, several recent studies have now shown that intact ancient forests also take up carbon from the atmosphere¹. This new study could help explain how ancient forests continue to take up carbon.

The researchers have found that carbon uptake of trees (as measured by growth rates) continuously increases with their size because the overall leaf area increases as they grow. This enables bigger trees to absorb more carbon from the atmosphere. Thus, the oldest trees in a forest capture the most carbon from the atmosphere. "

http://ecowatch.com/2014/01/17/old-growth-...

eller
http://www.nature.com/news/2008/080910/ful...

osv

  • 0
  • 0

Jeg hæfter mig ved nedenstående, og kan ikke lade være med at spørge mig selv: "hvad er alternativet?". Hvis alternativet er afbrænding af kul, så er argumentet måske rigtigt - hvis alternativet er vind- og solenergi (evt. i et system hvor energien konverteres til brint i timerne hvor der er overskud), så rammer argumentet lidt ved siden af? Hvad er jeres menining om dette? Jeg synes man bør indregne, at den teknologi man satser på i dag, den "hænger man på" i 25-35 år, så det er ikke ligegyldigt, om vi bygger vindmøller af anlæg der skal afbrænde biomasse.

Jeg ser frem til nogle saglige kommentarer, som går lidt ud over: "afbrænding af træ er CO2 neutralt", og "vindmøller skylder også på klimaregnskabet når de står færdige". Afbrænding af træ til energiformål er ikke CO2 neutralt (CO2 gæld + CO2 acceleration). Klimaomkostningerne ved afbrænding af træ afhænger i høj grad af LULUCF (der findes god og dårlig biomasse). Og, ja, vindmøller har også CO2 gæld, men da klimaomkostningerne i driften er tæt på nul, bliver det samlede regnskab for vindmøllerne over deres levetid samlet set langt bedre end ved afbrænding af biomasse produceret til energiformål (se evt. FN’s Klimapanels 5. hovedrapport s. 539).

Nedenstående:
""
Lektor i biomasse og bioenergi Niclas Bentsen fra Københavns Universitet har sammen med 17 andre forskere fra Sverige, Canada, USA, Holland, Australien og Indien netop indsendt et videnskabeligt modsvar til artiklen.

»Problemet med artiklen (i Science, red.) er, at den, som mange andre undersøgelser på området, ikke medregner, at anvendelsen af træet til brændsel eller produkter fortrænger andre produkter, der ofte er mere energi- eller CO2-intensive,«
""

  • 1
  • 1

@ Lasse Pedersen

Du har ganske ret i, at alternativet er meget vigtigt. Hvis man anvender træ til at producere strøm, der erstatter vind, sol eller kernekraft, så er der ingen eller meget lille substitutionseffekt. At biomasse ikke er CO2-neutralt har du også ret i, men drivhusgasudledningerne er meget små sammenlignet med fossile (kul, gas) brændsler.
Desuden kan biomasse noget i elsektoren, som andre fornybare kilder ikke kan, nemlig at producere strøm på vindstille nætter. Biomasse har også fremadrettet en vigtig rolle i den tunge transport, hvor det er svært at pege på alternative brændsler, udover de fossile.

Anvender man træ til produkter, fx i byggeriet, og erstatter træet mursten, beton eller stål så er der også en betydelig substitution, da produktion af disse byggematerialer udleder store mængder drivhusgasser.

CO2-udledningner ved strømproduktion fra forskellige typer brændsler kan fx ses på s. 64 her: http://www.iiasa.ac.at/web/home/research/F...

Drivhusgasudledninger fra forskellige scenarier for anvendelse af biomasse til energi kan ses i en dansk rapport her (s. 55). http://pure.au.dk/portal/files/68505465/dc...

Søren Larsen, PhD-studerende ved KU. IGN. Sektion for Skov, Natur og Biomasse.

  • 4
  • 0

Tusind tak for dit svar Søren.

Det lader jo til at vi er meget enige. Jeg har skrevet en mail til Niclas Bentsen for at få uddybet kritikken fra KU mfl. lidt (ifm med mit arbejde er det meget relevant). Uden at have læst hverken artiklen i Science eller kritikken, så undrer jeg mig umiddelbart over, at man ligger til grund for denne, at kul- og olie alternativet er værre. For mig at se er det helt legitimt i videnskabelig sammenhæng at betragte træ isoleret.

En hurtig kommentar, så mener jeg ikke det er helt korrekt, at man kan bruge strøm fra vindmøller og sol fra solceller når disse ikke producerer. Altså, jo, man kan selvfølgelig ikke bruge strømmen direkte, men det handler jo i bund og grund bare om lagring, eller konvertering. Vi kan allerede konvertere vindenergien til brint, det er bare dyrt. Lagring foregår også allerede i nogen skala, når de norske vandkraftværk eksempelvis holder vand tilbage mens vinden blæser. Der er mange problemer med forsyningssikkerhed (om ikke alle) der kan løses, hvis man begynder at se energiforsyning som en nordisk/europæisk opgave, frem for en national opgave.

Mht. materialerne, så er det en meget interessant og rigtig god pointe, at det kunne give rigtigt god mening at se på hvor træet kan erstatte andre materialer. Her er det bare vigtigt at man har hele livscyklusen med og også overvejer og medregner LULUCF, evt. øget efterspørgsel, social impacts mv. Hvis du ligger inde med referencer til, hvor man kan finde mere om dette, så ville jeg synes det kunne være meget interessant at se disse.

Bh.,
Lasse

  • 2
  • 0

(beklager at jeg sender denne igen, men der manglede et meget vigtigt >>ikke<< - jeg kan tilsyneladende ikke få lov at slette den gamle post).

Tusind tak for dit svar Søren.

Det lader jo til at vi er meget enige. Jeg har skrevet en mail til Niclas Bentsen for at få uddybet kritikken fra KU mfl. lidt (ifm med mit arbejde er det meget relevant). Uden at have læst hverken artiklen i Science eller kritikken, så undrer jeg mig umiddelbart over, at man ligger til grund for denne, at kul- og olie alternativet er værre. For mig at se er det helt legitimt i videnskabelig sammenhæng at betragte træ isoleret.

En hurtig kommentar, så mener jeg ikke det er helt korrekt, at man ikke kan bruge strøm fra vindmøller og sol fra solceller når disse ikke producerer. Altså, jo, man kan selvfølgelig ikke bruge strømmen direkte, men det handler jo i bund og grund bare om lagring, eller konvertering. Vi kan eksempelvis allerede konvertere vindenergien til brint, det er bare dyrt. Varmepumperne er lige på trapperne, men lagring foregår også allerede i nogen skala. Eksempelvis når de norske vandkraftværk eksempelvis holder vand tilbage mens vinden blæser. Der er mange problemer med forsyningssikkerhed der kan løses (om ikke alle) , hvis man begynder at se energiforsyning som en nordisk/europæisk opgave, frem for en national opgave.

Mht. materialerne, så er det en meget interessant og rigtig god pointe, at det kunne give rigtigt god mening at se på hvor træet kan erstatte andre materialer. Her er det bare vigtigt at man har hele livscyklusen med og også overvejer og medregner LULUCF, evt. øget efterspørgsel, social impacts mv. Hvis du ligger inde med referencer til, hvor man kan finde mere om dette, så ville jeg synes det kunne være meget interessant at se disse.

Bh.,
Lasse

  • 0
  • 0