Hvad rolle spille det, at skovens stolte gamle (og store) træer er erstattet af unge og mindre træer?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Træer omdanner CO2 til ilt, og store skovarealer er derfor længe blevet set som et af flere effektive midler i kampen mod drivhusgasser og den opvarmning, drivhusgasserne forårsager. Men det er langtfra underordnet, hvilken slags skov der er tale om.
For Skandinaviens nåleskov suger solens varme til sig som ingen anden, og den CO2, træerne optager, fjernes fra de kommercielle skovbrug i form af tømmer og udledes dermed igen.
'Selvom Europa over de seneste 250 år har øget arealerne, der benyttes til skovbrug med 10 procent og tætheden af træer per areal, har man fejlet i forhold til at optage CO2 fra atmosfæren,' står der i den videnskabelige artikel, der er publiceret i det prestigefulde videnskabelige tidsskrift Science.
Siden vi tilbage i 1860 begyndte at tilplante arealer med skov efter at have fældet store arealer som følge af den industrielle revolution, består en stadigt større andel af Europas skove af nåletræer.
Læs også: Danmark skal optimere Kinas kulkraft
De er mørkere end de løvfældende træer, som de har erstattet, og har dermed en lavere albedo-effekt. De kaster derfor mindre varme tilbage ud i atmosfæren.
Ud over den lavere albedo-effekt og den opvarmning, der opstår som følge af denne, er op mod 85 procent af de europæiske skovarealer nu i kommerciel drift. Det betyder ifølge den videnskabelige artikel, at en stor del af den CO2, der optages af træerne, udledes igen, når træerne fældes, køres væk og brændes.
Hvis skovene ikke var driftede, ville træer og planter få lov at forrådne, og der ville i en højere grad nedfældes og oplagres kulstof i skovbunden. Ifølge den videnskabelige artikel kan det dokumenteres, at en urørt skov opsamler op til 43 procent mere CO2 end dagens kommercielle skovbrug.
Den konklusion er langtfra alle forskere dog enige i. Lektor i biomasse og bioenergi Niclas Bentsen fra Københavns Universitet har sammen med 17 andre forskere fra Sverige, Canada, USA, Holland, Australien og Indien netop indsendt et videnskabeligt modsvar til artiklen.
»Problemet med artiklen (i Science, red.) er, at den, som mange andre undersøgelser på området, ikke medregner, at anvendelsen af træet til brændsel eller produkter fortrænger andre produkter, der ofte er mere energi- eller CO2-intensive,« siger han.
Niclas Bentsen og kollegerne mener bestemt ikke, at den effektiviserede europæiske skovdrift er et problem for klimaet.
»Uden skovdrift ville de danske og europæiske skove formentlig være dybt forarmede,« siger Niclas Bentsen og hentyder til den tilstand, de europæiske skove var i, da skovrydningen var på sit højeste i starten af 1800-tallet.
Uden langsigtet skovforvaltning havde vi ifølge Niclas Bentsen aldrig tilplantet de ryddede områder igen. Desuden påpeger han, at det først er inden for de seneste 30-40 år, at skove er blevet tildelt en rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer.
Ifølge den videnskabelige artikel i Science er USA, Kina og Rusland samt en række mindre lande i fuld gang med at tilplante kæmpe arealer med skov; blandt andet i håb om, at det vil have en positiv indflydelse på miljøet.
Læs også: FN lancerer CO2-loft for fly
I alt er der tale om mere end 1.200.000 kvadratkilometer, hvoraf Kina alene står for 772.000 kvadratkilometer.
Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilken effekt forskellige former for skovdrift har på klimaet. I hvert fald, hvis man planter træer for at modvirke den globale opvarmning.
Artiklen er rettet 16. februar kl. 14:05 med uddybende kommentarer fra Niclas Bentsen.
