Polen er ét skridt nærmere norsk naturgas, efter at Danmarks nye erhvervsminister, Simon Kollerup (S), har offentliggjort landsplandirektivet for gasledningen Baltic Pipe. Det betyder, at Miljøstyrelsen kan give den endelige VVM-tilladelse, så anlægsarbejdet kan gå i gang.
Tidligere har det ellers ikke været muligt at få at vide, hvad den nye regerings holdning er til den kontroversielle ledning. Baltic Pipe skal føre naturgas fra den norske del af Nordsøen gennem Jylland, Fyn og Sjælland for til sidst at løbe gennem Østersøen og ende i Polen. Dermed får polakkerne mulighed for at købe norsk naturgas i stedet for russisk.
Læs også: Tavshed: Hvad vil Socialdemokratiet med de kontroversielle ledninger Viking Link og Baltic Pipe?
En 105-110 km ny offshore gasrørledning i Nordsøen fra den norske gasrørledning Europipe II i Nordsøen til Houstrup strand på den jyske vestkyst - herefter 210 km ny gasrørledning gennem Jylland, Fyn og Sjælland, indtil ledningen løber ud i Østersøen ved Faxe Ladeplads. Ledningen finansieres af danske Energinet og den polske pendant, Gaz-System. De betaler hver halvdelen af den samlede pris, som skønnes at ende et sted mellem 12 og 16 mia. kr. Kilde: Energinet.dkBaltic Pipe
Ingeniøren forsøgte ellers med 16 telefonopkald, tre sms’er, tre e-mails og ét tweet under valgkampen at få Socialdemokratiets holdning til naturgasledningen, alle uden svar.
Gasledning og klimamål
Kritikken af Baltic Pipe går på, at gasledningen er et fossilt infrastrukturprojekt, som skal tilbagebetales helt frem til 2053. Men hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, skal vi være CO2-neutrale tre år før - nemlig i 2050.
Læs også: Minister afviser genberegning af Baltic Pipe i lyset af Parisaftalen
Den nye regering og dens støttepartier har et endnu mere ambitiøst mål. Vi skal udlede 70 pct. mindre CO2 i 2030 i forhold til i 1990, og vi skal tage klimakrisen seriøst. Alligevel er det den nye regerings erhvervsministers underskrift, der står under det landsplandirektiv, som tillader den fortsatte udvikling af gasprojektet.
Den prioritering forstår professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet ikke.
»Man undrer sig over, hvordan investeringer i fossil infrastruktur - hvor Energinets argument er, at danskerne får billigere gas - kan være prioriteret i en tid, hvor vi skal have nedbragt vores CO2-udslip med 70 pct. i 2030,« siger han til Ingeniøren.
Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld
En lavere pris er ganske rigtigt et af Energinets argumenter for, hvorfor projektet er en gevinst ikke bare for Polen men også for Danmark, som skal betale halvdelen af gasledningen, hvis endelige pris ender et sted mellem 12 og 16 mia. kr.
Energinet peger på, at forbruget af naturgas i Danmark falder, og at der bliver færre til at betale regningen for gastransporten. Baltic Pipe vil medvirke til at holde priserne i ro for de danske gasforbrugere, skriver selskabet på sin hjemmeside.
Læs også: Energinet: Baltic Pipe hjælper både Polen og det danske samfund
Udfasning af polsk kul
Et andet klimaargument er, at Baltic Pipe måske vil få Polen til at anvende naturgas som brændsel frem for kul. Naturgas udleder omkring halvt så meget CO2 som kul, og derfor kan projektet bidrage til at reducere Europas samlede CO2-udledning.
Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener, at Polen i så fald burde bygge vindmøller i stedet, og at der slet ikke er nogen garanti for, at Polen vil sænke sit kulforbrug som følge af Baltic Pipe-projektet.
»Det er forstemmende, at argumentationen går på, at det er en god klimasag at lave fossil infrastruktur, fordi der er tale om gas - fordi ideen er, at gassen skal erstatte kul i Polen. Men det er sådan, at vind er billigere end kul og gas - og det er fortsat billigere at bruge kul end naturgas,« siger han og fortsætter:
»Jeg bliver bekymret for den fremtid, som Danmark og Europa går i møde, når man kan lave den her slags investeringer uden at skulle måle det op imod Danmarks målsætning om at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050.«
Læs også: Professor om ny gigant-gasledning: Selv hvis det går godt, bliver jeg ked af det
Energinet påpeger på sin hjemmeside, at ledningen i fremtiden vil kunne bruges til biogas i stedet for naturgas. Men Brian Vad Mathiesen mener heller ikke, at det argument holder.
»Så er der dem, der hævder, at vi på sigt bare kan udskifte den naturgas, vi bruger i Danmark, med noget grønt. Men de regnestykker er altså svære at få til at hænge sammen,« siger han.
Geopolitisk hensyn
Næste skridt i processen er, at Energinet skal indhente tilladelser og dispensationer hos de 13 kommuner, som ledningen går igennem fra vest til øst. Derefter begynder Energinet at bygge de tekniske anlæg i foråret 2020, så gasledningen kan stå klar i slutningen af 2022, hvor Polens gaskontrakter med Rusland udløber.
Det er nemlig også et af de store argumenter for det storstilede projekt. Når gasledningen er anlagt, vil Polen have adgang til norsk naturgas, som de vil kunne købe frem for at være afhængige af russisk gas.
Men på trods af det geopolitiske hensyn er Brian Vad Mathiesens endelige dom klar:
»Jeg kan ikke se, at nogen med fornuft har vist, at ledningen betaler sig selv tilbage, og at vi får reduceret CO2-udslippet i Europa.«
Ingeniøren forsøgte at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup om, hvordan regeringen ser det her projekt i forhold til sin målsætning om et 70 pct. lavere CO2-udslip i 2030, men det er ikke lykkedes.
