Trods lovstramninger og nye energimærker: Fejlramte huse vil stadig bruge for meget energi

Illustration: Villatips.dk

Et helt nybygget lejlighedskompleks med et varmeforbrug, der var dobbelt så højt som beregnet. Det var det værste tilfælde, som fjernvarmeselskabet Hofor fandt, da de for nylig satte sig for at undersøge det reelle energiforbrug i et område med nybyggede kontorer og lejligheder.

Gennemsnitligt lå varmeforbruget i de 15 undersøgte etageboliger 60 procent højere end det niveau på 40 kWh/m2, som de ifølge bygningsreglementet fra 2015 skulle kunne nøjes med.

Læs også: Energimærke-fejl skal fanges af it-system

Selv om det hverken er meningen eller forventningen med bygningsreglementets energiramme-krav, at energiforbruget i nye huse skal overholde dem til sidste decimal, når først beboerne er rykket ind, så forventes det dog, at forskellen mellem det beregnede og reelle energiforbrug er markant mindre, end det Hofor fandt.

Eksemplet vidner om, at hverken bygningsreglementets krav eller den kontrol af de faktiske forhold i byggerierne, der sker, når bygningerne skal energimærkes, har været nok til at forhindre det eksorbitant høje energiforbrug. Og det er et problem, som regeringens forslag til en revision af energimærkningsordningen ikke vil ændre på.

Hofor har sammenlignet det reelle energiforbrug i 15 nybyggede etageboligejendomme med bygningsreglementets energirammekrav. Det er hverken et krav eller en forventning, at energirammen bliver overholdt i praksis, men forskellen mellem det beregnede og reelle energiforbrug er alligevel bemærkelsesværdig stor. Illustration: Hofor

Intet tjek af reelt energiforbrug

Det bekymrer Per Heiselberg, der er professor på Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.

»Jeg synes sådan set, at de fleste forslag i regeringens oplæg er rigtigt gode. Men selv med disse revisioner og med kravene om at tjekke de tekniske installationer, der for nylig blev præciseret i bygningsreglementet, står vi stadig tilbage med den udfordring, at der ikke er nogen, der er forpligtet til at tjekke, om bygningen fungerer som en helhed,« siger han.

Læs også: Samspilsramte huse spilder energi

»I dag skal de enkelte leverandører tjekke, om det, de har installeret, virker. Men nogle fejl kan man ikke fange ved at tjekke de enkelte komponenter. Der er en del fejl, man først fanger, når man tjekker det samlede system, efter bygningen er sat i drift. Det kan være en sensor, der sidder det forkerte sted, eller en pumpe, der er indstillet forkert. Men der er ikke noget, der fanger de fejl, der først kan ses, når folk er flyttet ind.«

Alle data findes og indsamles

Det paradoksale er, at alle de forbrugsdata, der kan afsløre et eventuelt overforbrug og dermed indikere, at der kan være noget galt med en bygning, allerede indsamles. De bliver bare ikke sammenholdt med, hvad bygningen er beregnet til at bruge.

Læs også: Kronik: Kortlæg energiforbruget i bygninger systematisk

»Der er krav om måling og indberetning af data i dag. Flere steder er det endda målinger på timebasis, som er virkelig godt til at afsløre, hvis der er fejl i et system. Men der mangler de sidste skridt til at samle data og gøre det muligt for bygningsejerne eksempelvis at give forskellige virksomheder adgang til målingerne, så de kan analysere sig frem til, om der er noget galt,« siger Per Heiselberg.

Dataindsamling vil gavne energirenovering

En sådan indsamling af forbrugsdata vil ikke bare gavne nye bygninger, men også ejere af ældre bygninger, tilføjer han.

Læs også: Dansk Byggeri: Nye energimærker er fint - men ikke nok

»Et af problemerne med de forslag, der er til energiforbedringer i bygninger, er, at rentabiliteten er udregnet på baggrund af det beregnede forbrug. I en husstand, hvor det reelle forbrug er lavere end det beregnede, vil mange af forbedringsforslagene derfor ikke kunne betale sig. Har du derimod en husstand med et højere forbrug end det beregnede, er der flere tiltag, der kan være en god forretning. Hvis man kunne lægge reelle forbrugsdata ind i energimærkningsrapportens beregninger af rentable energirenoveringstiltag, ville man gøre forslagene mere aktuelle og relevante for den enkelte ejer.«

I 2016 viste en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.006 personer, der havde købt hus eller villalejlighed i løbet af 2015, at 77 procent af dem var tilfredse eller delvist tilfredse med energimærkningsrapporten.

Undersøgelsen viste imidlertid også, at 71 procent af de adspurgte endnu ikke havde gjort brug af forbedringsforslagene i rapporten. 54 procent af de adspurgte forventede dog at gøre det på et eller andet tidspunkt i fremtiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Naturligvis er energimærker på nye huse fejlbehæftede. Lige så fejlbehæftede som al anden energidokumentation. Tiden råber på "CO2-besparelser," og love og regler vælter ned over os i et stadig accelererende tempo. Og hvem vil dog ikke gerne vise god vilje ?

Hvis alle de energisparerunder der har været iværksat og fuldenst siden den første oliekrise i 1973, (hvor bilkørsel blev forbudt om søndagen), blev lagt sammen på de oficielle resultattal, brugte Danmark i dag vel næppe energi overhovedet.

Men vi skal jo stadig have varme i husene og varmt vand til opvasken og lys i lampen og køre på arbejde derhen hvor flexicurity-modellen nu har en arbejdsplads, så energiforbruget er jævnt hen som det altid har været.

Gad vide hvornår politikerne holder op med at stikke befolkningen blår i øjnene og erkender, at kun et par kernekraftværker kan redde velfærdssamfundet over i den næsten fossilfrie tidsalder ? Og gad vide hvornår Ingeniøren og den øvrige presse holder op med at foregøjle at de tror på politikerne ?

  • 4
  • 2

Hele præmissen for beregningen af energirammen er skingrende gal.

Der antages, at hvis folk bor i en velisoleret bolig, så tager de også kortere bade - men sådan ser virkeligheden jo ikke ud!

Nu står der ikke noget om boligernes størrelse, så jeg vil tillade mig nogle antagelser, nemlig 100m2 og en familie på fire - der kan muligvis justeres begge veje, men det vil ikke ændre radikalt på resultatet.

Som det allerede har været vendt i andre debatter, så vil en familie på fire typisk bruge omkring 3MWh fjernvarme til varmt vand, medmindre den er ekstremt sparelysten.

Den samlede energiramme for boligerne skulle være 4MWh, men det er da kun en djØFFER i energistyrelsen der i ramme alvor selv tror på at en bolig kan opvarmes et helt år med 1MWh - reelt set så har der været brugt mellem 3 og 4MWh (ud fra de 6,7 der vises i grafen) på opvarmning, og det er vel ikke helt i skoven.

Hvis så også boligerne har været forsynet med billig fjernvarme til omkring 5-600 kr per MWh, således at den samlede varmeregning ligger på omkring 4.000 kroner om året, så er det hamrende naivt (grænsende til værende så dumt at politiet burde forbyde det) når embedsmændende tror der er bare skyggen af incitament for brugerne til at prøve at leve op til en teoretisk energiramme.

Der er nogen der burde komme ud i den virkelige verden.

  • 7
  • 0

Der er nogen der burde komme ud i den virkelige verden.

Hvis man nu åbnede mulighed for elopvarmning + eventuelt varmepumpe, uden sjofle afgifter og energifaktorer der spænder ben for grøn omstilling, så kunne merudgift til overdreven isolering, dimensionering, energikonsulenter o.a fordyrende tiltag, der til syvende og sidst ikke virker efter hensigt, hellere blive investeret i VE.

Om de sparede 100 - 200 k istedet blev investeret i vindmøller og solceller, kunne det rigeligt sikre opstillet effekt til opvarmning af bolig + elbil, samt styrkelse af net, som under alle omstændigheder skal styrkes ved elbilens komme.

Virkelighedens verden har teknikken til skifte til VE, det er bare at sætte igang, det kan ikke gå stærkt nok. :-)

P.S. Interessant om man kunne få forbrugstal udenfor fjernvarmeregi, hvor man ikke er præmieret med energifaktorer 0,6 - 0,8, for at lave sammenligning og se om merforbrug er det samme.

  • 1
  • 1

Bem. til Flemming Ulbjerg: 85 øre/kWh lyder ikke så galt - og endda uden statsstøtte både her og der, og så virker det også når det ikke blæser. Faktisk forekommer det mig, at aktuel pris på nogle og halvtres øre + al de statsstøtte der ikke figurerer på elfakturaen ligner noget der matcher kernekraftstrømmen med fuld forsyningssikkerhed i tilgift. Det ligner en sikker vinder, hvad rigtigt mange lande da også har erkendt, også i Europa.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten