Fra 2012 til 2013 steg forbruget af antibiotika til både mennesker og dyr igen på trods af diverse løfter om det modsatte fra både landbrug og politikere. Det viser tal fra den årlige Danmap-rapport.
For svin, der tegner sig for knap 80 procent af det samlede antibiotikaforbrug til dyr, er stigningen fra 2012 til 2013 på fem procent, mens det samlede forbrug til mennesker er steget 1,2 procent i samme periode. Dermed fortsætter tendensen, som viser, at det totale forbrug til mennesker er steget med 20 procent på ti år.
For svin skyldes stigningen især et øget forbrug af tetracykliner og pleuromutiliner, som primært tilsættes foder og vand i forbindelse med mave-tarmlidelser. Disse typer af antibiotika er særligt brugt til at massemedicinere hele flokke af smågrise, der udvikler diarré, når de skal fravænnes die hos moderen.
Antibiotikaforbruget til svin faldt ellers drastisk med 'Gult kort-ordningen' i 2010, som giver landmanden en advarsel, hvis han overstiger det tilladte forbrug, men både i 2012 og 2013 er der igen observeret stigninger.
»Jeg er ærgerlig over, at det går i den retning. Jeg så gerne, at vi var mere ambitiøse i forhold til at holde forbruget lavt, så vi kan undgå udvikling af resistente bakterier,« siger Yvonne Agersø, seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet og en af hovedkræfterne bag Danmap-rapporten.
Selvom der siden 2009 er sket et fald på 12 procent i forbruget til svin, mener hun ikke, at den nuværende stigning er midlertidig. Det ser derimod ud til at være en trend, konkluderer hun.
Til mennesker er det brugen af bredspektrede antibiotika, der med fem procent er steget mest fra 2012 til 2013. Over ti år er denne brug steget med hele 72 procent. De bredspektrerede præparater bliver brugt til at slå bakterier ned, der er resistente over for andre typer af antibiotika.
