Trods løfterne: Mennesker og svin får igen mere antibiotika
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods løfterne: Mennesker og svin får igen mere antibiotika

Fra 2012 til 2013 steg forbruget af antibiotika til både mennesker og dyr igen på trods af diverse løfter om det modsatte fra både landbrug og politikere. Det viser tal fra den årlige Danmap-rapport.

Læs også: Dyrlæger overforbruger de mest kritiske antibiotika til kæledyr

For svin, der tegner sig for knap 80 procent af det samlede antibiotikaforbrug til dyr, er stigningen fra 2012 til 2013 på fem procent, mens det samlede forbrug til mennesker er steget 1,2 procent i samme periode. Dermed fortsætter tendensen, som viser, at det totale forbrug til mennesker er steget med 20 procent på ti år.

For svin skyldes stigningen især et øget forbrug af tetracykliner og pleuromutiliner, som primært tilsættes foder og vand i forbindelse med mave-tarmlidelser. Disse typer af antibiotika er særligt brugt til at massemedicinere hele flokke af smågrise, der udvikler diarré, når de skal fravænnes die hos moderen.

Læs også: Konventionelle grise får op til 20 gange så meget antibiotika som økologiske

Antibiotikaforbruget til svin faldt ellers drastisk med 'Gult kort-ordningen' i 2010, som giver landmanden en advarsel, hvis han overstiger det tilladte forbrug, men både i 2012 og 2013 er der igen observeret stigninger.

»Jeg er ærgerlig over, at det går i den retning. Jeg så gerne, at vi var mere ambitiøse i forhold til at holde forbruget lavt, så vi kan undgå udvikling af resistente bakterier,« siger Yvonne Agersø, seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet og en af hovedkræfterne bag Danmap-rapporten.

Selvom der siden 2009 er sket et fald på 12 procent i forbruget til svin, mener hun ikke, at den nuværende stigning er midlertidig. Det ser derimod ud til at være en trend, konkluderer hun.

Til mennesker er det brugen af bredspektrede antibiotika, der med fem procent er steget mest fra 2012 til 2013. Over ti år er denne brug steget med hele 72 procent. De bredspektrerede præparater bliver brugt til at slå bakterier ned, der er resistente over for andre typer af antibiotika.

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er tilsyneladende ikke noget incitament til at stoppe i tide. Vi skal åbenbart have nærmest uoverstigelige problemer, før nogen evner at gøre noget.

Man må håbe at de fodslæbende og deres pårørende bliver straffet på passende hård vis af egne handlinger før det kommer helt ud af kontrol.

  • 6
  • 1

Her 36 år efter at landbruget første gang fik censureret debatten om deres brug af penicilin, er der åbenbart ikke sket nogen fremgang:

https://da.wikipedia.org/wiki/Mikael_Witte...

Advarsel:
Jeg er ikke objektiv i diskussionen om brug af penicilin til svin. Netop i slutningen af 70'erne udviklede en nær slægtning en overfølsomhed for en penicilintype, hvilket viste sig som en livstruende lammelse af åndedrættet. Jeg er klar over at det problem ikke nødvendigvis har med dansk landbrug at gøre.

  • 2
  • 1

Hen over sommeren har især Nina Svanborg [NS] og Karsten Ambrosen [KA] forsøgt at bortforklare og påpege at der ved produktion af danske svin i det traditionelle landbrug ikke blev brugt meget antibiotika, at MRSA problemerne kun stammede fra udlandet og skyldes danskernes rejselyst. MRSA i svinekød skyldtes at de stakkels svin blev "blandet" umiddelbart før slagtning og dermed blev mange flere grise inficeret med MRSA cc398. Lægelige eksperter som fr. Kolmos i Odense var kun ude på at skade landbruget og vidste ikke noget om forholdene i danske grisestalde.
Stillede man spørgsmål ved dette, ja så var man kun ude efter dansk landbrug, man ville ødelægge en kæmpeeksport etc.

Den sidste uge har vist ændret lidt på dette.

MRSA cc398 er nu i 21% af svinekødet i supermarkederne. Hvordan det egentlig kommer der, når bakterien udelukkende sidder på grisen overflade kan så undre. Men bakterierne er der og de vil smitte til os mennesker gennem kød/kødsaft. Dermed kan de også ramme dem af os som er svækket af anden sygdom / behandling.

Økologiske grise får kun brøkdel af antibiotika i forhold til vores masseproducerede grise. NS vil så gerne have forbrugt opgjort pr. kg kød. Men mon ikke tallene stammer fra forbrug fordelt på antal dyr. Så det burde vel næppe ændre sig??

Seneste opgørelse fra DANMAP (september 2014) viser at 83% af alle MRSA tilfælde kommer fra kilder indenfor landets grænser. Så fik vi udryddet den med udlandet, Størst stigning ses blandt MRSA cc398.

Lidt fra opgørelsen:

"In 2013, the number of MRSA increased by 31% compared to 2012. The number of new cases was more than three times as high as in 2007.

Despite the increasing total number of cases, both the number of hospital acquired infections and the number of healthcare-associated with community onset (HACO) infections were at a stable
very low level.

Most of the cases (83%) were acquired in Denmark.

The majority of CC398 cases (n = 562, 87%) were in persons with documented close contact to pigs or being a household member to a person with direct contact. This resembles the proportion from previous years, which means that the actual number of CC398 cases without documented contact to livestock increased concordantly from the previous years. There were however, no signs of significant spread of CC398 to urban areas.

Conclusions: In 2013, a steep increase in CC398 cases was detected and CC398 became the most common CC Group among human MRSA cases.
An increasing number of CC398 cases had no documented contact to pigs."

Som påpeget forleden i Politiken af prof. Henrik Westh MRSA enheden i region Hovedstaden ligger problemet og dets løsning vedr. MRSA cc398 hos landbruget.

Noget tyder på at såvel produktionsform i Danmark, opdræt af pattegrise og selve slagteprocessen bør ændres, såfremt vi skal vedblive med at have grise til kødproduktion, som ikke er sundhedsfarlige for os mennesker som måtte have et svækket immunforsvar.

Og personer med et svækket immunforsvar får vi altså flere og flere af! (Ældre, personer i kemoterapi, transplanterede og personer i længerevarende antibiotisk behandling).

Men indflydelsen fra Axelborg på det politiske / administrative system er desværre nok stadig så stor, at intet kommer til at ske FØR udlandet siger nej tak til dansk svinekød.

Sådan plejer det at være, og hvorfor skulle det ændre sig denne gang.

Eneste forskel er måske at dansk landbrug er så forgældet i dag, at man ikke kan ændre produktionsform.

Og konsekvenserne ved uændret produktionsmetode står det enhver frit for at drage!

  • 4
  • 2

@Torben Bauer

Torben Bauer griber gang på gang til desperado-argumentation når han skal have markedsført sine synspunkter. Oftest fulgt af udfald mod landbruget og skråsikre udsagn om hvad denne og hin skal gøre og uden vidvinkel i udsynet.

Det er der derimod i artiklen der er udgangspunkt for denne tråd som udmærker sig ved redeligt at gengive nogle væsentlige pointer i relation til antibiotikaanvendelse til dyr og mennesker.

Tallene fra DANMAP 2013 er der ingen der anfægter og de viser hvad alle der har fulgt lidt med har forventet.

De vil sammen med endnu nyere tal og viden indgå i de ansvarlige myndigheders fremtidige håndtering, idet de undervejs, forventer jeg, bliver diskuteret tværfagligt og vurderet i den store komplexe sammenhæng de er taget ud af. Og så tages der action derudfra.

Isoleret set er tallene vedr. cc398 udtryk for at myndighederne har overvåget og ageret løbende i forhold til cc398. Den første MRSA-vejledning kom i 2006 kun to år efter det allerførste fund.

Efterfølgende justeringer har blandt andet inkluderet særlig opmærksomhed omkring potentielt smittede personer med kontakt til svin og det har givet flere fund (fordi den der søger han finder) som man så vurderer og tager action i forhold til.

ad TB: Den sidste uge har vist ændret lidt på dette.

Det er yderst begrænset for der er ikke dukket noget op som man ikke kunne forvente.

Ad TB: "MRSA cc398 er nu i 21% af svinekødet i supermarkederne. Hvordan det egentlig kommer der, når bakterien udelukkende sidder på grisen overflade kan så undre. Men bakterierne er der og de vil smitte til os mennesker gennem kød/kødsaft. Dermed kan de også ramme dem af os som er svækket af anden sygdom / behandling."

Det kan ske, men det ændrer ikke ved at der jf. professor Henrik Westh fra MRSA Videncenter på Hvidovre Hospital, ikke er grund til at frygte svinekød i madlavningen. »Svine-MRSA smitter ikke i nær samme grad som for eksempel salmonella, og ganske almindelig sund fornuft kan reducere risikoen for smitte«,

ad TB: "Seneste opgørelse fra DANMAP (september 2014) viser at 83% af alle MRSA tilfælde kommer fra kilder indenfor landets grænser. Så fik vi udryddet den med udlandet, Størst stigning ses blandt MRSA cc398."

Helt forventeligt. Og den med udlandet lever i bedste velgående. Hvordan skulle fordelingen kunne blive andet når man kun leder efter det der findes indenlands.

Det gør man, formoder jeg, for at få afdækket en del af et problem og finde strategier til at styre efter i fremtiden.

Tallene er jo ikke et udtryk for forholdet mellem forekomsten af de forskellige MRSA-typer i samfundet som helhed - på nær personer der har været på et udenlandsk hospital foretager man sig jo ikke noget målrettet.

I JP den 28/9-14 siger Robert Skov, SSI: "Et problem med resistens i Indien er ikke kun et indisk problem. Det er et globalt problem. Vi flyver rundt i hele verden og får fløjet varer ind fra hele verden" og "Har man været på ferie i Indien eller på rejse til Egypten, har man temmelig sikkert nogle "interessante" bakterier med hjem et eller andet sted på kroppen. Ofte er de værre resistente"

De sidste kommentarer i TBs indlæg har vi efterhånden hørt en del gange så de bidrager ikke med noget nyt.

Dybest set vedbliver de bare at være et udtryk for en utilsløret mistillid til alle andre, herunder de myndigheder som han i sit eget virke er underlagt, og i øvrigt stort set alt andet end TBs egne drømme og usvigelige tro på egen indsigt og dømmekraft i alle forhold.

Og så havde vi i farten nær kommet til at glemme det ovenstående artikel også peger på - at antibiotikaforbruget til mennesker i DK jf. DANMAP 2013 i perioden fra 2004 er steget 20 procent.

Det er da utroligt når nu alle eksperter længe har sagt at det bør nedbringes.

  • 1
  • 3

Det er da underligt, at der er personer, der vedbliver at udråbe skrækscenariet med de antibiotikaresistente MRSA og andre resistente mikroorganismer, når en effektiv behandling af inficerede patienter er mulig ved i behandlingen at kombinere de gode gammelkendte antibiotika med de såkaldte non-antibiotika som f.eks. Thioridazin - et psykofarmakon, som har vist sig at kunne ophæve resistensen. Medierne har i de sidste dage endelig omtalt den danske forskning under ledelse af overlæge Jette E. Kristiansen, så nu må det være op til politikere, hospitalsafdelinger og medicinalindustri at træde i karakter, så vi kan blive fri for bl.a. professor Kolmos' utopiske ide om at MRSA kan fjernes eller reduceres ved at forbyde eller nedsætte anvendelsen af antibiotika til produktionsdyr og håndvask, som også er foreslået som en løsning, er kun en dråbe i havet.
Søren Nielsen, dyrlæge, Tåsinge

  • 1
  • 2

Eneste forskel er måske at dansk landbrug er så forgældet i dag, at man ikke kan ændre produktionsform.

Landbruget er i samme grøft som Danske Bank. Økonomisk alt for stor ifm. kriser i forhold til samfundets størrelse.

Så alle ser væk, holder vejret og håber det snart går over.

Landbruget har været i "To big to fail" (TBTF) gennem langt mere end et årti nu - har pt. samlet gæld på mellem 362-365 mia. kr.

Danske Bank havnede som landbruget få år tilbage også i tumpeklassen TBTF, og er nu permanent understøttet af staten, på grund af generel fortidig grådighed og reduceret maskinkraft i øverste etage.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten