Trods løfter efter dødsulykke: Sikring af jernbanens overkørsler er forsinket igen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods løfter efter dødsulykke: Sikring af jernbanens overkørsler er forsinket igen

Illustration: Ingeniøren

Da to personer sidste år mistede livet i en jernbaneoverkørsel nær Varde, blev politikerne meget hurtige enige om at fastholde Folketingets beslutning fra 2009 om at gøre noget ved de såkaldte usikrede jernbaneoverkørsler - og om muligt fremrykke arbejdet, skrev Transportministeriet i en pressemeddelelse allerede samme dag, som dødsulykken skete.

Men ministeriets resolutte udmelding fik ingen effekt i praksis. Det vidste politikerne allerede dengang.

»Forligskredsen har afsøgt muligheden for at fremskynde processen, men har noteret sig, at det ikke er praktisk muligt,« skriver ministeriet længere nede i samme pressemeddelelse.

På trods af den politiske beslutning fra 2009 var der i 2018 stadig 119 usikrede jernbaneoverkørsler rundt omkring på de danske statsbaner. Og eftersom det ikke var muligt at fremrykke arbejdet, ville 26 af de 119 usikrede jernbaneoverkørsler stadig stå tilbage ved udgangen af 2018, skrev Transportministeriet dengang.

Siden er arbejdet imidlertid blevet yderligere forsinket. Banedanmark har i 2018 kun formået at nedlægge eller sikre halvt så mange overkørsler, som Transportministeriet meldte ud.

51 overkørsler tilbage

Ingeniøren har bedt Banedanmark om det aktuelle antal usikrede overkørsler på statsbanerne, og Banedanmark henviser som svar til den seneste statusrapport for anlægsprojekter. Her fremgår det, at der i stedet for 26 stadig findes 51 usikrede overkørsler på statsbanerne.

»Politikerne har stor fokus på sagen, når der sker dødsfald i jernbaneoverkørslerne. Men den fokus dør lige så stille ud, når mediernes interesse har lagt sig,« siger Preben S. Pedersen, næstformand i Dansk Jernbaneforbund, som repræsenterer landets lokomotivførere.

»Jeg er ked af, at de her usikrede overkørsler stadig findes i Danmark. Jeg ved jo godt, at de ikke alle kan nedlægges eller sikres på en dag, men jeg savner virkelig en plan, som rent faktisk holder. Det kræver, at politikerne træffer en beslutning og afsætter de penge, der nu engang skal til,« siger Preben S. Pedersen.

Forsinkelsen skyldes blandt andet, at ingen virksomheder har haft lyst til at byde på opgaven med at sikre overkørsler på Grenaabanen på Djursland.

»Grundet at der ikke er indkommet konditionsmæssige tilbud på opgradering af overkørsler på Grenaabanen, har det ikke været muligt at indgå kontrakt om opgaven, hvilket betyder, at der ved udgangen af 2018 udestår nedlæggelse eller opgradering af i alt 51 usikrede overkørsler og således mere end de hidtidigt forventede 26 usikrede overkørsler,« skriver Transportministeriet i statusrapporten.

Gambler med folks liv

Banedanmark forventer nu i stedet at sikre eller nedlægge overkørsler på Grenaabanen inden udgangen af 2019.

Det er imidlertid ikke alle de usikrede overkørsler på statsbanerne, der når at blive afskaffet i løbet af i år. Som Ingeniøren tidligere har skrevet, bliver 14 af dem bliver tidligst sikret eller nedlagt fra midten af næste årti. Det skyldes, at det nye landsdækkende signalsystem ERTMS skal være på plads, før overkørslerne bliver sikret. Og de 14 overkørsler befinder sig på signaludrulningens sidste strækninger, så de får lov at stå usikret frem til efter 2022, og de fleste til mellem 2026 og 2030.

Jernbaneoverkørsler er blandt de største kilder til alvorlige jernbaneulykker. Over de sidste 10 år har 32 personer mistet livet i jernbaneoverkørsler, mens 15 personer er kommet alvorligt til skade.

»Når man venter i flere år på at sikre overkørsler, fordi man venter på signaludrulningen, så gambler man jo med folks liv. Usikrede jernbaneoverkørsler skal jo hurtigst muligt bringes i orden. Der kan være forskellige grunde til, at det tager tid. Men man kan da ikke vente i årevis,« siger DSB’s tidligere sikkerhedschef, Thomas Albøg Olsen.

De 14 jernbaneoverkørsler befinder sig hovedsageligt på strækningen mellem Skanderborg og Skjern, mens to af dem befinder sig på strækningen Bramming-Tønder, og én befinder sig på Esbjerg-Struer.

Hos Banedanmark har man siden efteråret 2018 undersøgt, om det er muligt at fremrykke nedlæggelse og sikring af nogle af de 14 usikrede overkørsler. Den afklaring er stadig i gang, så det ikke til at sige, om det bliver muligt at fremrykke arbejdet, skriver Banedanmark til Ingeniøren.

Ingen fra Banedanmark har haft lyst til at stille op til interview om sagen.

Emner : Jernbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De eksempler i viser, er der jo monteret halvbomme ved.
Dem der skal fjernes er jo dem helt uden anlæg, hvor der kun er et skilt og ingen lys, lyd eller bom ved.
Og hvis der er halvbomsanllg, er folk selv ude om at blive påkørt, hvis de passerer når anlægget er aktiveret og bommene nede samt lys og lyd aktiveret. Men alligevel smutter udenom.

  • 5
  • 0

"Grundet at der ikke er indkommet konditionsmæssige tilbud på opgradering af overkørsler på Grenaabanen, har det ikke været muligt at indgå kontrakt om opgaven"
Nu har der ikke kørt tog på Grenåbanen siden 2016, så der har været masser af tid.
Det har været muligt at gennemføre arbejdet uden tog og højspænding at passe på. Hvorfor vente til togene begynder at køre igen. Tilbuddene var måske for billige ?

  • 7
  • 0

Man vil gerne bruge 3-400 mill kroner på en omfartsvej til Mariager fordi en lastbil engang er kørt ind i en blomsterkumme og trykket et nedløbsrør. Begge dele kan sikkert købes i jem og fix for et par hundrede kroner. Man kan endda få det leveret med fragtmand for yderligere et par hundrede.

Men de mennesker der omkommer i jernbaneoverskæringer er man fuldstændig ligeglade med.

  • 5
  • 2

Jeg har tjekket anlægsplanen og fundet de nuværende forventet tidspunkter for nyt signalsystem:

Skandersborg-Herning - medio 2022
Herning-Skjern - ultimo 2023
Esbjerg-Holstebro - ultimo 2023
Bramning-Tønder - ultimo 2026

Så vidt jeg husker, er de fleste usikre overkørsler imellem Skanderborg og Herning - dvs de fleste bliver løst om 3 år. Den næste større gruppe derefter løst om 4 ½ år og de sidste 3 i i slutningen af 2026. Så det går hurtigere end hvad der står i artiklen.

  • 3
  • 0

"Grundet at der ikke er indkommet konditionsmæssige tilbud på opgradering af overkørsler på Grenaabanen, har det ikke været muligt at indgå kontrakt om opgaven"

Det er andre ord for, at det blev for dyrt!

  • 1
  • 0

"Jernbaneoverkørsler er blandt de største kilder til alvorlige jernbaneulykker. Over de sidste 10 år har 32 personer mistet livet i jernbaneoverkørsler, mens 15 personer er kommet alvorligt til skade."

Ovenstående gælder jo alle overkørsler. Jeg savner at Ingeniøren oplyser hvor mange, der har mistet livet i en usikret overkørsel - det vil sige overkørsler uden bomme, lyd og blink. Det er jo denne type overkørsler, som artiklen omhandler.

Man kunne jo også vende artiklen om og undersøge om nedlæggelsen af de mange usikrede overkørsler i gennem de sidste ti år har haft en effekt i forhold til ulykker i denne type overkørsler.

  • 5
  • 0

Luk dem som kan undværes og byg broer/tunneler for resten.

Det vil koste nogle hundrede millioner kroner, til gengæld sparer man sikringen og trafikalt er det en bedre løsning som på sigt gavner sikkerheden og samfundsøkonomien. Desuden vil hastighederne for togene kunne hæves på mange strækninger, hvilket også på mange måder er en fordel.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten