Trods investering på 18 milliarder: Danske skoler har elendigt indeklima
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods investering på 18 milliarder: Danske skoler har elendigt indeklima

Størstedelen af de danske skoleelever bliver undervist i lokaler med CO2-koncentrationer, der ligger over Arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1.000 ppm. Det viser det såkaldte Masseeksperiment, som 785 klasser fra 262 skoler og gymnasier har deltaget i.

60 procent af klasserne målte værdier over grænsen. Da det samme eksperiment blev gennemført i 2009, lå 56 procent af klasserne over grænsen.

»Jeg er meget ærgerlig over, at indeklimaet i danske klasselokaler stadig er så ringe. I over halvdelen af lokalerne er CO2-koncentrationen over Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Det er foruroligende, fordi vi ved, at dårlig luft ikke alene påvirker elevernes trivsel, men også deres præstationer, bl.a. ved de nationale tests,« siger professor Geo Clausen fra DTU Byg i en pressemeddelelse om eksperimentet. DTU har ligesom sidst stået for den videnskabelige analyse af resultaterne.

Antallet af klasser med for dårlig luft er stigende, selvom kommunerne har investeret milliarder i nye og renoverede skolelokaler. Illustration: Masseeksperimentet.dk

Læs også: Halvdelen af de danske elever lider under alt for meget CO2

Siden 2009 har kommunerne investeret 17,75 milliarder kroner i nye bygninger og renoveringer af de eksisterende. Ligeledes er en del gymnasier blevet renoveret, men Ingeniøren har ikke kunnet finde en samlet opgørelse for de selvejende institutioner. Desuden har Sundhedsstyrelsen udarbejdet informationsmateriale om vigtigheden af ordentlig udluftning. Men intet har tilsyneladende nyttet.

»Der er altså ingen forbedringer sket på fem år. Der er ovenikøbet en svag tendens til, at indeklimaet er blevet endnu ringere siden 2009, også selvom der har været en række forebyggende initiativer, blandt andet fra Sundhedsstyrelsen. Jeg havde håbet på det modsatte resultat,« siger Geo Clausen.

Læs også: Højt CO2-niveau i danske klasseværelser ødelægger indlæringen

Målingerne viser, at det ser værst ud i Region Sjælland, hvor 64 procent af skolerne ligger over den anbefalede grænse.

Region Sjælland er regionen med det dårligste indeklima. Illustration: Masseeksperimentet.dk

Resultaterne bekymrer Geo Clausen, fordi dårlig ventilation beviseligt påvirker elevernes præstation. Eksempelvis viste en undersøgelse, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet på næsten 10 procent.

De værste resultater ses ikke overraskende i bygninger med naturlig ventilation – altså bygninger, hvor der kun kommer frisk luft ind gennem utætheder i klimaskærmen, og når vinduerne åbnes. Knap 80 procent af de klasselokaler, hvor der kun var naturlig ventilation, havde CO2-koncentrationer, der lå over 1.000 ppm. Gennemsnitligt lå niveauet på 1.813 ppm.

Til sammenligning var der kun for høje niveauer i knap 40 procent af de klasselokaler, hvor der var mekanisk udsugning og indblæsning.

Til gengæld viser forsøget også, at forekomsten af penicillum og gærsvampe er højst i klasser, hvor der både er mekanisk udsugning og indblæsning. Det tyder ifølge forskerne på, at skolernes driftspersonale glemmer at skifte filtrene i ventilationssystemet.

Tilsyneladende glemmer nogle skoler at skifte deres luftfiltre. I hvert fald er de højeste koncentrationer af penicillum og gærkolonier målt på skoler med mekanisk ventilation. Illustration: Masseeksperimentet.dk

Læs også: DTU-forsker: Nye ventilationsregler blæser på indeklimaet

Masseeksperimentet har imidlertid ikke kun haft som mål at konstatere tingenes elendige tilstand. Det skulle også motivere elever og lærere til selv at gøre noget for at forbedre indeklimaet. Derfor skulle eleverne gentage målingen af CO2-koncentrationen syv dage efter den første måling.

I forbindelse med den første måling skulle eleverne holde vinduer og døre lukkede gennem hele lektionen og måle i slutningen af timen, mens de ved den anden måling skulle forlade klasselokalet i frikvarteret op til lektionen og samtidig lufte godt ud. Derefter skulle de igen måle i slutningen af timen. I denne situation viste målingerne, at CO2-koncentrationen kun var for høj i 39 procent af klasseværelserne.

Forskerne forholder sig ikke til, hvorfor der ikke er sket forbedringer i indeklimaet i de fem år, der er gået siden den sidste måling. En mulig forklaring kan være, at klassekvotienten i folkeskolerne er steget en smule i perioden fra 20,4 i 2009 til 21,6 i 2014. I den samme periode er antallet af folkeskoler faldet fra 1.526 til 1.222.

Emner : Indeklima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske skulle man også lige se på undervisningslokaler for unge og voksne, foredragssale, og lignende.
Jeg mener at kunne erindre sådanne stæder som til tider søvndyssende, uden at der nødvendigvis var en kedsommelig underviser eller emne eller andet bag. Når man kan så meget andet burde vel et ordentligt arbejdsmiljø, også for "elever" vel være indenfor mulighedernes grænse.

  • 4
  • 0

Citat: """Til gengæld viser forsøget også, at forekomsten af penicillum og gærsvampe er højst i klasser, hvor der både er mekanisk udsugning og indblæsning. Det tyder ifølge forskerne på, at skolernes driftspersonale glemmer at skifte filtrene i ventilationssystemet."""

Hygiene i ventilationsanlæg er et virkeligt problem, som på chefetagerne i de store administrationssbygninger ofte ikke tages alt for alvorlig. Er det nu virkelig nødvendig med omkostningerne? En god løsning er at tage driftsrådet og tillidsfolk med til inspektionen, så de kan se svineriet. Ofte er de gamle anlæg slet ikke egnet til at kunne renses grundigt. Sammen med press fra driftsrådene kunne der i flere tilfælde bygges helt nye klimaanlæg.

Måske burde rådgivende ingeniører og VVS firmaer rundt omkring informere forældrene og stille måleapparatur til rådighed.

Interimistiske containerløsninger, med Ventilation udefra, kunne sætte lidt mere sving i problemløsningen.

  • 3
  • 0

fra min tid i skole-systemet så mindes jeg at vinduerne sjældent blev åbnet og luftet ud...

når der er mere end en som har ansvar for det så gør ingen noget (eleverne) - nemmest at lægge ansvaret for udluftning på læren - fx. 5 minutter i starten af timen mens man også registerer fremmøde/får ro på.... måske lærene blot skal undervises i vigtigheden af udluftning?

  • 4
  • 3

I betragtning af den vigtighed uddannelse har for vores samfund og det faktum at de årlige udgifter i Danmark til undervisning er cirka 150 milliarder, virker det forrykt at der ikke er mere fokus på at løse problemerne.
Lige fra billige tiltag med at lave nogle drift rutiner for udskiftning af filtrene i ventilations systemet, få nogle andre vaner hos lærere og elever, med hensyn til udluftning og til at afsætte flere midler på området.

  • 2
  • 2

Ja det er noget skræmmende læsning når vi jo ved at hvis luftkvaliteten og belysningen er i orden i klasselokalerne så er eleverne ved udgangen af 9. kl. på 1. G niveau. Så der skulle vel kunne findes pengene til det.
I Skive Kommune bliver alle ventilationsanlæg kigget igennem hvert år og renset om nødvendigt.

  • 1
  • 2

Åben et par vinduer 1/3 inde i timen / mødet - bare 5 min. og igen engang senere - og wupti problemet er løst. Ventilationsanlæg får mange steder skiftet filter, men bliver stort set aldrig renset i indblæsning- og udsugningsrørene - hvor der findes virkelig meget støv, det er en driftsomkostning som for det meste bliver sparet væk.

Andre steder hvor der tilmed findes køling i ventilationen i sommertiden - føler personalet jævnligt at de behøver " frisk udeluft" og åbner så vinduerne - og så går det helt galt med klimapolitikken !

Så det eneste rigtige, hvor der ikke er ventilationsanlæg - åben døre / vinduer for kortvarig luftudskiftning, det virker.

  • 3
  • 1

Et andet problem er vel også at der er så mange mennesker i samme lokale. Klasserne bliver jo større og større, fordi der jo skal spares.

  • 2
  • 0

Problemstillingen er for teknisk og kedelig til at det er noget der bliver gjort noget ved. Allerede for 10 år siden blev politikerne på Christiansborg anbefalet at gøre noget ved indklimaet på uddannelsesinstitutionerne i Danmark, med argumentet at det var en billige måde at hæve karaktergennemsnittet på (burde ellers være et gangbart argument i disse PISA tider).

Selv drift og vedligehold forstår det ikke. Jeg har målt CO2 niveauer på over 2000ppm i lokaler der blev afholdt eksamener i, det er et niveau der påvirker os så meget, at vores evner til at løse opgaver bliver betragtet som værende "dysfunktionel". Nå, men årsagen var at drift og vedligehold havde slukket helt for ventilationen for at spare på strømmen, for eksamenslokalerne blev jo kun brugt sporadisk!!

  • 4
  • 0

Problemstillingen er for teknisk og kedelig til at det er noget der bliver gjort noget ved.

Tror desværre at du har ret.

Men omkostningerne ved alle de suboptimeringer, der så i stedet bliver foretaget ukoordineret og lokalt, har jo på sigt en stor betydning for Danmarks fremtid. Og det gælder sikkert også mange andre "tekniske og kedelige" emner....

Hvordan kan man gøre problemstillingen så interessant, at den kommer op på det højeste politiske niveau?

Der skal jo være valg til folketinget, senest næste år...

  • 2
  • 0

Det er nok tæt på sandheden. For ved projektering af stalde står indeklimaet øverst, særligt med hensyn til passiv ventilation. Klasseværelserne er gennem årene blevet mindre og mindre, så blot 45 minutter med en fyldt klasse opbruger den ellers friske luft. En lavteknisk løsning kunne være automatiske vinduesåbninger/ventilation styret af et ur. Men på sigt burde volumenet i klasserne kunne holde så meget luft at en til to timers undervisning ikke sender indeklimaet til tælling.

Når landbruget og andre arbejdspladser kan finde ud af det, burde arkitekter og bygningsingeniører også kunne det med bygning af skoler (og universiteter).

  • 1
  • 0

Når landbruget og andre arbejdspladser kan finde ud af det, burde arkitekter og bygningsingeniører også kunne det med bygning af skoler (og universiteter).

Det er jeg også helt sikker på at de kan. Problemet ligger ikke hos den faglige ekspertise, men hos bygherren og dermed politikerne. Herunder både kommuner og folketing.

Det er godt at man sikrer at indeklimaet i staldene er i orden, men det skal det altså også være i alle undervisningslokaler og alle andre steder, hvor der opholder sig mennesker.

Ikke bare CO2 niveauet, men også belysning, temperatur, luftfugtighed, støj og træk.

Både på grund af folks velbefindende, men så sandelig også fordi det garanteret er en god forretning for samfundet.

Når vi snakker skoler er der mange gamle bygninger. Måske det ville være godt at investere mere i fremtiden, ved at afsætte flere midler til renovering, nedrivning og nybyggeri?

At sørge for at driften af den tekniske infrastruktur er mere professionelt styret. På samme måde som driften af for eksempel Storebælts forbindelserne er fagligt velfunderet og ikke overladt til tilfældigheder.

Danmarks vigtigste grundstof er som bekendt det vi har mellem ørerne. Skulle vi så ikke behandle det ordentligt?

  • 0
  • 0

Milliard investering har ikke forbedret skolernes indeklima, da investeringen for det meste går til forbedringer af klimaskærmen så som isolering / facade isolering tætning af bygning, isætning af nye vinduer m.m som gør at skolerne bliver tættere og derved ophober CO2 udledningen fra eleverne/læger sig bedre i klasserne, da der ikke er den naturlige 0,5 luftskifte ved utæthed i skolerne som tidligere eller et ventilationsaggregat.
Skolerne har trængt til renovering og det er godt at klimaskærmen er blevet forbedret, toiletter og rørinstallationer er skiftet, men så er det tid til at der skal fokuseres på indeklimaet og der skal etableres ventilation, så indlæringen forøges med 10% og at børnene forbliver friske hele dagen at de er i skole.
Det er tit at det kun er skallen af en ejendom/bygning der forbedres og så ser alt godt og nyt ud, men det vigtigste er de tekniske installationer de det er bygningens vitale organer som gør at bygningen og de personer der opholder sig i den har det godt.
Det vil også være en ide at kigge på bygningens driftomkostninger, så som varmeudgifterne, belysning, og at bygningen bliver behovsreguleret i forholdet til forbrugsmønster, så ville der være meget at sparer som kunne finansere energioptimeringen og samtidig vil forøge værdien af ejendommene samt reducere de kommunale ejendommes CO2 udledning

  • 0
  • 0