Størstedelen af de danske skoleelever bliver undervist i lokaler med CO2-koncentrationer, der ligger over Arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1.000 ppm. Det viser det såkaldte Masseeksperiment, som 785 klasser fra 262 skoler og gymnasier har deltaget i.
60 procent af klasserne målte værdier over grænsen. Da det samme eksperiment blev gennemført i 2009, lå 56 procent af klasserne over grænsen.
»Jeg er meget ærgerlig over, at indeklimaet i danske klasselokaler stadig er så ringe. I over halvdelen af lokalerne er CO2-koncentrationen over Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Det er foruroligende, fordi vi ved, at dårlig luft ikke alene påvirker elevernes trivsel, men også deres præstationer, bl.a. ved de nationale tests,« siger professor Geo Clausen fra DTU Byg i en pressemeddelelse om eksperimentet. DTU har ligesom sidst stået for den videnskabelige analyse af resultaterne.
Siden 2009 har kommunerne investeret 17,75 milliarder kroner i nye bygninger og renoveringer af de eksisterende. Ligeledes er en del gymnasier blevet renoveret, men Ingeniøren har ikke kunnet finde en samlet opgørelse for de selvejende institutioner. Desuden har Sundhedsstyrelsen udarbejdet informationsmateriale om vigtigheden af ordentlig udluftning. Men intet har tilsyneladende nyttet.
»Der er altså ingen forbedringer sket på fem år. Der er ovenikøbet en svag tendens til, at indeklimaet er blevet endnu ringere siden 2009, også selvom der har været en række forebyggende initiativer, blandt andet fra Sundhedsstyrelsen. Jeg havde håbet på det modsatte resultat,« siger Geo Clausen.
Målingerne viser, at det ser værst ud i Region Sjælland, hvor 64 procent af skolerne ligger over den anbefalede grænse.
Resultaterne bekymrer Geo Clausen, fordi dårlig ventilation beviseligt påvirker elevernes præstation. Eksempelvis viste en undersøgelse, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet på næsten 10 procent.
De værste resultater ses ikke overraskende i bygninger med naturlig ventilation – altså bygninger, hvor der kun kommer frisk luft ind gennem utætheder i klimaskærmen, og når vinduerne åbnes. Knap 80 procent af de klasselokaler, hvor der kun var naturlig ventilation, havde CO2-koncentrationer, der lå over 1.000 ppm. Gennemsnitligt lå niveauet på 1.813 ppm.
Til sammenligning var der kun for høje niveauer i knap 40 procent af de klasselokaler, hvor der var mekanisk udsugning og indblæsning.
Til gengæld viser forsøget også, at forekomsten af penicillum og gærsvampe er højst i klasser, hvor der både er mekanisk udsugning og indblæsning. Det tyder ifølge forskerne på, at skolernes driftspersonale glemmer at skifte filtrene i ventilationssystemet.
Masseeksperimentet har imidlertid ikke kun haft som mål at konstatere tingenes elendige tilstand. Det skulle også motivere elever og lærere til selv at gøre noget for at forbedre indeklimaet. Derfor skulle eleverne gentage målingen af CO2-koncentrationen syv dage efter den første måling.
I forbindelse med den første måling skulle eleverne holde vinduer og døre lukkede gennem hele lektionen og måle i slutningen af timen, mens de ved den anden måling skulle forlade klasselokalet i frikvarteret op til lektionen og samtidig lufte godt ud. Derefter skulle de igen måle i slutningen af timen. I denne situation viste målingerne, at CO2-koncentrationen kun var for høj i 39 procent af klasseværelserne.
Forskerne forholder sig ikke til, hvorfor der ikke er sket forbedringer i indeklimaet i de fem år, der er gået siden den sidste måling. En mulig forklaring kan være, at klassekvotienten i folkeskolerne er steget en smule i perioden fra 20,4 i 2009 til 21,6 i 2014. I den samme periode er antallet af folkeskoler faldet fra 1.526 til 1.222.
