Trods intelligent trafikstyring: Københavnske busser kører langsommere

15. maj 2017 kl. 15:021
Trods intelligent trafikstyring: Københavnske busser kører langsommere
Illustration: Movia.
De københavnske busser kørte langsommere i 2016 end året før, viser ny rapport. Det til trods for, at kommunen har investeret massivt i ITS-systemer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Selv om intelligent trafikstyring i hovedstaden skal forkorte bussernes rejsetid med mellem 5 og 20 pct. inden 2018 går det lige nu den forkerte vej. I 2016 kørte busserne et procentpoint langsommere end i 2015, konkluderer en statusrapport, der netop er fremlagt for kommunens teknik- og miljøudvalg.

Kommunen har de seneste år udskiftet lyssignaler og er ved at implementere et Intelligent Trafikstyringssystem, som som først forventes endeligt implementeret til sommer. Samlet set har kommunen over de seneste to år investeret omkring 110. mio. kr. i trafikstyring.

Læs også: Ny styring skal lette trafikken i København

Systemet, der kaldes MobiMaestro skal blandt andet hjælpe med at optimere lyskrydsene efter trafiksituationen. Det fremgår blandt andet af referatet fra teknik- og miljøudvalgets møde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

‘I 2017 er der planlagt optimering på fem delstrækninger, hvor servicemålene ikke er nået. De resterende strækninger forventes ikke at nå målet med udgangen af 2018’, hedder det i referatet.

Læs også: Dårlig styring hæmmer hovedstadstrafikken

En tredjedel langsommere

Fem af kommunens 18 busser med servicemål lever op til målsætningen for 2018. Særligt en enkelt bus – linje 350S – har dog sneglet sig gennem gaderne det seneste år. her beretter kommunen om en rejsetidsstigning på hele 32 pct.

referatet fra mødet beskrives problemet med busserne også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

‘For busser ses en forbedring ift. antallet af strækninger, hvor servicemålene er opfyldt. Dog er der gennemsnitligt en stigning i rejsetiden for busser på 1 pct., og der er markante udsving mellem de enkelte strækninger’, hedder det i referatet med henvisning til 350S.

Læs også: Kommissionsformand: Københavner-kommuner skal koordinere lyskryds

Illustration: MI Grafik.

Borgmester: »Ikke godt nok«

Kommunens teknik- og miljøborgmester erkender over for DR, at det går den forkerte vej for busserne.

»Det er ikke godt nok, og derfor skal vi også gøre mere for at nå de mål, vi har sat for 2018. Vi har sat penge af på tidligere budgetter til at gavne busfremkommeligheden i København,« siger Morten Kabbell (EL) til DR.

Han påpeger yderligere, at den københavnske teknik- og miljøforvaltning har indstillet til politikerne, at der investerer 20 mio. mere i området for at nå kommunens servicemål i 2018.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
16. maj 2017 kl. 08:37

Desværre fik vi ikke en betalings ring, og da der stadig anlægges nye p-pladsen - heraf mange gratis- så vil problemerne bare vokse og vokse. At bygge merr metro forslår som en skrædder et vist sted. Indtil politikerne for alvor tør tage udfordringen op.