Trods grønne fremskridt: Polens energiforbrug var 80 procent fossilt i 2021

Turowminen og dertilhørende kraftværk i Polen. I 2020 fik kraftværket forlænget sin tilladelse til at udvinde brunkul i den kæmpemæssige mine helt frem til 2044, til trods for at Polen har et mål om nulemission. Illustration: Petr Vodička | Wikimedia Commons

Polen har gjort store fremskridt i den grønne omstilling af sit energisystem. Men der er brug for at sætte yderligere fart på processen, hvis landet skal leve op til sit mål om nulemission. Det er konklusionen på en ny vurdering af den polske energipolitik fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

Polens andel af vedvarende energi er ifølge IEA næsten tredoblet i perioden mellem 2010 og 2020, fra syv procent til 18 procent. Den vedvarende energi kommer primært fra sol, landvindmøller og biomasse.

Men til trods for at have det hurtigst voksende marked for solpaneler, så kom 85 procent af Polens energi i 2021 fra fossile kilder som resultat af en massiv stigning i kulforbruget i landet.

Læs også: Det grønne Europa udvandt 300 millioner ton kul i 2020

I rapporten fremgår det også, at Polen ikke er truet af eventuelle afbrydelser af russisk naturgas. Over de seneste år har Polen nemlig spredt sine leverancer og derfor gået fra at modtage 90 procent af sin naturgas fra Rusland i 2010 til 55 procent i 2020. Det er sket efter investeringer i LNG-terminaler og ved hjælp af rørledninger til andre EU-lande.

Polen har allerede meddelt Gazprom, den russisk statsejede energigigant, at man ikke vil forny kontrakten, der udløber i 2022.

»Polen har været forudseende i forhold til at gøre sig uafhængig af russisk naturgas over de seneste år. Det har placeret dem i en relativt sikker position i dag til trods for de svære tider, vi lige nu går igennem.« siger Fatih Birol, generaldirektør i IEA på et pressemøde i Warszawa, hvor rapporten blev præsenteret, ifølge en pressemeddelelse.

»Den nuværende situation understreger behovet for, at Polen fortsætter med at accelerere sin overgang mod et mere sikkert og grønt energisystem,« fortsætter Birol.

Foruden vind og sol har Polen også planer om at bygge seks atomreaktorer, der i 2040 skal dække 16 procent af landets energibehov.

Ingeniøren har tidligere skrevet om Polens store mineindustri, der udvinder store mængder kul. Efter planen vil den først blive lukket ned i senest 2049, efter aftale med den polske kulindustri. Aftalen dækker dog ikke brunkul, som også udvindes i store mængder. Det er en billigere kulart, der på grund af et lavere indhold af kulstof og mere fugt ikke har samme brændværdi og udleder mere partikelforurening.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...logisk beslutning! Billig strøm som fx i Estland hvor de betaler 49Eur/MWh.

Flere og flere lande har set lyset. Hvornår kommer Danmark med?

  • 10
  • 42

"Polen energiforbrug var 80 procent fossilt i 2021"

Polen bør straks rejse til Danmark, hvor de vil få stor ros af Mette Frederiksen for deres klimaambitioner.

Ligesom Modi fra Indien rejste til Danmark, og fik stor ros af Mette Frederiksen for hans klimaambitioner. Trods Indiens STORE stigning i forbrug af kul de seneste 10 år. https://www.theglobaleconomy.com/India/coa...

  • 6
  • 29

Flere og flere lande har set lyset. Hvornår kommer Danmark med?

Gen-III? Aldrig, for det som giver mening i Polen giver ikke mening i Danmark.

  • DK har ikke 80% fossilt elsystem?
  • DK har bedre udlandsforbindelser relativt set til hdro i skandinavien
  • DK har bedre vindressourcer
  • DK er langt længere i omstillingen - så langt at det nu er passé med Akraft.
  • DK har langt billigere muligheder med VE
  • DK har langt hurtigere muligheder med VE.

Det er åbenlyst for enhver som kigger på Det danske elnet, pånær fok med en forsimplet virkelighedsopfattelse.

Kom med nogle lækre Thorium-reaktorer som kan breeder til en LCOE på maks 150 kr/MWh inkl alt så kan vi kigge på det.

  • 42
  • 13

Hvis du ikke ved det, så er elproduktionsprisen i Danmark lavere end i både Polen og Estland. https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-e...

@Jakob

Hvorfor henviser du til tal for andet halvår af 2019, når der nu findes tal for anet halvår af 2021?

Begge statestikker viser, at Danmark har den højeste elpris i Europa, når skatter medregnes.

længere nede på den side, som du linker med tal for andet halvår af 2019, er der et link til et excelark med deres kildedata

Her er elpriserne uden skatter

Danmark: 0,1042 EUR/kWh

Estland: 0,1027 EUR/kWh

Polen: 0,0867 EUR/kWh

Tilsvarende kildedata for andet havlår af 2021

Elpriserne uden skatter

Danmark: 0,1485 EUR/kWh

Estland: 0,1493 EUR/kWh

Polen: 0,0882 EUR/kWh

I andet halvår af2021 er elprisen i Danmark,selv uden skatter, elpriser ikke væsentligt lavere end i Estland, og slet ikke end i Polen. I andet halvår af 2019, som du henviser til, er elprisen i Estland også lavere end i Danmark.

  • 5
  • 17

Danmark har den højeste elpris i Europa, når skatter medregnes.

Priser inklusive skatter er uinteressant hvis man skal se efter teknologi. Hvis man går ind på Kontrolrummet kan man se de "rå" salgspriser for Norden og Baltikum og også se hvor meget energi der flyttes hvorhen. Når vi i dag har en ret høj markedspris på el skyldes det især de meget høje energipriser i Tyskland og især Frankrig. Efter at Nordpool markedet er blevet udvidet vil producenterne vil hellere sælge strøm den vej. Samtidigt er der mindre adgang til "billig" Svensk el på grundet begrænsninger i transportkapacitet fra nord til syd i Sverige. Vi kan heller ikke få "billig" strøm fra Norge. Den meget tørre vinter har gjort at der er mangel på vand i Norge. Norge vil hellere eksportere strøm til Tyskland end til os. Det tjener de mere på.

  • 19
  • 1

Hvorfor henviser du til tal for andet halvår af 2019, når der nu findes tal for anet halvår af 2021?

@ Thomas

Tal for sidste halvdel af 2021, https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-e... Og her ligger Polen marginalt bedre end Danmark, mens Estlad stadig er dyrere!

Hvad du så ikke forstår mht. produktionspriser og forbrugerpriser vil nok tage,for lang tid at forklare dig. Og jeg tror faktisk heller ikke, hverken du eller Jens Arne, har viljen til at ville forsøge at forsøge at forstå.

  • 23
  • 5

Priser inklusive skatter er uinteressant hvis man skal se efter teknologi.

Jeg har længe prøvet, at melde mig ud af det der Skat. indtil det lykkedes, er prisen inklusive skatter og afifter ret så intreressant for mig som elforbruger.

Hvis man går ind på Kontrolrummet kan man se de "rå" salgspriser for Norden og Baltikum og også se hvor meget energi der flyttes hvorhen

Dit link virker ikke.

Vi kan heller ikke få "billig" strøm fra Norge. Den meget tørre vinter har gjort at der er mangel på vand i Norge

Og det viser så, at det ikke er så smart, at have en energiforsyning der udelukkende er baseret på energikilder, der afhænger af vejret, især i en tid der er præget af klimaforandringer

  • 2
  • 26

Og det viser så, at det ikke er så smart, at have en energiforsyning der udelukkende er baseret på energikilder, der afhænger af vejret, især i en tid der er præget af klimaforandringer

Men så er det jo også godt at vi ikke har en energiforsyning der udelukkende er baseret på vejrafhængige produktionsformer :)

Til gengæld viser det jo også at det er godt at vi ikke låser en stor andel af vores energiforsyning på en produktionsform der skal kunne levere et nærmest konstant output i 60-80 år, når prisen variere voldsomt hvert eneste år...

  • 17
  • 0

er prisen inklusive skatter og afifter ret så intreressant for mig som elforbruger.

Mjo , men den rå strøm er en del af kagen og der tilsættes moms på den rå strøm.

Jo billigere den rå strøm er, jo lavere bliver den samlede elregning !

Hvias Akraft skal levere hele varen, så ganger du bare HPC prisen med 3 og sætter den ind i regnestykket som den rå strømpris. !

(Gange med 3 for det vil det koste når Akraft skal lave både lastfølge og backup.)

Og det viser så, at det ikke er så smart, at have en energiforsyning der udelukkende er baseret på energikilder, der afhænger af vejret, især i en tid der er præget af klimaforandringer

Forkert!

Det viser at der endnu ikke er etableret nok:

  • HVDC ned gennem Norge.
  • Vindmøller
  • Solceller
  • Vandkraft
  • Fleksibelt elforbrug.
  • 22
  • 3

Jeg har længe prøvet, at melde mig ud af det der Skat. indtil det lykkedes, er prisen inklusive skatter og afifter ret så intreressant for mig som elforbruger.

Så dit argument for at skifte til en (dyrere?) fremstillingsmetode til el, er det danske skattesystem?

Er du sikker på, at du tænkt den helt igennem - for det vil medføre, at din elregning - inklusive skatter - bliver endnu højere.

Som andre er inde på: Hvis man vil kigge på elpriser som input i en debat om valg af produktionsform, er det selvfølgelig den rå produktionspris (uden skatter), man skal kigge på.

  • 25
  • 1

Hvias Akraft skal levere hele varen, så ganger du bare HPC prisen med 3 og sætter den ind i regnestykket som den rå strømpris. !

(Gange med 3 for det vil det koste når Akraft skal lave både lastfølge og backup.)

Hvordan kommer du til, at der skal ganges med en faktor 3? - og kan solceller og vindmøller køre lastfølge??

Forkert!

Det viser at der endnu ikke er etableret nok:

HVDC ned gennem Norge. Vindmøller Solceller Vandkraft Fleksibelt elforbrug.

Du glemmer lige, at elnettet også skal forstærkes kraftigt for at flytte strømmen rundt, fra der hvor den produceres of til der hvor den forbruges. Det er ikke gratis, og det kommer vi til at betale som forbrugere.

Fleksibelt elforbrug giver jeg ike en skid for. I sommeren 2018, havde vi 3 måneder med tørke, og dermed lavvande i de norske vandmagasiner, kombineret med meget lidt vind, så her hjælper fleksibels elforbrug ikke en dyt.

De nuværnde stigninger i energipriserne, skyldes ikke kun krigen i Ukraine, de var allere meget høje inden Russernes invasion. Dette skyldes bla. at der vare meget mindre vind i 2021, end forventet kombineret med lav vandstand i de norske vandmagasiner.

Solcellerne kommer heller ikke og redder os. Der skal bare lidt drivende skyer til for at bringe forsyningssikkerheden i fare. https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

I de mørke vintermåneder hjælper solcellerne heller ikke ret meget. Eksempelvis var der kun lidt over en halv times sol om dagen i december 2020. https://vejr.tv2.dk/2020-12-31-moerkeste-d...

  • 4
  • 19

Hvordan kommer du til, at der skal ganges med en faktor 3? - og kan solceller og vindmøller køre lastfølge??

Formentlig fordi kapaciteten skal kunne dække spidslasten, i fremtiden med den forventet belastning når næste nyopførte reaktor kan tages i drift og med det antal reaktorere ude af drift, som man vil sikre sig imod... Alternativet er naturligvis at man får oplysninger om hvem der ellers skal dække forbruget...

Du glemmer lige, at elnettet også skal forstærkes kraftigt for at flytte strømmen rundt, fra der hvor den produceres of til der hvor den forbruges. Det er ikke gratis, og det kommer vi til at betale som forbrugere.

Det gælder vel ikke kun for VE? Hvis man vil elektrificerer samfundet og levere 3 gange så meget energi via elnettet, ud til slutbrugerne, så vil en atomkraftløsning også kræve en kraftig udbygning af elnettet.

Fleksibelt elforbrug giver jeg ike en skid for. I sommeren 2018, havde vi 3 måneder med tørke, og dermed lavvande i de norske vandmagasiner, kombineret med meget lidt vind, så her hjælper fleksibels elforbrug ikke en dyt.

Politisk holdning du kan underbygge? Hvorfor hjælper fleksibelt forbrug ikke i den periode? Bare det at man kan flytte forbrug få timer kan hjælpe hvis man f.eks. vil fordele belastningen ud over døgnet for at kunne spare på mængden af backup... Varmelager kan bruges til at man kan producerer el og varme på samme tid, selv om varmebehovet ikke er der i kogespidsen osv.

Solcellerne kommer heller ikke og redder os. Der skal bare lidt drivende skyer til for at bringe forsyningssikkerheden i fare. https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

I de mørke vintermåneder hjælper solcellerne heller ikke ret meget. Eksempelvis var der kun lidt over en halv times sol om dagen i december 2020. https://vejr.tv2.dk/2020-12-31-moerkeste-d...

Og det betyder at solceller slet ikke har en værdi? Forventer du en løsning der klare alt, for så skal vi udvikle noget andet end atomkraft: https://www.berlingske.dk/business/fransk-... man kan jo ikke stole på en energikilde der lukker tilfældigt ned når priserne stiger voldsomt...

  • 12
  • 3

Hvordan kommer du til, at der skal ganges med en faktor 3? - og kan solceller og vindmøller køre lastfølge??

Fordi vores forbrug svinger meget hen over året der skal dækkes vinterforbrug inkl backup værker, og om sommeren er vores forbrug markant lavere.

Faktor 3 passer ret godt.

Sol og vind står jo ikke alene, det står sammen med HVDC, Hydro, biomasse og affald.

Du glemmer lige, at elnettet også skal forstærkes kraftigt for at flytte strømmen rundt, fra der hvor den produceres of til der hvor den forbruges. Det er ikke gratis, og det kommer vi til at betale som forbrugere.

Og du glemmer at elnettet især HVDC er blevet voldsomt forstærket de senere år, og det hurtigere end at vi har nået at udbygge sol+vind.

Deraf en god del af årsagen til de høje elpriser i dag, flere kan i dag købe strøm fra hinanden end for blot 2 år siden, og de rkommer flere til.

Fleksibelt elforbrug giver jeg ike en skid for.

Så lad være, men tænkt i det mindste bare lidt over hvad f.eks 1 million elbiler kan byde ind med af fleksibelt elforbrug !

Ligeledes også tænke lidt omkring fjernvarme og PtX. (samt decentralt fleks forbrug)

  • 15
  • 2

Og du glemmer at elnettet især HVDC er blevet voldsomt forstærket de senere år, og det hurtigere end at vi har nået at udbygge sol+vind.

Mig bekendt er den eneste HVDC forbindelse, som vi har internt i Danmark, er den over Storebælt. Resten er udlandsforbindelser, og de hjælper ikke ret meget, hvis du eksempelvis skal have flyttet energi fra en socellepark ude på Lars Tyndskids mark og ind til de størrere byer, hvor hovedparten af forbruget er.

Så lad være, men tænkt i det mindste bare lidt over hvad f.eks 1 million elbiler kan byde ind med af fleksibelt elforbrug !

Så du mener, at folk bare skal lade være med at lade deres elbiler, hvis vi får længere perioder med tørke og vindstille vejr og deraf lavere elproduktion fra hydro og vindmøller? https://www.energidanmark.dk/markedsinfo/n....

Her hjælper kun tyske kulkraftværker - desværre

  • 4
  • 23

TA- vrøvl

Der har ikke været lav vandstand i de norske magasiner i 2021

Ikke ifølgle en artikel fra 24. september 2021 her på siden

https://ing.dk/artikel/energimangel-norske...

Eller ifølge NVE, som du selv bruger som kilde. Her en artikel fra 27. april, som blandt nævner en udsædvanlig lidt nedbør det sidest halve år, på det tidspunkt, dvs også i 2021

https://www.nve.no/nytt-fra-nve/nyheter-hy...

og tørken i Norge fortsætter i 2022

https://www.nve.no/nytt-fra-nve/nyheter-hy...

  • 3
  • 13

TA- vrøvl

Der har ikke været lav vandstand i de norske magasiner i 2021

måske ikke(?). Men det synes der så at have været i 2022:

I den ugentlige vandmagasinsstatistik som NVE sender ud hver onsdag, fremgår det, at fyldningsgraden i de norske vandmagasiner i slutningen af uge 15 var på 22,7 pct. Det svarer til nok vand til at kunne producere 18,7 TWh strøm gennem vandkraftværkerne. Det er væsentligt lavere, end det plejer at være på denne årstid. Normalt er niveau på 33,3 pct., og sidste år var det på 41,6 pct.

Værst er situationen i prisområdet NO5 i Vestlandet, der er den vestlige landsdel i Sydnorge. Der er fyldningsgraden nede på 11,9 pct., og der har aldrig været så lidt vand i magasinerne på nuværende tidspunkt på året..

https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik__...

  • 7
  • 1

Mig bekendt er den eneste HVDC forbindelse, som vi har internt i Danmark, er den over Storebælt. Resten er udlandsforbindelser, og de hjælper ikke ret meget, hvis du eksempelvis skal have flyttet energi fra en socellepark ude på Lars Tyndskids mark og ind til de størrere byer, hvor hovedparten af forbruget er.

VI skal ikke kun kigge isoleret på vores egen lille andedam, men når du nu vil:

  • Hvordan får vi strøm og varme ind til de større danske byer i dag ?

Dertil bør du overveje at kigge lidt på fremtidsplaner, frem for stædigt kun af forholde dig til hvad der var af forlængerledninger i forgårs.

Ikke mindst bør du også overveje hvad der skal ske med elnettet i fald man skulle opsætte Atomkraft: Ret mange 1,6 GW kabler fra Lars Tyndskidsmarker på kryds og tværs hen over landet og ind til byerne.

Alt i alt, så vil vores interne danske elnet stå over for næsten samme opgraderinger om vi valgte Akraft eller sol/vind (måske endda der skal flest nye tykke kabler ved Akraft?)

Så du mener, at folk bare skal lade være med at lade deres elbiler, hvis vi får længere perioder med tørke og vindstille vejr og deraf lavere elproduktion fra hydro og vindmøller?

Folk vil fylde batterierne i solskin og i blæsevejr!

I takt med at de forskellige biler bliver lidt flade i det, så vil folk begynde at sjat lade, dog kun så de lige kan klare sig til de næste 12 til 24 timers kørsel.

Altså "træde vande" til næste gang solen eller vinden kommer forbi hvor de så fylder helt op igen.

  • 16
  • 3

måske ikke(?). Men det synes der så at have været i 2022:

Den grønne omstilling går hurtigere end forventet !

Herunder:

At der ikke er opsat nok sol+vind til at kompensere for tørår! Norge har de sidste par år opsat en del vind og har planer om ret meget mere, så den problematik vil blive reduceret.

At der er udbygget udlandsforbindelser hurtigere end der er opsat tilstrækkeligt sol+vind til at balancere forbruget. Dette både Norge og udland, men begge ender af kablerne har planer om massiv udbygning af sol+vind.

  • 13
  • 5

Haha det er jo et kæmpe bedrag. For Staten kanaliserer afgiften over i forskellige støttetiltag der skal gøre Vejrafhængig Energi (VE) mere rentabel. Fup siger jeg bare!

Peter, hvor mange konspirationer går du rundt og tror på?

Jf. nuværende debat om udsendelsen "Ellen-Imellem", så spørgerjeg fordi jeg lige har set trailer til "behind the curve", og der nævnes nogen fællestræk for folk som falder ned i et kanin-hul-på-nettet, blandt andet at de stortset alle havde en eller flere konspirationer de troede på.

Det studsede jeg over, for jeg kan godt nævne en fraktion i IDA, og en facebook-gruppe, hvor små konspirationes-teorier er i fuld flor, altså hvor netop denne beskrivelse passer ret godt...... Bum bum..... Det er meget svært ikke at drage paralleler til den bevægelse 😆😆😆

  • 18
  • 3

Hvis du ikke ved det, så er elproduktionsprisen i Danmark lavere

@ Peter

Hvis du ikke ved det, så er dette sted ATOMKRAFTMODSTANDERNES sidste helle, og de vil gerne have det for sig selv, så lad hellere være med at forstyrre dem i deres fantasier, der bliver en værre støj hver gang :-)

Personligt er mine bekymringer med kernekraft: * Arbejdsmiljøet for uranminearbejderne - problemer med radon gas. * Miljøproblemerne ved uranminedrift. * Miljøproblemer ved brugen af in situ minedrift (kemikaler punpes ned i grundvandet). * Energiforbruget ved beridelsen af uran og fremstilling af brændelsesstave. * Arbejdsmiljøproblemer ved oparbejdelsen af malm til uran. * Tailings affaldsproblemerne (herunder udledningen af tungmetaler til miljøet). * Forbruget af råstoffer til opførelsen af kernekraftværket. * Sikkerheden omkring kernekraftværket (terrorister og fremmed magter). * Forsyningssikkerheden (hvor skal brændelsstavene komme fra?) * Risikoen for mangel på konkurrence (det vil være et kernekraftværk selskab som vil eje energiforsyningen i Danmark). * Affaldsprobmatiken fra kernekraftværker (slutlager til brugte brændelsesstave, slutdepot til affald fra nedrivning af kernekraftværk). * Hvem skal bygge kernekraftværket? * Hvilken myndighed skal kontrollere at der ikke sker fejl under byggeriet og driften af anlægget, hvem skal kontrollere miljøet og arbejdsmiljøet på anlægget? (hvilke myndigheder har den nødvendige viden til at kunne godkende og tillade driften af et kernekraftværk i Danmark?). * Hvad skal der sker med det biologiske affald (husholdningsaffaldet, spildevand, landbrugsaffald og industriaffald), når biogas ikke længere skal bruges til opvarmning og produktion af el? * Hvem skal betale for at udbygge elnette så det kan håndtere en til to kernekraftværker?

Der skal bruges storre energimængder på at udvinde, oparbejde og beride uran før den kan bruges i et kernekraftværk. Alt efter hvor denne energi kommer fra, så er det tvivlsomt om der er en miljøgivinst ved at benytte kernekraft.

Vil ATOMKRAFTTILHÆNGERNE være "søde" at begynde at levere fakta om kernekraft i stedet for fantasier.

  • 21
  • 4

Alt efter hvor denne energi kommer fra, så er det tvivlsomt om der er en miljøgivinst ved at benytte kernekraft.

Vil ATOMKRAFTTILHÆNGERNE være "søde" at begynde at levere fakta om kernekraft i stedet for fantasier.

Siden du starter med at citere mig så et forsøg på svar:

Hvis man vil invitere nogen til debat må man nok vise en smule mere imødekommenhed overfor modparten end den totalt negative attitude overfor atomenergi og dens tilhængere som trives på stedet her!

Jeg forstår godt at det har været et chok for nogle her at 10% af dem der stemte til IDA valget havde fået nok at den ensidighed der præger den danske energidebat i en sådan grad at de stemte på en enkeltsagsliste, men i stedet for lidt selvransagelse ser det blot ud til at have ophidset gemytterne endnu mere!

For lige at tage dit eget eksempel: Jeg betvivler ikke din faglighed ang. minedrift, men mens omverdenen er optaget af problemet med at VE lægger beslag på op til 15 gange så mange værdifulde råmaterialer pr installeret MW som andre energiteknologier og den minedrift som det nødvendiggør, så har du ensidigt fokuseret på uranudvinding! Blot et enkelt eksempel på den ensidighed her på stedet som tilhængere af atomenergi måske finder det nytteløst at gå i debat om?

  • 4
  • 23

Der skal bruges storre energimængder på at udvinde, oparbejde og beride uran før den kan bruges i et kernekraftværk. Alt efter hvor denne energi kommer fra, så er det tvivlsomt om der er en miljøgivinst ved at benytte kernekraft.

Det ville måske hjælpe på diskussionerne hvis man opgjorde "svineriet" pr MWh man får ud af resultatet.

Prisen på brændslet til en MWh er et rigtig godt udgangspunkt, da den egentlig indeholder de fleste omkostninger.

  • 2
  • 10

Blot et enkelt eksempel på den ensidighed her på stedet som tilhængere af atomenergi måske finder det nytteløst at gå i debat om?

Ligesom AJT ikke ønsker at dementere / gå i debat om deres påstand om at 82% af minedrift i verden skyldes VE - eller om noget andet for den sags skyld.

JAH, din (som sædvanligt) faktaforladte retorik er vanligt gennemskuelig - det er ikke lykkedes at få AJT eller medløbere til at svare på noget som helst trods utallige forsøg i denne og lignende tråde. Det er jo svært at tolke som andet end mangel på evne - - -

  • 15
  • 2

og siger ja til atomkraft

Hvis man vil invitere nogen til debat må man nok vise en smule mere imødekommenhed overfor modparten end den totalt negative attitude overfor atomenergi og dens tilhængere som trives på stedet her!

Tjoh ...

  • 12
  • 1

Der skal bruges storre energimængder på at udvinde, oparbejde og beride uran før den kan bruges i et kernekraftværk. Alt efter hvor denne energi kommer fra, så er det tvivlsomt om der er en miljøgivinst ved at benytte kernekraft.

Hvis landet her går fallit på grund af VE og vore børnebørn må enære sig som nutidige udgaver af Oliver Twist ved at berige Uran med hammer,mejsel og trædemøller i Kazaksthan,er KK noget skab.

I øjeblikket er prisen for nyt,indpakket og lavt beriget KK brændsel ca 3-5 øre per kWh leveret el og den høje pris indkluderer deponering af det brugte.

Tungtvandsmoderet KK og KFV bruger uberiget Uran.

KK modstandere er svære at belære.

  • 3
  • 14

Hvis man vil invitere nogen til debat må man nok vise en smule mere imødekommenhed overfor modparten end den totalt negative attitude overfor atomenergi og dens tilhængere

Tør øjnene, du blander årsag og virkning. Målet helliger ikke midlet, vi er hverken ideologer eller præster - vi er ingeniører.

Jeres formands (udementerede) påstand om at 82% af al minedrift skyldes VE er den slags der skader jeres troværdighed. Syntes du selv at sådan en usandhed skulle stå uimodsagt på ing.dk? Er det dårlig ingeniørstil at påpege den slags? Er det ligefrem et angreb?

Hold nu op!

Hvem skrev i øvrigt talepapiret med de 82% ? Hvem finder på den slags?

  • 16
  • 2

VE lægger beslag på op til 15 gange så mange værdifulde råmaterialer pr installeret MW som andre energiteknologier og den minedrift som det nødvendiggør,

Kilde(r) - fakta - tal ?

+17 0

Det er over en måned siden at jeg oplyste min kilde til disse oplysninger, det blev vanen tro særdeles uvenligt modtaget, ingen konkrete tilbagevisninger, kun de sædvanlige personangreb som kendetegner disse debatter, så det ser jeg ingen grund til at gentage!

Ligeledes her, et råb om kilder fulgt af 17 stumme tomler, kilder som man sagtens selv kan finde hvis man løfter blikket lidt og udvider horisonten fra den lokale mølledam, så får man måske ikke blot øje på jordens krumning men også meget andet :-) I stedet for at forholde sig til min principielle pointe hænger man sig i en bibemærkning og antyder kraftigt at den er forkert uden at have belæg for det!

Jeg har ikke noget at gøre med "Atomkraft ja tak" folkene, men jeg har fuld forståelse for at de ikke vil spilde deres kræfter på at gå i dialog med nogen som tydeligvis ikke evner det, hvilket reaktionerne #35, #37, #38, #41 på mit indlæg #34 bekræfter mig i!

Jeg kan ikke forestille mig at "Atomkraft ja tak" folkene har noget imod debat og dialog, men det kommer nok til at foregå andetsteds, nogle af deltagerne i dette forum har nok forpasset chancen for at det kan foregå her :-)

  • 2
  • 15

Er det CANDU tungvandsreaktoren som du tænker på?

The CANDU (Canada Deuterium Uranium) is a Canadian pressurized heavy-water reactor design used to generate electric power. The acronym refers to its deuterium oxide (heavy water) moderator and its use of (originally, natural) uranium fuel. CANDU reactors were first developed in the late 1950s and 1960s by a partnership between Atomic Energy of Canada Limited (AECL), the Hydro-Electric Power Commission of Ontario, Canadian General Electric, and other companies.

There have been two major types of CANDU reactors, the original design of around 500 MWe that was intended to be used in multi-reactor installations in large plants, and the rationalized CANDU 6 in the 600 MWe class that is designed to be used in single stand-alone units or in small multi-unit plants. CANDU 6 units were built in Quebec and New Brunswick, as well as Pakistan, Argentina, South Korea, Romania, and China. A single example of a non-CANDU 6 design was sold to India. The multi-unit design was used only in Ontario, Canada, and grew in size and power as more units were installed in the province, reaching ~880 MWe in the units installed at the Darlington Nuclear Generating Station. An effort to rationalize the larger units in a fashion similar to CANDU 6 led to the CANDU 9.

By the early 2000s, sales prospects for the original CANDU designs were dwindling due to the introduction of newer designs from other companies. AECL responded by cancelling CANDU 9 development and moving to the Advanced CANDU reactor (ACR) design. ACR failed to find any buyers; its last potential sale was for an expansion at Darlington, but this was cancelled in 2009. In October 2011, the Canadian Federal Government licensed the CANDU design to Candu Energy (a wholly owned subsidiary of SNC-Lavalin), which also acquired the former reactor development and marketing division of AECL at that time. Candu Energy offers support services for existing sites and is completing formerly stalled installations in Romania and Argentina through a partnership with China National Nuclear Corporation. SNC Lavalin, the successor to AECL, is pursuing new CANDU 6 reactor sales in Argentina (Atucha 3), as well as China and Britain. Sales effort for the ACR reactor has ended.

In 2017, a consultation with industry led Natural Resources Canada to establish a "SMR Roadmap"[1] targeting the development of small modular reactors. In response, SNC-Lavalin has developed a 300 MWe SMR version of the CANDU, the CANDU SMR, which it has begun to highlight on their website.[2]** In 2020, the CANDU SMR was not selected for further design work for a Canadian demonstration project. SNC-Lavalin is still looking at marketing a 300 MW SMR** in part due to projected demand due to climate change mitigation.[3]

kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/CANDU_reactor

Nå man sådan lige læser teksten, virker det ikke som om at CANDU designet er den meste popolære. Hvis tungvandsreaktoren er så god en ide, hvorfor er det så ikke den som er den eneste reaktor type på market i dag, den har jo eksisteret siden 1950?

Udvindingen af uran har en række miljømæssige og arbejdsmiljømæssige koncekvenser som "Atomkraft ja tak" folkene bevist eller ubevist vælger at se bort fra. Hvis forskellige kilder til energi skal kunne sammenlinges så skal alle fordele og ulemper frem i lyset.

For lige at tage dit eget eksempel: Jeg betvivler ikke din faglighed ang. minedrift, men mens omverdenen er optaget af problemet med at VE lægger beslag på op til 15 gange så mange værdifulde råmaterialer pr installeret MW som andre energiteknologier og den minedrift som det nødvendiggør, så har du ensidigt fokuseret på uranudvinding! Blot et enkelt eksempel på den ensidighed her på stedet som tilhængere af atomenergi måske finder det nytteløst at gå i debat om?

Solceller og vindmøller har ikke et forbrug af råstoffer i forbindelse med driften af anlægget (til produktionen af strøm)

Et kernekraftværk har et forbrug af uran (som brændstof) i forbindelse med produktionen af strøm (ca. 27 tons for et 1000MWe kraftværk pr. år)

Som jeg også tidligere har beskrevet (med kilde henvisninger), så er det heller ikke muligt at opfører et kernekraftværk uden råstoffer: Der forbruges ca. pr 1000 MW reactor som man ønser at opfører * 123.657 m3 beton. * 1.147.600 kg kobber. * 35.936.572 kg armeringsjern. * 10.885.813 kg stål. * 64.000 kg aluminium.

https://unece.org/sites/default/files/2021... Kobber, jern/stål og Aluminium indgår i den "liste" over de 82 procent af verdens minearealer skyldes vedvarende energi. Er der en anden liste for kernekraft, eller tæller kernekrafts forbrug af mineraler bare ikke med? og hvad med minedriften efter uran, er den ikke vigtig?

(I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges)

  • 12
  • 0

Solceller og vindmøller har ikke et forbrug af råstoffer i forbindelse med driften af anlægget (til produktionen af strøm)

Uden lager er VE ikke meget bevendt.

Den smule brint, der laves ved elektrolyse, har elektroder med ædelmetal tror jeg nok. Platin ,palladium og Iridium. Kan sikkert udvindes af havvand.

Candu erne blev udviklet da højt beriget uran blevt lavet ved diffusion og var hammerdyrt.

Centrifugering har gjort lav berigning billig, således at en dansk families årsforbrug af strøm til opvarmning ,oplysning og transport (25MWh?) kan købes indpakket i zirkonrør ,klar til brug formedelst ca 750 kroner .

Hvis man finder at det er beroligende at have tre års KK brændsel på lager vil det koste ca 45 kr oveni årligt per familie.

VE er underholdning.

  • 2
  • 10

Centrifugering har gjort berigning billigt således at en dansk families årsforbrug af strøm til opvarmning ,oplysning og transport (25MWh?) kan købes indpakket i zirkonrør ,klar til brug formedelst ca 750 kroner .

Mens sol og vind til samme koster 0 kroner - en besparelse på 100%

  • Eller: Det tal giver jo absolut ingen mening, hvis man ønsker at se på økonomien for forskellige energiformer. KK stiger kun i pris, mens VE falder - - -

Hvorfor skriver du altid kun udokumenteret sludder Niels?

  • 11
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten