Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Trods frikendelse: DTU-kemiker undgår muffinforme med fluorstoffer

Muffinforme, bagepapir, popcornposer og andre materialer, der kommer i kontakt med fede, emulgerede fødevarer, samtidig med at de bliver varmet op. Dem er Xenia Trier fortsat forsigtig med.

DTU-kemikeren, der sidste år startede debatten om fødevareemballage af papir og pap fyldt med sundhedsskadelige, polyfluorerede stoffer, holder stofferne væk fra sin indkøbskurv. Fødevarestyrelsen har ellers frikendt emballagerne fra at sende fluorstoffer ind i maden i koncentrationer, der har betydning for vores sundhed.

Læs også: DTU-kemiker: Sådan tjekker du selv for fluorstoffer i emballagen

Xenia Triers ph.d.-afhandling afslørede, at over halvdelen af de pap- og papiremballager, hun målte på, indeholdt de skadelige fluorstoffer. Det fik hende til at forklare Ingeniørens læsere, hvordan de kan undgå fluorstofferne.

Nu har hun selv gennemført de målinger, som Fødevarestyrelsen benytter til at frikende emballagerne. Hun har derimod ikke selv gennemført beregningerne af, at mængderne af stofferne er for små til at skade helbredet.

Læs også: Mikrobølgepopcorn frikendt for skadelige fluorstoffer

»Vi har indtil videre kun fundet små mængder i de fødevarer, vi har testet, og det er godt. Men om fluorstofferne trækker over i andre typer af madvarer, ved vi ikke på nuværende tidspunkt,« understreger Xenia Trier.

Endnu har hun kun testet fem forskellige fødevarer. Her var afsmitningen af fluorstoffer meget lille, også fra en pose med mikrobølgepopcorn. Netop dem har forskerne advaret mod, fordi det tyder på, at fluorstofferne hovedsageligt smitter af, når de bliver varmet op, og der er væske til stede.

Læs også: Forskere advarer mod mikrobølgepopcorn

De små mængder fluorstoffer i popcornene er i modstrid med en amerikansk undersøgelse, hvor der blev målt på popcorn i poser med tilsvarende koncentrationer af fluorstoffer. Det er nødvendigt at opklare, hvordan de forskelle opstår, mener Xenia Trier.

For det andet er der stadig polyflourerede stoffer i lige så stor en andel af de emballager, som DTU har målt på, som da Xenia Trier udførte sin ph.d., altså i over halvdelen.

Læs også: Redaktionens favoritter: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift

For det tredje er resultaterne kun valideret for de af fluorstofferne, som der findes kalibreringsstandarder for. Det skyldes, at der er tale om en gruppe på flere hundrede molekyler, og at det endnu ikke er muligt for DTU at købe standarder, der bruges til at kvalitetssikre målingen af alle de relevante forbindelser.

For det fjerde er det meget komplekst og tidskrævende at måle fluorstoffer i fødevarer. Derfor benytter forskerne i stedet en såkaldt fødevaresimulator, i dette tilfælde en opløsning med 50 procent ethanol.

Den har Xenia Trier blandt andet benyttet på de papirforme, som færdigbagte kager, eksempelvis supermarkedernes mazarinkager, bliver bagt i. Den viste meget stor afsmitning. Det passer godt med de forsøg fra hendes ph.d.-afhandling.

Læs også: Pas på fluorstofferne: Derfor skal du holde dig fra mikrobølgepopcorn

Før der er målt på selve kagerne, som formene indeholder, så er Xenia Trier ikke overbevist om, at emballagerne er problemfri. Blandt andet har et tysk forsøg vist, at fluorerede stoffer vandrede fra papiret over i muffins.

Når hun skal opsummere sin personlige holdning, understreger hun, at hun ikke taler på vegne af DTU.

Læs også: Professor: Grænseværdien for fluorstoffer er 100 gange for høj

»Når det gælder tørre fødevarer som mel, gryn og sukker, er jeg på baggrund af vores resultater ikke bekymret for fluorstoffer i emballagen, for de ser ikke ud til at vandre over i fødevarerne,« siger hun.

»Men de emballager, som bliver varmet op og er i kontakt med fede og vandholdige, emulgerede fødevarer, er jeg mere skeptisk over for,« tilføjer DTU-kemikeren.

»Personligt forsøger jeg at begrænse kontakt med stoffer, som ophobes i min krop. Der er mange stoffer, som jeg givetvis bliver udsat for, men ikke aner, hvorfra jeg får. Så når jeg kender risikoen, forsøger jeg at minimere min eksponering. Jeg undgår også imprægneret tøj, sko og møbler, hvis ikke jeg ved, hvad de er imprægneret med,« siger hun.

Læs også: Forskere opfordrer til boykot af fluorstoffer

De polyfluorerede stoffer skyer vand og fedt. De optræder ikke kun fødevareemballage, men også som imprægning i alt fra Teflon-belagte køkkenredskaber til Goretex-tøj.

De langkædede molekyler må ikke forveksles med fluor i tandpasta, men er ekstremt svært nedbrydelige kemikalier, som ophobes i blod, lever og nyrer.

PFC'erne, som stofferne forkortes, er mistænkt for at øge risikoen for nogle former for kræft og give lavere sædkvalitet. De påvirker immunforsvaret, så børnevaccinationer virker dårligere.

Læs også: Spørgsmål og svar om giftige fluorstoffer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså artiklen lægger op til- at bagepapir (det bruger jeg selv) er af nederen, og man bør undgå alt imprægneret. Menes der hermed fx Goretex? Regnfrakker?

Hvad skal man så- ellers bruge? Oilskin?

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Altså artiklen lægger op til- at bagepapir (det bruger jeg selv) er af nederen, og man bør undgå alt imprægneret. Menes der hermed fx Goretex? Regnfrakker?

Hvad skal man så- ellers bruge? Oilskin?

Mvh Tine

Ja, du skal straks stoppe med at æde dit regntøj. Og til bagningen, køb et har silikonemåtter, de kan bruges i det uendelige.

  • 0
  • 0

Gore-Tex indeholder PFC.

Da PFC’s overfladespænding er lavere end vands, med ca. faktor syv, giver det de ønskede vandafvisende egenskaber. Samme gør sig gældende for fedtstof. Andre materialer kan benyttes end PFC men der er som du har bemærket langt i mellem, sandsynligvis et spørgsmål om pris.

Til andre applikationer er det PFC’s lave friktionskoefficient der er interessant.

Det er muligt at finde andet PFC frit regntøj end oilskin, hvis der søges på ”Fluorocarbon-free” + ønsket produkt kommer der et par muligheder frem.

Til madtilberedning kan man ty til gamle husråd. Fungere ganske udmærket.

  • 0
  • 0

Kære Tine, du behøver ikke holde op med at bruge bagepapir og regntøj. Hos coop kan man købe svanemærket bagepapir og papir til madpakken (og i nogle forretninger også muffinsforme). Det er uden fluorstoffer.

Det er også muligt at købe regntøj og overtøj (de fleste fx. dynejakker er vandafvisende og sandsynligvis også imprægneret med fluorstoffer) uden fluorstoffer. Fjällräven har mange alternativer, og H&M udfaser fluorstoffer fra nytår (dvs. alt H&M regntøj, mv. produceret fra 2013 er fluorfrit). Der er muligvis også nogle alternativer jeg ikke kender til. Til børn er der også alternativer, læs evt mere om det her (bladre ned til fredagsbrevkassen uge 42, 2012): http://rebeccapersson.com

Gammeldags olietøj kan ikke anbefales, da det er lavet af PVC og indeholder ftalater.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten