Muffinforme, bagepapir, popcornposer og andre materialer, der kommer i kontakt med fede, emulgerede fødevarer, samtidig med at de bliver varmet op. Dem er Xenia Trier fortsat forsigtig med.
DTU-kemikeren, der sidste år startede debatten om fødevareemballage af papir og pap fyldt med sundhedsskadelige, polyfluorerede stoffer, holder stofferne væk fra sin indkøbskurv. Fødevarestyrelsen har ellers frikendt emballagerne fra at sende fluorstoffer ind i maden i koncentrationer, der har betydning for vores sundhed.
Xenia Triers ph.d.-afhandling afslørede, at over halvdelen af de pap- og papiremballager, hun målte på, indeholdt de skadelige fluorstoffer. Det fik hende til at forklare Ingeniørens læsere, hvordan de kan undgå fluorstofferne.
Nu har hun selv gennemført de målinger, som Fødevarestyrelsen benytter til at frikende emballagerne. Hun har derimod ikke selv gennemført beregningerne af, at mængderne af stofferne er for små til at skade helbredet.
»Vi har indtil videre kun fundet små mængder i de fødevarer, vi har testet, og det er godt. Men om fluorstofferne trækker over i andre typer af madvarer, ved vi ikke på nuværende tidspunkt,« understreger Xenia Trier.
Endnu har hun kun testet fem forskellige fødevarer. Her var afsmitningen af fluorstoffer meget lille, også fra en pose med mikrobølgepopcorn. Netop dem har forskerne advaret mod, fordi det tyder på, at fluorstofferne hovedsageligt smitter af, når de bliver varmet op, og der er væske til stede.
Læs også: Forskere advarer mod mikrobølgepopcorn
De små mængder fluorstoffer i popcornene er i modstrid med en amerikansk undersøgelse, hvor der blev målt på popcorn i poser med tilsvarende koncentrationer af fluorstoffer. Det er nødvendigt at opklare, hvordan de forskelle opstår, mener Xenia Trier.
For det andet er der stadig polyflourerede stoffer i lige så stor en andel af de emballager, som DTU har målt på, som da Xenia Trier udførte sin ph.d., altså i over halvdelen.
For det tredje er resultaterne kun valideret for de af fluorstofferne, som der findes kalibreringsstandarder for. Det skyldes, at der er tale om en gruppe på flere hundrede molekyler, og at det endnu ikke er muligt for DTU at købe standarder, der bruges til at kvalitetssikre målingen af alle de relevante forbindelser.
For det fjerde er det meget komplekst og tidskrævende at måle fluorstoffer i fødevarer. Derfor benytter forskerne i stedet en såkaldt fødevaresimulator, i dette tilfælde en opløsning med 50 procent ethanol.
Den har Xenia Trier blandt andet benyttet på de papirforme, som færdigbagte kager, eksempelvis supermarkedernes mazarinkager, bliver bagt i. Den viste meget stor afsmitning. Det passer godt med de forsøg fra hendes ph.d.-afhandling.
Før der er målt på selve kagerne, som formene indeholder, så er Xenia Trier ikke overbevist om, at emballagerne er problemfri. Blandt andet har et tysk forsøg vist, at fluorerede stoffer vandrede fra papiret over i muffins.
Når hun skal opsummere sin personlige holdning, understreger hun, at hun ikke taler på vegne af DTU.
»Når det gælder tørre fødevarer som mel, gryn og sukker, er jeg på baggrund af vores resultater ikke bekymret for fluorstoffer i emballagen, for de ser ikke ud til at vandre over i fødevarerne,« siger hun.
»Men de emballager, som bliver varmet op og er i kontakt med fede og vandholdige, emulgerede fødevarer, er jeg mere skeptisk over for,« tilføjer DTU-kemikeren.
»Personligt forsøger jeg at begrænse kontakt med stoffer, som ophobes i min krop. Der er mange stoffer, som jeg givetvis bliver udsat for, men ikke aner, hvorfra jeg får. Så når jeg kender risikoen, forsøger jeg at minimere min eksponering. Jeg undgår også imprægneret tøj, sko og møbler, hvis ikke jeg ved, hvad de er imprægneret med,« siger hun.
De polyfluorerede stoffer skyer vand og fedt. De optræder ikke kun fødevareemballage, men også som imprægning i alt fra Teflon-belagte køkkenredskaber til Goretex-tøj.
De langkædede molekyler må ikke forveksles med fluor i tandpasta, men er ekstremt svært nedbrydelige kemikalier, som ophobes i blod, lever og nyrer.
PFC'erne, som stofferne forkortes, er mistænkt for at øge risikoen for nogle former for kræft og give lavere sædkvalitet. De påvirker immunforsvaret, så børnevaccinationer virker dårligere.
