Trods forskeres advarsler: Sojabønner i biobrændsler går fri af nye EU-regler

tværtimod kan man argumentere for, at sojaolien er et biprodukt fra proteinfoderproduktion. Herudover producerer planten også strå/halm, og rødder.

1. Avl med hovedvægt på bønnerne til spisebrug på den ene aller anden måde. (hele bønner, Tofu mv). fattige og sultne mennesker avler ofte sojabønner i skovområder, den samler selv kvælstof fra luften, det er en let måde at blive mæt på. Her er de ringen restprodukter bortset fra stænglerne.
2. Avl med hovedvægt på sojaolie, som anvendes til masser af formål - kunstkød, madolie etc. Her er restproduktet sojaskrå, som stort set kun anvendes til husdyrfoder. Denne anvendelse sikrer en rentabel produktion og ses blal i Argentina, hvor store græsstepper er omlagt til denne produktion. I Danmark har man anvendt sojaskrå tæt ved 100 år, men lad være med at vende realiteterne om, den primære poroduktion er at producere madolie, ikke husdyrfoder.

Jeg er egentlig ikke imod at bruge restprodukter ved sojabønner, men Vi kan altså få protein på anden måde. Her i byen dyrker vi saltvandsfisk, og da de ko helst ikke skal have protein fra havet, så ..

Jeg har ligesom opgivet den del af debatten. Min fokus har de senere år været at få mere i gang på det, der ikke giver fx Co2.

Det er da lidt mærkeligt, at noget der åbenlyst ligefrem giver landet en bedre økonomi og endda eksportindtægter, er så vanskeligt at få gennemført.

Men det næste med master er allerede på vej, nemlig G5. Her blivr der også bøvl over det nødvensige tættere sendenet; mens folk da meget gerne vil have, hvad det kan.

Jeg er egentlig ikke imod at bruge restprodukter ved sojabønner, men Vi kan altså få protein på anden måde. Her i byen dyrker vi saltvandsfisk, og da de ko helst ikke skal have protein fra havet, så er det altså lykkedes at gøre dem næsten til vegetarianere uanset laksene ikke bliver så fede. Men her er der fx den velkendte raps, så bønderne måske kan få lidt mere for deres arbejde.

Så kan Vi importere soya, hvis høsten slår fejl som nødhjælp.

.

Vedvarende energi er for politikere først og fremmest forsynings sikkerhed Derfor kan der bevilliges penge til alle mulige alternative brændsler.

Al forbrænding er en klima trussel.

Derfor burde vi entydigt fokusere på energi der ikke indebærer forbrænding. Fly på bio brændsel er en joke!

Jeg er også hoppet delvist af. Det buirde være komplet overflødigt at fremstille såkaldt biobrælndsel undtagen, når man har produkter, der absolut ikke kan bruges til andet.

Det er så ikke en videnskabelig vinkel men et udtryk for, jeg langt hellere ser Vores el og varme produceret på andre måder, der mere eller mindre er rentable.

Jeg boede 12 år i København, hvor der både var bly og svovl i benzinen, Kadmium i meget andet og vi fyrede med olie, gas, petroluem, brænde, briketter og koks.

Her lærte jeg, hvorfor man brugte platiktagrender, der ikke var nogen alger, og at der fandtes korrosionssikrede TV antenner. Jeg er ret gammel. Der var smog.

Mit ønske er derfor at erstatte med noget, der er billigere og bedre, og din Lear Jet er plastret til med solceller, der laver jetfuel til dig måske som brint. Det er ikke at snuppe din dykkerferie og give dig dårlig samvittighed.

Noget helt andet er, jeg på det sidste har læst en lille flok folkelige artikler om, man snart kan dyrke alting i tårne, hvor der stort set ikke er spild.

Det kunne da være morsomt, man nåede at opleve, at alt landbrug i Region Nordjylland blev styret af en joystick i Aalborg :)

Jeg er meget enig. Man bør se på det samlede billede. Det er vel også derfor jeg skriver, at landbruget jo ikke skal leve af at producere gylle, når man nemt kan få varmen på så mange andre måder.

CO2-evangeliget er dejlig enkelt, bare en enkelt faktor man skal tage stilling til for at redde Jordens klima? Her ser man helt væk fra, at CO2 stort set er mættet et langt stykke opaf i luften, og at klimaeffekten af CO2 nu kun er ca. 2% af den opringelige værdi, faldet sker logaritmisk.

Måske lige bortset fra metan, som mange betegner som en meget kraftig klimagas, idet man så ser helt væk fra at dens absorbtionsspektrum viser det er en ret svang klimagas, der kun kan optage ret få bølgelængder i et par spinkle områder. Klodens største problem er ikke klimaet, bortset fra, at vi måske er på vej til en kuldeperiode. Det største problem er, at ca. 50 mio flere mennesker årligt skal have køretøjer, veje, arbejdspladser og boliger. Derfor er der brug for store mængder fossil energi. Bioenergi lyder godt, det dækker dog over den kendsgerning, at man er nødt til at okkupere store landbrugsarealer for at dyrke bioafgrøder til projektet. I USA sker det ved at udvinde sprit af majs, som man så putter i benzinen. Resultatet er, at mange mexikanere sulter pga. mindre majsimport!

Det løser på sigt måske problemerne med overbefolkning, man kqalder det blot noget andet. Det er vel en menneskeret at kunne tage på flyferie for at dyrke feks. dykkersporten.

Når man driver olie ud af Sojabønner, får man vægtmæssigt 20% olie og 80% proteinfoder. Oliens værdi udgør ca. 1/3 og proteinfoderet 2/3. Dvs. at proteinfoderet vægtmæssigt udgør 4 gange så meget som olien, og værdimæssigt dobbelt så meget som olien. Derfor kan man ikke forestille sig, at man dyrker Sojabønner alene med henblik på at producere olie til biodiesel – tværtimod kan man argumentere for, at sojaolien er et biprodukt fra proteinfoderproduktion. Herudover producerer planten også strå/halm, og rødder. Ligesom økonomien vurderes som helhed, så bør klimabelastningerne også vurderes og fordeles ift. til hele udbyttet fra planten. Mange vælger at se bort fra, eller bagatellisere, værdien af proteinfoder, halm og rødder, når der opstilles energi- og CO2 balancer. Hvis det er tilfældet, får man nemt røde tal for oliedelen af afgrøden, især da den kun udgør en meget lille del af det samlede energiudbytte.

Man skal simpelthen have revideret en række begreber jævfør virkeligheden. Den biodel burde ikke have lov til at hedde niget med bio.

For mig er bio deciderede restprodukter, man ikke kan finde anden anvendelse for. Når vi så producerer gyllegas, så er det fordi man ved genanvendelse får en fornuftig økonomi. Vi skal ikke producere en masse dyr og leve af deres afføring.

Jeg har det på samme måde med økologisk dyrkning. Her har vi fået det rene cirkus gennem mange år. For mig burde landet slet ikke deles op, som det gøre.

Har man en år, der udleder meget, så bør man ikke dyrke det yderste. Et stykke længere inde går det at dyrke, hvis man især ikke tilsætter værnemidler - hvor man så indenfor dette kan dyrke "normal". Så væk med at definere, hvad der er åer, bække, grøfter afvandingsarealer og den slags. Duer ikke.

At nogle så foretrækker mad lavet økologsik, er en anden sag; men det er et marledsspørgsmål - kan man sælge det - jævnfør også pris.

Samme sag mit ny lokale affaldssystem. Det inkluderer ikke, jeg ikke har plads under håndvasken, jeg har ingen entre til de 4 slags, man kan ikke kaste lidt større ting bort. Det omfatter heller ikke glas og de statdigt større mængder pap. Og Jeg kan altså ikke finde ud af alt det plast eller ej, og skal jeg vaske makreldåsen og bruge vand og sæbe.

Er det virkelig cirkulær økonomi.

Oveni har jeg fået 2 kæmpecontainere i kanten af vejen og som 1 person skal jeg nu betale det samme som 4 skal hos naboen trods mine jo tømmes langt sjældnere. Er dett så overførselsindkomst. Ja, det tror jeg nok.

Det er slutteligt yderst mærkeligt med alt den el-bil debat. De næste mange år vil der køre alle mulige andre slags biler/køretøjer. Hvorfor sætter man ikke skrappere krap på dette faktum så som 25 km pr liter, de jo kan køre 130 km i timen og man belønner små biler i pris og ved kortere P-pladser.

Det eneste gklædelige for mig er, vi i ethvert fødemarked nu ser en kassse med sidste salgsdag til reducerede priser fremfor pandeflad destruktion.

"Og når det efter planen er taget i brug i sommeren 2020, og alle medarbejdere dermed arbejder på samme system, er forventningen, at det vil skabe synergier, der sætter produktionen i fuld fart frem."

Man græmmes!

Personligt er jeg kommet der til, og det skræmmer mig også, at der må noget ret radikalt til, en slags stemme fra den natur, som jeg anser for at være vores alle sammens ultimative udenomsparlamentariker, pædagogen over dem alle, hinsides moral og anden menneskelighed.

Jeg skammer mig over at tilhøre en overrepræsenteret art, der har overladt styringen til en lang række af dysfunktionelle systemdannelser, hvis snævre målsætninger så indlysende klart har sat menneskehedens udvikling og hele eksistens på spil.

Det er beskæmmende, at det skal være en lille svensk pige på 16 år, som kommer nærmest det at have en stemme, der taler sandt i de forsamlinger, hvor kompetencerne til at forstå og handle på problemerne burde befinde sig. https://arbejdsforskning.dk/ugenskommentar.php

Man græmmes!