Trods FN’s nødråb: Verdens ørkener bliver grønnere år for år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods FN’s nødråb: Verdens ørkener bliver grønnere år for år

Overskrifter i medier over hele verden har sat et budskab fra FN på repeat. År efter år lyder det, at Sahara og verdens øvrige ørkener breder sig, og ofte er forklaringen klimaændringer.

FN har nemlig i disse år særligt fokus på ørkenspredning, især gennem det storstilede projekt Great Green Wall, som i samarbejde med 11 afrikanske lande omkring Sahara vil plante en mur af træer fra øst til vest for at stoppe ørkenens spredning.

Der er dog et lille – måske stort – men i fortællingen: Sahara breder sig slet ikke ...

Internationale undersøgelser foretaget af blandt andre danske forskere fra Københavns Universitet har i 30 år overvåget især Sahara fra rummet. De har samlet data fra den amerikanske satellitsensor AVHRR på NOAA-satellitterne hver dag, og billedet er entydigt, også i Sahel-området, der er et 6.000 kilometer bredt bånd tværs over Afrika i den sydlige overgang til Sahara:

»Den globale trend er, at ørkenområderne skrumper ind. Vegeta­tionen tager over, og det gælder især i Sahel-området. Det er forskere verden over enige om,« siger Rasmus Fensholt, lektor på Geografi på Københavns Universitet, der har bidraget til en stor international rapport om netop ørkenspredning i Sahel-området.

Den internationalt anerkendte forsker Andrew Warren fra University College London, der har over 30 års erfaring med ørkendannelse og erosion i Afrika, peger også på både australske og svenske undersøgelser, der viser, at ørkenen ikke breder sig:

»Ørkenspredning har været undersøgt i et utal af undersøgelser, og de seneste, jeg har set fra en arbejdsgruppe i Lund, kom til samme konklusion: Sahara spreder sig ikke,« siger Andrew Warren.

FN måler ørkener i kroner og øre

Men hvorfor fastholder FN så, at ørkenen spreder sig – og at den vil fortsætte med at sprede sig? Som f.eks. FN-organisationen FAO (UN Food and Agriculture Organisation) formulerer det i sin rapport om verdens naturressourcer: ‘Inden 2030 vil Afrika tabe to tredjedele af sin landbrugsjord til ørkenspredning, hvis der ikke gøres noget.’

Jo, nøglen til at forstå denne ‘misforståelse’ ligger i definitionen af ordet ørkenspredning, og hvordan man måler den spredning. Det engelske ord for ørkenspredning – som også bruges af FN – er desertification. Undersøgelser viser, at ordet er defineret på helt op til 100 forskellige måder verden over, men den mest gængse er ‘en proces, hvor frugtbart land omdannes til ørken’. FN’s definition er ikke langt fra denne. Overordnet lyder den: ‘forringelse af land i tørre, halvtørre og tørre sub-fugtige områder forårsaget af forskellige faktorer, heriblandt menneskelige aktiviteter og klimaændringer’.

Og hvor satellitforskerne måler desertification som udbredelsen af vegetation udtrykt – helt konkret – som antallet af grønne pixels på satellitbilleder, så måler FN’s ørkenkonvention UNCCD (United Nations Convention to Combat Desertification) det på en helt anden måde. Den måler nemlig på tre indikatorer: det økonomiske afkast af et stykke jord, jordens biodiversitet og udbredelsen af vegetation.

»Det er tre ret forskellige ting, som i nogle tilfælde ikke er sammenhængende. F.eks. vil omdannelsen af savanne til en plantage give et tab af biodiversitet, men en stigning i økonomi. Så pludselig er ordet ørkenspredning ikke så simpelt,« siger Rasmus Fensholt.

I en verden, hvor befolkningen langs Sahara bliver fordoblet hvert 20. år, udstiller FN’s ørkendefinition meget tydeligt, at landbrugsjorden bliver udpint og er for sparsom. Men det er helt misforstået, når det i medierne og i FN bliver koblet sammen med klimaændringer, lyder det fra satellitforskerne.

Grundlaget for at dyrke jorden er nemlig kun blevet bedre de seneste 30 år, og skal problemet løses, skal der fokus på det reelle problem: en stigende befolkning, der med kvæg udpiner jorden og dyrker den ineffektivt.

Når forskerne bruger NOAA-satellitterne til at fastslå, at ørkenen bliver grønnere, kan de dog intet sige om typen af vegetation. Med en opløsning på otte gange otte kilometer per pixel kan forskerne kun afgøre, om ørkenen bliver ‘grønnere’ – hvorvidt det grønne er ubrugelige græsarter eller værdifulde træer, siger billederne intet om.

Det gør den danske forsker Anne Mette Lykke fra Aarhus Universitet derimod. Hun har arbejdet 20 år i Sahel og har med egne øjne set ud over ørkenens kant – og der er ikke tale om frugtbar vegetation:

»Næsten alle vigtige træer, der bliver brugt til mad og medicin, er fældet, og vegetationen er for det meste domineret af græsser og buskagtig og tornet vegetation, der ingen værdi har,« siger hun.

Arter i tilbagegang er f.eks. Parkia-træer og Pteropus lucens, der bruges meget til huse og fremstilling af masker til turister. Årsagen er befolkningsvæksten, og hvor Sahels vegetation tidligere kun blev belastet af nomadernes kvæg, bliver den i dag flere steder udsat for konstant græsning fra kvæg tilhørende fastboere.

»Presset på de sidste naturområder er meget stort, også i nationalparker. Og de steder, hvor naturen er indhegnet, kan man se den blomstre fint. Så grundlaget for dyrkningen er der, men presset er for stort,« siger hun.

Vegetationen har bredt sig

Verdenssamfundets fokus på ørkenspredning startede for alvor i 1970’erne under store perioder med hungersnød, hvor flere bønder forlod Saharas randområder på grund af ørkenspredning – efter alle definitioner. I 1977 holdt FN sin første globale konference om voksende ørkener og herfra tog det fart.

Geograferne har desværre kun satellitdata 30 år tilbage, så deres første data tager altså udgangspunkt i slutningen af de store tørkeperioder. Siden da har vegetationen så bredt sig, men hvordan så det ud før 1980’erne?

»Vi har nedbørsdata fra blandt andet 1950’erne og 1960’erne, der viser, at det regnede langt mere lige før den store tørkeperiode. Så spørgsmålet er, om Sahara har brugt de sidste 30 år på at vende tilbage til sit udgangspunkt før 1980’erne. Meget tyder på det,« siger Rasmus Fensholt.

Flere steder langs Sahara er bønder vendt tilbage til tidligere golde områder. Det er især sket i Burkina Faso og Nigeria.

Mere CO2 øger planternes vækst

De sidste 30 år har vist en klar sammenhæng mellem udbredelsen af vegetation i Sahel-regionen og en øget mængde nedbør. Men nedbør er ikke hele forklaringen. Paradoksalt nok, har menneskets CO2-udledning også fået vegetationen til at brede sig.

»Mere CO2 får jo ikke kun den globale temperatur til at stige. Det er også til gavn for fotosyntesen, så planterne vokser hurtigere,« siger Rasmus Fensholt.

Andre forskere peger også på, at stigende temperaturer faktisk kan føre mere vegetation med sig, fordi varm luft kan indeholde større mængder fugtighed end kold luft. Den forklaring ligger blandt andet bag den tyske ørkengeolog Stefan Kröpelins forklaring på, hvorfor ørkenområderne i Sudan 1.000 f.v.t. var et frodigt landskab med fisk, krokodiller og landbrug.

Dengang var temperaturen nemlig høj og holdt bedre på fugten, der blev ført ind over landet fra havet. Men i takt med, at temperaturen dalede, tørrede floderne ud, og ørkenen spredte sig.

Ikke nødvendigvis positivt

Men Rasmus Fensholt advarer mod at tro, at vi nu bare skal spise røde bøffer, købe firehjulstrækkere og blæse på global opvarmning, fordi det er godt for plantevæksten.

»Hvis temperaturen bliver ved med at stige, så vil vandfordampningen på et tidspunkt ske så hurtigt, at fordelene ved øget nedbør og CO2-stigning bliver irrelevante,« siger Rasmus Fensholt, der ligesom Anne Mette Lykke advarer mod at tro, at livet er fint i Sahel.

Faktisk er de lokale beslutnings­tagere – med Rasmus Fensholts egne ord – ‘dødtrætte’ af at høre forskere som ham tale om den voksende vegetation, også kaldet greening.

»Selvom den på alle måder er bedre end ørkenspredning, er der masser af vegetation, som hverken kan spises af kvæg eller bruges på andre måder,« siger han.

I dag arbejder satellitforskerne på at supplere feltstudier med mere detaljerede billeder, der kan afsløre typen af vegetation i Sahel.

For to år siden offentliggjorde de amerikanske meteorologiske undersøgelser nemlig deres ellers kommercielle datasæt, som var højopløselige billeder af ørkenområder taget en til to gange om året. Med en opløsning på 30 gange 30 meter pr. pixel giver det i dag nye muligheder for, at forskerne kan bestemme, hvilken slags bevoksning der er vokset frem i Sahel-regionen. Og det kigger KU-forskerne nu på.

Danmarks arbejde med analyse af satellitbilleder kommer blandt andre Senegal til hjælp, hvor en del af Danmarks udviklingsbistand er gået til opbygningen af et miljøcenter, hvor senegaleserne nu selv kan analysere satellitbilleder og forudse svingninger i ressourcer som nedbør, kvæg og græs for at forberede sig på kommende hungersnød.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Næsten alle vigtige træer, der bliver brugt til mad og medicin, er fældet, og vegetationen er for det meste domineret af græsser og buskagtig og tornet vegetation, der ingen værdi har,« siger hun.

Det interessante er, at græsser jo ikke har lange rødder, dvs ørkenen bliver vandet bedre end førhen, hvor de sidste planter der gav "op" var træer med dybe rødder.

Efter min mening er der efterhånden så mange input i klimadebatten, at tiden er inde til en revurdering af konsekvenser af den globale opvarmning.

  • 16
  • 19

tiden er inde til en revurdering af konsekvenser af den globale opvarmning

Det har længe været kendt at der ville være små fordele, bl.a øget frodighed i Danmark. Koncentreret CO2 fra røggas blev bl.a brugt i Masnedø-kraftværkets drivhuse til at booste tomaternes vækst.
Det er bare nul og niks i forhold til ulemperne.

Kan man ikke lave boreprøver i ørkenen ligesom i indlandsisen og se mængden af pollen, frø osv. for at vurdere historiske regnmængder?

  • 11
  • 6

http://da.wikipedia.org/wiki/Hungersn%C3%B...
De gennemsnitlige observationer fra verdensrummet indikerer, at der over 30 år er registreret liv/grønt længere og længere ind i de områder, som FN og andre jordboere har beskrevet som ørken. Ergo er der anledning til at sætte spørgsmålstegn ved talen om global opvarmning, historiske tørkeperioder og ørkendannelse.

Bjørn Lomborg skrev i sin bog "Verdens sande tilstand", at optegnelserne over verdens tab af skove var forkerte. Det skete i kapitlet "sandhed". Han huskede at glemme at fortælle læseren, at hans definition på hvornår der var tale om skov, var en anden end den, der blev brugt i de optegnelser, som han gik i rette med. Fx kunne han nøjes med en tiendel af den mængde bladgrønt, som man ellers regnede med som minimumskriterium for at lade noget være omfattet af kategorien "skov".

Idealisten drukner på grund af ideen/begrebet "tyngdekraft".
Materialisten drukner på grund af tyngdekraften.

Spørgsmålet er så, hvad vi har at gøre med, når der fx dør nogle millioner på det afrikanske horn. Er det begrebsforvirring eller realitet!

Ifølge ing.dk så breder Sahara sig ikke. Der er bare for mange afrikanere. De skal altså bare humme sig lidt, og droppe den idealistiske tro på tørke og ørkendannelse.

Dybest set handler det om at kunne køre bil og spise røde bøffer til, med god samvittighed. Lad os lige give den der globale opvarmning en overhaling mere!

  • 6
  • 16

Nej uha, Ingeniøren må ikke skrive om befolkningstilvæksten i Afrika. Hvis vi bare lader være med at beskæftige os med problemet så forsvinder det nok af sig selv. Det er meget mere interessant at tale om global warming, for da kan vi GØRE noget, såsom at skifte et par pærer ud med sparepærer og skifte den tredje steak ud med rødbedebøffer, så har vi det bare dejligt. Hvis man virkelig vil forandre verden, så skal der desværre mere til end et par sparepærer og 2 rødbedebøffer om året.

  • 18
  • 7

Det er bare nul og niks i forhold til ulemperne.

Mht ulemper står Danmark efter min mening ikke i forreste række hvad angår negative effekter af den globale opvarmning.

Det er f eks mange år siden, at landmænd begyndte at dyrke majs.
Vindyrkning er også ved at vinde indpas.
I Vildmosen forsøger man med en ekstra høst kartofler i år.
Vejret bliver varmere - dvs mindre behov for opvarmning, altså lavere COI2 mængder.

Danmark skal foregå med et godt eksempel mht fornuftig brug af energi, men vi behøver efter min mening ikke af forsøge at redde hele verden, så længe de nationer, dar har problemerne inde på livet ikke gør noget ved det.

  • 10
  • 6

Næsten alle ørkener rummer ruinbyer, som stammer fra varme perioder. Fra tidligere perioder er der tegninger af flodheste og krokodiller, hvor man i dag skal bore for at finde vand. Alt tyder derfor på at Sahara næsten helt forsvinder, hvis klimaet er varmt nok.
Man må her forstå at maximum temperaturen falder når gennemsnits temperaturen stiger. Da stigningen sker i om natten.

Afrika's problem er at landene er skabt på skrivborde i Europa. Og ved selvstændigheden så blev befolkningerne ikke selvstyrende, men fik bare nogle nye lokale koloni-herre. Ofte har landene bevarede den tidligere koloniherres sprog. Så ingen kan forstå lovene. Og alle er ligeglade med det.

  • 14
  • 3

Endelig kommer der fornuft i debatten.

Vi er nogle stykker som i en del år har pointeret at befolkningstilvæksten er den største udfordring vi har med hensyn til jordens klima, og om vi kan overleve i længden.

Det har holdt hårdt, og vi er tit blevet "nedgjort" især på ING siden.

Men, nu kommer der nye "vinde" ;-)

  • 13
  • 5

Spørgsmålet om overbefolkning figurerer ikke som tabu i mit indlæg, eller som noget man ikke bør forholde sig til.
Når det så er sagt, så rammer det ind i en lang række aldeles ubehagelige spørgsmål. For det handler om, at vi er for mange, og hvem skal så forlade butikken? Det er ikke noget rart spørgsmål.
Nogle bruger mere end andre. Hvad bæredygtighed angår, så er danskernes sko de fjerdestørste, sådan gennemsnitligt når vi ser på de sko, som verdensborgeren går rundt med i al almindelighed. Måske var det dem, med de største sko, der skulle stille dem først!
http://ing.dk/artikel/wwf-danskerne-er-ver...
Dem med de største sko har i mainstreamøkonomisk forstand haft stor kommerciel succes med at sælge budskabet om at deres gigantiske fodaftryk i økonomisk forstands skulle være selve løsningen på de problemer, som overforbruget så har ført til i relation til miljø, biologi, ressourcer, klima, osv.
Det er vel værd at nævne som beviset på, at minimeringen af afstanden mellem faktura og forskning ikke i sig selv kvalificerer budskabet som sandt i videnskabelig forstand.
Når kineserne tager fat om problemet, så er de alt for udemokratiske:
http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1...
Når man nævner, at ebola er løsningen, ja så er det også problemet:
http://ing.dk/artikel/strid-i-gang-skal-vi...
Det er altså ikke nemt.

  • 2
  • 10

Miljøbevægelserne og populistiske politikere (hmm, dobbeltkonfekt?) bærer et stort ansvar for, at verdens reelle problemer ikke løses hurtigere end det sker.

Afrikanerne skal ikke påtvinges ineffektivt økologisk landbrug, men have rig adgang til kunstgødning og GMO'er. Det kan give dem mere mad per areal. Når de fattige blive rigere, får de færre børn - derfor vurderer FN også at befolkningstallet globalt vil flade ud på 11 mia.

Vi skal fjerne kunstige handelsbarrierer og andre hæmskoer for et frit marked for handel mellem fattige og rige lande. "Fair Trade" er et godt eksempel på, hvordan nogle få udvalgte, stærke, lokale bønder får mulighed for at udkonkurrere deres fattigere kolleger, når vesten foretrækker at betale premium priser til de udvalgte, mens vi ikke vil købe alle de andres varer.

Vi skal ikke bruge mindre energi. Vi skal derimod udvikle bedre måder at producere den på. Når et enkelt land kan gennemføre et megaprojekt som at sende mennesker til månen på et enkelt årti, så kan mange lande også knække den nød, der hedder fusionsenergi!

Det er dér, vi skal bruge vores penge, i stedet for på komplet nytteløs vis at spendere milliarder og atter miliarder på ineffektivt at forsøge at begrænse CO2 med sindsyge ordninger, der grænser til skamløs selvpineri. CO2-kvoterne skaber ikke mindre CO2 - de gør det bare muligt for andre lande at forurene lidt mere.

Og lad os så tilpasse os de stærkt begrænsede problemer, global opvarmning vil give. Om 50-100 år vil vandstandene måske være 0,5 m højere end i dag. Det problem har hollænderne løst for mange år siden, og uden at det gjorde særlig ondt.

  • 9
  • 5

Ingeniøren:
Der er ikke noget særligt problem med global opvarmning.
Hvis der alligevel er et lille problem, så kan vi ikke gøre så meget ved det, og dybest set så handler det om, at der er for mange mennesker.
Selv om der på ing.dk er tale om folk med indkomster langt over det globale gennemsnit, som bidrager gennemsnitligt langt mere end andre gennemsnitsverdensborgere til problemet global opvarmning, ja så er det iflg. ing.dk afrikanerne, der er for mange af.
Vi skal bare have noget atomkraft, lave nogle gode batterier osv., så har vi ryggen fri. Det tekniske fix, det er os, vi er ikke problemet!
Atomaffaldet, det gider vi godt nok ikke have. Den smule, som vi har liggende fra Risø, er fortsat et helt uløseligt problem. Men det husker vi også at glemme, sammen med alt det andet, der har det med at forsvinde fra ing.dk's realitet. Det passer ikke ind i begrebsverdenen.
Ingeniørens realitet er ikke den samme som realitetens ingeniør. Hvad der ikke findes her for den fattige forstand, ingeniørens realitet, det findes ikke for ingeniøren. Og hvad der ikke findes for ingeniøren, det er ikke værd at tale om.
Man genkender den syge logik på de nedadvendte tomler.
Giv mig dem.

  • 3
  • 12

Steen Ole, det vill gøre det meget lettere og mere givtigt at debatere, hvis du ville fremkomme med dine synspunkter og argumenter, fremfor blot at ironisere. Det er så fjollet!

  • 12
  • 2

Pointen var, at man kan imødekomme en vandstandsstigning ved at
1) flytte bebyggelser længere ind i landet (det har man 50+ år til, så det kan foregå på en rolig måde og kræver ikke kinesermetoder)
2) bygge dæmninger

  • 6
  • 1

Er vores sygelige trang til at være skyld i et eller andet.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3...
og det er vi sikkert også...

Reduktionen af virkelighedens problemer til troens genstandsfelt falder som led i en strategi, som vi bør kunne genkende hos os selv og andre i.
Personligt har jeg indført min egen tidsregning. Se en parodi her. Søg på "Den Stenske Tidsregning" (via Google, vor tids sande gud), og en tekst vil åbenbare sig: http://www.arbejdsforskning.dk/visartikel....
Søg på "Google, min gud, den skabte skaber", og en anden tekst vil åbenbare sig: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-199...

  • 0
  • 4

De har ikke bare løst det, Holland har udvidet sit landterritorium.

Ja Hollænderne har løst problemet med stigende vandstand, og efter min mening bør vi i Danmark forholde lige så pragmatiske.

1: Her i Danmark er vi begyndt med at lave større kloaker.
2: Dernæst skal vi som hollænderne holde vandstigningen i skak - Det praktiserer i allerede med diger på vestkysten og på Sydlolland.

Helt ærligt - hvad er problemet??

  • 6
  • 2

Nu varer det sikker ikke længe, inden den næste store landsindsamling til bekæmpelse af sultkatastrofer går i gang. Der bliver lavet et TV-program med kendte mennesker, som støtter indsamlingen, Virksomheder donerer store beløb for at komme med på en rulletekst i bunden af skærmen medens millionerne ruller ind - og nej, hvor er det bare godt. Vi giver måske en 100 kr. og føler os rigtig gode.

Hvor længe er det siden vi skulle give en hånd til Afrika?

Det, der irriterer mig utroligt meget ved disse indsamlinger er, at disse problemer med sult ikke er løst for længst. Jeg er sikker på, at hvis man havde satset målrettet på familieplanlægning for de penge, der blev samlet ind dengang for for 25 år siden, så var der ingen sultkatastrofer i dag. Så vidt jeg husker, er der over 50 organisationer, som får del i indsamlingsmidlerne - men jeg mindes ikke at have hørt om en eneste, som har familieplanlægning på programmet.

Måske er problemet disse hjælpeorganisationers motivation for at virkelig at afskaffe sulten en gang for alle?

For rent faktisk ville et fravær af katastrofer jo betyde døden for alle disse hjælpeorganisationer - de er afhængige af at kunne vise billeder af udhungrede spædbørn for at folk vil give bidrag. I øvrigt har jeg svært ved at forstå, hvorfor det er så meget mere forfærdeligt at et lille barn dør af sult end at et voksent menneske dør af sult...

  • 7
  • 1

holdt hårdt, og vi er tit blevet "nedgjort" især på ING

befolkning tilvæksten er kun en redskab.. og en meget svært en at bruge i praktisk.. for skal man virkelig til at bestemme om folk må få børn ? og hvem er det der skal holde tilbage.. eller skulle man løse problemet med at folk som bor i områder hvor der er for få børn skal adoptere i stedet for selv at få deres egen ? og kan man overhoved sige det i áfrika , hvor der er kultur for at det er børne der tager sig af deres forældre og ikke det offentlig som i Danmark. Synes ikke det give meget mening at tale om befolkning tilvæksten ,da jeg ikke mener man skal bestemme om hvem der skal have børn i så stor en Scala. Desuden er det ikke rigtig noget teklologisk probem at løse verdens problemer... det er vijlen som mangler

  • 1
  • 1

Løsningen står faktisk i artiklen "Og de steder, hvor naturen er indhegnet, kan man se den blomstre fint."
Et skifte fra normade til agerbrug er over historien sket næsten overalt på jorden.
Et af de mest effektive landbrug jeg har set er i Kenya hvor en stor familie ernærede sig fortrinligt på et par hektar.
Hvis man kan tildele familier passende jordstykker vil de af egen drift sikre optimal udnyttelse og skifte "buskagtig og tornet vegetation, der ingen værdi har" ud med kultiverede planter.

  • 0
  • 0