Trods faglig kritik: Folketinget ser ud til at favorisere anlæg til bioethanol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods faglig kritik: Folketinget ser ud til at favorisere anlæg til bioethanol

Illustration: Cowi

Regeringens nye erhvervspakke kan være en politisk håndsrækning til Maabjerg Energy Center (MEC), som vil producere andengenerations bioethanol til transportsektoren.

I aftaleteksten skriver regeringen meget kortfattet, at en samlet pulje på 140 millioner over syv år skal fremme produktionen af avancerede biobrændstoffer.

Men selvom millionerne endnu ikke har fået en ejermand i teksten, vurderer en vestjysk folketingspolitiker, at bioethanolanlægget har været i baghovedet på nogle politikere under forhandlingerne af Erhvervspakken.

Politikeren fra det Konservative Folkeparti Orla Østerby, som har været kommunalpolitiker i Vestjylland i 19 år, var en del af forhandlingerne for at få Maabjerg-projektet på benene igen. Han udtaler til Dagbladet Holsterbro, at netop tallet 140 millioner har været en central del af forhandlingerne.

»Det er rigtigt, at beløbet ikke direkte er målrettet et enkelt projekt, og at alle i princippet kan søge dem,« forklarer Orla Østerby og tilføjer:

»Men i de forhandlinger, som jeg har været med i siden august, hvor vi har forsøgt at få Maabjerg-projektet på skinner igen, har beløbet 140 millioner kroner været det, som man arbejder med. Så jeg er ikke i tvivl om, hvilket projekt der har været i tankerne, da man lavede aftalen.«

Pengepulje svarer til forespørgsel om tilskud fra MEC

Hos MEC fortæller administrerende direktør Jørn Zielke, at glæden er stor over den potentielle kapitalindsprøjtning, som Erhvervspakkepuljen giver mulighed for:

»Jeg håber, at vi får så meget som muligt. Men det kræver, at vi laver vores hjemmearbejde - altså finder en investor,« erklærer han over for Ingeniøren.

I flere måneder har konsortiet lobbyet på Christiansborg for at få et tilskud til projektet. Ifølge Jørn Zielke har man mødt »interesse og lydhørhed« i forhold til bioethanolanlægget i Maabjerg. Den administrerende direktør afviser forhåndsaftaler og henviser til, at MEC skal søge om penge fra støttepuljen på lige fod med andre ansøgere.

Men beløbet målrettet 'avancerede biobrændsler' fra Erhvervspakken matcher fuldstændig den bøn om støtte, som MEC fremsagde i sommer. I juni bad konsortiet staten om 140 millioner kroner, hvilket er præcist det samme beløb, som puljen i regeringens nye pakke lægger op til.

»Jeg ved ikke, om det er tilfældigt, men det passer meget godt med det beløb,« siger Jørn Zielke, der tog over som administrerende direktør i august 2017.

Han oplyser, at han ikke har kendskab til andre projekter i Danmark, som har fokus på avancerede biobrændsler og dermed kan søge tilskud fra puljen.

Blandt folketingspolitikere skjuler enkelte ikke deres håb om at se et fuldt udbygget bioethanolanlæg i Vestjylland.

»Nu er det så op til Maabjerg Energy Center at vise, at det er dem, som skal have pengene, og at de også kan sparke projektet hele vejen i mål, som vi alle håber på,« fastslår transportordfører fra de Radikale Andreas Steenberg over for Dagbladet Holstebro.

Regeringspartierne har underskrevet aftalen sammen med de Radikale og Dansk Folkeparti.

Ekspert: Andengenerations bioethanol er en blindgyde

Men det er en dårlig investering, hvis pengene fra Erhvervspakken havner i et anlæg til at producere andengenerations bioethanol. Det mener professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen, der er specialiseret i vedvarende energisystemer og omstillingen dertil:

»Det er ikke langsigtet. Andengenerations bioethanol er et niche-produkt, som ikke vil kunne bidrage i stort omfang til den omstilling, vi står over for. I mine øjne skal man gå efter de teknologier, der bruger mindst mulig biomasse – og det er ikke andengenerations bioethanol.«

Læs også: Kronik: Bioethanol udnytter halmen alt for dårligt

Forklaringen er, at produktionen af andengenerations bioethanol kræver større mængder biomasse end eksempelvis biogas. Og netop forsyningen af biomasse vil globalt blive en udfordring, eftersom flere lande vil gå biomassevejen for at nedbringe forbruget af naturgas, kul og olie.

Brian Vad Mathiesen pointerer, at mange EU-lande skifter deres kulvarmede kraftværker ud med biomasseanlæg. Og det øger efterspørgslen på biomasse i Europa. Hvis flere nationer begynder at kaste penge i andengenerations bioethanol, vil det yderligere forstærke behovet for biomasse.

Ifølge professoren ser det dog ikke ud til, at store stater som Storbritannien, Tyskland eller deres EU-brødre satser på bioethanol. Således har det større eksportpotentiale at investere i andre løsninger, mener han:

»Det er et spørgsmål, om vi skal tage en omvej eller gå direkte mod løsninger, der giver mening på den lange bane. Danmark og EU skal i løbet af 30 år omstille til vedvarende energi. Derfor er bioethanol en blindgyde og en forkert vej at gå.«

Hos MEC er Jørn Zielke fortrøstningsfuld trods skepsis fra AAU-professoren. Den administrerende direktør ved, at mange har forskellige holdninger til bioethanol, men i sidste ende må det være markedet, som afgør, hvad der er behov for.

»Jeg er ikke bekymret for potentialet i bioethanol. Vores lakmusprøve vil være, om vi kan tiltrække en investor, der vil være operatør. Vi går efter en international aktør med erfaring på området. Hvis vi kan få det, ser jeg det som en blåstempling af bioethanolprojektet.«

Hvis forsker Brian Vad Mathiesen fik lov at vælge, hvor pengene skulle investeres, peger han på demonstrationsanlæg til såkaldte electrofuels.

Begrebet dækker over produktion af brændsel gennem anvendelse af elektrolysator med en carbonkilde – for eksempel biomasse. Ved at bruge kulstof og brint kan man omdanne CO2 til methanol, som er et syntetisk, flydende brændstof, der kan supplere benzin som brændsel til personbiler, tung transport samt i fly- og skibsbranchen.

MEC er på nuværende tidspunkt i dialog med en potentiel investor, men Jørn Zielke ønsker ikke at kommentere på eventuelle forhandlinger. Hvis det lykkes konsortiet at få projektet genrejst med en ny investor, kan operatøren og MEC se frem til at få udbetalt EU-støtte på 290 millioner, som blev tildelt til MEC i 2014.

MEC-projektet blev næsten lukket ned

Sidste år så det ud til, at Maabjerg Energy Center måtte skrotte deres drøm om et bioraffinaderi. Det skyldtes manglende lånegarantier fra staten og kommunen.

Læs også: Stort bioraffinaderi i Maabjerg skrottet

I en fællessang konkluderede staten og Energistyrelsen nemlig, at bioraffinaderier, som det i Maabjerg, ikke kan få stats- eller kommunalt garanterede lån og ikke må drives af offentligt ejede forsyningsselskaber. Årsagen er, at produktion af biobrændstof er en kommerciel aktivitet, lød beskeden fra staten til MEC.

Derfor skulle konsortiet bag MEC finde private investorer til at føre projektet videre. Den mulige investor har dog efterspurgt bedre rammevilkår for MEC. Det fik i sommer Maabjerg Energy Center til at bede staten om et årligt tilskud på 20 millioner over syv år – en slags ’fødselshjælp’, som den daværende bestyrelsesformand for MEC, Jørgen Udby, udtrykte det.

Han argumenterede for, at konsortiet kun efterspurgte lignende vilkår, som eksempelvis dem havmøller nyder godt af.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved at konvertere en stadig større og større del af vores olie og kulforbrug til biomasse sikre vi en hurtig og sikker udryddelse af den flora og fauna vi selv lever af.
Biomasse, er træ fra skove, halm fra marker og planter plantet til opgaven, og de fortrænger naturlige skove og levestedet for dyr og insekter.

I Tyskland har intensivt skov- og land-brug udryddet 75 af mængden af insekter på bare 30 år.
I tropiske lande fjerner vi en fodboldtbane stort skovstykke, hvert minut og efterlade ørken eller monokulture, der sprøjtes mod insekter og andre planter.

Hvorfor fortsætter vi ud af disse tangenter, når vi ved bedre?
Hvorfor er dette nødvendigt når vi har alternativer, der ikke forurener og ødelægger?

Bioethanol er ikke en løsning, men et eksempel på kortsynet dumhed, for vi ved bedre!

  • 5
  • 1

Inbicon i Kalundborg kostede skatteydere og elforbrugere omtrent en milliard kroner.
Efter at det ret hurtigt viste sig at være et økonomisk håbløst projekt, blev det markedsført som et forsøgsanlæg.
Der er altså grund til at formode, at man har data der viser:

  1. Hvor meget energi processen kræver i form af biomasse, udefra kommende damp og elektricitet per produceret energienhed.
  2. Hvad et anlæg vil koste at bygge, og hvor lang levetid, man skal regne med.
  3. Hvor store de øvrige driftsomkostninger vil være.
  4. Hvad produkterne vil kunne sælges til.
  5. Kuldioxidbesparelsen, hvis der er nogen, kan også prissættes.

Er det da ubilligt at forlange oplyst, hvilken forrentning man kan forvente af investeringen, eller rettere hvad kommer et ton sparet kuldioxid til at koste?

Intet tænkende menneske kan jo forvente, at produktionen vil blive rentabel.
- Lige så lidt som vindmøller, når de nødvendige back-up foranstaltninger medregnes.

Eller skal vi finde os i, at energipolitikken bliver drevet efter de principper - ligegyldighed for omkostninger - der, -hvilken ufattelig lykke, lagde sovjetsystemet i graven.

  • 2
  • 0

Biogas og bioethanol er eksempler på produkter produceret på et bilogisk grundlag.
Hvis der laves rovdrift på marker og skove, så er det sikkert en dårlig produktion.
Hvis der benyttes affaldsprodukter, så kan det være den mest effektive anvendelse af disse.

På langt sigt er afbrænding / anvendelse af biogas og bioethanol ikke gunstig, da restproduktet er drivhusgassen CO2, men på en kortere bane vil erstatning af naturgas, olie og kul være gunstigt.

Indtil vi kan undvære naturgas og olie, især i transportindustrien, så kan biogas og bioethanol være de mindst dårlige alternativer - forudsat råvarerne ikke ødelægger mark og skov.

Der er ingen gode eksempler på, at planøkonomi og 5-års-planer er effektive - sammenlignet med en darvinistisk konkurrence-udvikling.
Så der skal mange æg i kurven - før der kommer eet Columbus-æg.

  • 0
  • 0

Uden at jeg på nogen måde vil forholde mig til nytten eller u-nytten af bioethanol, er det alligevel lidt trættende at høre på de evindelige spådomme som enhver journalist altid kan få en eller anden professor eller forsker til at fremkomme med for at jorde en nyhed.

I sagen her forekommer det mig, at professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen spår i kaffegrums. Han ved næppe mere om hvad fremtiden bringer af teknologi, end hvad enhver anden spåkone- eller mand kan udsige.

Ved andre lejlighed ivres der efter flere penge til forskning i ting ingen ved hvor ender, ud fra den erfaring, at dette undertiden resulterer i kvantespring fremad. Men her lyder det jo så også mest som om, at professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen bare er utilfreds med at det ikke er hans projekter der overøses med bevillinger.

  • 2
  • 7

Man investerer ikke milliarder i ukendt teknologi.
Man starter laboratorieforsøg.
Derefter bygges et forsøgsanlæg af beskedne dimensioner.
Har man opnået tilfredsstillende resultater i laboratorie- og forsøgsanlæg kan man bygge et produktionsanlæg.
Med Inbicon har DONG fået lov til at bruge omtrent en milliard af skatteydernes penge til et forsøgsanlæg for 2G bioethanol

Jeg håber virkelig, at lobbyisterne fra Holstebro bliver smidt på porten indtil de ofrer 1 eller 2 A4 ark på at besvare spørgsmål om rentabilitet osv.

Og da det utvivlsomt er tanken, at vi skatteydere vil blive bedt om at spytte i bøssen, har vi også krav på at kende nøgletallene.

  • 4
  • 0

Vi behøver ikke at gætte og spå, for de nødvendige teknologier er opfundet og eksistere i industriel skala, vi vælger bare at lade være med at bruge dem.
Syntetisk diesel og benzin, kan fremstilles af havvand og CO2 fra luften, i en process hvor havvandet renses og adskilles i ilt og brint.
CO2 fra luften optages i havvandet og adskilles også i Ilt og kulstof.

Brint og kulstof rekombineres via en katalysator til den kul-brinte kombination der er brug for: Benzin, DME, flybrændstof.
Der kræves "bare" høj varme og elektriskstrøm, ad libitum.

Fordelen er helt rent brændstof uden uønskede stoffer, som fx svovl, og det er CO2 neutralt.

Ingen olieboringer, forurening og spild, og ingen miljø ødelæggelser.

Vi kan godt, og vi ved godt hvad vi skal, vi vælger bare at lade være, fordi regningen for at bruge naturen som skraldespand, ikke bliver betalt ----- endnu!

  • 1
  • 0

Jan

Du glemmer et element i din argumentation. Om du bruger biomassen til ethanol, afbrænding eller lader den ligge, så afgives der samme mængde CO2 til atmosfæren.

Ideen med at bruge biomasse til energi, er at biomassen indgår i en hurtig kulstofcyklus. Derved sker der ikke noget ekstra bidrag af CO2 til atmosfæren.

  • 0
  • 0

Men jeg har aldrig og kommer nok aldrig til at forstå ideen bag biobrændsl eller biobrænsdstof. Medmindre alt under hele processen, inclusiv transport er 100% co2 neutral, så er der da ingen gevinst på co2 målet.

Man prøver at få noget til at fremstå miljøvenligt, men i sidste ende skærer det kun en lille del af co2 udledningen, hvis der overhovedet bliver mindre Co2.

  • 0
  • 0

Harry

Nej du er ikke dum :)

CO2 neutralitet er nok et af de mest misforståede og fejlanbragte begreber indenfor fornybar energi.
Der er ingen fornybare energiprocesser som idag er 100% CO2 neutrale. Alle steder i fremstilling, transport m.m. vil der være et input af fossilt energi. Det gælder både for sol, vind og biomasse. Først den dag hvor vi ikke længere bruger fossile energikilder kan man opnå noget som kommer tæt på 100% CO2 neutralitet.
State of the art bioethanol ligger på 80-90% reduktion i udledningen af CO2. Vind- og solenergi ligger et stykke over 90%.
Det vil sige at bioethanol f.eks skærer 80-90% af CO2 udslippet og vind- og sol 95-97% af udslippet. Det er store skridt i den rigtige retning. Vi skal passe på med ikke at lade det perfekte stå i vejen for det bedre.

  • 3
  • 0

Tjah. Der er langt fra power point to power plant.

Vattenfalls Schwarze Pumpe anlæg er opgivet for længst.
Anlæggets kapacitet svarede ifølge det oplyste til 30 MW termisk. Iflg. Kraftværket Schwarze Pumpe’s hjemmeside havde kraftværket en virkningsgrad for omdannelse af varmeenergi til elektricitet på ca. 40 %, så 30 MW termisk svarer altså til 12 MW elektricitet. Kraftværket Schwarze Pumpe består af to blokke med en ydelse på tilsammen 1600 MW elektricitet. - 133 gange større end forsøgsanlægget.
Det kan beregnes, at Schwarze Pumpe ville have behov for ca. 24.000 ton ilt per døgn. De hidtil største iltproduktionsanlæg har en kapacitet på ca. 6000 ton per døgn. Iltproduktionens elforbrug vil udgøre ca. 12 % af et kul- eller brunkulsfyret kraftværks elproduktion.
Et iltanlæg til fremstilling af 24.000 tons ilt per døgn vil ikke være billigt. Og i øvrigt kunne tyskerne ikke finde ud af at deponere kuldioxiden. Så kunne de bruge deres elendige vindmøller og solceller til at producere brint, som kunne reagere med kuldioxiden til fremstilling af kulbrinter.
Men selv tyskere er nødt til at tage hensyn til omkostninger, så selv om processen har været kendt i 90 år godt og vel er den en død sild.
Saskvan Boundary Dam fungerer for det første ikke tilfredsstillende, og for det andet havde projektet som forudsætning, at der allerede lå en gasledning, der kunne transportere kuldioxiden til et oliefelt, og at oliefolkene var villige til at betale penge for at modtage kuldioxiden og anvende den til at presse mere olie ud af deres reservoir.
I 10 år eller mere har det vrimlet med futile forslag til alternative energiproduktioner. Nu som før er kernekraft, den eneste teknologi, der dur. Desværre er den gennem politisk og bureaukratisk chikane og måske undervisningsvæsenets forfald efter 1968 blevet voldsomt fordyret. Men for 40 år siden kunne man bygge kernekraftværker både hurtigt og til en særdeles fornuftig pris.

  • 1
  • 1