Trods EU-forbud vil Danmark bruge bidræber-pesticid på sukkerroer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods EU-forbud vil Danmark bruge bidræber-pesticid på sukkerroer

Neonikotinoider er et pesticid, som er medvirkende til at slå bier ihjel. Men faren er ikke så stor på sukkerroemarker, argumenterer Aarhus Universitet i sin vurdering, da roerne ikke blomstrer. Miljøstyrelsen har derfor valgt at give dispensation til bejdsning af sukkerroefrø med midlet, selvom et EU-forbud netop er trådt i kraft. Illustration: Wikimedia Commons, Hamed Saber, Tehran, Iran

Miljøstyrelsen har givet sukkerkoncernen Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere dispensation til, at sukkerroemarker kan sås til med frø, der er bejdset med et af de pesticider, som EU har forbudt, fordi det er medvirkende til at slå bier ihjel.

Tidligere i år strammede EU ellers sit forbud mod neonikotinoider (på engelsk forkortet neonics) trods modstand fra bl.a. Danmark. Med stramningen blev det i praksis helt forbudt at benytte neonikotinoider på friland.

Læs også: Danmark blev nedstemt, men kan alligevel fortsætte med pesticider

Tidligere gjaldt forbuddet kun blomstrende afgrøder. Det skærpede forbud trådte i kraft i går, onsdag.

Minister fortalte om nej til rapsfrø, men nu er han tavs

Miljøstyrelsen måtte derfor tilbagekalde sine godkendelser af neonikotinoider til at bejdse bl.a. roefrø. Det fik den danske sukkerbranche til at gå sammen om at søge dispensation til alligevel at så bejdsede frø til foråret.

Miljøstyrelsen havde i tre tidligere år også givet dispensation til at bejdse vinterrapsfrø med neonics. Men en fornyet ansøgning blev afslået tidligere i år, så de rapsfrø, der kom i jorden i efteråret, er ikke blevet overtrukket med den udskældte insektgift.

Læs også: Pesticid på danske rapsmarker tager langsomt livet af bier

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fortalte om afslaget på at bejdse rapsfrø under en af de debatter i folketingssalen, hvor han blev presset af oppositionen.

Læs også: Landmænd skal droppe bejdsning med bidræber-pesticid

Dengang holdt han fast i, at der var tale om »en faglig vurdering« fra Miljøstyrelsen. Samme argument bruger ministerens presseafdeling nu for, at han ikke vil stille op til interview om, at Danmark giver lov til at fortsætte med at bejdse roefrø trods det strammede EU-forbud.

Aarhus Universitet: »Noget nær ingen effekt på bier«

Miljøstyrelsen læner sig i sin dispensation op ad en vurdering fra styrelsens videnskabelige rådgivere hos Aarhus Universitet. Selv om det strammede EU-forbud hviler på en videnskabelig vurdering fra EU's eget agentur for fødevaresikkerhed (Efsa), mener Aarhus Universitet ikke, at neonics i roefrø skader bierne.

»En anvendelse på en ikke blomstrede afgrøde, hvor der på de pågældende marker ikke må sås blomstrende afgrøder som efterafgrøde eller i det kommende år, må betragtes at have noget nær ingen effekt på bier,« skriver universitetet i sit svar til Miljøstyrelsen.

Universitetet opremser, at roerne bliver angrebet af »en kompleks sammensætning af skadedyr«: ferskenbladlus, bedebladlus, runkelroe-biller, bedefluer, trips, minerfluer, jordlopper, gammauglen, og tusindben. Der findes ingen godkendte midler, som kan slå hele striben ihjel.

Hvis de skal holdes nede, så kræver det sprøjtning med en anden type insektgift, pyrethroider. Det vil dog også tage livet af de nyttedyr, som spiser insekterne, forklarer universitetet.

Risiko for, at insekterne bliver resistente over for andre insektgifte

Desuden har den værste af skadevolderne, ferskenbladlus, udviklet resistens mod både pyrethroider og et særligt bladlus-middel, carbamat.

Netop risikoen for resistens sammenkoblet med manglende kemiske alternativer var årsag til, at Miljøstyrelsen gav dispensation til at bejdse vinterraps. Først da risikoen for resistens var væk, og der var fundet andre metoder til at fjerne skadedyrene fra rapsmarkerne, sagde styrelsen nej til dispensation.

Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde

Chefkonsulent Bo Secher fra Nordic Sugar fremhæver, at insektskader kan være et stort problem i marker med sukkerroer.

»Derfor bliver vi nødt til at bruge andre midler, hvis vi ikke kan bejdse,« fremhæver han.

Inden Danmark stemte nej til at stramme EU-forbuddet mod neonikotinoider, udarbejde Miljøministeriet i april et notat, der opremsede de økonomiske konsekvenser af at undlade at bejdse sukkerroefrø med neonikotinoider.

Producenter risikerede tab på 70-150 mio. kr.

I dag bliver de dyrket på 33.000 hektar, hovedsageligt på Møn og Lolland-Falster, men også på Sydsjælland og Fyn. Miljøministeriet skønnede, at udbyttet ville gå ned med 10-23 pct. Lægges omkostningen til at sprøjte markerne med andre midler oven i, så bliver der tale om et samlet tab for sukkerbranchen på mellem 70 og 150 mio. kr. årligt.

Det skøn passer ifølge Bo Secher stadig meget godt. Særligt et virus, som ferskenbladlusen bærer med sig, kan føre til store tab, fremhæver han.

Bo Secher mener, at beskrivelsen af konsekvenserne ved at bejdse sukkerroefrø med neonikotinoider er »upræcist beskrevet« i Efsas rapport. Han er enig i, at landbruget skal undgå at benytte den type pesticider, hvor der er risiko for bier.

»Men roerne blomstrer ikke, de bliver holdt fri for ukrudt, og de er ikke attraktive for bier. Desuden må der ikke plantes blomstrende afgrøder året efter,« fremhæver han.

»Det er tankevækkende, at et land som Danmark, der er foregangsland i forhold til effekter på miljøet, valgte at sige nej til at stramme forbuddet.«

Læs også: Danmark modarbejder forbud mod bidræbende pesticider

På et enkelt punkt er Bo Secher og Nordic Sugar uenig med Aarhus Universitet. Universitetet mener nemlig, at én meget gammelkendt metode er den allerbedste til at undgå, at skadedyr gnaver sig gennem sukkerroerne: sædskifte.

»For de fleste af de jordlevende skadedyr gælder det dog, at sædskifte er den bedste metode til at undgå store problemer,« skriver universitetet.

»Vi har et sundt sædskifte i Danmark på typisk mindst fire år. Desuden kan vi ikke håndtere indflyvende skadedyr som bladlus med sædskifte,« argumenterer Bo Sacher modsat.

Naturfredningsforening: Forbudt betyder forbudt

Hos Danmarks Naturfredningsforening, der har ført kampagne for at få neonikotinoider væk fra de danske marker, bider seniorrådgiver Rikke Lundsgaard også mærke i konklusionen om sædskifte.

»Det kan ikke være rigtigt, at Danmark giver dispensation til forbudte stoffer, bare fordi der ikke findes et gangbart kemisk alternativ, særligt ikke når god praksis i landbruget er effektivt,« siger hun.

»Hvis noget er forbudt, så er det forbudt, og så er det helt til hest, hvis vi bare rutinemæssigt giver dispensation til at bruge det alligevel,« tilføjer hun.

Læs også: Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?

Rikke Lundsgaard fremhæver, at neonikotinoider findes både i ukrudt på marken og i planter, der vokser ved siden af marken.

Samme argument mod neonikotinoider i roemarker kommer fra Danmarks Biavlerforening.

»Jeg sidder med en britisk undersøgelse, som viser, at neonikotinoider i lige så høj grad findes i de vilde afgrøder langs marken,« siger sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen.

»Roer er ikke en trækplante for bier, men det betyder ikke, at bierne ikke kan flyve ud på en roemark,« tilføjer han.

Biavlere efterlyser ordentlig undersøgelse

De danske biavlere er både overraskede og skuffede over Miljøstyrelsens dispensation.

»Det er fint nok med en vurdering fra Aarhus Universitet, men mig bekendt er der ikke foretaget reelle undersøgelse herhjemme af, om den danske brug er sikker for bier,« siger Rune Havgaard Sørensen.

»Hvad hjælper det, at Efsa kommer med en faglig vurdering, når man alligevel vælger ikke at følge den?«

Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider

Og, tilføjer sekretariatslederen, hvad hjælper det, at EU kommer med et forbud, når landene alligevel ikke følger det?

Danmark er langtfra alene om at give dispensation. Foreløbig kan Ingeniøren sammen med Nordic Sugar og Greenpeace tælle sig frem til otte andre lande, som har udstedt tilsvarende dispensationer, herunder Belgien, Finland og en håndfuld østeuropæiske lande.

Læs også: Toprådgiver siger god for at bruge bidræber-pesticid trods forbud

»Det er oprørende, at så mange lande blæser på EU-tiltag til at beskytte bier og andre bestøvere. Der er en grund til, at forbuddene blev vedtaget,« skriver Franziska Achterberg, som leder arbejdet med pesticider på Greenpeaces europæiske kontor i en mail.

Hun påpeger, at store lande som Tyskland og Frankrig afviser at dispensere fra forbuddet mod neonics.

Venstrefløjen kritiserer dispensation

På Christiansborg har den yderste venstrefløj uden held forsøgt at få vedtaget et dansk forbud mod neonikotinoider, men også Socialdemokratiet er »modstander af regeringens lemfældige brug af dispensationer«, som miljøordfører Christian Rabjerg Madsen udtrykker det.

»Det er dybt skadeligt for naturen og går ud over bierne, som er en afgørende bestøver,« siger han.

En række mindre afgrøder blev også bejdset med neonikotinoider, inden forbuddet trådte i kraft. Miljøstyrelsen har dog kun modtaget en enkelt anden ansøgning om dispensation til fortsat at bejdse frø, og den gælder brug på golfbaner. Ansøgningen er endnu ikke færdigbehandlet.

Miljøstyrelsens dispensation til bejdsning med neonikoninoider:

Aarhus Universitets vurdering:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke det er på tide vi tager kampen mod sukker giganterne. Vi kæmpede mod dem da vi forsøgte at få fjernet det narkotika lignende sukker fra vores mad. De vandt ved hjælp af korrupte politikere og sukker fabrikanternes løgne. Vi tabte og befolkningen lider under overvægt og følge sygdomme fra sukker forbrug. Det koster ikke bare staten mange flere penge end det ville koste at forbyde uvedkommende sukker men mange lidelser.
Nu må det være nok.

  • 6
  • 16

Hvad har det med et middel, der beskytter kimplanter mod gnavende og sugende insekter, at gøre?

Det er ikke et for eller imod sukkerproduktion. Ej heller om honning.
Der er ingen tvang i forbindelse med julebagværk.

  • 13
  • 4

Som altid er Bredsdorff på pletten når der er noget negativt om landbrug på beddingen. Diverse meninger fra ikke-sagkyndige udi landbrugsforhpld bliver citeret. F.eks.:
"»Roer er ikke en trækplante for bier, men det betyder ikke, at bierne ikke kan flyve ud på en roemark,« tilføjer han.
Hvis en bi forvilder sig ud i et areal, hvor der igen blomster er, så dør bien ret hurtigt, de sulter ihjel.
Ved bejdsning er der desuden ingen neonocotionider udenpå bladet, bier skal faktisk tygge sig gennem bladene for at få stoffer i kroppen.
AUC har da også givet grønt lys for metoden i følge det vedlagte materiale.
Hvis det skønnes at disse ubehagelige midler er nødvendige for at undgå angreb af skadevoldere, skal de naturligvis anvendes, når der som her er skønnet, at de ikke giver anledning til skadelige effekter.
At DN har en anden opfattelse er ganske uvedkommende, de har desværre ikke den nødvendige ekspertise på landbrugsområdet til at komme med noget fagligt og sagligt om det aktuelle enme.

  • 14
  • 19

Ved Magnus mon, hvad det betyder at bejdse ?? Jeg tror det ikke.
Roefrøet optager midlet fra frøets overflade og derefter findes midlet KUN inde i planten.
Det bevirker så en effekt ovefor gnavende ( fx jordlopper) og stikkende skadedyr (fx bladlus), der således kommer i kontakt med skadedyrsmidlet.
Alternativ til kontrol af de pågældende skadedyr er 2 - til 3 behandlinger med pyrethroider - kontaktmidler , - nøjagtig som det i dette efterår har været tilfældet med kontrol af rapsjordlopper i vinterraps, - som ikke var bejdset.
Udsagn fra DN og Biavlerformanden om, at neonics kan findes i markkanter er helt "ude i skoven".
Det er simpelt hen en umulighed og kun spin !
At bierne skulle kunne tage skade af at flyve hen over en roermark er ligeledes spin. Midlet findes indeni roeplanten og fordamper ikke derfra, så kontakt til en bi er ikke mulig.
Så enten meget mangelfuld viden om de faktiske forhold eller bevidst spin !

  • 9
  • 16

Udsagn fra DN og Biavlerformanden om, at neonics kan findes i markkanter er helt "ude i skoven".
Det er simpelt hen en umulighed og kun spin !

Ikke jvf. en tidligere artikel i Ingeniøren, hvoraf det fremgår at:

"Per Kryger påpeger desuden, at et af problemerne ved neonikotinoiderne er deres persistens.

»De har en ret lang holdbarhed i jorden, som rækker ud over den dyrkningssæson, hvor de bliver brugt, og ind i næste dyrkningssæson. Vi finder ikke kun neonikotinoiderne i de frø, som er bejdset, men også i vilde planter og i ukrudt langs marken,« fremhæver han." se https://ing.dk/artikel/pesticid-paa-danske...

  • 18
  • 2

Ikke jvf. en tidligere artikel i Ingeniøren, hvoraf det fremgår at:


Så er det lige hele artiklen skal læses, mens der huskes at bruge hovedet.

I sukkerroesædskifter dyrkes helst ikke raps.

Spredning ud over marken med såmaskine?
Der benyttes en-kornsåning og der bejdses i DK med et klæbende middel.
I raps har der været benyttet samme bejdse, og der har ikke været problem med bierne i DK. I Frankrig har der været problem med støvende såning af raps med luftsåmaskine.

Så der er ikke et problem i Danmark.

  • 3
  • 2

Klimabelastning
"Miljøministeriet skønnede, at udbyttet ville gå ned med 10-23 pct."
Det må jo betyde 11 - 30% højere klimabelastning for at producere den samme mængde sukker.

  • 3
  • 2

Du får ikke lige en håndsoprækning herfra - sukkerroer giver imho meget lidt mening. Hvis ikke de var subsidieret (og import af rørsukker toldbelagt), ville det slet ikke hænge sammen.

Oven i det hænger det slet ikke sammen med, at vi pinedød er nødt til at skære ned på vores indtag af raffineret sukker, hvis vi skal overleve som art.

I 90'erne grinede vi vores røv i laser over østblokkens planøkonomi. Hele EU's landbrug er ved at drukne i samme ævl nu.

  • 8
  • 2

Nej, du skal forstå det sådan at de bekymrende optællinger er lavet så langt fra landbrugsjord, at biologerne ikke mener problemet relaterer til landbrug.

Jeg er overbevist om at faldet er mindst det samme på landbrugsjord.

  • 2
  • 0

Til vurderingen af konsekvenserne ved at bejdse med imidacloprid, bør man inddrage de canadiske erfaringer.

Her er en statistic vedr. bidød og pesticider:

Statistic Canada Update on Canadian Bee Incident Reports 2012-2016, table 5

Dødeligheden af bier i Canada på grund af bejdsning af såsæd med neonikotinoider og sprøjtning med andre pesticider ligger på henholdsvis ca. 1% og 0.15 % af samtlige bistader for perioden 2012-2016.

Ud over de viste dødeligheder, kan det påvirke bierne orienteringsevne.

Man skal selvfølgelig undersøge de canadiske forhold mht. anvendelse af neonics, men for mig ser det ud til, at der vil være en forøget dødelighed blandt bier.

Århus Universitet/Miljøstyrelsen burde undersøge dette.

  • 3
  • 2

Efter at EU-kommissionen nedlagde forbud mod brug af neonics til bl.a. bejdsning, blev der igangsat en undersøgelse i UK i perioden 2014 til 2015. Man har målt koncentrationen af neonics i honning og pollen både før og efter forbuddet. Man har udtaget 130 prøver. Før forbuddet fandt man neonics i 50% af prøverne. Efter forbuddet fandt man neonics i 20% af prøverne.

Her er en del af artiklens konklusion:

Neonicotinoid koncentrationerne faldt fra maj til september i året efter forbuddet. Imidlertid var flertallet af post-moratorium neonicotinoidrester fra honning høstet tidligt på året, sammenfaldende med rapsblomstring. Neonicotinoid koncentrationer var korreleret med arealet af raps, der omringede bistaderne. Disse resultater tyder på masseblomstrende afgrøder kan indeholde neonicotinoidrester, hvor de er blevet dyrket på jord, der er forurenet med tidligere behandlede afgrøder.

Med andre ord neonics spredes til de omgiven arealer.

Analysen arbejdede med Lod på 0.38 ng/g og LoQ på 0.53 ng/g. Ingen af de fundne værdier udgøre en risiko for mennesker, men at de fundne koncentrationer påvirker bierne overvintringsevner. Den maksimale koncentration man har fundet, er på ca. 2 ng/g

Århus Universitet skriver ”Noget nære ingen effekt på bier”. Denne vurdering fremgår ikke af denne artikel.

Denne artikel kan læse her

Neonicotinoid residues in UK honey despite European Union moratorium

Jeg gad vide om Århus Universitet har haft kendskab til denne artikel.

I denne artikel oplyses bl.a., at der ved bejdsning optages mellem 2% og 20% af virkstofferne i udsæden og at man på markerne, der behandles med neonics, finder en koncentration på 13.6 micro gram pr kg.

  • 3
  • 1

Fakta er, at bestanden af bier er for kraftigt nedadgående - noget der i sidste ende kan være en alvorlig trussel også for landbruget.


@Flemming,
altid god for en fejlagtig bemærkning.
Fortæl hvad for trusler manglende bier udgør for landbruget?
Mener du, det er en alvorlig trussel for kornavlen eller majsen?
Det er vindbestøvere.
Uanset hvad den sædvanlige skare af ikke-landbrugskyndige måtte skrive om negative ting om landbruget i debatsiderne, så sprøjter man ikke afgrøder med neonitinoider, og landbruget har ikke gennem 50 års anvendelse af kemisk planteværn endnu ikke formåt at udrydde en eneste insektart!
Derimod har landbruget kunnet høst merudbytter med kemiske milder på global plan med over 30%.
Kunne vi så ikke formå de flittige debattører Flemming, Bresler og Flemløse sammen med hr. Bredsdorff til at pege på løsninger, der uden kemi kan avle det samme?
Gerne med oplysning om hvor mange ekstra landbrugsarealer på global plan, der skal til?
Der er vel kun natur- og skovarealer, der kan komme på tale.
Kom nu i gange med noget kontruktivt, i stedet for at angribe et lovligt erhverv.
DN kan jo prøve at sælge naturbilleder til Kina og Japan, for I vil vel gerne være pænt påklædt?

  • 2
  • 5

Kom med en enkelt forbrugerundersøgelse hvor flertallet ønsker mindre dyrevelfærd og flere giftrester i fødevarerne, og få i stedet 10 forbrugerundersøgelser der klart viser ønsker om mere dyrevelfærd og mindre gift.


@E. Bresler,
du forlanger dokumentation, men undladerselv at dokumentere noget som helst - eller svare på spørgsmål.

Her er et par spørgsmål, som du ikke vil svare på:
1. Hvilke lande producerer fødevarer med mindre sprøjterester en de danske fødevarer?
2. Hvad er mest dødbringende, vand fra vandhanen eller flaske vand købt i en butik?

  • 1
  • 4

Man skal selvfølgelig undersøge de canadiske forhold mht. anvendelse af neonics, men for mig ser det ud til, at der vil være en forøget dødelighed blandt bier.


@Flemløse,
dit nye korstog mod det forhadte landbrug drejer sig nu om sprøjtning.
Til din oplysning skal jeg da gøre opmærksom på, at hvad man gør i Canada kommer ikke dansk landbrug ved.
Og man sprøjter ikke raps med neonicotinoider i Danmark som flere fejlagtigt nævner.
Men pyt, at lyve om landbruget gør sikkert ikke noget, bare det tjener et godt formål.

  • 2
  • 4

Her er et link til et foredrag om biernes forsvinden:Why Are Bees Disappearing?


Flemløse,
hvad skal vi da men et foredrag fra steder, hvor vi intet har at gøre?
Det lader til at være en del uvidenhed om bier, der har stor betydning indenfor have- og frugtavlen, men du og den sædvanlige skare af modstandere af dansk landbrug kunne måske fortælle, hvad landbruget egentlig skal bruge bier til?
I mange indlæg står der, at landbruget faktisk dør ud, hvis der ikke er bier tilstede.
Fortæl, fortæl.

  • 2
  • 4

du forlanger dokumentation, men undladerselv at dokumentere noget som helst - eller svare på spørgsmål.

Bortset fra det er et impertinent postulat og en stråmand så er det sådan at sidst undertegnede venligt bad hr Hansen om dokumentation var svaret; prøv at Google.

Her er et par spørgsmål, som du ikke vil svare på:

Endnu en stråmand.

  1. Hvilke lande producerer fødevarer med mindre sprøjterester en de danske fødevarer?

Alle de lande der har forudset de problemer vi nu står i til halsen i en sådan grad at eksportmarkederne svinder ind, og alle der spiser konventionelle fødevare har Glyphosat i kroppen. Det skal Kronprinsen undlade at fortælle næste gang han bliver sendt til Kina for at opretholde myten om en stor eksport af røde pølser.

  1. Hvad er mest dødbringende, vand fra vandhanen eller flaske vand købt i en butik?

Det findes der ingen entydigt svar på, det kommer an på hvilken vandhane og hvilken flaske vand.
Hvad flertallet derimod kan svare entydigt på er at det ikke er risikoen værd når der anvendes stadig mere kemi for at presse et marginalt større udbytte ud af jorden, når det samtidig øger risiko for at endnu flere mennesker samt deres jord og deres drikkevand forurenes.

Landets ledelse burde sørge for at landbrugets bistand målrettedes mod at sikre, varedeklarerede, sunde og giftfri fødevare og miljø.
En glidebane hvor uønskede kemiske rester tillades i stadig større mængder, og i stadig flere produkter, gavner hverken eksport, borgernes helbred eller konventionelt landbrugs eksportmuligheder.

  • 3
  • 1

Det findes der ingen entydigt svar på, det kommer an på hvilken vandhane og hvilken flaske vand


@Erik bresler,
først tak for svarene, uanset at de bare viser dit ukendskab til emnet, men jeg anerkender du forsøger, hvilket ligger langt over Flemmings formåen.
Du snakker om stråmænd, jeg aner ikke, hvad du mener, det må være noget med halm du tænker på?

Ad 1. Svaret er let, det er såmænd Danmark, der leverer de mets rene fødevarer.
Det er dokumenteres af GEUS, se deres rapporter over prøver fra både udlandet og Danmark.
Du kan desuden få det dokumenteret hos professor i miljø på KU, Nina Cedergren, men du vil åbenbart hellere læse hvad medierne mener?
Du skal drikke ca. 20 tons drikkevand for at få en giftmængde fra landbruget, der kan give en målelig effekt på din krop.
Men pas lidt på, dødelig dosis af 100% rent drikkevand er ca. 6 liter/dag.
Ja der er sandelig grund til bekymring, hvad skal man så skyllede tabletterne ned med?
Ad 2. Svaret er ret enkelt, det reneste drikkevand kommer såmænd fra vore vandhaner, bortset fra de første dråber, der har opløst lidt tungmeltaller fra vandhanen.
Vand fra flasker indeholder flere "gifte" end vand fra vandhanen, det blev forresten dokumenteret i en TV-udsendelse, der fik det analyseret.

ad 3. Dine gentagne påstande om manglende dokumentation fra min side e rforkert, jeg har svaret på ethvert relevant spørgsmål, du har stillet. Måske synes du ikke det bekræfter dine forudfattede meninger, men svar har du fået.
Da jeg ikke rigtig ved, hvad du hentyder til, vil jeg opfordre dig til at skrive det igen, så skal jeg gerne svare.

  • 2
  • 2

Kunne vi så ikke formå de flittige debattører Flemming, Bresler og Flemløse sammen med hr. Bredsdorff til at pege på løsninger, der uden kemi kan avle det samme?

Pointen som den gode hr Hansen ganske har overset er at det ikke er et hul i jorden der aftager dansk konventionelt landbrugs samlede produktion.
Det er mennesker, almindelige forbrugere som ændre spisevaner uden at spørge om lov .

Forbrugerne har ikke kunne råbe det konventionelle landbrug op over Co2 belastning, miljøforringelser, ringe forståelse for dyreetik, overmedicinering og dertil er der kommet nye kostråd der overbevisende entydigt favorisere plantemad.

Det har ført til nedgang i efterspørgsel på konventionelle animalske fødevare og følgeligt bliver der løbende meget store arealer ledige som førhen var udlagt til foderproduktion. P.t. er 80% landbrugsjord reserveret dyr og 20% til mennesker.

I en nær fremtid kan de tal været vendt på hovedet med 80% til mennesker og 20% til dyr.
Læs Landbrugsavisen, link nederst, og husk det er en global trend.

Tiderne skifter og enhver må afgøre med sig selv om de vil følge med eller blive ladt tilbage, men der er helt sikkert mange penge at tjene på sund bæredygtig mad.

I mellemtiden kan vi more os over at det engang var god fornuft i at bruge bly til vandrør og som tilsætning til vin for at bedre smagen. Vi bliver hele tiden klogere.

https://landbrugsavisen.dk/vegetarisk-fore...

  • 3
  • 1

@Erik Bresler
Læser de nogensinde de links de selv lægger frem?

Er det Landbrugsavisen der viderbringer Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl der henviser til, at 56 pct. af danskerne ifølge en Coop Analyse ønsker at spise mindre kød, og at der er knap en halv million danskere, som lever overvejende vegetarisk, og som en kommentator her i tråden på forunderlig vis har regnet ud til 1%!

Så er svaret Ja jeg har læst det!
Det er et vink med en vognstang til de gamle dinosaurer højt oppe i elfenbenstårnet på Axeltorv. De skal lægge deres gnaveben til side og i stedet loyalt tjene produktionen af sunde bæredygtige fødevare.

I Storbritannien har vegetarforeningen syvdoblet deres medlemstal på fire år. Eventuelt ikke sprogkyndige er velkommen til at bede om et par link, men vegetarer har sikkert større kendskab til området end undertegnede.

  • 1
  • 1

Så er svaret Ja jeg har læst det!


Også at der er ca. 1% der er medlem ...
Hvad man så lægger i en Coop analyse skal jeg ikke blande mig i. Væsentligt er dog, at der er mange der vælger ikke bliver fuldstændig vegetarer og en temmelig stor del vælger det fra.

Så hvorfor er det så svært at tollerere et flertal med alsiddig kost. Det må være et problem siden en foreningen vegeterer i at pege fingre af husdyrproducenter og slagtere. Hvad bliver det næste offer for foreningen? Fiskeriet? Dambrug? Insektfarme?
Hvordan med Palæo?

  • 1
  • 2

Også at der er ca. 1% der er medlem ...

Medlem af hvad?
Er det de 56 pct. der ønsker at spise mindre kød der udgør 1%?
Er det den halve million danskere der lever overvejende vegetarisk der udgør 1%?

Så hvorfor er det så svært at tollerere et flertal med alsiddig kost.

Hvorfor er det så svært at lade være med at tillægge andre holdninger og meninger som de på intet tidspunkt har givet udtryk for?

Hvad bliver det næste offer for foreningen?

Det er et underlødig, manipulerende og formålsløst spørgsmål,
det vil og kan undertegnededer ikke svare på.

  • 2
  • 2

Ingen negative effekter af neonikotinoidbejset raps på bikolonier. https://geneticliteracyproject.org/2019/02...


Ifølge hjemmesiden geneticliteracyproject.org. er der er ingen negative effekter ved konventionelt landbrug og genetisk modifikation.
Navnet selv er en slet skjult anklage mod dig der er modstander. Du er pr definition analfabet.

geneticliteracyproject.org rammer også langt under lavmålet for journalistisk og videnskabelig hæderlighed når det hævdes at modstand mod genetisk modifikation skader fødevaresikkerheden hvilket er underforstået at du kommer til at sulte hvis du ikke skifter mening. Det er som Godfather sagde: et tilbud du ikke kan afslå.

Realiteten er at modstand skader GMO industrien og geneticliteracyproject.org forsøger at rekruttere ubetænksomme mennesker til at forsvare tvivlsomme og ansvarsfri virksomheders tvivlsomme og ansvarsfri kapital investeret i tvivlsom og ansvarsfri produktion. Længere er den ikke.

  • 1
  • 2