Trods EU-forbud vil Danmark bruge bidræber-pesticid på sukkerroer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Trods EU-forbud vil Danmark bruge bidræber-pesticid på sukkerroer

Neonikotinoider er et pesticid, som er medvirkende til at slå bier ihjel. Men faren er ikke så stor på sukkerroemarker, argumenterer Aarhus Universitet i sin vurdering, da roerne ikke blomstrer. Miljøstyrelsen har derfor valgt at give dispensation til bejdsning af sukkerroefrø med midlet, selvom et EU-forbud netop er trådt i kraft. Illustration: Wikimedia Commons, Hamed Saber, Tehran, Iran

Miljøstyrelsen har givet sukkerkoncernen Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere dispensation til, at sukkerroemarker kan sås til med frø, der er bejdset med et af de pesticider, som EU har forbudt, fordi det er medvirkende til at slå bier ihjel.

Tidligere i år strammede EU ellers sit forbud mod neonikotinoider (på engelsk forkortet neonics) trods modstand fra bl.a. Danmark. Med stramningen blev det i praksis helt forbudt at benytte neonikotinoider på friland.

Læs også: Danmark blev nedstemt, men kan alligevel fortsætte med pesticider

Tidligere gjaldt forbuddet kun blomstrende afgrøder. Det skærpede forbud trådte i kraft i går, onsdag.

Minister fortalte om nej til rapsfrø, men nu er han tavs

Miljøstyrelsen måtte derfor tilbagekalde sine godkendelser af neonikotinoider til at bejdse bl.a. roefrø. Det fik den danske sukkerbranche til at gå sammen om at søge dispensation til alligevel at så bejdsede frø til foråret.

Miljøstyrelsen havde i tre tidligere år også givet dispensation til at bejdse vinterrapsfrø med neonics. Men en fornyet ansøgning blev afslået tidligere i år, så de rapsfrø, der kom i jorden i efteråret, er ikke blevet overtrukket med den udskældte insektgift.

Læs også: Pesticid på danske rapsmarker tager langsomt livet af bier

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fortalte om afslaget på at bejdse rapsfrø under en af de debatter i folketingssalen, hvor han blev presset af oppositionen.

Læs også: Landmænd skal droppe bejdsning med bidræber-pesticid

Dengang holdt han fast i, at der var tale om »en faglig vurdering« fra Miljøstyrelsen. Samme argument bruger ministerens presseafdeling nu for, at han ikke vil stille op til interview om, at Danmark giver lov til at fortsætte med at bejdse roefrø trods det strammede EU-forbud.

Aarhus Universitet: »Noget nær ingen effekt på bier«

Miljøstyrelsen læner sig i sin dispensation op ad en vurdering fra styrelsens videnskabelige rådgivere hos Aarhus Universitet. Selv om det strammede EU-forbud hviler på en videnskabelig vurdering fra EU's eget agentur for fødevaresikkerhed (Efsa), mener Aarhus Universitet ikke, at neonics i roefrø skader bierne.

»En anvendelse på en ikke blomstrede afgrøde, hvor der på de pågældende marker ikke må sås blomstrende afgrøder som efterafgrøde eller i det kommende år, må betragtes at have noget nær ingen effekt på bier,« skriver universitetet i sit svar til Miljøstyrelsen.

Universitetet opremser, at roerne bliver angrebet af »en kompleks sammensætning af skadedyr«: ferskenbladlus, bedebladlus, runkelroe-biller, bedefluer, trips, minerfluer, jordlopper, gammauglen, og tusindben. Der findes ingen godkendte midler, som kan slå hele striben ihjel.

Hvis de skal holdes nede, så kræver det sprøjtning med en anden type insektgift, pyrethroider. Det vil dog også tage livet af de nyttedyr, som spiser insekterne, forklarer universitetet.

Risiko for, at insekterne bliver resistente over for andre insektgifte

Desuden har den værste af skadevolderne, ferskenbladlus, udviklet resistens mod både pyrethroider og et særligt bladlus-middel, carbamat.

Netop risikoen for resistens sammenkoblet med manglende kemiske alternativer var årsag til, at Miljøstyrelsen gav dispensation til at bejdse vinterraps. Først da risikoen for resistens var væk, og der var fundet andre metoder til at fjerne skadedyrene fra rapsmarkerne, sagde styrelsen nej til dispensation.

Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde

Chefkonsulent Bo Secher fra Nordic Sugar fremhæver, at insektskader kan være et stort problem i marker med sukkerroer.

»Derfor bliver vi nødt til at bruge andre midler, hvis vi ikke kan bejdse,« fremhæver han.

Inden Danmark stemte nej til at stramme EU-forbuddet mod neonikotinoider, udarbejde Miljøministeriet i april et notat, der opremsede de økonomiske konsekvenser af at undlade at bejdse sukkerroefrø med neonikotinoider.

Producenter risikerede tab på 70-150 mio. kr.

I dag bliver de dyrket på 33.000 hektar, hovedsageligt på Møn og Lolland-Falster, men også på Sydsjælland og Fyn. Miljøministeriet skønnede, at udbyttet ville gå ned med 10-23 pct. Lægges omkostningen til at sprøjte markerne med andre midler oven i, så bliver der tale om et samlet tab for sukkerbranchen på mellem 70 og 150 mio. kr. årligt.

Det skøn passer ifølge Bo Secher stadig meget godt. Særligt et virus, som ferskenbladlusen bærer med sig, kan føre til store tab, fremhæver han.

Bo Secher mener, at beskrivelsen af konsekvenserne ved at bejdse sukkerroefrø med neonikotinoider er »upræcist beskrevet« i Efsas rapport. Han er enig i, at landbruget skal undgå at benytte den type pesticider, hvor der er risiko for bier.

»Men roerne blomstrer ikke, de bliver holdt fri for ukrudt, og de er ikke attraktive for bier. Desuden må der ikke plantes blomstrende afgrøder året efter,« fremhæver han.

»Det er tankevækkende, at et land som Danmark, der er foregangsland i forhold til effekter på miljøet, valgte at sige nej til at stramme forbuddet.«

Læs også: Danmark modarbejder forbud mod bidræbende pesticider

På et enkelt punkt er Bo Secher og Nordic Sugar uenig med Aarhus Universitet. Universitetet mener nemlig, at én meget gammelkendt metode er den allerbedste til at undgå, at skadedyr gnaver sig gennem sukkerroerne: sædskifte.

»For de fleste af de jordlevende skadedyr gælder det dog, at sædskifte er den bedste metode til at undgå store problemer,« skriver universitetet.

»Vi har et sundt sædskifte i Danmark på typisk mindst fire år. Desuden kan vi ikke håndtere indflyvende skadedyr som bladlus med sædskifte,« argumenterer Bo Sacher modsat.

Naturfredningsforening: Forbudt betyder forbudt

Hos Danmarks Naturfredningsforening, der har ført kampagne for at få neonikotinoider væk fra de danske marker, bider seniorrådgiver Rikke Lundsgaard også mærke i konklusionen om sædskifte.

»Det kan ikke være rigtigt, at Danmark giver dispensation til forbudte stoffer, bare fordi der ikke findes et gangbart kemisk alternativ, særligt ikke når god praksis i landbruget er effektivt,« siger hun.

»Hvis noget er forbudt, så er det forbudt, og så er det helt til hest, hvis vi bare rutinemæssigt giver dispensation til at bruge det alligevel,« tilføjer hun.

Læs også: Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?

Rikke Lundsgaard fremhæver, at neonikotinoider findes både i ukrudt på marken og i planter, der vokser ved siden af marken.

Samme argument mod neonikotinoider i roemarker kommer fra Danmarks Biavlerforening.

»Jeg sidder med en britisk undersøgelse, som viser, at neonikotinoider i lige så høj grad findes i de vilde afgrøder langs marken,« siger sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen.

»Roer er ikke en trækplante for bier, men det betyder ikke, at bierne ikke kan flyve ud på en roemark,« tilføjer han.

Biavlere efterlyser ordentlig undersøgelse

De danske biavlere er både overraskede og skuffede over Miljøstyrelsens dispensation.

»Det er fint nok med en vurdering fra Aarhus Universitet, men mig bekendt er der ikke foretaget reelle undersøgelse herhjemme af, om den danske brug er sikker for bier,« siger Rune Havgaard Sørensen.

»Hvad hjælper det, at Efsa kommer med en faglig vurdering, når man alligevel vælger ikke at følge den?«

Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider

Og, tilføjer sekretariatslederen, hvad hjælper det, at EU kommer med et forbud, når landene alligevel ikke følger det?

Danmark er langtfra alene om at give dispensation. Foreløbig kan Ingeniøren sammen med Nordic Sugar og Greenpeace tælle sig frem til otte andre lande, som har udstedt tilsvarende dispensationer, herunder Belgien, Finland og en håndfuld østeuropæiske lande.

Læs også: Toprådgiver siger god for at bruge bidræber-pesticid trods forbud

»Det er oprørende, at så mange lande blæser på EU-tiltag til at beskytte bier og andre bestøvere. Der er en grund til, at forbuddene blev vedtaget,« skriver Franziska Achterberg, som leder arbejdet med pesticider på Greenpeaces europæiske kontor i en mail.

Hun påpeger, at store lande som Tyskland og Frankrig afviser at dispensere fra forbuddet mod neonics.

Venstrefløjen kritiserer dispensation

På Christiansborg har den yderste venstrefløj uden held forsøgt at få vedtaget et dansk forbud mod neonikotinoider, men også Socialdemokratiet er »modstander af regeringens lemfældige brug af dispensationer«, som miljøordfører Christian Rabjerg Madsen udtrykker det.

»Det er dybt skadeligt for naturen og går ud over bierne, som er en afgørende bestøver,« siger han.

En række mindre afgrøder blev også bejdset med neonikotinoider, inden forbuddet trådte i kraft. Miljøstyrelsen har dog kun modtaget en enkelt anden ansøgning om dispensation til fortsat at bejdse frø, og den gælder brug på golfbaner. Ansøgningen er endnu ikke færdigbehandlet.

Miljøstyrelsens dispensation til bejdsning med neonikoninoider:

Aarhus Universitets vurdering:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke det er på tide vi tager kampen mod sukker giganterne. Vi kæmpede mod dem da vi forsøgte at få fjernet det narkotika lignende sukker fra vores mad. De vandt ved hjælp af korrupte politikere og sukker fabrikanternes løgne. Vi tabte og befolkningen lider under overvægt og følge sygdomme fra sukker forbrug. Det koster ikke bare staten mange flere penge end det ville koste at forbyde uvedkommende sukker men mange lidelser.
Nu må det være nok.

  • 6
  • 15

Hvad har det med et middel, der beskytter kimplanter mod gnavende og sugende insekter, at gøre?

Det er ikke et for eller imod sukkerproduktion. Ej heller om honning.
Der er ingen tvang i forbindelse med julebagværk.

  • 12
  • 4

Som altid er Bredsdorff på pletten når der er noget negativt om landbrug på beddingen. Diverse meninger fra ikke-sagkyndige udi landbrugsforhpld bliver citeret. F.eks.:
"»Roer er ikke en trækplante for bier, men det betyder ikke, at bierne ikke kan flyve ud på en roemark,« tilføjer han.
Hvis en bi forvilder sig ud i et areal, hvor der igen blomster er, så dør bien ret hurtigt, de sulter ihjel.
Ved bejdsning er der desuden ingen neonocotionider udenpå bladet, bier skal faktisk tygge sig gennem bladene for at få stoffer i kroppen.
AUC har da også givet grønt lys for metoden i følge det vedlagte materiale.
Hvis det skønnes at disse ubehagelige midler er nødvendige for at undgå angreb af skadevoldere, skal de naturligvis anvendes, når der som her er skønnet, at de ikke giver anledning til skadelige effekter.
At DN har en anden opfattelse er ganske uvedkommende, de har desværre ikke den nødvendige ekspertise på landbrugsområdet til at komme med noget fagligt og sagligt om det aktuelle enme.

  • 12
  • 17

Ved Magnus mon, hvad det betyder at bejdse ?? Jeg tror det ikke.
Roefrøet optager midlet fra frøets overflade og derefter findes midlet KUN inde i planten.
Det bevirker så en effekt ovefor gnavende ( fx jordlopper) og stikkende skadedyr (fx bladlus), der således kommer i kontakt med skadedyrsmidlet.
Alternativ til kontrol af de pågældende skadedyr er 2 - til 3 behandlinger med pyrethroider - kontaktmidler , - nøjagtig som det i dette efterår har været tilfældet med kontrol af rapsjordlopper i vinterraps, - som ikke var bejdset.
Udsagn fra DN og Biavlerformanden om, at neonics kan findes i markkanter er helt "ude i skoven".
Det er simpelt hen en umulighed og kun spin !
At bierne skulle kunne tage skade af at flyve hen over en roermark er ligeledes spin. Midlet findes indeni roeplanten og fordamper ikke derfra, så kontakt til en bi er ikke mulig.
Så enten meget mangelfuld viden om de faktiske forhold eller bevidst spin !

  • 8
  • 14

Udsagn fra DN og Biavlerformanden om, at neonics kan findes i markkanter er helt "ude i skoven".
Det er simpelt hen en umulighed og kun spin !

Ikke jvf. en tidligere artikel i Ingeniøren, hvoraf det fremgår at:

"Per Kryger påpeger desuden, at et af problemerne ved neonikotinoiderne er deres persistens.

»De har en ret lang holdbarhed i jorden, som rækker ud over den dyrkningssæson, hvor de bliver brugt, og ind i næste dyrkningssæson. Vi finder ikke kun neonikotinoiderne i de frø, som er bejdset, men også i vilde planter og i ukrudt langs marken,« fremhæver han." se https://ing.dk/artikel/pesticid-paa-danske...

  • 17
  • 2

Ikke jvf. en tidligere artikel i Ingeniøren, hvoraf det fremgår at:


Så er det lige hele artiklen skal læses, mens der huskes at bruge hovedet.

I sukkerroesædskifter dyrkes helst ikke raps.

Spredning ud over marken med såmaskine?
Der benyttes en-kornsåning og der bejdses i DK med et klæbende middel.
I raps har der været benyttet samme bejdse, og der har ikke været problem med bierne i DK. I Frankrig har der været problem med støvende såning af raps med luftsåmaskine.

Så der er ikke et problem i Danmark.

  • 2
  • 1

Klimabelastning
"Miljøministeriet skønnede, at udbyttet ville gå ned med 10-23 pct."
Det må jo betyde 11 - 30% højere klimabelastning for at producere den samme mængde sukker.

  • 3
  • 0

Du får ikke lige en håndsoprækning herfra - sukkerroer giver imho meget lidt mening. Hvis ikke de var subsidieret (og import af rørsukker toldbelagt), ville det slet ikke hænge sammen.

Oven i det hænger det slet ikke sammen med, at vi pinedød er nødt til at skære ned på vores indtag af raffineret sukker, hvis vi skal overleve som art.

I 90'erne grinede vi vores røv i laser over østblokkens planøkonomi. Hele EU's landbrug er ved at drukne i samme ævl nu.

  • 5
  • 0

Nej, du skal forstå det sådan at de bekymrende optællinger er lavet så langt fra landbrugsjord, at biologerne ikke mener problemet relaterer til landbrug.

Jeg er overbevist om at faldet er mindst det samme på landbrugsjord.

  • 2
  • 0

Til vurderingen af konsekvenserne ved at bejdse med imidacloprid, bør man inddrage de canadiske erfaringer.

Her er en statistic vedr. bidød og pesticider:

Statistic Canada Update on Canadian Bee Incident Reports 2012-2016, table 5

Dødeligheden af bier i Canada på grund af bejdsning af såsæd med neonikotinoider og sprøjtning med andre pesticider ligger på henholdsvis ca. 1% og 0.15 % af samtlige bistader for perioden 2012-2016.

Ud over de viste dødeligheder, kan det påvirke bierne orienteringsevne.

Man skal selvfølgelig undersøge de canadiske forhold mht. anvendelse af neonics, men for mig ser det ud til, at der vil være en forøget dødelighed blandt bier.

Århus Universitet/Miljøstyrelsen burde undersøge dette.

  • 2
  • 1