Trods EU-forbud vil Danmark bruge bidræber-pesticid på sukkerroer
Miljøstyrelsen har givet sukkerkoncernen Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere dispensation til, at sukkerroemarker kan sås til med frø, der er bejdset med et af de pesticider, som EU har forbudt, fordi det er medvirkende til at slå bier ihjel.
Tidligere i år strammede EU ellers sit forbud mod neonikotinoider (på engelsk forkortet neonics) trods modstand fra bl.a. Danmark. Med stramningen blev det i praksis helt forbudt at benytte neonikotinoider på friland.
Læs også: Danmark blev nedstemt, men kan alligevel fortsætte med pesticider
Tidligere gjaldt forbuddet kun blomstrende afgrøder. Det skærpede forbud trådte i kraft i går, onsdag.
Minister fortalte om nej til rapsfrø, men nu er han tavs
Miljøstyrelsen måtte derfor tilbagekalde sine godkendelser af neonikotinoider til at bejdse bl.a. roefrø. Det fik den danske sukkerbranche til at gå sammen om at søge dispensation til alligevel at så bejdsede frø til foråret.
Miljøstyrelsen havde i tre tidligere år også givet dispensation til at bejdse vinterrapsfrø med neonics. Men en fornyet ansøgning blev afslået tidligere i år, så de rapsfrø, der kom i jorden i efteråret, er ikke blevet overtrukket med den udskældte insektgift.
Læs også: Pesticid på danske rapsmarker tager langsomt livet af bier
Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fortalte om afslaget på at bejdse rapsfrø under en af de debatter i folketingssalen, hvor han blev presset af oppositionen.
Læs også: Landmænd skal droppe bejdsning med bidræber-pesticid
Dengang holdt han fast i, at der var tale om »en faglig vurdering« fra Miljøstyrelsen. Samme argument bruger ministerens presseafdeling nu for, at han ikke vil stille op til interview om, at Danmark giver lov til at fortsætte med at bejdse roefrø trods det strammede EU-forbud.
Aarhus Universitet: »Noget nær ingen effekt på bier«
Miljøstyrelsen læner sig i sin dispensation op ad en vurdering fra styrelsens videnskabelige rådgivere hos Aarhus Universitet. Selv om det strammede EU-forbud hviler på en videnskabelig vurdering fra EU's eget agentur for fødevaresikkerhed (Efsa), mener Aarhus Universitet ikke, at neonics i roefrø skader bierne.
»En anvendelse på en ikke blomstrede afgrøde, hvor der på de pågældende marker ikke må sås blomstrende afgrøder som efterafgrøde eller i det kommende år, må betragtes at have noget nær ingen effekt på bier,« skriver universitetet i sit svar til Miljøstyrelsen.
Universitetet opremser, at roerne bliver angrebet af »en kompleks sammensætning af skadedyr«: ferskenbladlus, bedebladlus, runkelroe-biller, bedefluer, trips, minerfluer, jordlopper, gammauglen, og tusindben. Der findes ingen godkendte midler, som kan slå hele striben ihjel.
Hvis de skal holdes nede, så kræver det sprøjtning med en anden type insektgift, pyrethroider. Det vil dog også tage livet af de nyttedyr, som spiser insekterne, forklarer universitetet.
Risiko for, at insekterne bliver resistente over for andre insektgifte
Desuden har den værste af skadevolderne, ferskenbladlus, udviklet resistens mod både pyrethroider og et særligt bladlus-middel, carbamat.
Netop risikoen for resistens sammenkoblet med manglende kemiske alternativer var årsag til, at Miljøstyrelsen gav dispensation til at bejdse vinterraps. Først da risikoen for resistens var væk, og der var fundet andre metoder til at fjerne skadedyrene fra rapsmarkerne, sagde styrelsen nej til dispensation.
Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde
Chefkonsulent Bo Secher fra Nordic Sugar fremhæver, at insektskader kan være et stort problem i marker med sukkerroer.
»Derfor bliver vi nødt til at bruge andre midler, hvis vi ikke kan bejdse,« fremhæver han.
Inden Danmark stemte nej til at stramme EU-forbuddet mod neonikotinoider, udarbejde Miljøministeriet i april et notat, der opremsede de økonomiske konsekvenser af at undlade at bejdse sukkerroefrø med neonikotinoider.
Producenter risikerede tab på 70-150 mio. kr.
I dag bliver de dyrket på 33.000 hektar, hovedsageligt på Møn og Lolland-Falster, men også på Sydsjælland og Fyn. Miljøministeriet skønnede, at udbyttet ville gå ned med 10-23 pct. Lægges omkostningen til at sprøjte markerne med andre midler oven i, så bliver der tale om et samlet tab for sukkerbranchen på mellem 70 og 150 mio. kr. årligt.
Det skøn passer ifølge Bo Secher stadig meget godt. Særligt et virus, som ferskenbladlusen bærer med sig, kan føre til store tab, fremhæver han.
Bo Secher mener, at beskrivelsen af konsekvenserne ved at bejdse sukkerroefrø med neonikotinoider er »upræcist beskrevet« i Efsas rapport. Han er enig i, at landbruget skal undgå at benytte den type pesticider, hvor der er risiko for bier.
»Men roerne blomstrer ikke, de bliver holdt fri for ukrudt, og de er ikke attraktive for bier. Desuden må der ikke plantes blomstrende afgrøder året efter,« fremhæver han.
»Det er tankevækkende, at et land som Danmark, der er foregangsland i forhold til effekter på miljøet, valgte at sige nej til at stramme forbuddet.«
Læs også: Danmark modarbejder forbud mod bidræbende pesticider
På et enkelt punkt er Bo Secher og Nordic Sugar uenig med Aarhus Universitet. Universitetet mener nemlig, at én meget gammelkendt metode er den allerbedste til at undgå, at skadedyr gnaver sig gennem sukkerroerne: sædskifte.
»For de fleste af de jordlevende skadedyr gælder det dog, at sædskifte er den bedste metode til at undgå store problemer,« skriver universitetet.
»Vi har et sundt sædskifte i Danmark på typisk mindst fire år. Desuden kan vi ikke håndtere indflyvende skadedyr som bladlus med sædskifte,« argumenterer Bo Sacher modsat.
Naturfredningsforening: Forbudt betyder forbudt
Hos Danmarks Naturfredningsforening, der har ført kampagne for at få neonikotinoider væk fra de danske marker, bider seniorrådgiver Rikke Lundsgaard også mærke i konklusionen om sædskifte.
»Det kan ikke være rigtigt, at Danmark giver dispensation til forbudte stoffer, bare fordi der ikke findes et gangbart kemisk alternativ, særligt ikke når god praksis i landbruget er effektivt,« siger hun.
»Hvis noget er forbudt, så er det forbudt, og så er det helt til hest, hvis vi bare rutinemæssigt giver dispensation til at bruge det alligevel,« tilføjer hun.
Læs også: Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?
Rikke Lundsgaard fremhæver, at neonikotinoider findes både i ukrudt på marken og i planter, der vokser ved siden af marken.
Samme argument mod neonikotinoider i roemarker kommer fra Danmarks Biavlerforening.
»Jeg sidder med en britisk undersøgelse, som viser, at neonikotinoider i lige så høj grad findes i de vilde afgrøder langs marken,« siger sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen.
»Roer er ikke en trækplante for bier, men det betyder ikke, at bierne ikke kan flyve ud på en roemark,« tilføjer han.
Biavlere efterlyser ordentlig undersøgelse
De danske biavlere er både overraskede og skuffede over Miljøstyrelsens dispensation.
»Det er fint nok med en vurdering fra Aarhus Universitet, men mig bekendt er der ikke foretaget reelle undersøgelse herhjemme af, om den danske brug er sikker for bier,« siger Rune Havgaard Sørensen.
»Hvad hjælper det, at Efsa kommer med en faglig vurdering, når man alligevel vælger ikke at følge den?«
Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider
Og, tilføjer sekretariatslederen, hvad hjælper det, at EU kommer med et forbud, når landene alligevel ikke følger det?
Danmark er langtfra alene om at give dispensation. Foreløbig kan Ingeniøren sammen med Nordic Sugar og Greenpeace tælle sig frem til otte andre lande, som har udstedt tilsvarende dispensationer, herunder Belgien, Finland og en håndfuld østeuropæiske lande.
Læs også: Toprådgiver siger god for at bruge bidræber-pesticid trods forbud
»Det er oprørende, at så mange lande blæser på EU-tiltag til at beskytte bier og andre bestøvere. Der er en grund til, at forbuddene blev vedtaget,« skriver Franziska Achterberg, som leder arbejdet med pesticider på Greenpeaces europæiske kontor i en mail.
Hun påpeger, at store lande som Tyskland og Frankrig afviser at dispensere fra forbuddet mod neonics.
Venstrefløjen kritiserer dispensation
På Christiansborg har den yderste venstrefløj uden held forsøgt at få vedtaget et dansk forbud mod neonikotinoider, men også Socialdemokratiet er »modstander af regeringens lemfældige brug af dispensationer«, som miljøordfører Christian Rabjerg Madsen udtrykker det.
»Det er dybt skadeligt for naturen og går ud over bierne, som er en afgørende bestøver,« siger han.
En række mindre afgrøder blev også bejdset med neonikotinoider, inden forbuddet trådte i kraft. Miljøstyrelsen har dog kun modtaget en enkelt anden ansøgning om dispensation til fortsat at bejdse frø, og den gælder brug på golfbaner. Ansøgningen er endnu ikke færdigbehandlet.
Miljøstyrelsens dispensation til bejdsning med neonikoninoider:
Aarhus Universitets vurdering:
