Krig i Ukraine og dårlige vindforhold har sendt de danske energipriser på prisniveauer, vi ikke har set før.
Det gælder både naturgas og vedvarende energi fra f.eks. vind, der nu er så dyr, at det kan betale sig at fyre med kul selv med rekordhøje kvotepriser på CO2e-udledning.
Alligevel står de to sidste kommunalt ejede danske kuldrevne værker stille, viser en rundringning som Ingeniøren har gennemført.
Både på Fynsværket og Nordjyllandsværket, der er de sidste to kulkraftværker i Danmark, er der slukket i ovnene.
Nordjyllandsværkets sidste driftede blok, blok 3, er ude af drift på grund af havari på blokkens generator siden 5. juli, og forventes først klar igen den 1. oktober.
Blok 7 på Fynsværket er slukket på grund af det lave varmebehov i sommermånederne
Den ledige kapacitet i kulovnene er altså ikke i drift, selv om det kunne tage toppen af de tårnhøje elpriser. Kulovnene kommer kun i brug, hvis Energinet ser sig nødsaget til at aktivere deres såkaldte ‘el-beredskab’.
Men beredskabet kan ikke tages i brug, når det handler om høje priser. Det er kun beregnet til at sikre elforsyningen.
Hos Ørsted har man dog oplevet en lille stigning i kulforbruget i 2022 i forhold til 2021 til trods for det danske energiselskabs ambition om at være helt kulfrit i 2023.
Til Altinget fortæller Ole Thomsen, der er Senior Vice President med ansvar for kraftværksafdelingen hos Ørsted, at man i første halvår af 2022 har brugt cirka fem procent mere kul, end man gjorde i 2021.
»Vi er ansvarlige for elforsyningssikkerhed. Som det er, så må vi ikke gribe ind i elprisdannelsen ifølge den europæiske lovgivning,« siger Linette Pedersen, der er senior manager indenfor systemdriftsoptimering hos Energinet.
»Så høje elpriser er ikke noget, vi kan gribe ind overfor, før vi rammer prisloftet. Hvis man rammer prisloftet i elmarkedet, så kan det være et signal på, at der ikke er tilstrækkelig elproduktion til at dække elforbruget. I denne situation har Energinet en række tiltag, vi kan gøre.«
På grund af den europæiske lovgivning er det ikke muligt for danske myndigheder at aktivere beredskabet, medmindre vi ser ind i en forsyningskrise eller den danske elpris rammer det fælleseuropæiske prisloft på 4.000 euro per MWh, svarende til lige under 30.000 danske kroner - eller 30 kroner pr. kWh.
»Hvis man rammer prisloftet på elmarkedet, så er det som regel et signal på, at man ikke har nok produktion til at møde elforbruget, og man dermed skal lave en række tiltag, for at sikre forsyningen,« siger Linette Pedersen.
Lige nu koster 1 MWh cirka 4.850 kroner i Danmark - eller altså lige under 5 kroner pr. kWh. Hvis et andet land på det europæiske elnet rammer prisloftet, så vil de samme initiativer dog blive taget i brug. Men grundet de europæiske regler, så kan Energinet altså ikke gribe ind overfor de høje priser.
»Vi er underlagt de europæiske regler. Vi ejer ikke nogen produktion. Kun de nødstrømsanlæg og værker, som vi har købt til at skulle levere i en krisesituation. De kan ikke nødvendigvis deltage på markedet,« siger Linette Pedersen.
Hun fortæller desuden, at det er op til producenterne at melde ind, hvor meget energi de kan producere, og Energinet derfor ikke kan påvirke prisdannelsen ved at øge produktionen.
»Den danske produktion, deriblandt kulblokkene, kan indgå i elmarkederne som leverance til elforbrugerne og til systemydelser til Energinet. Energinet ejer ikke elproduktion, men indkøber disse af danske aktører.«
Mens kulovnene på Fyn og i Nordjylland fortsat står tomme, så lader det til, at energiproducenterne dog forbereder sig på en vinter, hvor gasmangel kan resultere i et markant øget behov for kulenergi.
De danske kulbestande er vokset for første gang siden 2014, ifølge tal fra Energistyrelsen, som Børsen har fået.
Der er blevet importeret over 900.000 ton kul i første halvår af 2022, mens forbruget dog kun er vokset en lille smule i forhold til sidste år.
Tidligere på året kunne man her på Ingeniøren læse, at kulforbruget i energisektoren steg voldsomt i 2021 grundet dårlige vindforhold og få solskinstimer.
