Trods energipriser på himmelflugt: Danske kulværker står stille

Plus29. august 2022 kl. 06:0019
Trods energipriser på himmelflugt: Danske kulværker står stille
Blok 7 på Fynsværket står fortsat tom, til trods for de høje energipriser. Europæisk lovgivning gør, at værket ikke kan bruges til at regulere elpriserne. Illustration: Fjernvarme Fyn .
Lagrene er fulde af kul, men landets to største kulværker er på standby i stedet for at producere billig energi.
Artiklen er ældre end 30 dage

Krig i Ukraine og dårlige vindforhold har sendt de danske energipriser på prisniveauer, vi ikke har set før.

Det gælder både naturgas og vedvarende energi fra f.eks. vind, der nu er så dyr, at det kan betale sig at fyre med kul selv med rekordhøje kvotepriser på CO2e-udledning.

Alligevel står de to sidste kommunalt ejede danske kuldrevne værker stille, viser en rundringning som Ingeniøren har gennemført.

Både på Fynsværket og Nordjyllandsværket, der er de sidste to kulkraftværker i Danmark, er der slukket i ovnene.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
23. september 2022 kl. 11:23

Fynsværket er på 433MWe, og kan med dagens strømpriser lave strøm for 30 millioner om dagen, og mon ikke de 2.500 ton kul, drift og CO2-kvoter koster mindre end 10 millioner?

Hvorfor sætter man ikke bare i gang og sikrer overskud til værket så man kan levere billigere fjernvarme til sine kunder?

Det vil sikkert også hjælpe på den strømmangel vi ser lige nu og påvirke priserne.

Artiklen siger at Energinet ikke kan giver værkerne besked om at levere strøm, men et overskud eller billigere fjernvarme er vel inden for værkernes interesseområde.

17
31. august 2022 kl. 13:14

Hvis du kender et sted man stadig kan købe træpiller (helst i Jylland), hører jeg gerne besked, for jeg kan ikke finde nogen forhandlere eller sælgere der har nogen at sælge af.

16
29. august 2022 kl. 21:49

Nogle kan producere strøm fra naturgas, men der produceres vist normalt ikke strøm, så set ud fra et energieffektivitetssynspunkt, er effektiviteten ved afbrændingen lav.

Det er nogle mærkelige regnearksøvelser der får andre tal ud end en ren energibetragtning, som på nær nogle tab vil medføre at el + varme er 100% af indfyret energi. Det kan så blive 100% varme og ingen el eller 70% varme og 30% el.

Det kan måske være svært at lave 30% el, hvis kølevandet er 100grader varmt, men en gasmotor kan sikkert.

Man kan så lave nogle krumspring og sige at man bruger den producerede el i en varmepumpe, så man får 160% varme, men så får man til gengæld heller ikke nogen el, og det må være den producerede el der giver samfundsøkonomi i kraftvarme.

15
29. august 2022 kl. 21:33

men der produceres vist normalt ikke strøm, så set ud fra et energieffektivitetssynspunkt, er effektiviteten ved afbrændingen lav.

@ Jens

Fjernvarmeproduktionsanlæg over 1 MW i centrale og større decentrale områder skal etableres som kraftvarme. I de decentrale områder er kravet betinget af, at kraftvarme er den samfundsøkonomisk bedste løsning.

14
29. august 2022 kl. 17:26

Du kan som privat ikke bare skifte til anden opvarmningsform uden en stor investering, det kan et fjernvarmeselskab noget nemmere de der ikke skal tænkes i ny rørføring m.m. ud til husstandene.

De fleste fjernvarmeværker er bygget til flere former for opvarmning, typisk varmepumpe/solvarme, flis, affaldsbrænding, kul, og naturgas. Og dertil købes overskudsvarme fra erhvervslivet. Nogle kan producere strøm fra naturgas, men der produceres vist normalt ikke strøm, så set ud fra et energieffektivitetssynspunkt, er effektiviteten ved afbrændingen lav.

13
29. august 2022 kl. 17:09

der er reg. 380000 gasfyr i 2022

100000 fjernvarmekunder har fået check

der er udbetalt 422000 varmechecks aug 2022 (og der mangler jo så en del)

så jo andelen er lidt højere samlet set men mit spørgsmål gik jo også på udbetalingsformen, for den nuværende model har været katastrofal

Mange fjernevarmeselskaber kan har også flere strenge at spille på og er det taget med i betragtningen - jeg ved i min by er gasandelen skiftet til varmepumper i indeværende år !!. så der må gasandelen være faldet til nul for de husstande som så stadig vil modtage en check.

Du kan som privat ikke bare skifte til anden opvarmningsform uden en stor investering, det kan et fjernvarmeselskab noget nemmere de der ikke skal tænkes i ny rørføring m.m. ud til husstandene.

11
29. august 2022 kl. 14:37

Tyskerne har, som vi alle ved, gjort i nælderne ved at gøre sig alt for afhængig af russisk gas.

De har dog forsøgt at rette lidt op på fadæsen.

De har fjenet momsen på gasregningen de kommende måneder og genstarter en hel række kulværker op igen.

I Danmark har v,i i mine øjne, en charlatan af energiminister der konstant pynter sig med lånte fjer i de internationale medier med udsagn som, at DK vil nedsætte Co2 forbruget med 70% inden 2030 og KBH er CO2 neustral i 2025. Det ene mål er strøget og det andet ryger sikkert også.

Imens sejler det på alle fronter.

Bare tage naturgassen, hvor skandalen omkring forkerte og manglende udbetalinger er skræmmende.

Til det svarer charlatan-Dan at han har bedt de ansvarlige arbejde så hurtigt som muligt for at komme i mål. Der fik han i sammme interview lige lagt ansvaret fra sig og så siger han nærmest mellem lininere at Ministeriet ikke har arbejdet så hurtigt de kunne !!!.

Der er 411000 gasfyr i DK og der er udbetalt knap 6000 kr til knap 400000. Så vi har kun sparet 11000 udbetalinger for at stå i det morads af forkerte og/eller manglende udbetalinger.

Var det ikke nemmere, gasselskaberne bare havde give 6000 kr i rabat på den næste regning. Og man så havde brugt tiden på at genstarte de kulværker man kunne og få de nødvendige reperationer gennemført.

Jeg håber virkelig Mette F. snart kan indse at charlatan-Dan er komplet inkompetent til sin post.

10
29. august 2022 kl. 13:16

Hvis de havde tænkt sig om - forudsat de altså evner det - ville elprisen vel ikke være så høj som nu?

9
29. august 2022 kl. 12:34

Det er altså illegitimt i en nødsituation at bruge kul

Det er ikke en nødsituation - der er ikke mangel på energi, der er gas i gasledningerne, el i stikkontakten mv. - energien er blot dyr. Og, deprimerende nok, så får vi de helt forventelige reaktioner, der groft sagt går på at blæse på regler, klima, miljø og alt andet, og krav om at nogen må gøre noget, uanset hvad og det skal være nu, og vi er sådan set ligeglade med konsekvenserne, bare det bliver billigere. Jeg håber da at dem der tager beslutningerne holder hovedet koldt og tænker sig mere om end hovedparten af debatørerne herover.

8
29. august 2022 kl. 11:58

Det lyder til at disse kulværker ikke må byde ind med deres produktion og deltage i elmarkedet? Er det lokale danske regler, for man hører da at tyskerne fyrer mere op i kulovnene.</p>
<p>Det kan godt være energinet ikke må bede dem om at starte, men det kunne de vel selv finde ud af og tilbyde deres el på markedet som enhver anden producent.

Ja, Energinet må ikke aktivere beredskabet før der reelt er behov for det og ja, de kommunalt ejet kulkraftværker kunne selv vælge at byde ind på marked, men de vælger i stedet at gemme kulbeholdningen til der måske bliver endnu mere behov for den til vinter...

Men hvordan hænger det sammen med at Blok 3 på Nordjyllandsværket er ude af drift, pga havari på generatoren og så mener journalisten at de fortsat burde kunne hjælpe med at sænke elprisen?

Nordjyllandsværkets sidste driftede blok, blok 3, er ude af drift på grund af havari på blokkens generator siden 5. juli, og forventes først klar igen den 1. oktober.

6
29. august 2022 kl. 11:18

Det lyder til at disse kulværker ikke må byde ind med deres produktion og deltage i elmarkedet? Er det lokale danske regler, for man hører da at tyskerne fyrer mere op i kulovnene.

Det kan godt være energinet ikke må bede dem om at starte, men det kunne de vel selv finde ud af og tilbyde deres el på markedet som enhver anden producent.

5
29. august 2022 kl. 11:10

At Energinet ikke kan tvinge nogen til noget alene på grund af et højt prisniveau er faktisk en naturlig konsekvens af det liberaliserede elmarked. Her skal Energinet alene sikre systemets tekniske funktion, f.eks. ved aktivering af forskellige former for regulerkraft.

Det forunderlige er, at vi i DK har fået realiseret et elmarked, hvor producenterne stort set ikke reagerer på prissignaler. De resterende kulfyrede værker har været undtagelsen, men med Ålborgværket ude mangler den mest effektive enhed.

Alle andre værker er i praksis begrænset af varmeforbrug, men oven i dette har man gjort alt hvad man kunne for at holde dem ude af drift. F.eks. ved at pakke dem ind i solfangere, så man er nogenlunde sikker på at de ikke vil kunne køre om sommeren. Eller, mere definitivt, ved at erstatte dem med biokedler og varmepumper, således at kraftvarmeværket er nedlagt, eller alene anvendes som reserve til ovennævnte regulerkraft.

Det burde være indlysende, at et så gennem-politiseret system er aldeles ukompatibelt med et "liberaliseret elmarked", men ingen har draget konsekvenserne heraf. I stedet er problemerne skubbet videre til naboerne: I liberaliseringens navn skal de jo levere, blot vi vil betale! At vi selv har afviklet den nødvendige system-backup til den vedvarende produktion er ikke vores problem...

Vi får se, hvor langt ind i krisen den strategi holder vand!

4
29. august 2022 kl. 10:12

Det er altså illegitimt i en nødsituation at bruge kul, men det er legitimt (= lovpligtigt) at risikere sygdom og evt. død for mange for at overholde nogle arbitrære regler. Med samme kendte persons ord (ca.): Vi skal hjælpe de svage i samfundet. Er det bare ord? Gør det legitimt at producere billigere energi, når det nu er muligt, i stedet for bevidstløst at give flere varmechecks og evt. subsidier til den hårdt ramte industri. De løser ikke det grundlæggende problem.

3
29. august 2022 kl. 09:30

Må Energinet ikke gribe ind og sikre, at der bliver brugt kul i stedet for gas og træpiller?

Når det handler om forsyningssikkerhed, så er der vel ingen undskyldninger for ikke at gribe ind. Og mangler Energinet noget lovgivning, så ring dog til energiministeren.

2
29. august 2022 kl. 09:09

»Vi er ansvarlige for elforsyningssikkerhed. Som det er, så må vi ikke gribe ind i elprisdannelsen ifølge den europæiske lovgivning,« Det den slags hensyn afholder benbart ikke vore nabolande i at levetidsforlænge deres A-kraftværker og begynde at bruge brunkul igen. De kunne jo opgå lette presset på forsyningssituationen af træpiller. Private kan dårlig nok få lov til at købe træpiller, selvom så de evt havde pengene til at betale med. Dagsprisen for 875 kg er 5650 kr, sidste år gav vi 1775 kr for 960 kg. Det er en helt reel bekymning at ca 100.000 husstande med pillefyr kommer til at fryse til vinter. Så må værkerne, evt med energiministeren i ryggen, gøres sig fri for den slagt fine fornemmelser. Det er jo ikke en gang skoleridt vi er ude i, men en omsig gribende energikrise uden historiske sidestykke.

1
29. august 2022 kl. 07:05

Det må undre at der ikke er flere forbrugerejet produktionsenheder, der melder ind. De vil tjene deres omkostninger ind og måske også gavne forbrugerne. Ørsted og de andre kommercielle tjener jo gode penge på vedvarende energi, derfor ser de ingen fordel i at starte produktionen med kraftværker. Normalt vil jeg ikke foretrække sort eller grå energi, men når det efterhånden kan betale sig at have en dieselgenerator stående til en pris på 4 kr/kWh, er vi i en særlig situation.