Skal vi nå både nationale og internationale mål om at reducere udledningerne af CO2, er CCS-teknologier ikke blot en mulighed, men en nødvendighed.
Sådan lyder argumentationen i en opfordring, som Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg modtog før jul, hvori der lægges op til, at politikerne i de kommende klimalovsforhandlinger får vedtaget en national strategi for fangst og lagring af CO2 ved hjælp af CCS-teknologier.
Bag opfordringen står blandt andre en række kommunale forbrændings- og fjernvarmeselskaber, Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme. Sammen kommer de med en række anbefalinger, der blandt andet inkluderer en national udviklingsplan for kommende CCS-anlæg, midler til CCS-udviklingsprojekter, infrastrukturplaner for håndtering af indfanget CO2 og ændringer af rammevilkår, hvis det vurderes nødvendigt.
CCS, Carbon Capture and Storage, der er teknologier til at binde og tryksætte CO2 fra røgen udledt fra eksempelvis kulkraftværker, så den flydende CO2 kan lagres eller bruges til udvikling af ny brændstof, var meget oppe i tiden for et årti siden.
Sidenhen er udviklingen af og håbet til teknologien begyndt at dø hen. Det skyldes, at CCS brugt på eksempelvis kulkraftværker er langt dyrere, samt mere besværlig og energikrævende, end hvad der er efterspørgsel til på et marked med lav pris på både CO2, olie og gas. Og så får teknologien hård konkurrence af stadigt billigere fossilfrie energikilder som vind og sol.
Det giver sig blandt andet udslag i, at teknologien stadig vurderes som umoden, og at der trods utallige satsninger og demonstrationsforsøg verden over i dag kun eksisterer to kommercielle, fuldskala CCS-kulkraftværker, som er i drift.
De to anlæg Boundary Dam og Petro Nova er ejet af henholdsvis canadiske SaskPower og amerikanske NRG Energy, og selvom de har været præmieeksempler på CCS-teknologien, har ingen af energiselskaberne bag planer om at udbygge med flere CCS-anlæg.
Trods det knap så optimistiske syn på teknologien som for ti år siden spirer der tilsyneladende en fornyet tiltro til CCS, som de danske selskabers opfordring er et godt eksempel på.
Blandt andre FN’s klimapanel (IPCC) har understreget behovet for at trække CO2 ud af atmosfæren, hvis vi skal begrænse os til en global temperaturstigning på 1,5 grader Celcius.
Èn af dem, der er varm fortaler for CO2-fangst, er lektor fra DTU Kemiteknik Philip Loldrup Fosbøl, som også står som afsender på den politiske opfordring til en CCS-plan.
I et debatindlæg hos GridTech fremhæver han, hvordan vi i Danmark har en unik mulighed for at blive nul- eller ligefrem negativ-udledere, hvis vi satser på CO2-fangst.
Han opfordrer på den måde til, at vi i Danmark skal satse på biomasse og herefter udnytte såkaldt BioEnergy Carbon Capture Storage (BECCS) til i princippet at trække CO2 ud af kredsløbet. Klimarådet forholder sig anderledes skeptiske overfor at øge forbruget af biomasse og dermed satse på BECCS.
Teknologien har i et nyere dansk forskningsprojekt vist sig ganske rentabel, hvis det anvendes på biomassefyrede fjernvarmeværker, hvor potentialet med CO2-fangst ifølge forskerne bag er bedre end ved kulkraftværker.
Ifølge DR, som ligeledes har skrevet om de kommunale selskabers opfordring, ser flere politikere positivt på idéen om en national CCS-plan.
Men der er ikke enighed om, hvorvidt CO2’en blot skal indfanges eller også lagres. Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, ser meget positivt på lagring eksempelvis under havet, mens Enhedslistens tilsvarende ordfører Mai Villadsen er mere skeptisk. Hun så hellere den indfangede CO2 omdannet til brændstof.
Med den politiske interesse for forslaget, kan man nok forvente, at CCS vil blive diskuteret i forbindelse med Klimalovsforhandlingerne.
I det politiske landskab viser der sig i hvert fald en vis interesse for teknologien, som blandt andet blev prioriteret i den forrige regerings klimaudspil, hvor regeringen ville afsætte 100 mio. kroner til forskning og udvikling af CO2-lagringsteknologier.
Den foretrukne teknologi til CO2-fangst er rensning med aminer. Se nedenfor, hvordan det fungerer:
Istedet for at bygge CO2 frie kraft-varmeværker, så vil vi fortsætte med at brænde skov af, samle røgen op, rense den, transportere den og deponerer den?
Vel vidende at vi skal bruge 1 tons biomasse ekstra til opgaven for hver 3-4 tons vi brænder. Så planen er at bruge mange milliarder på at håndterer et problem, istedet for at satse på at bruge pengene på energikilder uden problemet?
Det giver kun mening, hvis det er ment som et kæmpe beskæftigelses projekt, for industrien.
Det kræver en energi-forøgelse med ca. 25% for at fange CO2 fra vores kulkraftværker. - Dvs. hvis kulkraftværkerne kører på 80% kapacitet, så skal de op at køre på 100%.
Det giver kun mening, hvis det er ment som et kæmpe beskæftigelses projekt, for industrien.
Og som en "Så sker der ikke noget før jeg er pensioneret" sovepude for "det grå guld" ?
Det kan blive nødvendigt med CCS, men i så fald skal der stilles følgende betingelser:
De CCS projekter som har været forsøgt har udelukkende fejlet pga. mangel på kommerciel business case i en verden, hvor der er lave CO2 priser, og generel modstand mod kulindustrien. For tidligere projekter har været primært med kul som kilde til CO2'en.
Kul med CCS har tabt til VE, og det er såmænd OK. Men der er stadig, hvad enten man vil det eller ej, kilder til CO2, som ikke kommer fra energiproduktion, såsom affald, cement, stål og andre råvareforædlinger. Der kommer CO2 ud af cementproduktion uanset hvad der anvendes som varmekilde, da (Portland) cement består af ca. 62% CaO, som kommer vil at "brænde" CO2 ud af CaCO3.
På de større punktkilder af CO2 giver det mening at installere carbon capture, og så enten genanvende CO2'en til flybrændstof (el. lign.) eller at lede det ned i undergrunden; væk fra biosfæren.
Mht. teknologien være dyr og umoden:
Umoden er den i hvert fald ikke, for den har været anvendt til at rense gasser for CO2 i snart 100 år, og al brus i sodavand er produceret ved denne metode. Det er også en yndet metode til at fjerne CO2 fra biogas.
CCS er dyrt i forhold til VE, så alle steder hvor VE kan erstatte kilden til CO2, bør det anvendes! Men vindmøllestrøm kan ikke erstatte fugerne mellem mine mursten, så når det kommer til disse andre formål, som stadig eksisterer, er CCS formentlig billigere end alternativerne. Og hvad er alternativerne? Skovrejsning? Fjerne CO2 fra atmosfæren? Så er der i hvert fald billigere at anvende CCS. Og så må prisen lægges oven i prisen på varen, så den reelle omkostning kommer med.
PS. Cement optager faktisk CO2 fra atmosfæren igen, omend langsomt (årtier). Så cementproduktion med CCS er på en 100-års tidsskala delvist CO2-negativt.
PPS. Man kunne forestille sig en CO2-skat på cement, som forbrugerne skal betale uanset hvilken cement de køber, men producenter, der fanger CO2, kan få en tilsvarende pris pr. kg. CO2 de fjerner..? På den måde sikres mod import af CO2-svinende cement. CO2 afgiften skal så være kalibreret nogenlunde efter prisen på at fjerne den fra cementen.
Fuld ansvarsforsikring hvis den ikke bliver dernede, eller medfører jordskælv.
Du ser spøgelser!
CO2 kan tværtimod bruges til at stabilisere undergrunden, hvor man har fjernet adskillige km3 af naturgas, hvilket er årsagen til flere gasprojekter i Holland er droppet.
Hvis 5% af den lagrede CO2 slipper op af et lager over tid, så er det skønne spildte kræver på at putte det derned, men ikke nogen fare, så længe det ikke siver op i folks kældre. Det kan man bl.a. sørge for ved at injicere det under havbunden.
Der overhovedet ikke nødvendigt at lagrene skal være sikre i millioner, endsige tusinder, af år, for atmosfæren kan sagtens kapere den mængde CO2 på 10.000 år - bare ikke på 200 år!
Det kræver en energi-forøgelse med ca. 25% for at fange CO2 fra vores kulkraftværker. - Dvs. hvis kulkraftværkerne kører på 80% kapacitet, så skal de op at køre på 100%.
Ingen taler om at indføre CCS på kulfyrede værker i Danmark!
Inden det første CCS anlæg kan være oppe at køre, er de sidste værker stoppet med at brænde kul - iflg. deres egne udmeldinger.
Det er andre store punktkilder af CO2, som affald, biomasse og cement - samt visse industrielle produktioner, omend der ikke er meget af det i Danmark.
Så planen er at bruge mange milliarder på at håndterer et problem, istedet for at satse på at bruge pengene på energikilder uden problemet?
Forkert. Der udledt CO2 til andre formål end at producere strøm.
Se gerne mine tidligere indlæg.
Der findes også en lowtech måde at indfange kullet på, man afgasser materialet og stopper forbrændingen i stedet for at futte det hele af:
https://en.wikipedia.org/wiki/Biochar
Så kan man bruge kullet som et særdeles langtidsholdbart jordforbedringsmiddel i stedet for sådan noget som sphagnum som er omsat i løbet af et år eller to.
Personligt ville jeg da gerne have en så lækker jord til mine planter som den her:
http://www.ultrakulture.com/wp-content/upl...
Jeg tror egentlig bare det venter på at en eller anden designer en stor-skala-ovn til formålet og får det markedsført til plantecentre.
Jeg er nok på forhånd lidt skeptisk over for om det kan give mening at pumpe CO2 ned så længe vi pumper olie og naturgas op. Men high-tech-måden at indfange CO2 på kan måske give mening hvis man skal bruge CO2'en til at fremstille syntetiske brændstoffer.
Bortset fra at jeg synes at carbon capture er helt hul i hovedet så spørger jeg: Hvorfor sodastreamer man ikke bare det hele ned i havet? Havene optager af sig selv netto ca 8 gigaton CO2 netto om året. Det tal kunne man vel kunstigt forøge?
Du ser spøgelser!
CO2 kan tværtimod bruges til at stabilisere undergrunden, hvor man har fjernet adskillige km3 af naturgas, hvilket er årsagen til flere gasprojekter i Holland er droppet.
Hvis du har ret bliver forsikringen så billig at jeg slet ikke kan forstå hvorfor du protesterer imod den ?
Hvorfor sodastreamer man ikke bare det hele ned i havet?
Fordi forsuringen af verdenshavene på grund af det forøgede CO2 optag allerede er en krise uden at vi gør noget for at gøre det værre ?
Fordi selv hvis vi kommer i mål med at udfase alle andre "bål", så er der nok ikke udsigt til at vi holder op med at have en eller anden form for brændbart affald. Og det CO2 kunne passende opsamles, selv hvis det dermed koster det meste af den energi vi kunne få ud af afbrændingen, fordi den jo primært sker som "bortskaffelse" og ikke som "energikilde". Man kan vel sige at vores afbrænding af plastik og andet affald understøtter at der pumpes mere olie op til at lave ny plastik af...
Så måske er det en god ide, men lige nu lyder det nu mere som de kommunale værkers undskyldning for ikke planlægge med at lukke inden 2030...
Hmm det her virker molboagtigt og som en mærkelig omvej, hvorfor i det hele taget producere CO2 når når dette ikke behøves.
........at holde styr på det minimale atomart affald som kommer fra energifremstilling, frem for de enorme mængder affald man forurener atmosfæren og havene med. Men det argument kan ingen åbenbart forstå.
Men high-tech-måden at indfange CO2 på kan måske give mening hvis man skal bruge CO2'en til at fremstille syntetiske brændstoffer.
Det vil kun flytte problemet kort afstand, dvs fra det sted du opfanger Co2 til det sted du futter dit brændstof af.
Men ville det blive dernede?
mht forsuring? Er der en kemiker til stede? CO2 i havvvand med opløste carbonationer og bicarbonationer fra kalk danner en buffer der holder pH stabil i nærheden af 8. Nogen kommentar, hr kemiker?
Hvor meget CO2 kan man forvente at 'capture' på verdensplan om året i forhold til de netto 8 gigaton der går i havet af sig selv og de netto12 gigaton der går i planter. Hvis det bare er en enkelt gigaton er det jo nærmest omsonst.
Det er blevet en populær sport, særligt hvis man kan undgå at spørge dem som betaler.
Det vil kun flytte problemet kort afstand, dvs fra det sted du opfanger Co2 til det sted du futter dit brændstof af.
Ja, det er ikke en CCS-strategi for der er ikke nogen Storage. Det er bare en kilde til CO2.
I øvrigt, hvis det var uklart i mit første indlæg: Råmaterialet for biochar er biomasse. Jeg tror godt man kunne afsætte det til drivhusfolket, jeg er i hvert fald selv interesseret, hvis prisen er rigtig. Fandt faktisk en amerikansk leverandør der sælger til 526 kr/kubikmeter ekskl. levering:
https://pacificbiochar.com/biochar-price-s...
Det er da fascinerende at man kan opbygge et stabilt kulstoflager i overjorden, og at det ikke er mere kompliceret.
Enig. Vi bør se på bioforgasning af de 2 mio tons overskudshalm der årligt ekstra kan indsamlet i landbruget. Halmen kan fungere som carbon kilde til produktion af syntetisk brændstof sammen med H2 fra hydrolyse når der er overskud af VE. Når der ikke er overskud af VE kan pyrolysegassen eventuelt drive en turbine eller en gasmotor for produktion af el og varme. Biproduktet biochar spredes ud på landbrugsjord. Processen er overordnet carbon negativ.
@ Bjarne Bisballe
mht forsuring? Er der en kemiker til stede?
Læs evt. denne artikel: https://ing.dk/artikel/ph-vaerdien-verdens...
På DR står der lige nu: "Ifølge DTU-forsker Philip Loldrup Fosbøl er potentialet stort, og det vil kunne fjerne størstedelen af Danmarks CO2-udledning." https://www.dr.dk/nyheder/indland/bliv-klo...
Hvordan kommer Philip L.F. frem til, at teknologien vil kunne fjerne størstedelen af Danmarks CO2-udledning, når teknikken kun er rentabel i forhold til biobrændsel, som er langt fra at bidrage med bare halvdelen af Danmarks CO-2-udledninger?
De store biobrændselsanlæg dækker kun en del af kraftvarmeproduktionen, som i sig selv står for mindre end halvdelen af vor elproduktion og som ser ud til at miste betydning, når vi får endnu mere vind og kan anvende vindenergi i varmepumper!
Da man i forvejen er tilbøjelig til at indregne afbrænding af fx træflis som CO2-neutral, så ændrer det ikke ret meget i opgørelsen, målet, at komme frem til en reduktion på 70 %.
Hvorfor får hans let gennemskuelige løgn lov til at fylde på den måde i vor statsfinansierede organ, hvis fornemste opgave det er at fremme reel oplysning/bekæmpe fake news.
I nyhedsudsendelsen kl 18 30 hed det sig, at det var helt nødvendigt at indføre denne teknologi, hvis regeringens mål om 70 % skulle nås. Det er jo løgn!
DR er ude i PR-stunt, et af de grimmere af slagsen, og så passer det ind i den strategi, som man ser manifestere sig bredt fra regeringens side nu, røgslør i forhold til problemet, global opvarmning, mangel på reel vilje til at handle forpligtende konkret på udfordringen.
Ja sikke en lang vild diskussion om det. Blev nogen klogere? Jeg gjorde ikke
Med det nuværende CO2 niveu (410 ppm) er havenes pH omkring 8,2 og ved en fremtidigt dobbelt ppm-niveau vil havvandets pH ligge på lidt under 8. På døgnbasis, denne dag i dag, ændres pH fra om natten til om dagen i havet lige så meget, de steder hvor er er stor biologisk omsætning i havet. - Så ingen fare for dyrelivet i mange mange år frem. Til den tid har man nok fundet et alternativ til fossilenergi og ligevægten mellem CO2 i atmosfæren og i havene kan genindfinde sig. så er mængde af CO2 i havene steget med måske 2.000 gigaton til 132.000 Gigaton - vel ikke noget af bekymre sig så meget over?
Om forsuring i havene, se efter fig. 20 i denne artikel:
Din kilde William Happer:
In 2018, Happer, who is not a climate scientist and who rejects the scientific consensus on climate change, joined the National Security Council of the Trump Administration to counter evidence linking carbon dioxide emissions to global warming.
Super argument - eller hvad?
Ja, det er ikke en CCS-strategi for der er ikke nogen Storage. Det er bare en kilde til CO2.
I øvrigt, hvis det var uklart i mit første indlæg: Råmaterialet for biochar er biomasse. Jeg tror godt man kunne afsætte det til drivhusfolket, jeg er i hvert fald selv interesseret, hvis prisen er rigtig. Fandt faktisk en amerikansk leverandør der sælger til 526 kr/kubikmeter ekskl. levering:
https://pacificbiochar.com/biochar-price-s...
Det er da fascinerende at man kan opbygge et stabilt kulstoflager i overjorden, og at det ikke er mere kompliceret.
Har du drivhus, så har du sikkert også have. Kompost er den nemme måde til god jord til drivhuset og der kan også laves noget nem CCS i haven med rødder og træer, dog kun indtil skidtet går ud og begynder at rådne.
Tilsæt et par høns og du har rigeligt med gødning, kalk henter du på stranden i form af muslingeskaller.
Lidt mere langtidsholdbar CCS med biokul er også muligt. Lad dit have affald tørre, prop det i en tætlukket tønde hvori der er et højtemperatur varmekabel. Når vinden så rykker hårdt i vindmøllerne sætter du kablet i stikkontakten.
Hvis du kan styre det så det hele ikke brænder eller værre......forpuffer !! Ja, så får du ret ukompliceret en hel del biokul hvert år.
Men inden man begejstrer sig for meget skal man lige overveje hvor meget kul der i virkeligheden skal laves og graves ned HVERT eneste år fremover, før at man kan kalde sin husstand for neutral.
Det giver et absurd stort tal. Det vil tydeligt vise at voldsomt reduceret forbrug [af alt] på globalt niveau er det eneste realitiske virkemiddel, alt andet vil bare være at pynte lidt på glorien.
Egentlig er jeg imod CCS, da det er dyrt og besværligt, - så hellere atomkraft for fuld drøn! - Det er også foreslået af andre. Men jeg vil da nævne, at HVIS CO2 kan udvindes økonomisk forsvarligt fra røgen fra biomasse, så bliver det en top-scorer: Først fyrer man omtrent CO2-neutralt (dansk træ og flis), og så opsamler og deponerer man CO2'en! - og får en masse energi oveni. Er der nogen, der kan slå det??? - Selv den kendte floskel: "Den energi, man sparer, forurener mindst!" er kun halvt så god! (;-)
Egentlig er jeg imod CCS, da det er dyrt og besværligt, - så hellere atomkraft for fuld drøn! - Det er også foreslået af andre. Men jeg vil da nævne, at HVIS CO2 kan udvindes økonomisk
CO2 koster ca. 57 kr/kg udvundet i ren form, dertil kommer transport og diverse. Kølet ned til tøris er prisen ca. 94 kr/kg. https://www.jnf.dk/da/products/air-liquid-...
Men seriøse firmaer vil nok stille krav om sikkerhed for betaling, når det angår cirkus lignende aktiviteter. Hvad skatteydere udsættes for nu om dage, er foruroligende.
Står de ved deres hensigt, kan landmænd og haveejere få en god indtægt, idet en hektar, dvs. 10.000 m2 med planter optager ca. 15.000 kg CO2 pr. år.
Hvis du har ret bliver forsikringen så billig at jeg slet ikke kan forstå hvorfor du protesterer imod den ?
Tja, det har du en vis pointe i ;-)
Men jeg er måske endnu større modstander af pkt 1; at der først gives kredit efter 50 år. Det er jo det samme som at totalt udelukke teknologien.
Jeg har talt med adskillige geologer om dette, og ingen har været bekymret for, om hverken gamle gas eller oliefelter skulle kunne holde på det, og da slet ikke saltvandsførende lag langt under havbunden.
PS: Hvis CO2 lagres under havbunden på mere end 400 m vanddybde, så er det flydende ved betingelserne på havbunden. Det betyder i sig selv, at rejsen mod overfladen er langsom, hvis det nogensinde når så langt. Flydende CO2 har dog lavere densitet end vand, så det vil stige til vejrs
Da man i forvejen er tilbøjelig til at indregne afbrænding af fx træflis som CO2-neutral, så ændrer det ikke ret meget i opgørelsen, målet, at komme frem til en reduktion på 70 %.
Det afhænger fuldstændigt af, hvordan man i stedet ville betragte en reduktion, der foretages ved at hive CO2 ud af luften omkring os. Skal vi have lov at trække den fra i vores samlede CO2-udledning, såfremt den udvundne CO2 derefter behandles "korrekt"?
Hvis svaret er ja, må det være det samme at trække samme mængde CO2 ud af røggas. Der kan jo logisk set ikke være nogen forskel på, om vi tager det ved kilden, eller vi nogle minutter senere tager det ud af luften.
Deraf følger, at det også må være det samme, om denne røggas kom fra CO2-neutral afbrænding eller fossil afbrænding - altså forudsat, at resultatet af denne afbrænding stadig indføres i regnskabet på samme måde, som den ellers skulle have været uden CO2-fangst.
(Og der kommer faktisk rigtig meget CO2 fra CO2-neutral afbrænding. Den direkte udledning per kWh er højere end for fossile brændsler. Forskellen er blot, at det er genbrugs-CO2, så den samlede mængde kulstof i naturens kredsløb er uændret, og derfor regnes biomasse CO2-neutralt.)
CO2 koster ca. 57 kr/kg udvundet i ren form
Til sammenligning bliver prisen på biokul med 526 kr/m³ fra den amerikanske leverandør med en densitet på måske 180 kg/m³ ca. 3 kr/kg kul.
Nu indeholder CO2 27% kulstof målt på vægt. Jeg ved ikke hvor rent sådan noget biokul er, men fandt en tabel her som jeg tolker som at 70-80% kulstof i trækullet er realistisk:
https://www.sciencedirect.com/topics/chemi...
3 kr/kg kul / 70% kulstof/kg kul * 27% kulstof/kg CO2 = 1,16 kr/kg CO2.
Til sammenligning bliver prisen på biokul med 526 kr/m³ fra den amerikanske leverandør med en densitet på måske 180 kg/m³ ca. 3 kr/kg kul.
Den danske CO2-udledning var i 2017 cirka 8 tons pr. indbygger.
Så, med brug af dine tal: Hver indbygger skal hvert år grave cirke 2 tons kulstof ned i jorden for at modvirke CO2-udledningen. I en famile på 4 bliver det til 8 tons om året. Hvis 1 m³ trækul indeholder 126 kg kulstof (180 kg/m³ * 0,7 kg/kg), skal familien grave 64 m³ trækul ned om året.
Den positive side af sagen er, at man ikke længere behøver frygte vandstandsstigninger. Terrænhøjden stiger hurtigere end vandstanden. Men det bliver nok lidt smådyrt at flytte huset opad, efterhånden som det nedgravede kulstof får terrænet til at stige.
Nu kan man så hævde, at det jo ikke lige behøver blive gravet ned i baghaven. Hvis vi fordeler det ud over hele det danske areal, bliver tallet 2 mm/år. Hvis vi kun gør det på landbrugsarealer, bliver tallet cirka 4 mm/år.
En forudsætning for alt dette er naturligvis, at den nedgravede mængde kulstof giver en reel nettobinding for evigt. Hvis kulstoffet senere frigives, har vi kun opnået en kortvarig forsinkelse i vores udledning. Det samme er tilfældet, hvis arealernes eget optag af kulstof fra atmosfæren falder, fordi vi tilfører kulstof kunstigt. Det har jeg ingen forudsætninger for at vurdere.
Den danske CO2-udledning var i 2017 cirka 8 tons pr. indbygger.
Men det skal jo ikke erstatte vores udledning. Vi skal stoppe udledningen ved at stoppe med at hente fossiler op, og så har vi måske brug for at reducere yderligere for at tage toppen af vandstigningen.
I forhold til ideer om at åbne miner for at putte kul derned i, eller sænke det ned i havet, eller den her med at pumpe CO2 ned i undergrunden, så virker omstilling af biomasseværker + udspredning på landbrugsjord som en mere praktisk løsning, uden at have regnet mere på økonomi end mit eksempel ovenfor.
Når jeg skriver om drivhusfolk, er det for at anskueliggøre at jordforbedringen faktisk er penge værd, ikke fordi at drivhuse skal kunne gøre en forskel på nationalt plan. Terra preta'en (altså jord med biokul i) i Amazonas er utrolig frugtbar. I modsætning til almindelig kompostering som hurtigt bliver nedbrudt, er dette kulstof stabilt og dermed mere værd.
En forudsætning for alt dette er naturligvis, at den nedgravede mængde kulstof giver en reel nettobinding for evigt. Hvis kulstoffet senere frigives, har vi kun opnået en kortvarig forsinkelse i vores udledning.
Så vidt jeg har forstået, har man eksempler på terra preta som er flere tusinde år gammel og flere meter tyk. Og det er i en fugtig, varm regnskov hvor alting omsættes utrolig hurtigt.
Det samme er tilfældet, hvis arealernes eget optag af kulstof fra atmosfæren falder, fordi vi tilfører kulstof kunstigt. Det har jeg ingen forudsætninger for at vurdere.
Så vidt jeg er orienteret, har dansk landbrug af flere årsager pt. et nettotab af kulstof fra jordene, ikke et optag.
De ønsker at gemme CO2 som CCS på væskeform og pumpe det ned i et hul i jorden hvor der er olie. Ja netop. Det er jo velkendt at pumpe vand ned i en brønd og at hive de sidste rester op i en anden brønd. Dermed bliver det en undskyldning at komme af med væsken med CO2 for så at hive endnu mere gas og olie op igen. Det er da ikke grøn omstilling som batter ret meget. Dette gavner kun oliebranchen og de skattekroner det giver i olie- og gas-afgift, samt eventuelt betalingsbalancens løbende poster. Miljø bliver der ikke meget af for de kroner.
Men det skal jo ikke erstatte vores udledning. Vi skal stoppe udledningen ved at stoppe med at hente fossiler op, og så har vi måske brug for at reducere yderligere for at tage toppen af vandstigningen.
Problemet er, at alle de her ting betragtes som reelle alternativer til hinanden. Så den her binding i mulden kan lynhurtigt blive til en undskyldning for at fortsætte med at grave fossilt kulstof op og brænde det af.
Så vidt jeg har forstået, har man eksempler på terra preta som er flere tusinde år gammel og flere meter tyk.
Beklager, men det er efter min mening ret kort tid. Den fossile kulstof, vi brænder af, er flere millioner år gammel . Mennesket har eksisteret i flere hundrede tusinde år, og målet er vel, at vi kan fortsætte i mindst lige så lang tid endnu - medmindre vi accepterer, at vi er i gang med at designe vores egen udryddelse.
Da man i forvejen er tilbøjelig til at indregne afbrænding af fx træflis som CO2-neutral, så ændrer det ikke ret meget i opgørelsen, målet, at komme frem til en reduktion på 70 %.
Det afhænger fuldstændigt af, hvordan man i stedet ville betragte en reduktion, der foretages ved at hive CO2 ud af luften omkring os
Jeg skulle måske slet ikke have blandet det, at man regner afbrænding af træflis som CO2-neutralt, ind i debatten. Gjorde det udelukkende, fordi udvindingen af CO2 tilsyneladende kun er relevant i forhold til netop biobrændsel, og fordi reduktionen via den her teknik,CCS, kun er realistisk i forhold til den i forvejen bedskedne mængde af vor energiproduktion, der kommer fra biobrændsel, som man netop i forvejen ikke mener skal tælle ind som kilde til mængden af CO2 i atmosfæren.
Diskussionen om, hvorvidt træflis overhovedet er neutralt og om det ikke netop fremmer skovningen på aldeles klimaskadelig vis, at vi her i DK indporterer så store mængder, hører måske til et andet sted.
Hvad der helt sikkert er relevant i forhold til det potentiale, som der ligger i CCS-teknologien, er at den kun er realistisk i det omfang, der har med biobrændsel at gøre, hvorfor det er fuldstændigt forkert at påstå, at denne teknik kan fjerne størstedelen af Danmarks CO2-udslip. Det er løgn/fake news, kolporteret af DTU-forsker Philip Loldrup Fosbøl og DRs journalister.
Hvad der helt sikkert er relevant i forhold til det potentiale, som der ligger i CCS-teknologien, er at den kun er realistisk i det omfang, der har med biobrændsel at gøre, hvorfor det er fuldstændigt forkert at påstå, at denne teknik kan fjerne størstedelen af Danmarks CO2-udslip
Hvis den kan fjerne en mængde biomasse-CO2 svarende til størstedelen af den CO2, der udledes fra de fossile CO2-kilder, er det da også fuldstændigt korrekt.
Det ved jeg så ikke, om den kan - jeg har ikke regnet på mængderne. Men det er det principielle, jeg er efter her: Som jeg forstår dig, kan opfangning af CO2 ikke regnes som en CO2-besparelse, hvis oprindelsen af den indfangede CO2 var fra en kilde, der regnes CO2-neutral. Det er jeg lodret uenig i, og jeg har forklaret logikken, som du ikke rigtigt har taget stilling til.
Deraf følger, at det også må være det samme, om denne røggas kom fra CO2-neutral afbrænding eller fossil afbrænding - altså forudsat, at resultatet af denne afbrænding stadig indføres i regnskabet på samme måde, som den ellers skulle have været uden CO2-fangst.
Din analyse er helt korrekt, og her kan nogen nok miste overblikket/tilliden til løsningen.
I lande, hvor man har eksisterende kulkraftværker stående direkte oven på egne miner, vil det sikkert være billigere at installere CCS og supplere med mere energi (VE eller fossil) end at opstille sol og vind, samt backup, i det omfang det er nødvendigt.
Hvis vind og CCS fortrænger den samme mængde fossil CO2 emission, så er der strengt taget ingen grund til at rynke på næsen af CCS - under forudsætning af at lagringen foregår forsvarligt.
Jeg ville nok undlade at lagre CO2'en under tæt bebyggede områder - mest fordi der kan findes andre bedre egnede steder. Lidt lige som landmøller; ja, de er billigere, men ikke for dem der bor lige over 600m fra dem. Ud på havet med dem, hvor de ikke generer (mennesker). Merprisen drukner fuldstændig i afgifter og tariffer. Det samme er tilfældet med CO2-lagring; ingen grund til at løbe risikoen for at spare en smule på rørledning og injektionsbrønd.
Tilbage til forskellen mellem CCS på biomasse og kul: Der skal være en forskel på de 2. Hvis kul+CCS er zero (5-10%) emission, så må biobasse+CCS være negativt og betale en "negativ afgift".
Puha, man skal holde tungen lige i munden for ikke at skabe en masse skævvridning af markeder og eventuelle utilsigtede konsekvenser, såsom afskovning fordi der kan tjenes penge på bio+CCS.
CCS, kun er realistisk i forhold til den i forvejen bedskedne mængde af vor energiproduktion, der kommer fra biobrændsel, som man netop i forvejen ikke mener skal tælle ind som kilde til mængden af CO2 i atmosfæren.
Nej, det er også relevant for CO2 kilder, som ikke kan erstattes med VE, såsom cement og affald. Måske endda mere relevant, rent selskabsøkonomisk, da disse anlæg typisk har flere ækvivalente fuldlasttimer årligt.
Beklager, men det er efter min mening ret kort tid. Den fossile kulstof, vi brænder af, er flere millioner år gammel . Mennesket har eksisteret i flere hundrede tusinde år, og målet er vel, at vi kan fortsætte i mindst lige så lang tid endnu - medmindre vi accepterer, at vi er i gang med at designe vores egen udryddelse.
Modellering af jordens kulstofkredsløb viser, at inden for 10.000 år vil der ikke længere være spor tilbage af denne 200-årige boble af menneskeskabt CO2 emission. Svarende til at jorden øger sit optag af CO2 fra atmosfæren med ca. 5% ved forøget koncentration (beregnet udelukkende ved at dividere de 2 tal, og ikke baseret på nogen eksakte mekanismer).
Hvis vores CO2 deponeringsmetoder har en gennemsnitlig levetid på 5.000 år med en symmetrisk spredning på 3.000 år, så er det faktisk rigelig fint.
Tilbage til forskellen mellem CCS på biomasse og kul: Der skal være en forskel på de 2. Hvis kul+CCS er zero (5-10%) emission, så må biobasse+CCS være negativt og betale en "negativ afgift".
Så er jeg nødt til at gentage, hvad jeg skrev. Bemærk den markerede del:
"Deraf følger, at det også må være det samme, om denne røggas kom fra CO2-neutral afbrænding eller fossil afbrænding - altså forudsat, at resultatet af denne afbrænding stadig indføres i regnskabet på samme måde, som den ellers skulle have været uden CO2-fangst."
Altså med andre ord: I regnskabet vil jeg have afbrændingen for sig og CCS'en for sig. Og så vil CCS'ens værdi være uafhængig af oprindelsen på CO2'en.
Vi behøver ikke engang kende oprindelsen på den indfangede CO2 for at vurdere værdien af CCS'en - det var derfor jeg indledte med eksemplet, hvor vi trækker CO2'en ud af luften.
Problemet er, at alle de her ting betragtes som reelle alternativer til hinanden. Så den her binding i mulden kan lynhurtigt blive til en undskyldning for at fortsætte med at grave fossilt kulstof op og brænde det af.
Helt enig. Og det er jo det der sker hvis man begynder at indregne det i CO2-mål og så udelader en anden omstilling.
Beklager, men det er efter min mening ret kort tid. Den fossile kulstof, vi brænder af, er flere millioner år gammel . Mennesket har eksisteret i flere hundrede tusinde år, og målet er vel, at vi kan fortsætte i mindst lige så lang tid endnu - medmindre vi accepterer, at vi er i gang med at designe vores egen udryddelse.
Den sammenligning giver mening så længe man tager fossiler op. Når man er stoppet med det, er situationen en anden.
Vi behøver ikke engang kende oprindelsen på den indfangede CO2 for at vurdere værdien af CCS'en - det var derfor jeg indledte med eksemplet, hvor vi trækker CO2'en ud af luften.
Vi er ikke uenige - så vidt jeg kan se - jeg spinder blot videre på dine kommentarer.
Altså med andre ord: I regnskabet vil jeg have afbrændingen for sig og CCS'en for sig. Og så vil CCS'ens værdi være uafhængig af oprindelsen på CO2'en.
Umiddelbart en fin og systematisk måde at gøre det på.
"Sammen kommer de med en række anbefalinger, der blandt andet inkluderer en national udviklingsplan for kommende CCS-anlæg, midler til CCS-udviklingsprojekter, infrastrukturplaner for håndtering af indfanget CO2 og ændringer af rammevilkår, hvis det vurderes nødvendigt." Det eneste nødvendige er vel en plan for hvordan man bortskaffer den indfangede CO2. Udviklingsprojekter behøves ikke, teknikken findes og kan blot kopieres. Det bliver næppe bedre eller billigere af udviklingsprojekter. Er det ikke forsøgt på et kraftværk i Danmark? Rammevilkårene skal nok forstås som regulering, tilskud og afgifter, for det er ikke gratis at fange CO2 fra røggasserne.
Det er karakteristisk for energidebatterne i Ingeniøren, at det er småt med henvisninger til fakta. Ingeniøren bragte den 24. marts 2006 en længere artikel om Elsams ikke helt lille forsøgsanlæg i Esbjerg, hvor det blandt andet hedder:
”Sådan virker pilotanlægget Røggassen fra kulkraftværket, som indeholder 13 pct. CO2 ledes ind i cylinder 1, hvor CO2 fanges og optages i en såkaldt absorbent. I næste beholder, kaldet stripperen, regenereres absorbenten ved hjælp af varme og frigiver derved CO2 igen fra toppen af beholderen. Anlægget har en kapacitet på 5000 Normal-kubikmeter i timen, hvilket svarer til en halv procent af værkets røggas. Ud af den mængde gas renses ét ton CO2 i timen. Forsøgsprojektet koster ialt 21 mio., hvoraf selve anlægget tegner sig for 12 mio. kroner. I et afsides hjørne af Elsams moderne kulkraftværk i Esbjerg står to slanke, rustfri stålcylindere. Med deres 38 meter i højden og én meter i diameter er de hjertet i det unikke forsøgs-anlæg, som skal gøre kål på kulkraftens sidste, sorte samvittighed, nemlig et stort CO2 udslip.”
Den 28.06.2007 kan man så læse: ”Dongs forsøg på at rense røg for CO2 halter gevaldigt Ingeniørens Nyhedsbrev 28.06.2007. Efter halvandet år har Dong stadig ikke vist afgørende fremskridt med at trække CO2 ud af røggassen på Esbjerg-værk. Energiforbruget er alt for højt. 3,7 MJ/kg kuldioxid. Af Thomas Djursing, torsdag 28. jun 2007 kl. 10:46 ”
Selv om jeg har prøvet at holde mig orienteret, har jeg ikke siden set et lavere tal end de 3,7 MJ/kg Kuldioxid. På basis af dette tal og normtal for brændværdi og kuldioxidudledning kan man opstille nedenstående regneark:
Energiforbrug ved CCS Kuldioxid……………………….…. CaptureMJ/kg CO2…………....3,70 Kompression………………….………..MJ/kg CO2…………… ….0,48 Sum…………………..........................MJ/kg CO2………………….4,18
Ved fyring med kul Carbondioxide……………………….....kg/kg kul………………..2,50 Carboncapture ………………………...MJ/kg kul………………10,46 Brændværdi……………………………..MJ/kg kul…………… 26 CCS energitab …………………..........% af input……………....40 Tab excl. Kompression af kuldioxid…. % af input……………...35 Nødvendig forøgelse af indfyring……...Faktor…………………1,66
Ved fyring med gas Carbondioxide……………………………..kg/m³…………………2,25 Carboncapture ……………………………MJ/m³…………………9,41 Heating value ……………………………..MJ/m³………………..39,54 CCS energy loss ……………………….% af input………………24 Tab excl. Kompression af kuldioxid….% af input……….....……21 Nødvendig forøgelse af indfyring………..Faktor……..……..……1,31
CCS for et kulfyret kraftværk kræver at indfyringen skal forøges med en faktor 1,66, det vil sige at hele kraftværket, i hvert fald kedlen skal også forøges med en faktor 1,66, hvis man vil have uændret ydelse. For et gasfyret kraftværk er faktoren kun 1,31. I begge tilfælde kan man roligt opfordre både kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre til at beskæftige sig med det, de har forstand på, og at lade deres drømme om at få en glorie om hovedet vente, indtil en genial kemiker måtte have fundet en brugbar metode til CCS.
det er også relevant for CO2 kilder, som ikke kan erstattes med VE, såsom cement og affald
Selv om det så tælles med, så kan teknologien langt fra fjerne halvdelen/det meste af de danske emissioner af CO2, fx cementproduktionen står kun for 5 %, hvor affaldsforbrændingen kun udgør en mindre del af kraftvarmeproduktionen. Mener at trafik og landbrug alene står for mere end halvdelen. Ve står for mere end halvdelen af elproduktionen. Industri og opvarmning er der også.
Det er simpelt hen skingrende forkert at påstå, at den her teknologi kan fjerne det meste af Danmarks CO2-udledning.
Det er simpelt hen skingrende forkert at påstå, at den her teknologi kan fjerne det meste af Danmarks CO2-udledning.
I stedet for at bruge større og større ord, kunne vi jo prøve at regne på det.
Total CO2-belastning Vi producerer cirka 8 tons fossil CO2 pr. år pr. indbygger.
Frigivelse af CO2 fra biomasse Vi får 182 PJ/år energi fra biomasse. Det svarer til 32,5 GJ/indbygger/år.
1 GJ energi fra biomasse frigiver cirka 104 kg CO2.
Biomasseforbrænding frigiver dermed cirka 3,4 tons CO2/indbygger/år. (Dette er ikke fossilt og indgår dermed ikke i de 8 tons/år.)
Frigivelse af CO2 fra affald Vi forbrænder også 3,6 mio. tons affald. Det svarer til 0,64 tons/år/indbygger.
Kulstofindholdet i affald varierer, men med normale mængder ender vi omkring 0,8-0,9 tons CO2 pr. ton affald.
Affaldsforbrænding frigiver dermed cirka 0,5 tons CO2/indbygger/år. (Heraf bidrager cirka halvdelen til vores officielle CO2-udledning, da denne andel er fossil, især plastik i affaldet.)
Passer udsagnet i artiklen så? Så fra disse to kilder kommer totalt cirka 4 tons/år/indbygger. Hvis vi så smider lidt fra cementproduktion oven i, kommer vi over de 4 tons. Det er mere end halvdelen af de 8 tons.
Mere end halvdelen er det samme som det meste. Så udsagnet i artiklen ser ud til at være sandt. I hvert faldt sandt nok til, at "simpelthen skingrende forkert" ikke er et helt passende ordvalg.
(Bemærk, jeg har ikke taget stilling til det realistiske i at opsamle al CO2 fra enhver produktion af energi fra biomasse. Det vil helt sikkert kræve noget centralisering i forhold til situationen i dag, hvor bittesmå varmeværker brænder biomasse.)
Sådan, som det regnskab er sat op, så passer det.
Mit problem er så, og det mener jeg så ikke kun er mit problem, at de 8 tons pr dansker er den store fede løgn, altså en endnu større løgn, der bruges som baggrund for den, jeg har henvist til. Den store løgn kan man også se på DR, og det er ikke DR der har fundet på den: https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-...
De 70 % reduktion, som regering og støttepartier taler om, refererer til 1990, hvor udslippet var 74 millioner ton i alt, og i forhold til det, er vi nede på 50 nu, og det passer meget godt med ca. 8 ton pr indb. og så taler vi kun om en reduktion på 4 ton mere pr. dansker. Det er slet ikke noget problem, og i så fald så er løsningen allerede i hus med den her teknik.
Problemet er bare, at danskernes reelle udslip af klimagasser slet ikke er faldet siden 1990, hvis vi husker, at de 8 ton er de ansvarliges forbandede løgn: Citat " I 2018 lå udslippet af drivhusgasser 7 pct. over niveauet fra 1990. Ser man bort fra udslip fra den del af dansk økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er udslippene faldet cirka 35 pct. siden 1990." https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...
Men selvfølgelig, hvis man hele tiden husker at glemme, at udgangspunktet for samtalen er den store fede løgn, som de ansvarlige bruger til at pakke de mindre ind i, så er det op ad bakke.
Men det har det jo været de ca 40 år, som jeg har været med.
Og til dig Allan Olsen, så vil jeg sige, at det slet ikke er din fejl, hvis du går rundt og tror, at danskerne er nogle klimadukse. Din matematik er der heller ikke noget i vejen med.
Men selvfølgelig, hvis man hele tiden husker at glemme, at udgangspunktet for samtalen er den store fede løgn, som de ansvarlige bruger til at pakke de mindre ind i, så er det op ad bakke.
Kunne du ikke konkretisere "den store fede løgn" i stedet for at luske rundt om den varme grød og kommer med antydninger, som jeg skal gætte mig til betydningen af?
Og jeg kan med det samme sige, at hvis det er biomassens CO2-neutralitet, du betragter som en løgn, så gider jeg ikke lege med.
Kunne du ikke konkretisere "den store fede løgn" i stedet for at luske rundt om den varme grød og komme med antydninger, som jeg skal gætte mig til betydningen af?
Den er afsløret med citatet i mit indlæg:"
Citat " I 2018 lå udslippet af drivhusgasser 7 pct. over niveauet fra 1990. Ser man bort fra udslip fra den del af dansk økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er udslippene faldet cirka 35 pct. siden 1990." https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...
Hvis man ser bort fra den del af økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er faldet på cirka 35 % siden 1990. Men gør man det ikke, så det nationalt danske udslip af drivhusgasser steget og ligger 7 % over 1990 i 2018.
Vi ligger altså på et nationalt udslip på 79,4 millioner ton CO2 for nationen, og ikke nede på 49 millioner ton, som regeringen går ud fra, hvorfor det rigtige tal ikke er 8 ton pr dansker, men iflg. dst.dk nærmere 14.
Vi regner heller ikke afbrændingen af biomasse ind, som noget der overhovedet tæller som positivt bidrag til udslippet. Det er en anden fed løgn. Uanset, netop fordi man ved, at efterspørgslen på fx træflis blot flytter forbruget af en ressource her til, hvor den ville være blevet anvendt mere bæredygtigt tættere på produktionsstedet, hvorfor vi ikke samlet bidrager med noget ved at hente andres afbrænding af biobrændsel ind i vores forbrug. Diskussionen omkring brug af skove i energiproduktionen er lang. Det eneste bæredygtige, som jeg ser her, er anvendelsen af affald fra de danske produktionsskove, dvs. det, som bliver til overs, når man skærer gavntræ op. Meget af det som staten henter ud af statsskovene nu, for at forbedre CO2regnskabet, er ekstremt destruktivt både klimamæssigt men også hvad biodiversiteten angår. Så, jo, det at kalde biobrændsel klimaneutralt sådan generelt og altomfattende, det er en grim og stinkende manipulation.
De 3,6 ton CO2, som kommer fra biobrændsel, kan slet ikke tælles fra i det store regnskab, sådan som man gør i første omgang, for så at lade dem tælle negativt via den her teknologi! Det er manipulation, politik når det er værst.
Men den her genindvinding kan så måske neutralisere det som allerede er trukket ud af regnskabet. Det ville være positivt. Men det er kun 3,6 ton frem og 3,6 ton tilbage igen i forhold til alt.
Min gode ven, Ralph Sylvestersen, gav nogle få lydhøre de sande oplysningerne om dansk skibstrafiks påvirkning af klimaet for mange år siden, og den sved gevaldigt til Connie Hedegaard og andre ansvarlige, som blev tvunget til at forholde sig til det faktum, at man her i DK nidkjært og omhyggeligt præcist regner skibstrafikkens bidrag med i opgørelsen over det nationalbe bruttoprodukt, men ikke selv samme aktivitets pris for klimaet: https://www.information.dk/debat/2007/07/d...
Så kommer man selvfølgelig rendende og råber op om, at det gør andre lande heller ikke. Det det bliver det fanme ikke bedre af!
Alene de to forhold fører det reelle aftryk op på 17 ton pr dansker +
Og der er meget mere. Man kan fx regne vores aftryk ind, sådan som det er i virkeligheden i forhold til de varer, som vi køber i udlandet, de hjælpeprodukter som vi henter i udlandet, fx soja til dansk landbrug.
I sidste ende er der en meget større overensstemmelse mellem købekraft (effektureret) her hos os og klimabelastning, end man bryder sig om. Vi genererer en kæmpe købekraft, som manifesterer sig som efterspørgsel i udlandet. En stor del af vores bidrag til den globale opvarmning ligger funderet i den måde, som vi får alle andre til at agere på med de penge, som laves her hos os, uden at der ligger nogen reel værdiproduktion bag.
Men det er også alt alt for meget at komme ind på. Det ville også kunne komme til at handle om, at vi slet ikke har fortjent det gingantiske forbrug, som vi fortsat har her i de gammelindustrialiserede lande, der har flyttet den reelle produktion til fjernøsten og andre steder hen.
Det ville komme til at handle om den måde, som vore kapitalværdier bankes i vejret med via de uhellige alliancer mellem centralbankerne og den liberale finansielle sektors måde at skabe kapitalværdi og penge på, dvs. de pengeværdier, som driver den globale økonomi, arbejdsdeling og fordeling af forurening.
vi skal have afgifter, der kan deles ud til alt muligt andet.
Så kan jeg regne ud - da 3,7 MJ er cirka det samme som 1 kWh og at jeg ved, at 1 kg CO2 er affaldsproduktet ved 3 kWh energiudbytte fra kulafbrænding - at en fjerdel af energiudbyttet ved kulafbrænding vil går til fjernelse af CO2 fra røgen. Bare for lige at sætte det i perspektiv. Ved biomasseafbrænding bliver det energimæssigt forholdsvis dyrere, ved naturgasafbrænding billigere.
1: Den her omtalte CCS teknologi er af ”post combustion” typen og den bruger varme til at koge CO2en uf af den kemiske opløsning. Men den energi kan man genvinde som fjernvarme i temperaturområdet 40-60ºC i absorberen. Det vil sige at der ikke er et ret stort energitab ved CCS, hvis der bare er et velfungerende lavtemperatur fjernvarmesystem som kan aftage varmen.
2: Når vi nu har planer om en en masse vindkraft, og brint produktion ud fra den overskydende del af denne vindkraft. Så kommer der en stor del ilt fra brintproduktionen som et spildprodukt. Den ilt kan bruges til Oxyfuel CCS med stor fordel. For ulempen ved Oxyfuel CCS er nettop den store omkostning til produktion af ilt. Det er en mulighed som ikke er belyst.
CCS for et kulfyret kraftværk kræver at indfyringen skal forøges med en faktor 1,66, det vil sige at hele kraftværket, i hvert fald kedlen skal også forøges med en faktor 1,66, hvis man vil have uændret ydelse. For et gasfyret kraftværk er faktoren kun 1,31.
Dette forudsætter, at varmen til CCS ikke kan genbruges. Men det kan den! 100%, altså til fjernvarme, som er det primære produkt i dag for alle de store forbrændingsanlæg.
Desuden foreslår ingen at vi fortsætter med kul, og udstyrer dem med CCS. Det er for biomasse til FV produktion, samt affald og cement, at det kan blive aktuelt.
I 2018 lå udslippet af drivhusgasser 7 pct. over niveauet fra 1990. Ser man bort fra udslip fra den del af dansk økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er udslippene faldet cirka 35 pct. siden 1990.
International transport er et punkt for sig. Den almindelige dansker skal ikke klandres for, at et stort dansk internationalt firma har haft succes med at opkøbe konkurrenter, og dermed bogføre yderligere andele af den internationale transports CO2 udledning på Danmarks konto.
Til gengæld kan vi "klandres" for CO2 emissionen fra de varer vi ikke længere producerer selv, men importerer.
2: Når vi nu har planer om en en masse vindkraft, og brint produktion ud fra den overskydende del af denne vindkraft. Så kommer der en stor del ilt fra brintproduktionen som et spildprodukt. Den ilt kan bruges til Oxyfuel CCS med stor fordel. For ulempen ved Oxyfuel CCS er nettop den store omkostning til produktion af ilt. Det er en mulighed som ikke er belyst.
Det ville ikke være dårligt for mig, hvis oxyfuel bliver populært igen, efter jeg har brugt 7 år på denne teknologi ;-)
Den passer desværre bare mindre godt til de fyringsteknikker der anvendes til f.eks. affald. Her brænder man på en rist, og det er en væsentlig forudsætning, at luften trækkes gennem siloen, så lugt- og hygiejnegener i omgivelserne undgås. Ilt kan dog tilsættes, og dermed øge effektiviteten af selve forbrændingsprocessen, og ikke mindst af post-combustion teknologien.
Ved træpiller kan man godt anvende oxyfuel, og muligvis også til cement, men så har man gjort sig afhængig af leverance af ilt - som bliver produceret som vinden blæser. Iltlagring er dyrt, men derfor kan det godt være billigere end alternativerne.
Det giver kun mening, hvis den fangede røggas bliver bliver brugt til noget nyttigt, f.eks. til det, som ing.dk har beskrevet.
Nedpumpning af røgen i undergrunden er en tvivlsom fornøjelse, for hvem siger, at den vil blive der i århundreder, uden at påvirke undergrunden? Fracking tør vist ingen tale om, jf. USA.
Der er ingen tvivl om at kombinationen af oxyfuel CCS og cement rummer nogle særlige muligheder fordi man kan recirkulere CO2 med forskellige temperaturer og dermed undgå nogle væsentlige exergitab. Men det er ikke noget jeg har hørt noget om, at der er nogle der forsker i. Så kom gerne med nogle link, hvis der er nogen der ved noget.
Nedpumpning af røgen i undergrunden er en tvivlsom fornøjelse, for hvem siger, at den vil blive der i århundreder, uden at påvirke undergrunden? Fracking tør vist ingen tale om, jf. USA.
Fracking og deponering af CO2 er to komplet forskellige processer!
Ved fracking pumper man en væske ned i tæt undergrund med et tryk, der er langt over trykket dernede med det formål med vilje at sprække klippen, således der bliver dannet store overflader olie eller gas kan sive ud af.
Ved CO2 deponering pumper man CO2 ned i en porøs formation ved et overtryk, som kun er højt nok til at skubbe den fluid, som allerede er der, til siden.
Mon ikke ECRAs fremskridt vil være værd at følge med i.
Man må sige at der er et godt klima perspektiv ved at udnytte stofstrømmene i tre teknologier, elektrolyse af vand mhp. at lager vindmøller og solcelle strøm, forbrænding af biomasse ved oxyfuel teknologi og så fremstilling af syntetiske flydende brændstoffer enten ud fra biomasse eller CO₂.
Elektrolyse af vand med grøn strøm:
2H₂O → 2H₂ + O₂
Forbrænding af biomasse ved hjælp af oxyfuel teknologi (cellulose er valgt som eksempel):
C₆H₁₂O₆ + 6O₂ → 6CO₂ + 6H₂O
Fremstilling af syntetisk flydende brændstoffer (metanol er valgt som eksempel):
CO₂ + 3H₂ → CH₃OH + H₂O
Overskuddet af oxygen ved elektrolysen af vand udnyttes til oxyfuel forbrændingen som samtidig er back up til vindmøller og solceller. Og overskud af CO₂ ved oxyfuel forbrændingen anvendes sammen med brint fra elektrolysen til syntetiske flydende brændstoffer. Og ved forbrænding af metanolen (som kan ske lokalt) dannes CO₂ som optages i ny dyrket biomasse. Således er kulstofkredsløbet sluttet.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
