Trods dødsfald: Regering afviser at tvinge danskerne til at skifte brændeovn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods dødsfald: Regering afviser at tvinge danskerne til at skifte brændeovn

En ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet - har beregnet, at luftforurening hvert år fører til ca. 1.500 for tidlige dødsfald i hovedstadsregionen.

Nu lover regeringen, at den til efteråret vil følge op på løfterne i regeringsgrundlaget om at give kommunerne bedre mulighed for at sætte ind over for luftforurening. Det skriver DR Nyheder.

Luftforureningen stammer fra mange forskellige kilder og forskellige lande, men ifølge rapporten er lokale kilder i København og Frederiksberg kommuner årsag til 80 ud af de 1.500 dødsfald. Heraf sker de 67 inden for kommunegrænserne i de to centrale kommuner. De lokale emissionskilder er hovedsageligt forurenende brændeovne og -kedler (ca. 50 dødsfald) og vejtrafik (ca. 20 dødsfald).

Det er netop de to faktorer, som Københavns Kommune gerne vil regulere, men som man hidtil har manglet et lovgrundlag til at tage fat på. Det vil regeringen imidlertid råde bod på i løbet af efteråret, lover vikarierende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF).

»Vi kigger på, hvordan vi kan gøre miljøzonerne bedre: Hvor stort området skal være, og hvilke krav vi kan stille til de biler, der kommer ind. Vi ved blandt andet, at ældre biler forurener mere end de nye,« siger hun til DR.

Ideen om at skærpe reglerne for den såkaldte miljøzone, der gælder i hovedstaden og flere andre kommuner er også med i idékataloget fra Trængselskommissionen for hovedstaden. Men de afleverer først deres endelige liste i august.

Regeringen har også kig på brændeovnene, men der vil ikke komme krav om direkte at skifte dem ud, forklarer Pia Olsen Dyhr.

»Det kan godt ende med en skærpelse af kravene til de brændeovne, man har i dag, men det vil ikke være sådan, at man skal ud at skifte brændeovn. Det kan dog være, man skal sætte filtre på de gamle brændeovne,« siger hun.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der kører langt flere biler og diesellokomotiver rundt, end, der er brændeovne. 67 dødsfald- hvad med de andre 1593??

Det er noget vrøvl, at man kan lave et nedslag på brændeovne og regne på den måde.

Statistisk er usikkerhen nok ret stor. Hvilken usikkerhed regner DCE med?
mvh
Tine- okay, nu er det for engangs skyld ikke DØR.

  • 8
  • 1

Se rapporten side 41-42.

Hvorfor ministeren overhovedet finder på at overveje stramning af reglerne omkring brændeovne har end ikke belæg i rapporten. Som ovenstående kommentar indikerer, stemmer tallene i denne artikkel ikke. (Selv om de er kopieret fra side 7)
Hvor mange brændeovne findes der i København/Frederiksberg med der er i vedvarende brug. Rapportens forfatter har vist glemt at der er tale om samle-bidrag, dvs. opdelt i trafik og non-trafik (=brændeovn). Det er en forsimplet opstilling af emmisionsbidrag.

Det må kunne opstilles mere realistisk.

  • 4
  • 1

Han kan vurdere om der bliver fyret forkert, og måske samtidigt meget med en uegnet ovn.

Min antikvariske brænde ovn blir brugt maks 10 gange om året og har intet sod problem.

»Vi kigger på, hvordan vi kan gøre miljøzonerne bedre: Hvor stort området skal være, og hvilke krav vi kan stille til de biler, der kommer ind. Vi ved blandt andet, at ældre biler forurener mere end de nye,« siger hun til DR.

Men når bilerne bliver endnu ældre så begynder de at forurene mindre, fordi de ikke bliver brugt så meget.
Min gamle bil (1990) har produceret 54tons co2 siden april 2008. mindst halvdelen er er fremkommet i form af rejser. Her skal jeg altså trække et evt fly´s co2 udledning fra. Sidste år har jeg kun udledt ganske få kilo.
Så jeg vil gerne have det grønne miljø mærke til at sætte i for ruden tak.

  • 4
  • 3

Det er absolut ikke sundt. Når vinteren starter, starter også et helvede for mig. Så skal der indtages store mængder astmamedicin for at man kan komme gennem hverdagen. Det er udelukkende brændeovnenes skyld. Hele sommeren har jeg det fint.

Men samfundet har også en stor del af skylden. Før havde alle i villakvarteret oliefyr, og der var kun ganske få brændeovne som næsten aldrig blev brugt. Luften var fin og ren. Nu har vi alle fjernvarme, som er blevet dyrere end at have oliefyr. Nu er der brændeovne overalt, og man kan næsten aldrig være udendørs uden at få røgforgiftning. Så stor tak til alle som er skyld i alle disse "kræftbylder" som skyder op som paddelhatte på tagene. mvz, Erik.

  • 2
  • 13

Jeg kan komme i tanker om en masse områder hvor en indsats ville have større effekt.
Rengøring på hospitaler og bedre hjemmepleje for eksempel. Hvor mange mon dør for tidligt på grund af mangler på disse områder.
Har man i øvrigt talt op hvor mange der dør for sent efter at de fleste oliefyr er blevet skiftet ud? For slet ikke at tale om røgrensning på kraftværker og varmecentraler.
Ud fra disse rapporter kan man undre sig over at vi overhovedet stadig er i live.
På den anden side burde folk være meget tilfredse med at regeringen og dermed vi, har brugt utallige milliarder på at reducere det forfærdelig forurenende CO2, og indse at man ikke kan få alt.

  • 7
  • 1

Skal vi nu til det pis endnu et år?
- Brændeovne fyrer rigtig, rigtig fornuftigt, hvis ejeren/brugeren evner, at udnytte både brænde og brændeovn som anbefalet af producenten.

Jeg har gennem, snart 20 år, benyttet brændeovn, og allerede første år "legede" jeg med lufttilførsel, mængde af brænde og så vidre, for at blive klogere.
- Efter gode råd fra skorstensfejer det første år, har jeg ikke oplevet andet end ros fra (samme og andre) skorstensfejere siden.
- Det ér sq ikke så svært.
Benytter man alene tørt og ovnklart brænde, er emissioner ganske minimale.
De, her på tråden, plagede personer, må altså leve i nærheden af mennesker der afbrænder hvad som helst, og ikke alene tørt brænde.
- Dét er altså IKKE brændeovnenes skyld!!!!

  • 4
  • 0

Jeg husker min barndom i et forstadskvarter i tresserne. Om vinteren lugtede luften af "oliefyr" og min mor klagede over, at vasketøjet stank af olie. Jeg ved ikke, hvor usundt det var, men at kalde luften dengang for fin og ren er vist en tilsnigelse.. .

  • 3
  • 0

Da jeg som barn voksede op i København, blev blusen sort i nakken i løbet af dagen. Stor var overraskelsen, da jeg flyttede til Odense, hvor det tilsvarende ikke skete. I København skulle havebordet også hver dag aftørres for et fedtet, klistret sort lag.
Da jeg flyttede tilbage for et par år siden, er forholdene nu meget bedre. Luften føles også renere, subjektivt og der er mindre dieselos.
Der må være masser af døde for 30 år siden, gennemsnitsalderen er da også steget siden.

  • 2
  • 0

Jeg har aldrig hørt om et filter til en brændeovn. Hvordan i alverden skulle det konstrueres?
En klud i aftræksrøret?

  • 1
  • 0

Der er de ældre, der har en masse viden og livserfaring; der er de yngre, der tror, de er så kloge; så er der de unge, der ikke kan skrive korrekt dansk, og endelig er der de helt unge, som slet ikke aner, hvad det er for noget vrøvl, de lukker ud.

Brænderøg kan være farlig, afhængigt af, hvilken slags træ og hvordan man brænder træ af.
Dieselos er farlig, ja men ikke så farlig fra de gamle dieselmotorer.
Nye dieselmotorer slår oliemolekylerne i så små dele, at sodpartiklerne ikke kan ses, og de samme fine sodpartikler lander i lungerne, hvor de fremkalder sygdomme.
Gamle dieselmotorer ryger synligt. De fleste af disse sodpartikler er så store, at de kun når til menneskets eget, effektive filter: Næsen og mundens slimhinder. Derfra kan de fjernes i modsætning til de, der ender i lungerne.

  • 2
  • 1

Ja sådan har jeg også hørt. De større partikler når ikke ned i lungerne.
Men hvad skal man tro!.

Under alle omstændigheder så forstår jeg ikke hvorfor man bliver ved med at producere diesel personbiler. Nok den mest ucharmerende energi frembringer i en personbil.
Jeg tror ikke på vi har den slags problemer med nye 1 persons transportere inden for 10 år. og jeg tror vi bliver ganske tilfredse med det.
Store eller små partikler! helst ingen af dem til mig.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten