Trods advarsler: Ny finanslov tillader højere fart
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trods advarsler: Ny finanslov tillader højere fart

Illustration: Vejdirektoratet

Aftalen om finansloven, som regeringen fredag indgik med Dansk Folkeparti, indebærer som ventet, at hastighedsgrænserne bliver sat op på landeveje og motorveje landet over.

Aftalen indebærer konkret, at hastighedsgrænsen på omkring 150 kilometer statsveje øges fra 80 km/t til 90 km/t, mens hastighedsgrænsen på omkring 70 kilometer motorvej øges fra 110 km/t til 130 km/t. Samlet kommer hastighedsopgraderingerne til at koste 94 millioner kroner fra 2018 til 2021.

Regeringen og Dansk Folkeparti skriver i aftaleteksten, at hastighedsforøgelserne »skal være trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlige«. Derfor er størstedelen af investeringen øremærket til tiltag som rumleriller, fældning af vejtræer og opsætning af autoværn.

Højere hastighed koster flere liv

Med aftalen går regeringen og Dansk Folkeparti dog imod advarsler fra to af landets førende trafikforskere, der allerede i forbindelse med VLAK-regeringens finanslovsforslag i efteråret pegede på tidligere resultater fra forsøg med højere hastigheder.

»I 2004 satte man farten op til 130 km/t på en række motorvejsstrækninger. Evalueringen viste en klar sammenhæng med, at der skete flere ulykker og at flere døde,« udtalte Mogens Fosgerau, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, i september til Altinget.

Trafiksikkerhedsmæssigt den forkerte vej

Også Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet, advarede i Altinget mod forslaget.

»Forslaget peger trafiksikkerhedsmæssigt den forkerte vej. Der er ingen grund til at tro, at den planlagte opgradering vil kunne forebygge en forringet trafiksikkerhed på strækninger,« siger han.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har samme måned sendt et svar til Folketingets transportudvalg, hvori han skriver, at Vejdirektoratet har vurderet, at hastigheden kan sættes op, uden at man går på kompromis med trafiksikkerheden, eftersom der også afsættes midler til øgede sikkerhedsforanstaltninger.

»Hvis man blot hæver hastighedsgrænsen uden at sikre vejene, så vil der alt andet lige være større risiko for uheld. Men det er Vejdirektoratets faglige vurdering, at hastighedsgrænserne kan hæves på en måde, så det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvis man foretager nogle foranstaltninger i sammenhæng med, at man hæver hastighedsgrænsen,« skriver ministeren til udvalget.

Ingeniøren har sendt en række spørgsmål til Transportministeriet og Vejdirektoratet og afventer fortsat svar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej

<
<»I 2004 satte man farten op til 130 km/t på en række motorvejsstrækninger. Evalueringen viste <en klar sammenhæng med, at der skete flere ulykker og at flere døde,« udtalte Mogens Fosgerau, <professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, i september til Altinget.
<
Jeg vil gerne se beviset for denne udtalelse. Kan den findes et eller andet sted på internettet?
Strengt taget skal man blandt andet have fat i hver eneste politirapport, så man bedst muligt kan nærlæse årsagen til dødulykken.
En dødulykke er en for meget! Min kommentar må endelig ikke misforstås.
Hvis antallet af dødulykker skal ned på 0, skal hastigheden strengt taget også ned på 0 km/t.

  • 39
  • 12

"Strengt taget skal man blandt andet have fat i hver eneste politirapport, så man bedst muligt kan nærlæse årsagen til dødulykken."

Det er desværre meget sjældent, at man kan finde årsagen til de enkelte dødsulykker. Normalt findes en række faktorer, som er medvirkende til ulykkerne.

F.eks. vil høj hastighed, alkohol og uopmærksomhed oftest være en uheldig coctail, men det ender jo heller ikke altid med en ulykke - heldigvis...

  • 6
  • 1

Jeg lavede lige et udtræk fra statistikbanken vedr. dræbte på motorvej:

2003 27
2004 15
2005 24
2006 14
2007 14
2008 24
2009 15
2010 11
2011 7
2012 6
2013 10
2014 12
2015 11
2016 19

Fordeling:
Motorfører 15 13 17 10 9 15 10 9 5 5 5 8 9 15
Passager 12 2 7 4 5 9 5 2 2 1 5 4 2 4

Nå, den bliver noget rodet, men jeg tror enhver kan se når en "ekspert" politiserer, i stedet for at bidrage til sagligheden.

  • 22
  • 12

70 kilometer motorvej øges fra 110 km/t til 130 km/t, så spar man Ca. 6 minutter hvis man køre de 70 km og der ikke er kø og dårlig vejr, og Ca. 12.5 minutter på de andre veje. hvad skal jeg dog bruge alt den tid til, og så for den lette pris af 94 millioner

  • 15
  • 10

Jeg lavede lige et udtræk fra statistikbanken vedr. dræbte på motorvej:
2003 27
2004 15
2005 24
2006 14
2007 14
2008 24
2009 15
2010 11
2011 7
2012 6
2013 10
2014 12
2015 11
2016 19

@ Lasse Bech

Fint, og ud af hvor mange er så blevet påkørt af en bilist som kørte mellem 110 og 130 km/t og som ikke ville være blevet dræbt hvis bilisten kun havde kørt 110 km/t?

Alle som selv er blevet dræbt fordi de kørte 130 km/t er jo selv ude om det, de kunne bare have sænket farten. Fartgrænserne er jo ikke minimumsgrænser. I øvrigt skal man fortsat køre efter forholdene.


Hvis jeg har valget mellem at blive påkørt af en bilist med 110 km/t og blive en grøntsag resten af livet eller påkørt af en bilist med 130 km/t og dø, så vælger jeg det sidste.

PS.: Personligt kører jeg aldrig mere end 120 km/t, jeg bryder mig slet ikke om det. Men jeg har ikke noget imod andre kører stærkere.

  • 5
  • 16

At sætte gennemsnitfarten op i Danmark, har den spændende bieffekt at der brændes mere benzin og diesel.
Det giver mere CO2, NOx, PAHer, micropartikler og flere luftvejs-dødsfald.

Det er i direkte opposition til Danmarks løfter om at nedbringe nettop disse emmisioner og bidrage mindre til mængden af CO2.

Så endnu engang ser vi en politisk beslutning, der gør det MODSATTE af hvad der er lovet, og sågar lavet internationale aftaler om.

  • 19
  • 14

Men så er der jo også en reel risiko for at blive påkørt af en der kører 130 når man selv kører 120.
Problemet er næppe dem der kører 130 men snarer dem der kører 140-150km/t samt lastbiler der trækker ud for at overhale med 89 så de kan overhale den der kører 88km/t

  • 7
  • 3

Fartregulering høre ikke til i finansloven, småændringer på vejene gør heller ikke, de høre til i driften hos vejdirektoratet. Det er en uskik at blande alt for mange småsager ind i finansloven.

Til farten, hvad hjælper det at hæve hastigheden for personbiler når lastbiler stadig køre markant langsommere? eller at danskerne er så venstreorienterede på motorvejen at vi burde indføre venstrekørsel for få lov og virkelighed til at passe sammen. Så længe danskernes kørsels kultur er så elendig så hjælper det intet. At sætte hastigheden op på landeveje er jo kun at sige at den aktuelle hastighed på disse veje nu er tættere på lovligt det ændre jo ikke noget i praksis.

  • 14
  • 4

"Hvis jeg har valget mellem at blive påkørt af en bilist med 110 km/t og blive en grøntsag resten af livet eller påkørt af en bilist med 130 km/t og dø, så vælger jeg det sidste."

Jeg er enig i konklusionen på ovenstående sætning, men hvis logikken fra ovenstående er sand, så er min sætning også sand... også er jeg ikke enig i konklusionen:

Hvis jeg har valget mellem at blive påkørt af en bilist med 110 km/t og overleve uden mén resten af livet eller påkørt af en bilist med 130 km/t og blive en grøntsage, så vælger jeg....?

  • 9
  • 0

Er det ikke i høj grad forskel i farten der er farlig?
F.eks. lastbiler og personbiler med anhænger/trailer blandet med personbiler der kører forbi med 40-50 km/t højere fart (dvs 80-90km/t versus 130km/t).
Derudover vil temposkift fra 110 til 130 og omvendt, også være farligt.

Hvis vi over få år får biler der selv kender maks. fartgrænse, og kan justere auromatik herefter, vil det måske reducere risikoen og antal ulykker.

  • 3
  • 4

Hvis statistikken som vist i en anden kommentar er korrekt, må man undres over forløbet.
Antallet springer fra ca 14 til 20/25 enkelte år for derefter at falde ned igen. Kunne man ikke forestille sig at vi fik en politisk ambition om nul dødsulykker på motorveje i 2020?

Hvis det så betyder, at visse køretøjer ikke må overhale visse steder, eller en større harmoniseing af farten (øget minimumshastighed generelt og sænket maks fart f.eks. på lange bakker, dynamiske farttavler osv.) bør det måske undersøges og testes.

Hvorfor skal vi affinde os med dødsulykker på motorvejen?

  • 2
  • 5

Politiske ambitioner er er for det meste blot statements der tjener til at markedsføre blandt potentielle vælgere. Det der betyder noget er hvad du har tænkt dig at gøre. Så hvad vil du gøre? Sænke farten? Kræve at alle biler på motorvejen er selvkørende?

Sandheden er at vi accepterer en vis risiko. Risikoen veksles til er antal dræbte hvert år. Det er bare enormt svært at sige til en efterladt familie at deres børn/kæreste/forældre/whatever er blevet ofret for at tusindvis andre kan komme fem minutter tidligere hjem. Spørger du en politiker vil de sige at en dræbt er en dræbt for meget, men følger du den logik kunne du f.eks kræve fartspærre ved f.eks. 30 kmt i ale biler. Det sker ikke fordi et sådan parti aldrig ville få benene til jorden med sådan er krav.

Når vi diskuterer hastigheder drejet det sig i virkeligheden om hvilken risiko vi vil acceptere- fuldstændig på linie med diskussionen om rygning, alkohol, tilsætningsstoffer, fed mad og jeg ved ikke hvad. Alt andet er selvbedrag pig IMHO bør ingeniører være højt hævet over dén slags.

Anyway, god jul!

  • 19
  • 0

Så længe det er frygtelig svært for de fleste at trække til højre, holde afstand, vise hensyn og huske de grundlæggende regler - så hjælper diskussionen om hastighed ikke meget.
Tror stadig vi skal lægge ud med at indføre en kort køreteknisk prøve - ca hvert 4-5 år - for ALLE.
Vi glemmer alle sammen og driver langsomt men sikkert ind i dagligdagen - hvilket er mere farligt.

  • 4
  • 3

Undskyld off-topic, men dem der spiser fed mad lever vist længere og er mindre syge end dem der spiser mange kulhydrater ...


Fedt er en ganske vigtig energikilde og slet ikke så stort et problem, som f.eks sukker - i alle dets afskygninger. Det har der efterhånden været så mange afsløringer omkring - især den med Fedt vs Sukker:
https://ing.dk/artikel/harvard-forskere-fi...
Branket og stegt fedt, er dog ikke det bedste man kan hælde indenbords i alt for store mængder ;o)

Beklager jeg hoppede med på vognen. Men jeg syntes egentlig at det er relevant at pointere at bare fordi man kan dø eller leve halvdårligt på mange måder eller af mange årsager - så bliver det ikke mere rigtigt at køre for stærkt eller generelt bare - dårligt. Derfor holder jeg stadig på at vi hellere måtte bruge lidt ressourcer på at holde vores lærdom om kørsel i trafikken opdateret og frisk i erindring, frem for at kunne kører lidt stærkere. Måske vi hellere skulle tilpasse farten lidt - så f.eks en lastbil, bus og bil+trailer måtte/kunne(sikkert) køre 80 - i stedet for 70. Så var der ingen dårlige undskyldning for overhalinger og mon ikke vi teknisk kunne få det til at lykkedes? De kører jo sådan set allerede den hastighed allerede - de fleste i hver fald ;o)

  • 4
  • 1

Hvorfor skal vi affinde os med dødsulykker på motorvejen?

Det skal vi da heller ikke. Men hvorfor blot have denne målsætning for motorveje?
Imidlertid er det nok utopi at opnå det indenfor overskuelig tid.

Man undres dog dagligt over de ulykker der sker på motorveje. Med de gældende hastighedsgrænser og de kommende, så fremstår alle motorveje som inderligt lige strækninger. Hvor svært kan det være at køre ligeud???

Når det går galt er det enten fordi en lastbil punkterer grundet dårlig eller ingen vedligehold af hjul. Man hører dagligt om afrevne slidbaner på motorvejen. Lastbildæk har så høje sideprofiler at et fald, på grund af pludselig tabt tryk i et forhjul, nemt betyder at chaufføren taber kontrollen, - and the rest is a mess.
(Hvilken ingeniør opfinder et indre støttehjul, som modvirker dette?)
Det bliver naturligvis forstærket af at chaufføren beskæftiger sig med alt andet end at - køre bilen, ganske som det ret sikkert er forklaringen på næsten alle andre uheld.

Når man har et uheld snart sagt hvor som helst, så kan man næsten altid gå tilbage og ræsonnere "åh dit fjols - hvorfor lod jeg dette ske?" Man var uopmærksom, - ganske som i trafikken.
Jeg vil hævde at engagerede bilister laver færre fejl end de som betragter transport som et nødvendigt onde. Som i; Hvis jeg interesserede mig for fodbold ville jeg sikkert være en bedre fodboldspiller end ham der ikke er interesseret i fodbold.

  • 3
  • 4

Enig med Morten Kristiansen

De fartgrænser vi har er politisk bestemte, ganske som dem vi nok får næste år.
Fartgrænser er et kompromis mellem trafiksikkerhed og fremkommelighed. Herregud fremkommelighed vil nogle sige, men det er nu engang særdeles afgørende for landets ve og vel.

Harry Lahrmann, som i høj grad byder ind med sine politiske holdninger ! - og som har opnået en særlig ophøjet "ved bedst" - status om trafik i medierne, har aldrig budt ind med andet end lavere fartgrænser og begrænsninger på antallet af biler og begrænsninger af deres brug. Faktisk er det svært at se forskel på hans politik og Enhedslistens ditto. Ved dog godt at det er i lige linie med en række debattører her på ing.dk

  • 7
  • 5

Så hellere at politiet fik 94 millioner kroner ekstra til at fange nogle af alle de tumper der ligger helt oppe i røven på en evig altid selvom man kører det man må.

Især her i det jyske er man en truet dyreart hvis man tillader sig at køre det tilladte på landevejene.

At sætte farten op giver ingen mening i forhold til sparet tid og forøget forurening. Folk vil stadigvæk køre for stærkt om vi så sætter fartgrænsen op til 200 kmt.
Skal vi have de dræbte ned i antal er det måske skal der måske slås hårdt ned på de bilister som er farlige - dem der kører tæt og sprit og mobil brugerne eksempelvis.

  • 19
  • 5

Antallet springer fra ca 14 til 20/25 enkelte år for derefter at falde ned igen.

For nogle år siden havde vi relativt meget sne to vintre i streg og her faldt antallet af trafikulykker. Man ræsonnerede sig frem til, at dette skyldtes, at når der lå sne, så var det en meget synlig fare, som fik folk til at køre mere forsigtigt modsat den sædvanlige danske cocktail med regn og frost, hvor folk ikke opfatter risikoen og derfor ikke kører så forsigtigt som de burde. Udsvinget i tallene kan derfor skyldes fx vejrforholdene et givent år.

Det sagt, så har vi vidst til gode at se forskning, som ikke peger på, at fart dræber. Spørgsmålet er så, om man med en hævning af hastighedsgrænsen på visse strækninger faktisk øger hastigheden eller om man lovliggør en adfærd som allerede forekommer.

Der er rigtig mange folk (primært mænd?) som altid ligger på hastighedsgrænsen+10, så hvis man hæver visse strækninger til 130 km/t, så får man måske i virkeligheden 140-150 km/t.

  • 4
  • 3

Andelen af trafikdræbte fra motorvejstrafikken er meget lille. Og sammenlignet med trafikintensiteten næsten forsvindende. De fleste drab finder sted på landevej og trafik kryds.
Min erfaring med motorvejstrafik siger at farlige situationer opstår når man ikke holder afstand til den forankørende og når man ikke orienterer sig ved vognbaneskift. Muligvis er træthed og så de elendige vejstriber også hyppigere årsager. Det er meget svært at opleve motorvejsfarten som en årsag til ulykker, men vil givet forværre en ulykke hvis den finder sted. På landeveje og i byer derimod er det oplagt at for høj fart i sig selv er en udløsende faktor.

  • 7
  • 1

Med hensyn til fartgrænserne, så er de nu en gang politisk bestemte, ud fra et kompromis mellem fremkommelighed og trafiksikkerhed. Man kan så være uenige om man bør flytte de fartgrænser lidt op eller ned. Men i praksis har det nærmest ikke noget at sige i forhold til antal trafikdræbte.

Når vi ser på statistikken med antal trafikdræbte , der er kurven endnu mere nedadgående hvis vi ser på trafikdræbte i forhold til antal biler, eller antal km de kører. For de sidste 10 år er vi gået fra at have 2 mio personbiler til 2,5 mio, og de sidste 15 år er antallet af kørte km steget fra 41 mia km om året til 51 mia km.

Det går med andre ord rigtigt godt, og vi får færre dræbte i trafikken selv med mange flere biler og kørte km, og lidt højere fart på nogle veje.

  • 6
  • 0

Nogle overser, at bremselængden stiger voldsomt ved øget hastighed, og det gør en betydelig forskel i omfanget af såvel person- som materielle skader!

Et andet forhold er f.eks. unge urutinerede bilister, der alt andet lige har sværere ved at håndtere et køretøj ved højere hastighed(er)!

Lidt forenklet er der følgende sammenhæng mellem hastighed og bremselængde:

30 km/t = 4 meter
60 km/t = 16 meter
90 km/t = 36 meter
120 km/t = 64 meter

Farten dræber, og skaderne øges!

  • 5
  • 3

Vi kan jo tage den halve mill. der hverdag kører 100km, de spare så 15min. hver. På et et år er det så 10 arbejdsdage, det kunne jo blive til to ekstra ferie uger eller to år tidligere på pension.

  • 6
  • 4

Ham der har givet mig et thumps down må helt klart være en af dem som elsker at ligge helt oppe i røven af en og mener fart grænserne er vejledende 🤤

  • 5
  • 7

Så vidt jeg husker har trafikforskerne på DTU for ca. 6 måneder siden offentliggjort at deres simuleringar viser, at hvis man sænker hastigheden på motorvejen, så øges kapaciteten ganske væsentligt. Det virker kontraintuitivt, men det var deres resultater. Dette gælder selvfølgelig ikke de enkelte bilister - men som en helhedsbetragtning, og for alle individualisterne, der kører (for) hurtigt er det vel ikke relevant. Men en sænkning på 15procent ville kunne udskyde endnu en udvidelse af motorvejene omkring København i en hel del år.
Det det gælder om, er vel at komme (sikkert) frem til bestemmelsesstedet.

  • 4
  • 2

deres simuleringar viser, at hvis man sænker hastigheden på motorvejen, så øges kapaciteten ganske væsentligt. Det virker kontraintuitivt

Det lyder ikke spor kontraintuitivt - det er bare ligegyldigt, fordi kapacitet er mindre vigtigt end fremkommelighed. At øge kapaciteten ved at omdanne motorvejenes asfalt til parkeringspladser skaber ikke bedre fremkommelighed. Det er lidt ligesom at nedsætte hastigheden på folks internetforbindelser. Hvis alle servere i verden leverede siderne langsommere, så kunne flere mennesker benytte internettet på de eksisterende kabler.

Når der er kapacitetsproblemer (læs: kø) er hastigheden i forvejen langt under det tilladte, og så hjælper det ikke at sænke den tilladte hastighed. Når der ikke er kapacitetsproblemer, bliver fremkommeligheden ikke større af at sænke hastigheden.

Hvad gavner det at der kan være flere biler ude på motorvejene når hastigheden sænkes fordi bilerne så ligger tættere, hvis man kommer langsommere frem end med højere hastighed. Hvis kapaciteten er for lille til at opretholde den tilladte hastighed, så skal det løses - ikke ved at sænke hastigheden (og dermed øge transporttiden); men ved at bygge flere/bredere veje. Et samfund har brug for at infrastukturen er i orden. Ikke talmagi.

Det er ikke kun et spørgsmål om sikkerhed (hvilket kan etableres på bedre måder end ved at reducere hastigheden, fx ved bedre biler og bedre veje) - det drejer sig også om hvor mange ressourcer samfundet ofrer på at de arbejdsomme sidder i en bil og venter....

  • 8
  • 2

De fleste drab sker på landeveje og vejkryds. Der er ikke noget i rapporten hvor hastighed på motorvej er specielt fremhævet, da det tilsyneladende er en meget lille faktor.

Da debatten var oppe for en 10-15 år siden, blev konklusionen på den observation helt modsat. Nemlig at stigningen i ulykker netop kom på frakørselsveje tæt på motorvejen. Bilister vænner sig til den højere fart, hvorved ulykkesfrekvensen på de omliggende veje steg markant.

Generelt burde der i øvrigt ikke fokuseres på dødsuheld, da talstørrelserne umiddelbart er for små til troværdig statistik.

  • 4
  • 0

i kan jo tage den halve mill. der hverdag kører 100km, de spare så 15min. hver.


Kan du ikke lige forklare det regnestykke?

Hvis man kører 100 km, og man vitterligt på alle 100 km er i stand til at øge hastigheden fra 110 km/h til 130 km/h, sparer man 8 minutter og 24 sekunder.

Så selv under ideelle forhold kommer man aldrig til at spare 15 minutter. Og i virkeligheden bliver besparelsen endnu mindre, for der er jo altid en del af strækningen, hvor hastigheden bestemmes af andre ydre faktorer og ikke af hastighedsgrænserne.

  • 5
  • 0

Andelen af trafikdræbte fra motorvejstrafikken er meget lille. Og sammenlignet med trafikintensiteten næsten forsvindende. De fleste drab finder sted på landevej og trafik kryds.
Min erfaring med motorvejstrafik siger at farlige situationer opstår når man ikke holder afstand til den forankørende og når man ikke orienterer sig ved vognbaneskift. Muligvis er træthed og så de elendige vejstriber også hyppigere årsager. Det er meget svært at opleve motorvejsfarten som en årsag til ulykker, men vil givet forværre en ulykke hvis den finder sted. På landeveje og i byer derimod er det oplagt at for høj fart i sig selv er en udløsende faktor.

Meget af det du skriver er rigtigt. Folk orienterer sig ikke tilstrækkeligt og så kan det gå galt.

Du skriver at for høj fart i sig selv er en udløsende faktor. Først skal vi definere hvad for høj fart er. Hvis det er 90 Km/t på et sted hvor man må køre 80 Km/t i dag, men 90 Km/t næste år, så er det alt for firekantet stillet op.

For høj fart er når man ikke formår at friholde standselængden for forudsigelige forhindringer. Så kan vi også diskutere hvad forudsigelige forhindringer er, men man bør kunne kræve en vis forudseenhed (fantasi) fra kørekortindehavere. Det ene sted kan 50 Km/t være for høj fart, mens det et andet sted eller tidspunkt kan være OK at køre 150 Km/t.

En ulykke er et hændelsesforløb som startes af en årsag og slutter med en virkning.
Stort set alle ulykker sker fordi folk ikke reagerer hensigtsmæssig på en opstået situation. Det kan være manglende reaktion når standselængden kompromitteres, altså i praksis uopmærksomhed.
EFTERfølgende kan den hastighed man kører med have indvirkning på uheldets omfang, men det udgør i hændelsesforløbet virkningen.

Erfaringen fortæller mig at man er nødt til at understrege at "årsag" kommer før "virkning".

  • 3
  • 1

youtube og se: Crasy Russian car drivers. Jeg har aldrig før set, så tydelig demonstration af hvor risikofyldt og farlig høj hastighed kan være, også i glat vejr. På dette punkt må Russerne være verdensmestre. Alle nye billister burde tvinges til, at se disse i et par timer.

  • 1
  • 0

Ham der har givet mig et thumps down må helt klart være en af dem som elsker at ligge helt oppe i røven af en og mener fart grænserne er vejledende 🤤

Nej, det er nok en som synes politiet har vigtigere opgaver end at ligge og skrive bøder ud til folk der kører for hurtigt.

Når det stort set er risikofrit at overfalde folk, bryde ind i folks hjem, skyde på civile i gaderne, etc., så har bilister faktisk meget svært ved at se det rimelige i en fotokontrol med fem betjente som sidder på hver sin motocykel i vejkanten - mens de 'ikke har tid' til at tage sig af 'rigtige' forbrydelser.

Lov er vel lov, og lov skal holdes
Ja, men der er grove forbrydelser og så er der små forbrydelser, og jeg vil holde på at der skal bruges flere ressourcer på de grove. Og grove forbrydelser er dem, hvor der anrettes personskade med vilje, enten af ren psykopati eller for at opnå en materiel gevinst.
Du synes sikkert også selv det er vigtigere at lægen på hospitalet kommer og ordner dit hjerteanfald først, i stedet for at gøre den nedgroede negl i stuen ved siden af færdig?

Der sker langt flere personskader og dødsfald i trafikken end ved overfald og hjemmerøverier
Javist. Så jeg kan altså uden videre tage ind på rådhuspladsen og skyde en tilfældig person én gang om året uden at politiet skal gøre noget ved det? Fordi 'der bliver dræbt langt flere i trafikken end der bliver skudt af Henrik'?

Der er en fandens stor forskel på disse to forbrydere: Dem der kører for hurtigt og dem der overfalder folk.
De første har intet ønske overhovedet om at skade andre eller ødelægge materiel. De ønsker bare at komme på arbejde hhv. hjem.
De andre er komplet ligeglade med om de skader andre eller ødelægger materiel. De planlægger det ligefrem for at skaffe sig selv en økonomisk eller emotionel gevinst.
På en eller anden måde er det lykkedes politikerne at overbevise befolkningen om at det er vigtigst at bekæmpe de første, mens det kan være lidt ligemeget med de andre.

Jeg synes det burde være omvendt. Og jeg er forhåbentlig ikke den eneste.

(For at være på forkant vil jeg så lige bemærke, at dem som giver 'Thumps down' til dette indlæg, må jo være dem som synes at hjemmerøvere skal have lov til at gå ind og tage hvad de vil i folks hjem, og at bander skal have lov til at skyde i gaderne, bare vi får folk til at overholde hastighedsgrænserne.)

  • 3
  • 8

Sandheden er at vi accepterer en vis risiko. Risikoen veksles til er antal dræbte hvert år. Det er bare enormt svært at sige til en efterladt familie at deres børn/kæreste/forældre/whatever er blevet ofret for at tusindvis andre kan komme fem minutter tidligere hjem

5 minutter sparet, ok lad os tage udgangspunkt i dette tal, selvom det selvfølgelig bare er et slag på tasken.

500.000 bilister ville miste 5 min hver dag, og så er der stadigt ingen garantier for at ingen dør.
Men det er med garanti at der også vil dø mennesker på motorvejen lige meget hvilken hastighed der er!

Men de 500.000 bilister mister 5minutter! Det er 2,5 mill. minutter! svarende til ca. 114 år!
Altså det betyder at der hver dag skal der spildes 1,4 menneskeliv (80 år/menneske liv) som giver over 500 menneskeliv for at redde 10-15 mennesker om året!

Mon ikke de 500.000 bilister er sat højt og de 5 min er sat lavt men regnestykket er nu simpelt.

Så siger vi 250 menneskeliv spildt for at redde 10-15 mennesker er det god forretning?

  • 2
  • 2

Er der ingen i denne tråd, der tjekker deres regnestykker, inden de poster dem?

2,5 millioner minutter er ikke engang 5 år


2.500.000 mande-minutter pr dag er 912,5 mil. mande-minutter pr. år.

912,5e6 mande-min/år / 60 min/t / 24 t/dag / 365.25 dage/år = 1735 mande-år/år / 80 år/liv = 21 liv / år

Kan vi få andre på banen, nu har vi både 500 liv årligt, 5- noget som ovenfor, eller 21,7 liv/år

Der er vel forfilan nogen der kan regne herinde, ikke at jeg kan, men det er dog et bud...

  • 1
  • 1

@Lasse: du skal nok regne veje tæt på motorvej med gr fartblindhed mv. Derudover er der mange andre forhold som ikke er lige: bl. a. trafikmængder som har for vane at sløve trafikken ned

Naturlige forhold, der holder hastigheden under det tilladte gør vel argumentet for lavere lovpligtige hastigheder irrelevant? Eller misser jeg helt logikken?

du skal nok regne veje tæt på motorvej med gr fartblindhed mv.
Næh. Det er jo også det man bruger penge på, at forlænge ramper, der hvor de ikke passer til den ønskede hastighed. Masser af steder svinger hastigheden gevaldigt. E47, afk. 41, går fra 130 km/t til 60. 36 går fra 130 til 80. Er det Herfølge eller Rønnede hvor den går fra 130 til 50? O3 og M16N, fra 110 til 40 km/t

Så altså ikke noget nyt fænomen. Har du noget under "Med Videre"?

  • 0
  • 1

Partiets trafikordfører, den måske kommende Slagelse-borgmester, Villum Christensen, har jo tidl. vist, at han har en Trumpsk tilgang til virkeligheden. Således har han afvist, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og det i en sådan grad, at Anders Samuelsen, der vist heller ikke er videre stiv i den slags, måtte dementere sin ordfører i fuld offentlighed. Det hjalp nu ikke ret meget, til grin blev de begge.
Nu er Ole Birk så atter ude på den tynde is, og lader som om, han ved noget, kyndige folk har overset eller er uvidende om.: Nemlig, at fart dræber.
Da VK-regeringen sidst hævede fartgrænserne i 2004, anførte bl.a. Vejdirektoratet, at der var en årsag til at hastigheden på fx Holbæk-motorvejen kun var 110 km/t, nemlig at vejen havde et snoet forløb, og dermed var sigtlinierne for korte til at det ville være forsvarligt at køre 130 km.
Det rettede det dav. Folketing sig trods alt efter. At det ikke sker i dag, fortæller noget om at tinget samlet set er dummere i dag, end for 13 år side, og det siger ikke så lidt. For de veje, der i 2004 bedømtes for usikre at køre hurtigere på, de skønnes nu af Ole Birk og hans ligesindede, at være sikre nok til højere hastigheder.

Hvad er det dog for en flok ignoranter, der har fået lov til at sætte sig på magten her i landet?

"Folkegunst er idel Dunst" står der over en fælt grinende Fanden over indgangen til ministergangen på Chr.borg.

  • 3
  • 2

5 minutter sparet, ok lad os tage udgangspunkt i dette tal, selvom det selvfølgelig bare er et slag på tasken.

Faktisk drejer det sig ikke om de 5 minutter der bliver sparet på en køretur.

Det drejer sig om, at hastighedsbegrænsningerne er kunstigt lave, så det er antiintuitivt at overholde dem.

Alt hvad man foretager sig, om det så er at køre til købmanden eller gå ind i stuen med en kop kaffe, gør man i det tempo som man synes passer: F.eks. ikke løbe ind i stuen, så skvulper kaffen over, ikke lunte af sted, det er ikke nødvendigt, etc.

Når man som bilist kører på en vejstrækning som udmærket kan gennemkøres med 80 km/t, og et skilt i vejkanten beordrer en til at køre 60, så skal man hele tiden bruge krudt på at tænke på og at holde den hastighed. Fordi det ikke fremgår af vejens forløb hvilken hastighed skrankepaverne nu mener er forsvarlig her.

Jeg indrømmer gerne, at der kan være forhold - også usynlige for chaufføren - som gør at en hastighedsnedsættelse er på sin plads. Men det nytter jo ikke noget, når man opdrager folk til at hastighedsgrænserne generelt er useriøse, og kan brydes hvis man vil risikere en bøde.

Jeg kan gentage min tidligere anbefaling, at skue mod østlandende. På en køretur derned fandt jeg i sin tid ud af, at når der står et skilt med 60 km/t, så betyder det faneme 60 km/t, ellers ryger man af vejen.

Se, dét gav respekt for hastighedsskiltning. Det kunne Danmark lære noget af.

...men det giver selvfølgelig ikke penge i statskassen...!

  • 3
  • 1

Naturlige forhold, der holder hastigheden under det tilladte gør vel argumentet for lavere lovpligtige hastigheder irrelevant? Eller misser jeg helt logikken?

du skal nok regne veje tæt på motorvej med gr fartblindhed mv.
Næh. Det er jo også det man bruger penge på, at forlænge ramper, der hvor de ikke passer til den ønskede hastighed. Masser af steder svinger hastigheden gevaldigt. E47, afk. 41, går fra 130 km/t til 60. 36 går fra 130 til 80. Er det Herfølge eller Rønnede hvor den går fra 130 til 50? O3 og M16N, fra 110 til 40 km/t

Ja, du misser logikken. Fartblindhed efter længere tids kørsel med høj fart forsvinder ikke på rampen. Forlængelse af disse skyldes oftest kapacitetshensyn.

Regner du derfor antal ulykker alene på motorveje med, ekskluderer du ulykker på landeveje, som kan tilskrives fartblindhed efter netop motorvejskørsel i høj fart - og god fornøjelse med at gøre det op :-)

Der er i øvrigt også lavet undersøgelser, som viser, at jo hurtigere du kører, og des større manøvre man skal udføre, desto større bliver de fejlvurderinger, som chaufføren laver. Kombinationen af høj hastighed på motorvej og efterfølgende kørsel på landevej giver derfor forøget risici for fejl.

  • 1
  • 1

Nu er Ole Birk så atter ude på den tynde is, og lader som om, han ved noget, kyndige folk har overset eller er uvidende om.: Nemlig, at fart dræber.

Jeg tror du overser mindst to ting. Dels er det ikke OBO; men Vejdirektoratet, som har vurderet på hvilke strækninger hastigheden kan sættes op uden at gå på kompromis med sikkerheden - og deres folk er næppe blevet mindre kyndige de sidste 10 år. Dels er planen at forholdene skal bedres ved de udvalgte strækninger for et trecifret millionbeløb - så det er end ikke de samme veje som for 10 år siden.

fx Holbæk-motorvejen kun var 110 km/t, nemlig at vejen havde et snoet forløb, og dermed var sigtlinierne for korte til at det ville være forsvarligt at køre 130 km.

Jeg kører dagligt på det påtænkte stræk mellem Arnakke og Tuse, hvor hastigheden vil blive øget. Det er ikke et snoet forløb. Vejdirektoratet har nok tænkt på andre dele af Holbækmotorvejen, hvor hastigheden følgelig ikke øges. I øvrigt er gennemsnitshastigheden uden for myldretiderne formentlig tæt på 130. Dette til trods har der ikke på strækningen været nogen som helst uheld (hverken med eller uden personskade) ifølge http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_... - de tal går ganske vist kun tilbage til 2010; men jeg kan ikke finde dem mere omfattende.

Hvad er det dog for en flok ignoranter, der har fået lov til at sætte sig på magten her i landet?

Well, indtil videre har du intet skrevet, der får mig til at vurdere dem mere ignorante end nogen af deres forgængere. Er du med på at man godt kan være uenig - også politisk - med folk uden at de nødvendigvis er dumme?

Dit indlæg er voldsomt polemisk og i bund og grund uden sagligt indhold, det er blot hate-speak. Det slår mig faktisk som temmelig Trumpsk og egentlig også ret ignorant....

  • 3
  • 3

Kan du fortælle om de veje, der i 2004 blev vurderet som risikable at køre 130 km på, siden da er blevet rettet ud, så der nu kan køres med højere fart? Jeg havde dengang i embeds medfør kontakt med VD, og de udpegede præcis Holbæk-motorvejen som én af de risikable strækninger. Hvad er der sket siden da på den vej?
At VD - eller en anden statslig styrelse el. lign. evt. ændrer holdning er set før. Et stærkt pres fra en minister, kan ændre meget, og det skal man ikke have læst ret meget i Ing. for at erfare.

Ej heller, at der i LA's folketingsgruppe sidder faktabenægtere. Det gælder ovenfor nævnte Villum Christensen, men også Mette Bock, dengang hun gik i brechen for Bæredygtig Landbrug, og siden som kulturminister. Er det usagligt at nævne dette?
Og Ole Birks argumentation i forb. med S-togets omstilling til metrodrift, samt hans afvisning af at have et ansvar for trafikkens klimabelastninger osv. osv. - det er jo ikke eksempler der mangler.
Det står dig frit for at kalde det hate speak, når jeg påpeger hvad der er alm. viden fra medierne, og samlet op fra et langt liv i politik. Men hvis polemik og politiske divergenser blot fejes af bordet som hate speak - ja, så har debatten sq svære vilkår her i spalterne. Er det - apropos Trump - din metode?

Så må jeg sluttelig skuffe dig med, at jeg i tidens løb har mødt politikere, som jeg var dybt uenige med, men hvor jeg respekterede deres indsigt og erfaring, og som jeg bestemt ikke opfattede som ignoranter.

  • 4
  • 3

Da VK-regeringen sidst hævede fartgrænserne i 2004, anførte bl.a. Vejdirektoratet, at der var en årsag til at hastigheden på fx Holbæk-motorvejen kun var 110 km/t, nemlig at vejen havde et snoet forløb, og dermed var sigtlinierne for korte til at det ville være forsvarligt at køre 130 km.

"Sigtlinierne" var for korte?
Umiddelbar skulle man tro at man vidste hvad ordet betyder, men i konteksten gør det ikke.

Hvis man ser bort fra betalingsanlæg og andet som der er skiltet tilstrækkelig for, så mindes jeg ikke at have set en motorvejstrækning, som snor sig så meget at den ikke kan gennemkøres med pedalen i bund i snart sagt enhver bil. Jeg undtager her andre forhold.

Så hvad er en sigtlinie?

  • 1
  • 1

Kan vi få andre på banen, nu har vi både 500 liv årligt, 5- noget som ovenfor, eller 21,7 liv/år


Man kunne vel med nogen ret regne med timer, hvor folk er vågne 21.7(16/8)~32. 55, da selvkørende biler stadig ikke er almindelige, eller omregne det til arbejdstimer 21.7 (8760/1665).

Hvorefter 114 (arbejds)liv/år sjovt nok ryger lige ind på lystavlen.

Hvad der er en rimelig balance mellem tab af liv og vunden tid, synes jeg er mere uklart.

  • 0
  • 0

Kan du fortælle om de veje, der i 2004 blev vurderet som risikable at køre 130 km på, siden da er blevet rettet ud, så der nu kan køres med højere fart?

Jeg fremfører to argumenter, nemlig A: Kun en håndfuld km af den 62 km lange Holbækmotorvej får sat hastigheden op - netop fordi det der vurderes sikkert, og B: der bliver samtidig forbedret sikkerhed i form af bedre autoværn mv. Frem for på nogen måde at forholde dig til disse, så klør du på med at digte videre på din egen virkelighedsopfattelse: Onde og dumme ministre maser uskyldige og kyndige embedsfolk til at lade folk slå ihjel ude på vejene. Den eneste form for underbygning af dette rektalekstraherede postulat lader til at være din holdning til nogle politikere. Historien krydres så med et par stråmænd, hvor du kun kan have uret hvis jeg enten er Trump eller mener strækningen er rettet ud.

Flot debatteknik. Hvis du lige gider trække fiskekrogen op af den dybe ende af retorikkens rendesten et øjeblik, kunne du så ikke svare på om du har noget som helst konkret til at påvise eller sandsynliggøre din tese?

  • 3
  • 3

Iflg. Den Danske ordbog så er en sigtlinie en "linje mellem (mindst) to punkter som man kan sigte efter med øjnene". Dvs. hvor langt bilisten kan se frem førend vejen drejer el. lign.

Godt at få bekræftet. Så havde jeg alligevel opfattet begrebet rigtig, men hvor findes der en dansk motorvejsstrækning, hvor man ikke har frit overblik over standselængden ved 130 Km/t hvis, man alene ser på vejens linieføring?

  • 0
  • 0

Jeg vil foretrække at kunne se mange standselængder frem, så jeg bedre kan læse trafikken.

Det er naturligvis lovligt at køre under forhold, hvor man kun akkurat kan se sin standselængde frem, men det er naivt at tro, at uheldsrisikoen ikke er øget under disse forhold.

Man skal altid køre efter forholdene, hvilket fundamentalt betyder at man kan friholde ens egen standselængde. Har man mere end det er det da naturligvis en bonus, og det er også langt det mest almindelige.
Når der sker uheld har man ikke afpasset hastigheden, så standselængden kan friholdes for forudsigelige forhindringer. Med udgangspunkt i at alle trafikanter ikke ønsker at kollidere med andre, så er standselængden blevet kompromitteret enten fordi den er for kort til både reaktionslængde, altså tilbagelagt længe under reaktion, plus bremselængden, fordi andre trafikanter foretager sig noget uventet, såsom at forbryde sig mod ubetinget vigepligt, eller det mest sandsynligt at undlade at reagere overfor trusler mod standselængden, hvilket i al almindelighed betyder uopmærksomhed. (sorry for den lange sætning).

  • 3
  • 0

Nogle debattører hylder de nye gadgets, som kan køre bilen for en hvis man ikke selv gider. Der er adaptiv autopilot og laneassist.
Så må jeg lige efterspørge om de også har en funktion som automatisk får bilen til at holde til højre på for eksempel motorvejen?

  • 2
  • 1

hvor man ikke har frit overblik over standselængden ved 130 Km/t hvis, man alene ser på vejens linieføring?

I behøver ikke tage mit ord for at der er fin sigt og bløde kurver på den omtalte strækning. Man har hele tiden mange hundrede meters sigt, som det fint fremgår af Google Streetview: https://www.google.dk/maps/@55.7065541,11..... Det tager 10 sekunder at forsikre sig om at der overhovedet ikke er sigtproblemer eller usædvanligt skarpe sving - det er ganske ligesom at køre på Vestmotorvejen eller andre steder med almindelig motorvejshastighed...

  • 3
  • 0

Så må jeg lige efterspørge om de også har en funktion som automatisk får bilen til at holde til højre på for eksempel motorvejen?


Eftersom jeg antager, at du også selv holder til højre, er jeg nødt til at spørge:
Hvorfor vil du gerne have alle de øvrige trafikanter ind og ligge i vejen for dig i din bane?

Eller med andre ord:
Det er tilsyneladende kun folk, der holder til venstre, der klager over, at de andre ikke holder til højre.

  • 3
  • 1

Højere fart plejer at betyde et højere brændstofforbrug.

Da 99,99 af vores privatbiler kører på fossilt brændstof, må det jo resultere i øget CO2, NOx, SOx, kræftfremkalende micropartikler etc.

Disse stoffer slår ihjel over tid, så der kan ikke være nogen tvivl om at øget fart, dræber.

  • 2
  • 3

Eftersom jeg antager, at du også selv holder til højre, er jeg nødt til at spørge:
Hvorfor vil du gerne have alle de øvrige trafikanter ind og ligge i vejen for dig i din bane?

Eller med andre ord:
Det er tilsyneladende kun folk, der holder til venstre, der klager over, at de andre ikke holder til højre.

Jeg holder til højre så jeg ikke ligger i vejen for andre bilister bag mig. Jeg kan dog være en af en række biler i venstre spor som ligger bag en, som ikke forstår denne hensynsfulde adfærd.
Hvis jeg fornemmer at bilisten bag mig hellere vil opretholde en højere cruisespeed, så har jeg ingen sarte fornemmelser overfor midlertidig at forføje mig ind til højre for en stund.
Hvis den forreste i rækken gjorde det samme, så ville rækken af biler hurtigt blive mindre.
(blev det også for langt?)

  • 0
  • 0

Og forresten, - har du et svar på hvorvidt de smarte adaptive fartpiloter holder til højre??

Såden et spørgsmål kan kun vanskeligt besvares med et ja eller nej - med mindre man kender dem alle. Det er der nok få der gør. Jeg gør i hvert fald ikke.

Generelt tror jeg dog godt man kan slå fast, at netop adaptive fartpiloter med "lane assist", eller hvordan systemerne nu end navngives, præcis har til opgave at holde hastigheden i den bane man er placeret i, dvs der skiftes ikke vognbane "af sig selv". Det har jeg i hvert fald ikke selv oplevet med dem jeg har kørt med - med mindre de lavede fejl :o) Selv ikke Teslas Autosteer vil skifte vognbane uden man beder den om det (blinker).

Det er dog ikke det samme som svaret vil være på dit mere generelle indledende spørgsmål, som mere gik på systemer til at køre bilen for een - hvilket slet ikke er den opgave de adaptive fartpiloter udfylder. Selvkørende biler vil køre uden om både stillestående objekter og langsommere forankørende ved at foretage vognbaneskift. Både ud og ind. Og eksempelvis Googles's holder nydeligt til højre tilsyneladende, selvom det ikke er lovpligtigt i (de fleste stater i) USA.

Det er i øvrigt svært at forestille sig at selvkørende biler nogensinde kunne færdes lovligt uden at de overholdt færdselslovgivningerne i de enkelte lande, som jo foreskriver højrekørsel mange steder, ligesom i DK. Derfor vil alle systemerne solgt i DK gøre det når de rulles ud. Indtil videre er der jo ikke selvkørende biler her til lands. Jeg gætter på at man kan opgradere sin Tesla til at gøre det (på motorveje) indenfor et års tid. Der går nok noget længere tid før det vil ske på veje med lyssignaler mv...

  • 1
  • 0

Det er tilsyneladende kun folk, der holder til venstre, der klager over, at de andre ikke holder til højre.

Det tror jeg er en generalisering, som ikke helt holder. Det er oplagt at folk der kører for hurtigt (og derfor opholder sig relativt mere i venstre vognbane) tiere end gennemsnittet vil opleve biler der burde trække til højre men forbliver i sin bane. Men det sker for os alle.

Jeg holder altid til højre uanset hastighed - til trods for det, oplever jeg dagligt folk ned til 90-100 km/t, som har rigeligt plads til at trække til højre; men fravælger den bane - tilsyneladende uden grund. Og jer ser overraskende tit folk med nogenlunde samme hastighed som mig (lidt over hastighedsgrænsen udenfor myldretid) ligge i yder- eller midterbanen med en tom bane til højre for sig. Om det er for at undgå fremtidige, mulige fletteoperationer eller ujævn asfalt eller bare vognbaneskiftet i sig selv eller bare banal uopmærksomhed ved jeg ikke; men det er lidt træls når de kører langsommere end jeg gør, fordi jeg nægter at passere højre om (om de så kun kører 60), og så er der kun at afvente vedkommendes vognbaneskift ved hans hastighed. Jeg kører en god del, mere end en tur rundt om jorden ved ækvator per år - så jeg ser det nok tiere end gennemsnittet; men jeg forstår godt at "raketterne" finder det anstrengende.

Jeg sy's det er uhøfligt ikke at holde til højre uanset hastighed - på niveau med at nægte at holde ekstra afstand til forankørende ved sammenfletninger eller køre ud i et lyskryds som oplagt ikke tømmes inden det bliver grønt for tværgående trafik eller ligge og hægte sig på den forankørendes anhængertræk selvom den forankørende tydeligvis ikke kan komme hurtigere frem. Det er uopdragent og uartigt i min bog, uanset om man kører over, under eller præcis på hastighedsgrænsen. Jeg har det på samme måde med vognbaneskift ,der tvinger andre til at bremse - uanset omstændigheder andre end undgåelse af ulykker. Det er bare noget man ikke gør, ligesom man ikke spytter på andre eller tager deres ting....

  • 3
  • 0

Mon gennemsnitshastigheden i virkeligheden er steget, da trafikmængden er øget voldsomt.
Kører folk galt, hvis de kører 150 km/t på en tom motorvej i dagslys i godt føre?
Sker ulykkerne mest i myldretiden, hvor gennemsnitshastigheden er langt under det tilladte?
Stiger trafikmængden på de strækninger hvor hastighedsbegrænsningen øges? Hvis den gør, vil det jo nok kunne være medvirkende eller direkte årsag til flere uheld.

  • 0
  • 0

Mon gennemsnitshastigheden i virkeligheden er steget, da trafikmængden er øget voldsomt.


Den steg på stræk med 130. Og faldt på den anden halvdel, som blev ved 110, da man i samme periode indførte klippekortsystemet og intensiverede overvågningen fra politiet. Den er sikkert faldet siden grundet trafikbelastning; men det er svært at finde tal for det. Stigninger og fald er små, da meget store dele af transportarbejdet gennemføres hvor den maskimale hastighed bestemmes af trafikken - mellem een og et par km/t så vidt jeg husker (både fald og stigninger).

Kører folk galt, hvis de kører 150 km/t på en tom motorvej i dagslys i godt føre?


Det er temmelig sjældent. Men når de gør er skaderne store. Højere hastighed giver større bremselængder og afkortede muligheder for reaktioner - alt andet lige.

Sker ulykkerne mest i myldretiden, hvor gennemsnitshastigheden er langt under det tilladte?

Antalsmæssigt gør de, ja. Men tilsyneladende er det primært materielskade, selvom der er en vis andel af større ulykker også. De grimme ulykker med personskade/dødsfald sker så vidt jeg er orienteret fra bekendte i Falck overvejende om natten. Jeg kan ikke se tidspunkter på ulykker i de tal jeg kan finde. Der er ret store sæsonudsving, i øvrigt. De fleste ubehagelige ulykker involverer ifølge min redder-ven desværre alkohol, der er ofte tale om uerfarne førere og hastigheden har ofte været forhøjet; men det er rent "hear say" - det er svært at finde tal, desværre.

Stiger trafikmængden på de strækninger hvor hastighedsbegrænsningen øges? Hvis den gør, vil det jo nok kunne være medvirkende eller direkte årsag til flere uheld.

Det er også svært at se ud fra de tilgængelig tal og uden at korrigere for sæson, vinterintensitet på de enkelte år og alle mulige andre parametre. Altså - den stiger jo alle vegne; men om den gør det mere her end på andre strækninger er ret svært at se - der er ikke noget der stikker ud når jeg bare lige laver lidt stikprøver på de tal jeg kan opdrive, hvilket er et helt uvidenskabeligt og ret ubrugeligt svar :o)

Det er oplagt et område statistikbanken mv kunne intensivere...

  • 0
  • 0

Såden et spørgsmål kan kun vanskeligt besvares med et ja eller nej


Det kan besvares med et rungende nej. Og at spørgsmålet overhovedet blev stillet, kan kun skyldes uvidenhed.

En fartpilot har een eneste opgave, adaptiv eller ej: At styre farten.

Det er andre systemer, der tager sig af at styre retningen. F.eks. lane assist, som du selv nævner.

Både den adaptive fartpilot og lane assist kan naturligvis være gjort til en del af det samme overordnede system, men så vil det være logisk forkert at kalde dette overordnede system en adaptiv fartpilot. Det kender jeg heller ikke eksempler på, at nogen producenter gør, da det jo ville få deres system til at virke som noget mindre mindre omfattende, end det reelt er. Tesla kalder det "Autopilot", og Mercedes kalder (kaldte?) det "Distronic Plus".

  • 0
  • 0

Pardon - det var blot en generel forklaring på hvordan man bør forholde sig bag rattet i en bil i fart :-)


Din lange forklaring kan kortes ned til:
Korte sigtlinier er kun et problem, hvis folk laver fejl.

Problemet med den holdning er, at næsten alle ulykker skyldes, at folk har lavet fejl. Så hvis man vil have sikkerhed i trafikken, og ikke bare forsøger at forenkle problemet til Facebook-pøblens mantra "Det er er deres egen skyld!", så er man altså nødt til at tænke lidt længere og spørge:
Er det her vejdesign robust nok overfor de fejl, nogle bilister uvægerligt vil lave.

Og her må det da være soleklart, at sigtlinie = standselængde ikke er et tilstrækkeligt robust vejdesign. Et sådant vejdesign vil medføre flere uheld, når folk laver fejl.

  • 1
  • 0

Jeg tror de fleste skyldes uopmærksomhed.
I den forbindelse er det klart at hastigheden spiller kraftigt ind. Bremselængden øges både teknisk set, men også den distance man kører inden man når at træde på bremsen.
Man skal IKKE kigge væk fra forruden på noget tidspunkt når man kører bil på motorvejen. Heller ikke bare i et sekund.
Hvis alle overholder dette plus en tilstrækkelig afstand til den forankørende OG orienterer sig ordentligt ved vognbaneskift, skulle der ikke ske ulykker på motorvejene.

  • 0
  • 0

Der er to (mindst) slags vejvrede. Dels den korporlige der udløses, når en bilist/cyklist overfalder medtrafikanter, oftest pga. rene bagateller. Og så er der den verbale vejvrede, som Jellinggaard udfolder, og som skyldes, at jeg dels kritiserer højere fartgrænser på udvalgte veje, og dels at jeg kalder navngivne LA-politikere, og især trafikministeren for ignoranter. For at underbygge mit udsagn, har jeg anført eksempler hentet fra såvel dette som andre medier. Fake news, gjalder det Jellinggaard.

Hvad højere fart angår, henvises til rapporter og udsagn, også fra Ing., og skulle dette ikke være nok, kan emnet googles. Her kan der findes belæg for, at højere fart øger udslippet af klima-skadelige stoffer, og den slags er jo dræbende. Men da Jellinggaard nu har slået tonen an og indført Trump i debatten, så vil han nok også kalde den slags for fake news. Hverken Jellinggaard eller Trump bruger valide argumenter til at gendrive det, de raser imod. Førstnævnte skal dog roses for, at hans brug af latrinære udtryk, har en højre lix-værdi end Trumps.

Min brøde består således i, at jeg nævner Holbæk-motorvejen som det eksempel Vejdirektoratet brugte i 2004, om hvorfor det ikke ville være hensigtsmæssigt, at forhøje farten dér til 130 km/t.

Helt i skoven, skriver Jellinggaard, der dagligt kører på 12 km lige motorvej, og her vil farten blive sat op, så derfor må jeg ikke skrive om, hvad der sker på resten af Holbæk-motorvejen? Heller ikke på andre motorveje? Verden er med andre ord dér, hvor Jellinggaard opholder sig, og uden for denne…?. Er det sådan, det hænger sammen?

På andre strækninger - det gælder dele af Sjælland, Lolland, dele af Trekantsområdet mv. - jeg har kortet foran mig - vil farten ikke blive sat op fra 110 til 130. Mere underbygget kan det vel næppe være. Den virkelighedsopfattelse, der her kommer til udtryk, er ikke min, men ministeriets.

Mht. "at onde og dumme ministre maser uskyldige og kyndige embedsfolk til at lade folk slå ihjel ude på vejene", så er det her tampen brænder. Også her i Ing. har der været skrevet om ministre, der gennemtrumfede hastighedsforøgelser, eller gik i rette med forskere, der qua deres viden kan påvise, at højre fart dræber.

Her et link til en hændelse, der ikke er enestående, for den, der følger lidt med i, hvad der sker. https://ing.dk/artikel/politikere-skaelder...

  • 1
  • 2

Fake news, gjalder det Jellinggaard.


Næh. Jeg har hverken kaldt det fake news eller forsøgt at imødegå kritik af LA's folk. Jeg påpeger bare at du forsøger at forstærke sandhedsværdien af dit eget argument ved ret usagligt at sværte modstanderen snarere end hans faktiske synspunkter om hastigheden på den sidste del af Holbækmotorvejen. Det kaldes Ad Hominem og er i mine øjne en slibrig teknik der ikke bør være nødvendig udenfor Nationen. Du er i dit seneste indlæg igang med at gøre det samme med mig, i øvrigt, fx ved at hævde at jeg indfører Trump i debatten og er ligesom ham, udviser roadrage og raser, benægter at højere hastighed medfører CO2udledninger og er latrinær. Det er alt sammen både forkert og usagligt.

Hverken Jellinggaard eller Trump bruger valide argumenter til at gendrive det, de raser imod


Jeg har sågar enumereret to argumenter.
For A: angiver du, at jeg på en eller anden facon ikke vil tillade at du taler om resten af motorvejen; men det er skam ikke hvad jeg opponerer imod. Jeg forsøger at forklare at selvom der eksisterer gode grunde til at man ikke kan sætte hastigheden op på hele strækningen A-C, så kan det godt være at disse argumenter ikke gælder på alle delstrækninger. Det er således ligegyldigt for A-B om B-C har et snoet forløb. Jeg vil sandelig ikke forsøge at forhindre dig i at tale om alle de motorveje du ønsker - men jeg forbeholder mig ret til at påpege at dit argument om det snoede forløb på A-B ikke holder - A_B er ikke snoet, ulig B-C. Du har overhovedet ikke forholdt dig til B: i øvrigt - udover at at hævde at argumentet om at vejene sikres for et trecifret millionbeløb ikke er validt...

Mht. "at onde og dumme ministre maser uskyldige og kyndige embedsfolk til at lade folk slå ihjel ude på vejene", så er det her tampen brænder.


Jeg arbejdede i månedsvis dagligt i Folketinget og havde møder med bjerge af mennesker i forskellige dele af administration og ministerier. Jeg har holdt møder mere flere trafikminister, trafikudvalget og adskillige mennesker i Vejdirektoratet. Mit helt overordnede indtryk er, at embedsværket i almindelighed og vejdirektoratet i særdeleshed ikke lader sig tryne af hverken ministre, andre politikere eller opinionen i almindelighed. Det er saglige og faktuelle argumenter som vinder - ikke holdninger. Når du hævder at det forholder sig anderledes må du forvente at blive bedt om at bidrage med sandsynliggørelse udover #metoo_LA_folketingsgruppe_er_latterlig. Og når du ydermere fremstiller det som om ministeren her er i modstrid med sit embedsværk om emnet - og ignorerer at jeg påpeger at det forholder sig modsat i alle officielle meddelelser fra både ministeriet og direktoratet, så kan det vel ikke undre at jeg har svært ved at tage dig alvorligt. Du bliver ved med at fremvise eksempler på andre områder hvor embedsværk og ministre er uenige; men det er uden relevans for om hastigheden kan sættes op på det omtalte stykke vej, idet embedsmændene og ministeren her netop er enige om at hastigheden kan sættes op...

  • 2
  • 0

Du skal nok få det sidste ord. Når du ikke vil vedgå hvad du skriver, så er debat omsonst. Du hævder således at det både er "forkert og usagligt" , at jeg kalder dit sprog for latrinært. De læsere der orker, kan så tage stilling til flg. og se om de kan finde andre betegnelser for det:

"Den eneste form for underbygning af dette rektalekstraherede postulat lader til at være din holdning til nogle politikere...." og "Hvis du lige gider trække fiskekrogen op af den dybe ende af retorikkens rendesten et øjeblik..."

Hvordan synes du selv det går, Claus?

  • 0
  • 0

Jeg tror de fleste skyldes uopmærksomhed.
I den forbindelse er det klart at hastigheden spiller kraftigt ind. Bremselængden øges både teknisk set, men også den distance man kører inden man når at træde på bremsen.
Man skal IKKE kigge væk fra forruden på noget tidspunkt når man kører bil på motorvejen. Heller ikke bare i et sekund.
Hvis alle overholder dette plus en tilstrækkelig afstand til den forankørende OG orienterer sig ordentligt ved vognbaneskift, skulle der ikke ske ulykker på motorvejene.

Jeg tror også at ulykker skyldes uopmærksomhed. Hvorfor skulle årsagen til uheld være stort anderledes end alle andre steder vi færdes?
Selvfølgelig øges både bremselængden og afstanden tilbagelagt under reaktionstiden, sammenlagt kaldet standselængden. Netop derfor kræver enhver hastighed en dertilhørende opmærksomhedsniveau, så standselængden kan friholdes, med andre ord - afpas hastigheden efter forholdene. Simpelthen regel nummer et som kørekortindhaver!

Og for arveprinserne, - når uopmærksomheden som bekendt er årsagen til ulykker, så kan den pågældende hastighed være forkert valgt (hvis overhovedet bevidst valgt), og efterfølgende har hastighedens størrelse en virkning på ulykkens omfang. Det er sådan det hænger sammen.

  • 2
  • 0

Mht. "at onde og dumme ministre maser uskyldige og kyndige embedsfolk til at lade folk slå ihjel ude på vejene", så er det her tampen brænder. Også her i Ing. har der været skrevet om ministre, der gennemtrumfede hastighedsforøgelser, eller gik i rette med forskere, der qua deres viden kan påvise, at højre fart dræber.

Jeg tror at jeg taler på fleres vegne hvis jeg hævder at Claus Jellinggaard og arne lund (Det Var Bevidst) ikke har meget at lade hinanden høre med hensyn til debatform.

Ministre er via det repræsentative valg ikke sat i verden blot for at administrere teknisk. De har politiske holdninger, og kan selvfølgelig læne sig opad embedsvældet, men deres endelige beslutninger er kompromisser med afvejninger, som mange er uenige i.

  • 1
  • 0

Nej, det skal forstås sådan, som jeg har forklaret det.

Beklager. Jeg kan forklare det for dig. Jeg kan ikke forstå det for dig. Det må du selv klare.

Jeg giver det et ekstra skud:

Problemet med den holdning er, at næsten alle ulykker skyldes, at folk har lavet fejl. Så hvis man vil have sikkerhed i trafikken, og ikke bare forsøger at forenkle problemet til Facebook-pøblens mantra "Det er er deres egen skyld!", så er man altså nødt til at tænke lidt længere og spørge:
Er det her vejdesign robust nok overfor de fejl, nogle bilister uvægerligt vil lave.

Jeg er, som jeg nyligt har beskrevet, enig i at næsten alle ulykker skyldes, at folk har lavet fejl.

Jeg oplever bare at der er en slags accept af at folk laver fejl, selvom det indbefatter lovovertrædelser, - altså bare det ikke indbefatter overskridelser af fartgrænser. Det kommer blandt andet til udtryk når bilister kører frem for ubetinget vigepligt og kolliderer med en bilist, som ikke overholder fartgrænsen.
Jeg tænker - hey - bliver biler usynlige blot fordi de ikke overholder en fartgrænse? Bør en kørekortindhaver ikke evne at vurdere en trafikants hastighed, selvom fartgrænsen ikke bliver overholdt? Personligt går jeg i ekstra påpasseligheds-mode når der er en enkelt lygte (potentiel motorcykel) på vej mod mig.

Der er stor forskel på hvor ofte trafikanter bliver involveret i uheld, målt per kilometer. Nogen må altså være konsekvent - - - "heldigere" (må man vel hellere skrive for ikke at blive hængt op!) - end andre (jeg tror at jeg fik budskabet igennem). Måske kører de "heldige" bare bil, når de kører bil.

  • 2
  • 0