Intet nyt under solen. Da jeg blev optaget på DTU i 1976 talte man også om et frafald tæt på 20% det første år og det var på alle universitetsuddannelser. Og totalt ca. 40 % fik aldrig gjort færdig. Dengang manglede vi hvert år 8.000-10.000 boliger til de nye studerende, så for nogle blev det at starte en udfordring blot at finde et sted at bo og læse i fred. Og nu 46 år senere synes jeg stadig man hører, at vi mangler 8.000-10.000 boliger, som vel at mærke er til at betale for en studerende på SU. Jeg tror vore virksomheder kunne hjælpe sig selv ved at gå ind og investere i mange flere kollegier og lignende studie-boliger til overkommelige priser, for coach surfing har aldrig været fremmende for at gennem føre et studie.

Bed en gennemsnitlig 50-årig om at regne 1+2*3, og du får sandsynligvis svaret 9.

Så er det heldigt at gennemsnitlige 50 årige ikke er på vej til en videregående STEM uddannelse.....

Som sagt er det ikke de unges skyld, men der trænges til en gevaldig opstramning af de sidste folkeskoletrin og gymnasiet. Nåhh, ja, og så skrotning af taxameterordningen på de videregående uddannelser.

Og nu jeg er i gang: Jeg har en hel del folkeskolelærere i min omgangskreds. Min opfattelse er, at mange af dem (i min omgangskreds) syntes at matematik er svært, at fysik er uforståeligt og at det er i orden at fortælle børnene at STEM er både svært og uforståligt lige fra 1.klasse. Det er sq bare ikke i orden i min bog.

Dårlig undervisning bliver forklædt ved at lade alt for mange studerende bestå. Hvis ikke man har forstået de grundlæggende elementer af sin uddannelse, bliver det meget svært at gennemføre den.

Som underviser og studieleder vil jeg lige give et indspark: Der er langt bedre undervisning nu end da jeg selv studerede. Der er flere timer med undervisere, der er ofte podcasts, slides og videoer lagt ud på kursussiderne, der gives mere feedback på afleveringer, og der gøres meget mere ud af at træne underviserne i pædagogik og kursusplanlægning end tidligere, og undervisningen bliver mere systematisk evalueret (og evalueringerne bliver brugt til at forbedre undervisningen).

Men samtidig oplever jeg, at der kun dukker 25% af de kursustilmeldte op til undervisningstimerne -- inklusive de vigtige øvelsestimer. De resterende har åbenbart den opfattelse, at det er nok at se podcasts og videoer -- og det er absolut en misforståelse.

En undervisningsuge er normeret til 42 timer, men gennemsnittet af selvrapporterede antal timer brugt på studiet er under 30 (og der er nok en tendens til, at dette tal overdrives). Ja, 42 timer er mere end fuldtidsarbejde for en gennemsnitlig arbejder, men ikke ualmindelig for en vidensarbejder i STEM-fag, og det er ikke universiteterne, der har besluttet normen. Den kommer af, at der i et studieår skal lægges 1665 timers arbejde for at matche den årlige arbejdstid for fuldtidsansatte. Men da studieåret er på 40 uger (hvoraf nogle er til eksamener og reeksamener), ender det med ca. 42 timer per uge.

Det er alt for nemt at give dårlig undervisning skylden, men det holder efter min mening ikke. Der er selvfølgelig altid noget, der kan forbedres, men kvaliteten er (i de fleste tilfælde) i orden.

Til #4, “ Og bed en gennemsnitlig teenager om med papir og blyant at udregne 2/3 + 3/2 som en brøk, og du får sandsynligvis svaret 5/5.”

Bed en gennemsnitlig 50-årig om at regne 1+2*3, og du får sandsynligvis svaret 9.

Da jeg startede på ingeniørstudiet, havde jeg ingen idé om hvordan studiet ville være.

Jeg tænkte at jeg måske ville lære at reparere et fjernsyn - eller noget...

2 ting overraskede mig, og heri har jeg en slags kritik, ikke af fagligheden eller relevansen på lang sigt, for den var helt i top, men på faktorer der kan påvirke throughput af nye ingeniører.

For det første, rullede klassekammeraternes hoveder på især matematik 1. Dumpet 3x, og så var det ud.

Vel var det ingen børnehave, nogle høstede som de havde sået, og alt det der. Men der var helt sikkert potentielt gode ingeniører in spe imellem, som burde have haft ekstrahjælp.

For det andet, gik der for lang tid før man fik fat i loddekolben. Nu til dags ved jeg ikke om de kommende ingeniører interesserer sig for hifi og hundredewattsforstærkere, men det var altså hipt dengang, og man kunne trække flere til faget, ved ikke at vente med det "sjove" til de senere semestre.

Man kan godt have den holdning, at det f... ikke skal være sjovt, at man ikke skal være ingeniør hvis man har svært ved matematikken, osv osv, men så er det altså at en del af dem der kunne lokkes til faget, vælger noget helt andet

Hvis folk ikke består matematikfagene ryger taxameterpengene, hvilket gør at man sænker kravene

... her er en virkelig god pointe! Både på gymnasiet og universitetet, ser jeg personligt en tendens til, at det er alt for let at bestå fag uden at have forstået kursusindholdet. Dårlig undervisning bliver forklædt ved at lade alt for mange studerende bestå. Hvis ikke man har forstået de grundlæggende elementer af sin uddannelse, bliver det meget svært at gennemføre den.

Måske lytter man lidt for meget til skrigeriet fra "Industrien" og måske er der mere brug for lidt ro og stabilitet? Bare et par år uden endnu en "reform" (eller besparelse i drag)?

Måske kunne man bare "producere" nogle mere afrundede kandidater, der kan passe ind i mange områder? Måske kunne "Industrien" arbejde lidt mere med det "materiale" som faktisk findes?

Jeg har ihvertfald bemærket at man i England og Sverige slet ikke er så hyper-specifikke når man ansætter som Danskerne er. Deres tilgang er mere at eksamen er et bevis på at der findes nogle gode kompetencer og så vurderer man i løbet af prøveperioden at disse fungerer i praksis på det specifikke job.

Det er nok derfor, regeringen lægger op til et maximalt krav på 10 i snit? Jeg ville mene 9 var nok ... et "gammelt" 9-tal forstås!

Desværre har jeg set en inflation i karaktergivningen; for at nå 12 sænkes kravene - det ville jeg kalde "korruption" - det er BNP-optimering. Man forsøger at gøre fagene "lettere" i stedet for at holde fast i niveauet - eller sige sandheden; gøre fagene sværere og få færre kandidater og Ph.D'er.

Det vil nok altid være sådan, at universiteterne møder de studerende med et niveau, som er 10-30 år gammelt. Noget af grunden kan sikkert findes i konstant vækst i fagene, noget i helt "nye" fag.

7-trins skalaen sænkede karaktere under 10, som beholdt sin plads og 12 er gennemsnit af 11 og 13. Hvem var det en fordel for?

Der er ingen gratis frokost - mere. Men HW-firmaerne søger at opretholde illusionen med flere kerner og/eller mere cache.

Der udvikles konstant nye sprog og compilere - eventuelt skjules performance i biblioteker - så færre og færre lærer at udvikle programmers ydelse.

Da jeg for mange mange år siden (i gamle dage) begyndte på en ingeniøruddannelse var frafaldet også +/- 20%. Dem der holdt ved efter de første 6 mdr. blev ved og blev ingeniører. Nogle få brugte 1 år mere end normeret.

For 20 år siden da et familiemedlem begyndte på ingeniørstudie i Aalborg var studiet meget gruppearbejde, og jeg tror det var godt for dem der ikke var så studiestærke og socialt stærke, for gruppen hjalp nogle igennem deres vanskeligheder. For nogen lød studie i gruppearbejde som et lettere studie, men der blev også stillet krav også hårde krav om studieaktivitet og projektbidrag fra andre i gruppen.

Måske kan de frafaldne deles i TO grupper:

1. • havde andre forventninger til indhold (forstår ikke behovet for basisfaglighed)
2. • havde ikke nødvendig faglig styrke fra gymnasiet.

Ad 1: selvfølgelig er der fejlvalg, men måske skulle studierne ændres, så der allerede fra starten er reelle anvendelses-fag, kurser, som visse hvad det hele kan bruges til. Unge mennesker har altså anden tilgang end for 10-20-30 år siden.

Ad 2: når de unges færdigheder og forståelse nu er som den er, så må universiteterne møde de studerende på deres niveau (ikke et niveau fra 10-20-30 år siden). Måske er en generel didaktisk ændring nødvendig - som konsekvens af (det lave) niveau. Måske kan en færdigheds- og forståelsesprøve dele nye studerende i grupper efter det faktiske niveau OG tilbyde/kræve specialkursus. Dvs. en form for forprøve ved efterårsferien; så er der næsten to semestre til at rette op.

I 2010 blev 757 optaget på DTU's civilbachelor, i 2020 var det 1533

Jeg har ikke tallene for hele KU, men på datalogi blev i 2010 optaget 141 i 2010 og 218 i 2021. Dertil kommer, at der i mellemtiden er oprettet to nye tæt beslægtede bacheloruddannelser (Machine Learning og datavidenskab samt Datalogi-økonomi) med optag i 2021 på hhv. 85 og 98, så hvis vi medregner dem, er optaget i 2021 samlet set 401, altså næsten tre gange så mange som i 2010.

Institut for Naturfagenes Didaktik på KU lavede for en del år siden en rapport om matematikundervisningen i gymnasiet, og en af hovedkonklusionerne var netop, at man brugte Maple og TI-Interactive for meget, så fokus blev på syntaks og ikke på forståelse.

Hvorfor sker der så ikke noget? Fordi vores politikere ikke har en STEM baggrund og ikke forstår at der mangleren afgørende brik i systemet ? Eller...?

Og bed en gennemsnitlig teenager om med papir og blyant at udregne 2/3 + 3/2 som en brøk, og du får sandsynligvis svaret 5/5.

Hjalp engang min PhD studerende med at isolere x - i en førstegradsligning.....

Man græmmes........

Den gang i 10'erne var undervisningen i matematik (der trods alt er det universelle STEM sprog) i gymnasiet bundet alt for meget op på Maple og alt for lidt på forståelse af matematik.

Institut for Naturfagenes Didaktik på KU lavede for en del år siden en rapport om matematikundervisningen i gymnasiet, og en af hovedkonklusionerne var netop, at man brugte Maple og TI-Interactive for meget, så fokus blev på syntaks og ikke på forståelse.

Ja, værtøjer som Maple er fine, men man lærer lige så lidt matematik af at bruge dem som man lærer engelsk ved at bruge Google Translate. Eller hovedregning ved at bruge en lommeregner. Eller stavning ved at bruge autocorrect. Osv.

Jeg skulle sidste år betale 17,50 i en kiosk, og betalte med en tyver. Teenageren bag disken kunne ikke i hovedet regne ud hvor meget, jeg skulle have tilbage. Og bed en gennemsnitlig teenager om med papir og blyant at udregne 2/3 + 3/2 som en brøk, og du får sandsynligvis svaret 5/5.

Det harmonerer desværre dårligt med en industri der, citat: "... skriger på arbejdskraft allerede, og problemet bliver kun større,..." <strong>og en økonomisk struktur for universiteterne, der belønner øget produktion.</strong>

+1 !

Jeg kan godt se at det er et problem at hver femte STEM studerende falder fra, omvendt er STEM uddannelsen og efterfølgende karriere et langt udskillelsesløb. Det er ikke helt ulig sportens verden.

Der er mange børn, der starter som miniputter til fodbold, nogle bliver udtaget til ungdomsholdene og ganske få får senere fodbold som en karriere.

Der har i de sidste mange år været fokus på at få flere ind på STEM uddannelserne. De mange tiltag har øget optaget. I 2010 blev 757 optaget på DTU's civilbachelor, i 2020 var det 1533. Den danske befolkning er ikke fordoblet i samme periode. Det må betyde at DTU optager fra nye segmenter i befolkningen.

Det at vælge uddannelse betyder også et fravalg af andre livs-forløb. Jeg har set mange unge, der har været i tvivl om hvad de skal i livet. Det er kun rimeligt at være i tvivl. I gymnasiets sidste to år skal de unge finde deres drømmeuddannelse. For at hjælpe i processen arrangerer de videregående uddannelser bla.a. åbent hus dage - og det er bestemt inspirerende og kan hjælpe de unge til at afgøre om de kan se sig selv i et givent karriereforløb.

Jeg tror valg af livsforløb kræver ro og tid til fordybbelse. For en del unge kommer den ro og tid nok først når bøgernes skal læses på et kollegieværelse. Vi kan som voksne og som uddannelsesinstitutioner stille en masse muligheder op for de unge - men de skal have tid til at fordøje informationen og mærke efter selv hvad der er vigtigt for dem.

Det harmonerer desværre dårligt med en industri der, citat: "... skriger på arbejdskraft allerede, og problemet bliver kun større,..." og en økonomisk struktur for universiteterne, der belønner øget produktion.

Hvis flere unge skal igennem en STEM uddannelse er der nok flere unge der skal starte med et eller to sabbatår efter gymnasiet.

.......på problemets rod.

Disclaimer; Det er omkrig 10år siden at mine unger gik i gymnasiet og omkring 5 år siden jeg sidst var PhD vejleder - meget kan have ændret sig.

Anyway: Den gang i 10'erne var undervisningen i matematik (der trods alt er det universelle STEM sprog) i gymnasiet bundet alt for meget op på Maple og alt for lidt på forståelse af matematik.

Når børn af den den generation ser en ligning, så forstår de den ikke - Hvad de ser er et input til en blackbox der spytter en skalær tilbage i hovedet på dem hvis de taster den rigtigt ind!

Hvis der sidder en djøffer fra undervisningsministeriet og læser med: Det svarer lidt til at aflyse almindelig sprogundervisning og erstatte den med google-fu. Man lærer ikke sproget, men man lærer at begå sig nogenlunde.

For 4-5 år siden var jeg vejleder for en PhD studerende på DTU, hvor professoren fortalte samme historie - og lidt mere:

• Når de studerende kommer til DTU mangler de basale regnekundskaber.
• Hvis folk ikke består matematikfagene ryger taxameterpengene, hvilket gør at man sænker kravene.

Summa summarum: vi står med velbegavede unge mennesker, men vi har ikke lært dem det sprog de skal bruge for at begå sig i STEM verdenen.

Hvad gør begavede unge menesker hvis de møde den slags modgang? De finder en anden merit hvor barrieren er mindre - det er da logik for perlehøns.

Sorry, det blev en lang svada, men mit bud på at stoppe sivningen er: Lad være med at bruge kunstige tilsætningestoffer og numeriske hjælpemidler i folkeskolen og gynmasiet (eller vent i det mindste til 3.g) De fleste elever bliver skræmt fra vid og sans når de ser en matematisk formel, fordi undervisningssystemet har svigtet dem.