Trip trap træsko-trucks triller gennem Danmark

Seks lastbilproducenter skal teste automatiseret kolonnekørsel på europæiske veje. Den 30. marts triller to vogntog fra Scania og Volvo gennem Danmark.

Jo tættere lastbiler kører, jo mindre brændstof bruger de - og des mindre fylder de på vejene. Af sikkerhedsmæssige årsager er der grænser for, hvor tæt lastbiler kan køre, men flere producenter arbejder intenst på at udstyre vognene med tekniske hjælpemidler, der kan skære afstanden og forbruget ned.

Den 30. marts vil seks producenter vise, hvordan teknologien virker ved at køre kolonnekørsel fra DAF's, Daimlers, Ivecos, MAN's, Scanias og Volvos fabrikker til Holland. Ruterne tager lastbilerne fra Sverige gennem Danmark, hvor Vejdirektoratet arbejder på at forberede vejnettet til at kunne klare stadigt mere selvstyrende køretøjer, fortæller afdelingsleder Andreas Egense.

Tre lastbiler fra Scania og tre fra Volvo vil drøne gennem Danmark i ultratæt konvoj 30. marts. Foto: Scania

»Vejdirektoratet deltager i projektet, fordi det er en god mulighed for os til både at høste konkrete erfaringer og demonstrere, at vi allerede i dag arbejder for at blive klar til at tage imod biler med selvkørende teknologier på de danske veje,« forklarer han i en i en pressemeddelelse.

»Udviklingen inden for selvkørende teknologier går stærkt. Og det bliver formentlig på de større statsveje, at de første delvist automatiserede lastbiler vil transportere varer og gods. Den udvikling vil Vejdirektoratet selvfølgelig bidrage til.«

Læs også: Bilkonvojer giver overskud til at se fjernsyn på motorvejen

Hurtigere end adaptiv fartpilot

Selvom eksempelvis Volvo i årevis har arbejdet på at lade chaufføren i den forreste lastbil styre de efterfølgende, vil man i denne demonstration kun benytte sig af teknologi, der lader de efterfølgende lastbiler bremse og accelerere i takt med den forreste lastbil.

Det er altså en slags adaptiv fartpilot, som flere almindelige biler allerede har i dag. Dagens adaptive fartpiloter baserer sig på kameraer og radarer, der måler afstanden til den forankørende.

Men lastbilerne i denne test kan reagere endnu hurtigere, fordi de kommunikerer direkte med hinanden via wifi. Styringen af de efterfølgende lastbiler vil stadig være i hænderne på en chauffør.

Seks procent lavere forbrug

Vejdirektoratets beregninger viser, at konvojkørsel kan spare vognmændene for seks procent brændstof pr. kørt kilometer pr. bil på motorvejene. Udledningen af de fleste forurenende stoffer fra lastbilerne kan ligeledes reduceres med seks procent.

Næste skridt i udviklingen vil være lastbiler, hvor den forreste lastbil også styrer de efterfølgende - altså automatiseret konvojkørsel, hvor de efterfølgende lastbiler følger i den forrestes hjulspor. Og endnu længere ude i fremtiden venter helt selvkørende lastbiler.

Læs også: Volvo vil tage det fulde ansvar for uheld i selvkørende biler

Lov og teknik ikke klar til selvkørende lastbiler

Selv om enkelte lastbilchauffører har behandlet deres køretøj, som var det allerede selvkørende, så ligger helt selvkørende lastbiler formentlig en hel del år ude i fremtiden. Det vil kræve en hel del ændringer i vejinfrastrukturen og desuden et regelværk, der kan håndtere den slags kørsel juridisk.

Spørgsmålet er nemlig, hvem der har ansvaret for et uheld, hvis der ikke er nogen chauffør i den lastbil, der kører galt.

»Et demonstrationsprojekt på offentlig vej {åbner, red.} for nødvendige overvejelser om, hvordan den nye teknologi skal håndteres både juridisk og set i forhold til chaufførenes fremtidige arbejdsvilkår,« siger Erik Østergaard, adm. dir. DTL – Danske Vognmænd, således i pressemeddelelsen fra Vejdirektoratet.

Kommentarer (65)

Helt sikkert smart teknologisk, men hvis det er for at spare lastbilchauffører og man skal igennem hele landet med mange lastbillæs så er det allerede opfundet - det hedder et tog og kører på skinner.

Hvorfor skal togene så køre på vejene? Det må da også give en del problemer i forhold til de danske fletteregler - måske med trafikuheld til følge. Den dag vi alle kører i selvkørende køretøjer er det selvfølgeligt en anden sag.

  • 18
  • 5

Jeg håber politikere og faglige organisationer benytter lejligheden til at stille sig op ved vejen og vinker farvel til de 20-50.000 jobs, primært i provinsen, som forsvinder på grund af denne teknologi.

Bagefter kan de tage en sund snak om borgerløn.

  • 21
  • 16

Ja Poul , ny teknologi skal vi ikke have for det er det onde.
Din spådom om 20-50000 mistede jobs i provinsen? Ja det læser jeg som at i din verden er Øst Europa en provins i Danmark:) Eller findes der ingen lastbilchauffører der du bor?(ikke i provinsen..gud forbyde)

  • 9
  • 3

teknologi skal vi ikke have for det er det onde.

Jeg ved ikke om den kunne misforstås, men jeg læser indlægget som at automatiseringen kommer, hvad enten vi vil eller ej. Vi automatiserer, så folk kan få et mere behageligt liv, så vi skal arbejde mindre, hvilket er godt. Det har vi altid gjort, men nu foregår det i en stor sektor der førhen ikke kunne automatiseres.

Derfor vil der komme en støt stigning af folk på overførselsindkomst, og med det, meget øget administration.

Mindre arbejde står skarpt i kontrast til regeringens fortsatte ønske om at få flere i arbejde, og derfor må man jo antage, at regeringen ikke har forudset automatiseringen tilstrækkeligt.

Derfor er det en meget god idé allerede nu, at diskutere en strømlining af lovgivningen til en borgerløn, så de samlede udgifter for overførselsindkomster vil falde.

Vi kommer ikke den anden vej igen.

  • 23
  • 2

Godt skrevet Henrik.
Teknologien har stormet frem de sidste mange år og den skaper ikke arbejdsløshed ,men højre BNP og veldstand. Den ændrer forudsættningerne så vi må tilpasse os. Et eksempel er at Scania starter et forsøg i en mine med autonome lastbiler så at der går 6 førerløse lastbiler med styckpris 1 millon mod en kæmpedumper til 50 millioner ..osv.

  • 2
  • 4

I stedet for langturs-lastbiler på vejene ville det være en bedre ide at sætte lastbiler-trailere på tog. Så kan vi reducere langturs-lastbiler på motorveje rundt i Europa. Der er allerede systemer og nogle togterminaler der kan gøre det hurtigt og effektivt at sætte trailere på tog. Lastbilchauffører skal så heller ikke køre langture i mange dage, men de kører i stedet "lokalt" mellem virksomhed og togterminal og kan derfor sove hjemme hver dag.

  • 8
  • 2

"Men ham der ejer computeren må påtage sig et større økonomisk ansvar for alle de som teknologien gør arbejdsfrie."
Forstår jeg dig ret at du mener at hvis et firma kommer med en nyskapelse der effektiviserer produktion skal det firma betale kontanthjælp til de ansatte der bliver mister arbejdet?
Nej jeg tror ikke at du mendte det,men kan du formulerer dig så det bliver sort/hvidt ?
Om 5 år kører din nye bil autonom da vi har 5G og de snakker med hinanden Problemet er alle gamle biler der ikke kan snakke, skal vi skrotte dem? og hvad så med veteranbiler?Ja det er ikke enkelt.

  • 6
  • 4

Derfor vil der komme en støt stigning af folk på overførselsindkomst, og med det, meget øget administration.

Kun hvis vi stædigt fastholder den protestantiske mistænkeliggørelse af alle der ikke sveder fra ansigtet.

Hvis vi f.eks laver skattesystemet om til en flad transaktionsskat på 5% på alle køb/salg, dropper moms, firma- og indkomskat og udstyrer folk med en anstændig borgerløn, så skal der faktisk ikke så meget administration til.

og hvorfor i alverden skulle de offentlige papirnussere være de sidste vi rationaliserer fri af slaveriet ?

  • 22
  • 5

......hvorledes der kommer penge i statskassen til at betale borgerløn.

Hvis ingen præsterer et arbejde eller frembringer produkter, der kan skaffe en merværdi, der kan beskattes, hvad så?

Det er vist kun Enhedslistens medlemmer der tror at statskassen fyldes op af en god fe og eller ved at beskatte "Den rige 1%" som har dækadresse i Monaco.

  • 5
  • 12

......hvorledes der kommer penge i statskassen til at betale borgerløn.

Alle køb/salg transaktioner belægges med ca. 5% skat der ikke refunderes.

Dette er meget nemt at implementere (dankortterminalen gør det automatisk) og meget svært at fuske med.

Frem for alt giver det ikke en virksomhed med 10 mand og 500 robotter fripas i forhold til en med 500 mand og 10 robotter.

Moms, firma- og indkomstskat afskaffes.

5% er ca. samme skatteprovenu som de afskaffede skatter indbringer idag.

  • 20
  • 7

Ideen er afprøvet (sovjet) og den virker ikke.

For de 500 mand gider ikke blive ved med at være skaffedyr. Jævnfør fagforeningernes modstand mod "indslusningsløn" til flygtninge.

  • 5
  • 17

Penge (som PHK vil beskatte omsætningen af) er jo et tegn på udført arbejde. En slags kredit. Så uden arbejde ingen penge og dermed intet at udbetale borgerlønnen af.
"Vi kan jo ikke leve af at klippe hinanden"
Den borgerløn er jo ikke andet end en kontanthjælp til alle.
Jeg har meget svært ved at se, hvor borgerlønnen skulle komme fra i PHK's scenario . EL's pengetræ måske?

  • 6
  • 14

Penge (som PHK vil beskatte omsætningen af) er jo et tegn på udført arbejde.

Uhm, nej.

Omsætning er et tegn på omsætning, men det er langt fra sikkert at der indgår noget "arbejde" i transaktionen.

Og det er slet ikke "arbejde" når det er en robot der har lavet "arbejdet".

Alternativet til borgerløn er en skat på automatisering og det er der så totalt latterligt dumt at det sikkert bliver det vi ender med...

  • 14
  • 3

Den borgerløn er jo ikke andet end en kontanthjælp til alle.

Jeg har meget svært ved at se, hvor borgerlønnen skulle komme fra i PHK's scenario.

Du svarer jo selv på det. Problemet idag er flersidet: Man bruger tid og mandetimer på at undersøge, om du har gjort dig fortjent til kontanthjælp. Når du først får det, skal der bruges mandetimer på at koste rundt med dig i jobaktiveringskurser.

Når der så er gået noget tid, og du ikke har fået et job, fordi der ikke er nogen jobs, overvejer du at blive selvstændig og drive en lille virksomhed. Men så mister du kontanthjælpen, fordi den tid du bruger på det, skulle i stedet bruges på at søge jobs, selvom der jo ikke er nogen jobs.

Så vil du tage banklån for at starte virksomhed, men banken siger nej, pga. din tid på kontanthjælp.

Nu sidder du grundigt i systemet og kan ikke komme ud. Du bliver deprimeret og skal nu til læge og psykolog for at få lidt mere humør ud af at pendle mellem hjem og klovnearbejde påtvunget af kommunen. Flere mandetimer.

Du finder en kæreste, fordi det hjælper på humøret, men så sættes politiet (!) til at spionere på dig, fordi du nu mistænkes for socialt bedrageri. Man holder øje med din adfærd, hvem du sover hos, osv.

Nu skal du så stå til regnskab overfor det offentlige, hvem du færdes med i din dagligdag, og så skal der bruges yderligere mandetimer på at finde ud af, om der er hold i, at du har begået socialt bedrageri.

Det nuværende system, hvor dusinvis af mennesker er ansat til at underholde eller koste rundt med dig for at føre dig hen mod et mål der i højere grad ikke eksisterer, det er noget der koster mange penge, og hvis du pludselig hælder 50-100.000 flere mennesker ind i det, så bliver det bare endnu dyrere.

Så finder regeringen ud af, at borgere på kontanthjælp lettere kan administreres med nyt IT system, og det ved vi godt, hvordan dét går.

Det er bare eksempler, men hvis du istedet får en ubetinget borgerløn, står du frit til at søge det arbejde du vil, inklusive småjobs der ikke giver mere end få timer om ugen, men nok til at leve af det, og dermed kan etablere dig som skatteyder. Borgerlønnen skal i modsætning til kontanthjælpen fungere som et smøringsmiddel for at undgå at dit liv går i stå. Den behøver heller ikke være så høj som kontanthjælpen, fordi du kan frit delvist forsørge dig selv.

Borgerlønnen bliver gennem sit design meget sværere at snyde med, og du har mindre grundlag for at snyde.

Jeg vil påstå, at pengene for det meste allerede er der jævnfør PHK's forslag, men vi skal over den hurdle med, at det er umoralsk at modtage penge fra staten, selv hvis man ikke gider noget som helst.

Jeg kan da ikke gøre for, at jeg er blevet født i fuldautomatiserede Danmark, vel? Stakkels de unger der fødes i disse år og vokser op til ikke at kunne finde noget arbejde om 15-20 år.

  • 19
  • 2

Fordi skinnerne ikke går der hen til hvor godset skal leveres. Omlæsninger er dyre, og kræver koordinering, for at et læs bananer når frem til tiden

  • 7
  • 5

... hvis der ikke kan skabes nye jobs, der "giver sved fra ansigtet" er, at gevinsten ved automatiseringen helt sikkert hverken kommer den der før bestred det automatiserede job eller staten til gode. De bliver først til højere profit - for en tid - og siden til lavere omkostninger. Hurra, det kapitalistiske samfund fungerer.

Frygten som PHK og andre - inklusive mig selv - har, er at robotterne bliver så "dygtige", at de på kort tid tager alle manuelle jobs, uden at der skabes nye jobs til de samme kompetencer. For hvis det du er god til er, at modtage en instruktion, og udføre et stykke arbejde med dine arme og ben, så er du ilde stedt hvis robotterne pludselig kan gøre det bedre - og i hvert fald billigere og med mindre brok - end dig.

Med fare for at udstråle fordomsfuldhed, så tvivler jeg på at de lastbilchauffører, der mister deres jobs, pludselig begynder at skrive kode, eller designe iPads.

Som det er sagt af andre så mange gange før, så passer den nuværende samfundsmodel, hvor du bliver belønnet for, hvor meget arbejde du yder/nytte du gør ikke til en tid, hvor ingen behøver arbejde.

Der er ingen mekanisker i vores samfund, der bremser den tendens, at frugten af al produktion tilfalder ejerne af kapital og produktionsmidler, når jobs'ne automatiseres bort. I stedet dannes en negativ spiral, hvor flertallet bliver fattigere og fattigere - således hele samfundet bliver fattigere - og der bliver hverken produceret eller købt noget. Samfundet går i stå, og bliver svært at starte igen. Det er min frygt... :-(

Eller der dannes et meget farligt skarpt skel mellem dem med de gode hoveder, som har arbejde og tjener penge, og dem med de gode kroppe, der er arbejdsløse og ingen penge tjener. Uden at de som sådan selv er skyld i det. Så må vi have Søren Pind på banen og indføre en masse overvågning, så os med pengene og/eller produktionsmidlerne kan føle os sikre bland de misundelige. Eller hov, er det det han allerede er i gang med? Måske er han bare fremsynet...

Statistisk set har halvdelen af samfundet en IQ på under 100, og størstedelen af dem kan ikke lige hældes over i vidensjob. Og det er kun en forsvindende lille del af dem, der kan tage i Paradise Hotel eller blive fodboldstjerner og underholde os på den grønne gren. Eller fremstille håndlavede møbler, som folk med god indkomst vil betale meget mere for end perfekt fremtillede ditto fra robotter.

Ups, gik jeg for langt nu..? (så der det måske fordi jeg har fået en god øl med korkprop til maden)

  • 15
  • 1

Jeg vil sætte mere pris på at nuværende lastbiler fik installeret sw/hw, så det umuligt at lave en overhaling af en anden lastbil.
Har aldrig forstået ideen med at at en lastbil overhaler en anden pga. den køre 0,1 km/t langsommere.

  • 6
  • 2

Frygten som PHK og andre - inklusive mig selv - har, er at robotterne bliver så "dygtige", at de på kort tid tager alle manuelle jobs, uden at der skabes nye jobs til de samme kompetencer.

Ikke kun manuelle. Hvis man tror det, så er man ret naiv. Rigtig mange ikke-manuelle job vil sagtens kunne erstattes af kompetent IT - faktisk ligger mange lige til højre fod. Fx. indenfor sundhedsvæsenet, hvor flere og flere diagnoser allerede kan og vil kunne stilles af "maskiner", ligesom behandling kan vælges og følges op.

  • 9
  • 0

@Jesper Nielsen

Fordi skinnerne ikke går der hen til hvor godset skal leveres. Omlæsninger er dyre, og kræver koordinering, for at et læs bananer når frem til tiden


Når man kan flytte en færdigpakket lastbiltrailer over på tog, er der ikke nogen omlæsning af godset. Der er lastbil-tog systemer hvor lastbilen selv kan køre traileren ombord på tog, derfor kan læsning af tog foregå parallelt og effektivt.

Men at gøre det med den metode der er vist på billedet på denne DR artikel er ren Storm P.. Der kræves speciel kran og der kun kan læsse en trailer ad gangen, togvogne skal være specielle for at sikre lastvognen ikke forskyder sig. Desuden skal lastbiltraileren være specielt bygget for at kunne løftes midt på af kran, såkaldt "craneable trailer", hvilket de færreste trailere er.

Med dit eksempel med bananer skal du huske på at langturschauffører også skal have hviletid og ikke kan køre direkte fra Syd-Europa til DK. Desuden er der også køkørsel og vejarbejde der betyder uforudsete forlænget køretid. Vi skal have mere langturs-lastbiler flyttet til jernbane.

  • 7
  • 0

Ikke kun manuelle. Hvis man tror det, så er man ret naiv.

Alt arbejde, der bygger på regler/love, vil på sigt blive overtaget af ekspertsystemer/algoritmer.
Derfor bør bl.a. advokater, jurister, hele den finansielle sektor m.fl. begynde, at kunne se sig selv i samme situation som arbejdere med manuelle, rutineprægede opgaver.

Stort set kun funktioner som decideret kræver menneskelig nærvær, omsorg og kontakt, vil være tilbage.
- Med tiden.

  • 7
  • 0

Derfor bør bl.a. advokater, jurister, hele den finansielle sektor m.fl. begynde, at kunne se sig selv i samme situation som arbejdere med manuelle, rutineprægede opgaver.


Djøffere har da aldrig haft mere kronede dage? Alle indenfor politik og magt spørger dem om løsninger på disse omskiftelige tider, og som forventet svarer djøfferne at mere djøf-as-usual er svaret.

Stort set kun funktioner som decideret kræver menneskelig nærvær, omsorg og kontakt, vil være tilbage.


Det er også automatiseret i stor stil med foderrobotter til ældre osv.

Når plejepladser skal tildeles og rates i dag, så er ATA-tid en af de største faktorer og naturligt nok den dyreste der bliver forsøgt reduceret mest muligt. Og for den nysgerrige kan jeg afsløre at ATA-tid er ansigt-til-ansigt tiden, der af alle offentlige kasser betragtes som det ondeste her i verden.
Velkommen til en djøf-verden styret af regneark, stopure og endeløse rapporter som konkluderer at der skal mere djøf og regneark til at optimere det hele.

  • 4
  • 5

Teknologien stormer frem, og indtil nu har det heddet at 'godt nok forsvinder der arbejdspladser, men der dukker jo nye op fordi maskinerne skal udvikles, programmeres og vedligeholdes'.

Men den mængde arbejdspladser der forsvinder stiger med større og større fart. I det øjeblik biler og lastvogne kan køre selv, vil der forsvinde et antal arbejdspladser med en sådan fart og i en sådan mængde, at det vil være uden sidestykke i menneskets historie.

Det er indlysende, at det ikke nytter at blive ved med at forsøge at tvinge folk i arbejde, når arbejdet simpelthen ikke er der.

Hvis vi ekstrapolerer til vores endemål, så er det jo - rent teoretisk - at ingen arbejder, og maskiner og computere laver alt. Der hvor vi er nu, er en overgangsfase.

Det siger sig selv, at inden vi når dette 'endemål', vil der være et tidspunkt hvor kun 30% af befolkningen arbejder, og resten har fri. Så 20% der arbejder, så 10% etc.

I denne 'omstillingsperiode' kan vi ikke blive ved med at tryne dem der ikke arbejder. Det er ganske simpelt nødvendigt at indføre en borgerløn, og så i øvrigt gøre det legalt (både juridisk og socialt) at leve af denne.

Det vi gør nu, er at reducere arbejdspladser med den ene hånd, samtidig med at vi prøver at presse flere og flere arbejdsløse mennesker ud på arbejdsmarkedet.

Det kan ikke lade sig gøre. Vi må og skal have omstillet dette system, og vi kan lige så godt begynde nu.

  • 14
  • 0

Jeg vil sætte mere pris på at nuværende lastbiler fik installeret sw/hw, så det umuligt at lave en overhaling af en anden lastbil.
Har aldrig forstået ideen med at at en lastbil overhaler en anden pga. den køre 0,1 km/t langsommere.

Jeg godt forstå at det umiddelbart virker formålsløst.

Men sagen er den, at lastbiler har sådan nogle aftaler om at deles om at køre forrest: Først tager den ene luftmodstanden, mens den anden ligger i slipstrømmen og sparer brændstof. Efter et stykke tid bytter de, så det er den andens tur til at tage luftmodstanden.
Og det vi ser som en overflødig overhaling, er i virkeligheden denne 'byttehandel' der er ved at blive udført.

Der er mening i galskaben :-)

  • 3
  • 4

flad transaktionsskat på 5%


@PH - Det vil jo være fantastisk hvis vi kan lave et system som gør at ALLE bidrager til fælleskassen. Bla mulitnationale selskaber bestemmer jo selv hvor meget de vil betale i skat. Det er jo stærk konkurrence forvridende.
Vi har faktisk i DK haft OMS i 60'erne. Det blev afskaffet pga når hver led betaler omsætningsafgift så bliver eksport varerne mindre konkurrencedygtige.
Vil OMS give meget mere sort arbejde / "sort omsæting" ?

  • 3
  • 2

Hvis man tænker indførelse af flad transaktionsafgift og samtidig at "alt" arbejde udføres af robotter (~ingen lønmodtagere), hvor robotterne ikke nødvendigvis er ejet af firmaer, men i en eller anden (stor) udstrækning af private - kan det så hænge sammen (langt ude i fremtiden)?

Der må stadig være behov for nogen der kan/skal forske, lave sw/algoritmer, kontrollere og godkende sw/algoritmer og love og regler. Hvordan uddanner og motivere vi nogen til det, når det i fremtiden er muligt helt at "lave ingenting"?

("Viden er magt". Bliver det de nye magthavere?)

  • 3
  • 5

.. OMS'en blev afløst af MOMS'en, så vi har en omsætningsafgift.


Ja, men MOMS er kun på det sidste led ud mod forbrugeren, resten kan modregnes.

PHK's forslag vil være en kraftig dæmper på al aktivitet i samfundet, også for den nystartede lille virksomhed, der kun lige akkurat kører rundt, og ejeren næsten ikke udtager nogen løn til sig selv.

Skatten skal lægges på formuer - ikke aktivitet. Ja, jeg ved godt, at der er mange, der flytter deres formue ud af landet, men både EU's og USA's skattemyndigheder arbejder dog på at forhindre dette, selvom politikerne som sædvanlig er usædvanlig langsomme om at blive enige, på trods af, at der er umanerligt mange penge at hente til samfundene.

  • 1
  • 3

En transaktionsskat kan give god mening på finansielle transaktioner: Køb og salg af aktier, obligationer og valuta. Men så er vi naturligvis nede i et skatteniveau på promiller, og ikke procenter.

Jeg har aldrig forstået at selv Helle Thorning Schmidt var modstander af en fælles EU-finanstransaktionsskat, når selv en konservativ tysk regering er for.

  • 6
  • 0

Nå, jeg kan se, jeg har fået en 'thumps down'. Så lad mig uddybe min argumentation.

Jeg har brug for vinduer til mit nybyggede hus. Jeg har to muligheder:

1: Jeg kan vælge at købe installationen af vinduerne fra en lokal vinduesinstallatør, der så køber vinduerne fra den lokale glarmester. Den lokale glarmester køber træet, glasset, aluminium, beslagene osv. fra andre underleverandører, der køber fra andre underleverandører ... osv. Helt tilbage til skovene og minerne.
Der bliver - i PHK's model - pålagt 5 % omsætningsafgift i hver evig eneste transaktion i processen. Nu er procentregning jo interessant, men det kan blive til en hel del, før vi har slutproduktet: Et færdiginstalleret vindue.

2: Der findes et stort firma, der ejer sine egne glasfabrikker, skove, tømmerværker og egne installatører ... osv.
Der bliver - i PHK's model - stort set kun pålagt 5 % omsætningsafgift på slutproduktet: Vinduet, der sidder i huset.

Det vil være kvælende for de mindre virksomheder, der lever af at være en lille specialiseret del af denne fødekæde. Og det vil være en guldgrube for store virksomheder, der kan integrere så mange dele af fremstillingsprocessen som muligt 'in-house'.

Og det var også en af de væsentlige årsager til, at OMS'en, der blev indstiftet i 1962, blev udskiftet med MOMS'en i 1967.

  • 10
  • 0

Lad os lige et øjeblik, prøve at få debatten tilbage på sporet. Lange lastvognstog er et stort problem nu, da de tit fylder inderbanerne. Det gør det svært at se skilte i højre side af vejen, og at komme af på afkørsler, med flere tætkørende lastvognstog efter hinanden, bliver det næsten umuligt. Skal de køre endnu tættere hvordan skal almindelige biler så komme til? Overhalinger bliver så endnu længere, på landevej umulige. Prøv scenariet, En landevej med 90 km i timen, lastvogne må kun køre 70, og så prøv at overhale 3 - 6 lastvognstog på en gang. Det lyder som opskriften på selvmord. Det vil ikke fremme trafiksikkerheden. Håber at projektet begraves, indtil vi alle har selvkørende biler der kommunikere med hinanden.
Et forslag kunne være at asfaltere jernbanerne, og sætte busser og lastvogne op på dette lukkede system.
Så vil ideen med autopilot give mening. Man kunne måske ovenikøbet teste trolly lastvogne på el?
Her vil ideen være perfekt og ikke genere nogen, ovenikøbet vil det give meget mere plads på resten af vejnettet.

  • 3
  • 1

Det vil være kvælende for de mindre virksomheder, der lever af at være en lille specialiseret del af denne fødekæde. Og det vil være en guldgrube for store virksomheder, der kan integrere så mange dele af fremstillingsprocessen som muligt 'in-house'.

Lige præcis. Og det er dødsdommen over et sådant skattesystem.

Derudover er jeg meget enig med PHK og andres betragtninger omkring nødvendigheden af en form for borgerløn.

Min egen ide er et simpelt skattesystem, med et fornuftigt højt bundfradrag ( 100KKR ? ), ca.30% beskatning af resten, ingen fradrag for noget - kørsel/renter/fagforening/donationer osv - VÆK.
Det bør også kunne hænge sammen.

  • 1
  • 2

Ved ikke om der er rettet i artiklen siden men ellers står det jo sådan set i første linie hvorfor.

Som man også ser i cykelløb er der store besparelser i at ligge på hjul. Men der er lidt mere end knæ skrammer hvis det går galt med lastbiler.

  • 0
  • 0

Efter læsning af indlæggene om arbejde og borgerløn, så virker det oplagt at hensynet til landets fremtid kræver politikere af en anden kaliber end dem, der selv synes de er passende.

Så lad os indføre borgerligt ombud til Folketinget.

Herefter vil levebrødspolitikernes endeløse skandaler blive afløst af fornuftige, langsigtede løsninger fra "almindelige" folk som f.eks. Henrik Mikael Kristensen.

  • 2
  • 0

Jeg har allerede valgt at lave ingenting, i den forstand jeg har valgt arbejdsmarkedet fra. Og jeg har (set i bagklogskabens klare lys) faktisk aldrig været særligt motiveret i den tid jeg var der. Måske derfor jeg går ret meget ind for, at vi ikke lever for at arbejde. :-)

Men nej, der vil (heldigvis) helt sikkert være en del, der ikke kan lade være. Her kunne så starte en debat om, hvem vi ville lade gøre det. De der har talentet, lysten, behovet, den rigtige holdning eller noget helt andet?

Der vil i fremtiden helt klart være et behov for folk til forskellige specialer. Fx. speciallæger der har tilbundsgående viden (et fag nævnt, alle de andre ikke glemt). Men hvordan og hvem får vi til at kæmpe med det i en menneskealder, når det kan lade sig gøre at nyde livet uden at arbejde? Det er på høje tid at tage hul på den debat.

  • 0
  • 0

Min egen ide er et simpelt skattesystem, med et fornuftigt højt bundfradrag ( 100KKR ? ), ca.30% beskatning af resten, ingen fradrag for noget - kørsel/renter/fagforening/donationer osv - VÆK.

Hvad gør det ved/for dem, der ér på overførselsindkomst?

Ikke noget ud fra det oven nævnte.Men ideelt vil jeg gå ind for en form for borgerløn, som skal erstatte kontanthjælp/førtidspension etc.

Der er garanteret uheldigheder i dette scenarie.

  • 0
  • 0

Der findes et stort firma, der ejer sine egne glasfabrikker, skove, tømmerværker og egne installatører ... osv.

Og til alm. orientering kan jeg nævne, at det kaldes "vertikal integration".

Nej forskellen mellem ind- og udgående afregnes.

Netop. Tanken er at hvert led bliver beskattet af den merværdi, som de tilføjer. Det er ganske fornuftigt tænkt.

Nu kan jeg kun gætte på, hvorfor der så bliver talt om at beskatte aktivitet (eller transaktioner - ikke at forveksle med Tobin afgifter, som egentlig sigter imod valuta- og finansielle transaktioner, med det formål at introducere en smule modstand for at dæmpe de overbelastnings- og kortslutningsfænomener, som ellers opstår). Jeg vil tro, at det skyldes, at den nuv. selskabsbeskatning (hovedsageligt) fokuserer på to faktorer: 1) indirekte beskatning via medarbejdere og 2) direkte beskatning af overskud.

Denne debat vedrører i høj grad pkt. 1: der er et betydeligt incitament til at undgå eller minimere brugen af medarbejdere, fordi at man ønsker at undgå den indirekte belastning, som deres personbeskatning medfører (der er også andre incitamenter, for selv uden person-beskatning er jeg ikke sikker på, at vi som mennesker konkurrencedygtige på langt sigt).

Forsøget på at beskatte aktivitet igennem pkt. 2 (direkte beskatning af overskud) har også fejlet. Det rammer kun de lokale - bliver man stor nok, så kan man flytte sit overskud andetstedshen (det være sig igennem betaling for at kunne bruge et varemærke, som f.eks. McDonalds, eller via overpriser på interne services, f.eks. betaling for intern afregning eller helpdesk til priser, som sjovt nok spiser hele det lokale overskud).

Personligt synes jeg at det er utroligt at vi finder os i store, gamle, højt professionelle firmaer med tusinder af ansatte og meget høj økonomisk aktivitet (målt på opsætning), som i årtier kører med utroligt ringe resultat om ikke direkte underskud i her landet (mao. en på papiret virkelig dårlig forretning, der rationelt set forlængst burde være lukket, kombineret med at deres CEO ikke bliver fyret, men derimod forfremmet).

Det er måske også derfor at der her i debatten tales om at beskatte omsætningen frem for værdiskabelsen. Men så står vi tilbage med problemstillingen om, hvordan vi håndterer specialiserede værdikæder (jfr. snakken om vertikal integration). Her virker merværdi-beskatning langt mere fornuftig. Men så står vi igen med arbitrage udfordringer: gæt hvor merværdien "opstår", hvis et land beskatter merværdien med 10% og et andet med 25%?

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, men jeg ved at det haster. For lige om et øjeblik, så står vi med frihandelsaftaler som TTIP og CETA, hvor det princip, at man som erhvervsdrivende skal erstattes for indskrænkninger i retten til drive forretningen helt frit (operationaliseret ved mindste fællesnævner), vil blive indført. Det er et princip, som vi ellers mest har set fra landbrugets side, som vil kompenseres hvergang der laves tiltag på områder som dyrevelfærd eller miljø (og bemærk, at det ikke kun er når vi ændrer reglerne, det sker også, når andre får 'lov til mere'). "Hvis de må, så vil vi også have lov - eller have erstatning".

  • 2
  • 0

I 1950, hele 5 år efter krigens afslutning, var det et hyppigt syn at se lange kolonner af udbrændte lastvogne langs de tyske motorveje. En lille fejl af en af chaufførerne udløste en kædekollision. Ved elektronisk styring reduceres risikoen, men den elimineres ikke. Desuden er trafikken langt mere intens, og der køres meget hurtigere end for 65 år siden.

Automatiserede lastvognstog er opskriften på katastrofer af monumentalt omfang.

  • 0
  • 3

Ville det ikke være meget simplere og billiger at sætte den ene hænger på den næste - det har virker fint "Down Under" i årevis.

Ved en ulykke vil effekten vel være den samme om de er koblet sammen eller ej - hvis den forreste vogn rammer en forhindring så vil de andre skubbe på uanset om de er koblede sammen eller ej.

  • 0
  • 4

Teknologien med selvkørende personbiler kommer til at udvikle sig lige så hurtigt som med selvkørende lastbiler.
Om få år behøver ingen at tage et kørekort som vi kender det i dag, så det vil være dumt af den kommende generation at satse på en karriere som kørelærer eller chauffør.
At bilerne bliver selvkørende vil få en stor positiv effekt på trafiksikkerheden.
Ifølge hjerneforsker Peter Lund Madsen tager det ca et halv sekund fra en handling sker, til dette registreres af hjernen. Derefter tager det mindst lige så lang tid for hjernen at bearbejde hvad der sker og sende besked ned til bremsefoden, hvis dette er en hensigtsmæssig handling.
Her er computeren langt overlegen og vil være i fuld gang med at bremse, inden føreren overhovedet registrerer hvad der sker.
Den nye Mercedes E klasse som er på vej bliver halvt selvkørende på motorvejen, hvor den selv holder sig i valgte vognbane og holder passende afstand til forankørende. Hvis føreren ønsker at overhale holdes afviserblinkkontakten nede i 2 sekunder, hvorefter bilen selv foretager handlingen når det er sikkerhedsmæssigt muligt.
Teknologien til selvkørende last og personbiler er hverken særlig svær eller dyr at udvikle

  • 2
  • 0

Ny teknologi har aldrig ført til større arbejdsløshed, men blot bevirket at arbejdsstyrken skulle finde andre slags jobs.
Sådan har det været siden vi gik fra jægerstenalder til bondestenalder, og såden bliver det også i fremtiden.

  • 2
  • 5

Jeg håber politikere og faglige organisationer benytter lejligheden til at stille sig op ved vejen og vinker farvel til de 20-50.000 jobs,


Jeg tror ikke tabet af arbejdspladser bliver så stort igen, chaufførerne i de efterfølgende lastvogne skal jo stadigt med. Hvis de helt kunne undværes, så findes der jo allerede en gammel teknik der virker, nemlig jernbanen.

Den primære grund til at jernbanen ikke tager alt godset, er at chaufføren som kører til slutdestinationen mangler. Jeg er sikker på at jernbanerne i Europa sagtens kunne lave et system som kunne bringe en container fra den ene ende af kontinentet til den anden hurtigere og billigere end lastbilerne.
De taber blot på det sidste stykke.

Men når den sidste del bliver automatiseret, så ryger der jobs. Og så mener jeg også at de automatiserede vogntog let kan blive overflødige.

  • 0
  • 1