#13 er desværre behæftet med nogle fejlberegninger. Hermed korrektion:

Hermed forsøges at sammenligne betingelser for eventuel kommende CO2 afgift for landbruget og nuværende betingelser for CCS fangst.</p>
<p>Finanisering eksempel: Hvis fuld erstatning er 150.000kr/ha for 100.000ha lavbundsjorde giver det ialt 15millard kr</p>
<p>Klimarådet stiller spørgsmål om CCS er fremtiden og Energistyrelsen har udbudt 8 mia til fangst af 3,2mio tons CO2</p>
<p>Concito har også foreslået at indføre fast tilskud på 750kr pr tons til CCS fangst af 3,2mio tons. Det giver 750kr x 3.200.000tons = 2.4mia kr pr år</p>
<p>Hvis landbruget får samme betingelser som CCS fangst kan der ydes erstatning til for eksempel udtagning af lavbundsjorde inden 2030 som følger:</p>
<p>Hvis der beregnes 750kr i tilskud i 7år + CCS fangst (2023-2030) giver det: (2,4mia kr x 7år = 16,8mia kr + 8mia kr) Altså ialt næsten 25mia kr</p>
<p>Hvis der ydes fuld erstatning på 150.000kr/ha til landmænd for udtagning af landbrugsjord, vil der der kunne udtages 100.000ha lavbundsjorde til en samlet pris på 15mia kr, hvis landmænd får samme betingelser som CCS fangst.</p>
<p>Og derudover skovrejsning for 10mia kr, hvis landmænd får samme betingelser som CCS efter 2030. Ved fuld erstatning på 150.000kr/ha giver det (10mia kr/150.000kr = 66.000ha). Altså skovrejsning på 66.000ha inden 2030.

Og dermed også afsløre at planerne og procentsatserne har meget lidt bund i virkeligheden

Hovedparten af et kilo protein produceret kød og mejeriprodukt er sket ved forbrug af 4+ kilo protein, altså groft regnet 4+ dobling af den nødvendige Co2 udledning eftersom der er 1, 5 mia vegetare og 75 mio veganere på jorden som lever sundt, godt og længe af at får størsteparten af deres protein fra planter, og eftersom smag og individuelle præferencer ikke kan indregnes i beregning af en Co2 afgift, er udfordringen herefter: Hvorfor skal en ikke nødvendig Co2 udledning friholdes for afgift.

Jo, og hvis man skal gøre noget effektivt ved det, så skal man pålægge afgiften på al kød, uanset oprindelse, evt. gradueret efter typen.

Klimarådet, folketinget og EU taler kun om den CO2, som slippes ud ved indenlandsk produktion. Måske af frygt for vælgerne, som helst ikke vil ændre levestil. Måske fordi indregning af den CO2 som vor levevis afstedkommer, vil afsløre et væsentligt højere udslip, end det der måles. Og dermed også afsløre at planerne og procentsatserne har meget lidt bund i virkeligheden.

Finanisering? (Hvis erstatning er 150.000kr/ha for 100.000ha lavbundsjorde giver det ialt 15millard kr)

Klimarådet stiller spørgsmål om CCS er fremtiden og der er afsat 8 mia til fangst af 3,2mio tons CO2 i 2030.

Concito har også foreslået at indføre fast tilskud på 750kr pr tons til CCS fangst af 3,2mio tons. Det giver 750kr x 3.200.000tons = 2.4mia kr pr år.

Energistyrelsen har udbudt 8mia kr til fangst og lagring af CO2.

Hvis landbruget fik samme betingelser som CCS fangst kan der ydes erstatning til for eksempel udtagning af lavbundsjorde inden 2030 som følger (750k tilskud + CCS fangst): (2,4mia kr x 7år = 16,8mia kr + 8mia kr giver ialt næsten 25mia kr)

Hvis der ydes fuld erstatning til landmænd for udtagning af landbrugsjord, vil der der kunne udtages 100.000ha lavbundsjorde og skovrejsning på over 60.000kr, hvis landmænd får samme betingelser som CCS fangst! Plus årlig skovrejsning på over 6.000ha efter 2030.!

Ikke al CCS er lige værdifuld
Der er forskel på klimaeffekten afhængig af, hvilken kilde der etableres CO2-fangst på. Samtidig er der økonomisk risiko ved etablering af CCS på kilder, der med tiden vil blive udkonkurreret af grønnere alternativer i fremtiden
Concito har foreslået at indføre et fast tilskud til negative udledninger på niveau med den danske CO2-afgift, det vil sige 750 kroner per ton i 2030.

https://klimamonitor.dk/debat/art9237686/Tre-faldgruber-kan-forhindre-at-dansk-CO2-fangst-og-lagring-bliver-en-succes

Det først danske udbud af støtte til storskala-projekt for CO2-fangst og -lagring (CCS) i Danmark er på vej. Udbuddet har til hensigt at kickstarte storskala-CCS i Danmark og dermed bidrage til at få sat gang i en værdikæde for fangst, transport og lagring af CO2.
Vinderen skal fange og lagre mindst 400.000 ton CO2 i 2026. Det er et vigtigt første skridt, men kun en mindre del af det samlede CCS-potentiale, som Concito vurderer til 5 millioner ton i 2030. Dette svarer til cirka 25 procent af de nødvendige reduktioner fra 2020 til 2030 for at nå det danske klimamål på 70 procent reduktioner af drivhusgasser i forhold til 1990.
Der er afsat statslige støttepuljer, som forventes at levere op til 3,2 millioner ton reduktioner med CCS i 2030 i kombination med CO2-afgiften.

Det handler om at gennemføre en given (nødvendig) produktion med mindst mulig udledning af CO2e.

Hovedparten af et kilo protein produceret kød og mejeriprodukt er sket ved forbrug af 4+ kilo protein, altså groft regnet 4+ dobling af den nødvendige Co2 udledning eftersom der er 1, 5 mia vegetare og 75 mio veganere på jorden som lever sundt, godt og længe af at får størsteparten af deres protein fra planter, og eftersom smag og individuelle præferencer ikke kan indregnes i beregning af en Co2 afgift, er udfordringen herefter: Hvorfor skal en ikke nødvendig Co2 udledning friholdes for afgift. Tak til Poul Vejby-Sørensen.

Faktum er, - at landbruget optager mere CO2, end det udleder,

Præcisering: Det kunne aldrig falde mig ind at nævne Ludvig Holberg i forbindelse med egen eller landbrugets beregninger af afgrøder eller menneskers klimavenlige Co2 optag.

Regulering af landbrugets udledninger. Der er sat et mål for reduktioner i landbruget. Hvis det opfyldes, ser det ud til at kunne sikre, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Men der mangler stadig en konkret regulering af landbrugets udledninger, som kan indfri målet. Klimarådet anbefaler, at der snarest vedtages en regulering af landbrugets udledninger, hvor en ensartet afgift på drivhusgasudledninger bør udgøre grundstenen.

Samfundet vil styre skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Og samtidig reducere CO2 hurtigst muligt. Derfor er det i modstrid med landbrugets langsomme udvikling, hvis CO2 afgift indføres.

Implementering og hurtigs mulig skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde vil kunne lade sig gøre ved vurdering, støtte eller køb, når egnede landbrugsjorde bliver solgt ved generationskifte eller ved almindelig salg. Landmænd kan selvfølgelig også anmode om støtte ved frivillig afståelse af jorde.

Mange landmænd og især ældre vil ikke afgive jord, da de mener, at det er deres pligt at brødføde så mange mennesker som muligt. Så eneste mulighed er nok at bruge “gulerod” i form at støtte og erstatning til skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Og her kunne en “Skov og jordfond” måske gøre nytte?

Der kunne vurderes, analyseres og planlægges på følgende områder.

1. Areal vurdering for skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde med hensyn til forurening, grundvand, natur, biodiversitet, dårlige landbrugsjorde, landskaber og andet

2. Analysere metoder til at få landmænd til at frigive landbrugsjorde. Som for eksempel ved hvert salg af gårde. Eller ved frivillig afståelse med støtte eller erstatning?

3. Beregninger af sandsynligheder for at nå mål for udtagning af landbrugsjorde inden 2030

4. Finanisering? (Hvis erstatning er 150.000kr/ha for 100.000ha lavbundsjorde giver det ialt 15millard kr)

Korte kommentarer: Fint at Klimarådet sætter "?" ved CCS, der er en nødløsning, fordi den er uprøvet og kræver meget ekstra energi, og altså er meget dyr.</p>
<p>

Nej, nej, stop, stop, stop.

CO2 bliver trukket ud af andre gasstrømme i 1000-vis af anlæg verden over, og det virker stabilt hver gang.

Undergrunden har med succes holdt på gasser i 80 mio år. Sleipner og Snøvit CO2 sequestration har kørt i gennemsnit knap 20 år.

Når det ikke har været gjort tidligere, er det fordi der kun har været omkostninger, og ingen indtægter der kunne måle sig med dem, endsige forrente investeringen. Men som metode til at reducere total CO2 emission til atmosfæren, er det mange gange billigere end elbiler.

Altså ved realisering af teknologier som bøvs-reducerende foder...

For et års tid siden skrev lektor emeritus Bo Holm Jacobsen fra Geoscience på Aarhus Universitet her i avisen, at der inden for forskningsverdenen og i FNs klimapanel er vokset en erkendelse frem om, at et uændret, vedvarende årligt udslip af metan modsvarer et engangsudslip af CO₂.</p>
<p>Det betyder, at en uændret kvægbestand gennem årtier vil give et uændret niveau af metan i atmosfæren. Forklaringen er, at metanudslippet fra de bøvsende køer nedbrydes i løbet af 5-15 år. Derfor bliver det ikke værre og værre. I modsætning til Aalborg Portland og andre CO₂-kilder, som år efter år gradvis pumper atmosfærens CO₂-niveau op, sådan at koncentrationen bliver lidt større for hvert årti, der går...

Jeg har sagt det mange gange før og nu siger jeg det igen. Der er intet nettooptag af CO2 fra dyrefoder. Det bliver spist og CO2'en bliver udledt igen.</p>
<p>Det ved alle godt, og kun trolde påstår andet.

@Benny

Men du kan heller ikke få det til andet end der vil være CO2 balance.

Faktum er, - at landbruget optager mere CO2, end det udleder, men det indgår ikke i det politiske regnskab, - at landbruget heller ikke godskrives for produkter, der anvendes i energisektoren og fortrænger fossilt brændsel

Man kan ikke lægge den samme CO2-fortrængning to gange i regnskabet.

De glemmer, at det meste dyrefoder vokser på danske marker og derfor optager masser af CO2

Det ved alle godt, og kun trolde påstår andet.

Når det ser ud til at knibe med at nå målene, så skruer man blot ambitionerne op.

Ifølge regeringen har vi jo den mest ambitiøse plan i hele verden. Jeg ved ikke om der er så mange flere ord at skrue på.

Nu mangler der "bare" at ambitionerne udmønter sig i virkelige reduktioner, men der lader det til at ambitionerne sander til i alle de styrelser og råd, der skal godkende projekterne.

Den særlige danske 70% målsætning for reduktion af klimagasser lyder tilforladelig. Men den er fejlkonstrueret i forhold til målet om reduktion af klimagasser. Og den bliver katastrofalt dyr for Danmark! Klimalovens logiske brist er, at den stiller krav til udledning fra ”dansk område”, selv om udledninger til atmosfæren har samme klimabelastning, uanset hvor på jordkloden de finder sted. Det handler om at gennemføre en given (nødvendig) produktion med mindst mulig udledning af CO2e. Den produktionsproces, der udleder mindst CO2e, bør gennemføres frem for andre uanset hvor. Med andre ord: Klimaoptimering af fødevareproduktion kan kun foretages ved at sætte fødevareproduktionen i forhold til den hermed forbundne emission af CO2-e. Derfor er det katastrofalt, at Klimarådet nu foreslår en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton lagt på specielt dansk landbrug i produktionsleddet, mens import af tilsvarende produkter - oftest produceret med større klimabelastning uden for Danmarks grænser - favoriseres. Der er ren Ebberød Bank! Faktum er,

• at landbruget optager mere CO2, end det udleder, men det indgår ikke i det politiske regnskab,
• at landbruget heller ikke godskrives for produkter, der anvendes i energisektoren og fortrænger fossilt brændsel,
• at landbrugets udledning af CO2e i form af metan og lattergas (fra biologiske processer) er mindre end i fortiden. De helt dominerende udledninger kommer fra verdens natur (metan fra tundraen og lattergas bl.a. fra vådområder). CO2 cirkulerer i det globale økosystem (biosfæren). Organisk materiale nedbrydes og udleder CO2, hvilket modsvares af at organisk materiale opbygges og optager CO2 ved fotosyntese. Tilvæksten i atmosfærens CO2 skyldes aktivering af de fossile kulstoflagre gennem afbrænding af kul, olie og gas (til industri, trafik, opvarmning, afkøling, osv.) - især gennem det seneste århundrede. Atmosfærens CO2-indhold er da også steget i samme takt som verdensbefolkningen. På den baggrund er det usagligt, at Klimarådet at vil beskære eller endog nedlægge dele af dansk fødevareproduktion til ingen nytte, men til for danske interesser. Konsekvenser af ensidig dansk CO2-afgift på landbrug vil være: • Dansk fødevareproduktion skades. • Dansk økonomi forringes. • Dansk beskæftigelse forringes. • Dansk mad bliver dyrere. • Den globale udledning af CO2-e bliver uændret eller større. Vel er Klimarådet ikke ansvarlig for klimaloven, men det ville klæde rådet at hejse et advarselsflag over for politikerne i stedet for blot at medvirke til at ødelægge dansk produktion, økonomi og beskæftigelse.

Det er jo så dejligt nemt at bruge landbruget som prugelknabe. Når alle tiltag så er blevet implementeret iht. Klimarådets anbefalinger er reduktionen blevet langt overgået af befolkningstilvæksten i feks. Indien eller Kina. Vi viser ikke vejen ved at drosle ned på vor egen produktion og istedet øge importen fra andre lande.

Korte kommentarer: Fint at Klimarådet sætter "?" ved CCS, der er en nødløsning, fordi den er uprøvet og kræver meget ekstra energi, og altså er meget dyr.

Desuden er Klimarådets udmeldinger om biomasses klimapåvirkning totalt forvirrende. De har ikke forstået, at udnyttelse af dansk træ og flis er 95% CO2-neutralt (forklaret på reo.dk/?p=304), og at landbrugets klimabelastning er langt mindre end det, som politikerne styrer efter, når de vil pålægge erhvervet en CO2-afgift.

De glemmer, at det meste dyrefoder vokser på danske marker og derfor optager masser af CO2. Det ender som bioaffald, hvor halmen leverer el og varme, og hvor gyllen udnyttes til produktion af biogas, der nu dækker 34 % af gasforbruget. Hele processen (landbruget) er derfor mindre belastende for klimaet, end de fleste andre erhverv!

Hvad så, hvis de kører på brint, som er produceret med strøm fra havvindmøller? Eller solceller?

Det kunne også være batterier, men der er det lidt sværere at garantere "farven" på strømmen, time for time.

Symptombehandling!