Trecifret milliondonation: Nu skal DTU uddanne og forske i gæring
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trecifret milliondonation: Nu skal DTU uddanne og forske i gæring

Illustration: industryviews / Bigstock

Fra sommeren 2019 kan DTU-studerende vælge et nyt uddannelsesspor inden for gæringsbaseret produktion. Oprettelsen af det nye fagområde sker takket være en donation fra Novo Nordisk Fonden på 187 millioner kroner.

I kraft af bevillingen vil universitetet kunne levere kandidater med kompetencer, som industrien mangler i dag, og som kan være med til at fremme den grønne omstilling, lyder vurderingen fra prorektor på DTU, Rasmus Larsen, der står i spidsen for det nye initiativ.

»Styring af gæringsprocesser er en flaskehals i mange virksomheder inden for energi-, fødevarer- og medicinalproduktion. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu får skabt et miljø, der uddanner højt kvalificerede kandidater til industrien, styrker bæredygtig produktion og styrker Danmarks førende position inden for bioteknologisk produktion.«

Det nye fagområde bliver en del af DTU’s eksisterende undervisningsmiljø, og vil fokusere på at uddanne specialister i biobaseret produktion baseret på gærceller, bakterier og mammale celler.

To nye laboratorier

Pengene fra Novo Nordisk Fonden vil blandt andet gå til to nye laboratorier, hvor de studerende får adgang til at arbejde med gæring af genetisk modificerede organismer og mulighed for at teste et stort antal cellestammer i anlæg med høj gennemstrømning.

Ifølge DTU betyder bevillingen, at universitetet nu kan tilbyde undervisning på det højeste internationale niveau i alle dele af de biobaserede processer fra forædling af celler, til udvikling af nye processer og anvendelse af celler til produktion i store anlæg i industrien.

Det nye uddannelsesspor er et samarbejde mellem DTU Bioengineering, DTU Kemiteknik og The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, og skal udvikles i et tæt samarbejde med industrien. Med bevillingen kan DTU skabe et specialiseret uddannelsestilbud inden for gæringsbaseret produktion, som er blandt de første af sin art internationalt, lyder det fra DTU.

Gæringsbaseret produktion er allerede i dag udbredt i den kemiske og biofarmaceutiske produktion, og det nye uddannelsesinitiativ forventes at bidrage markant til en mere bæredygtig udvikling. Det skyldes, at biobaserede teknologier reducerer den mængde energi, der er nødvendig i produktionen, og har store perspektiver for biologisk rensning af f.eks. forurening, bedre udnyttelse af affald og udvikling af nye materialer.

Omstilling til bæredygtig produktion

Når man har valgt at bevilge det trecifrede millionbeløb, skyldes det ifølge Dagnia Looms, afdelingschef i Novo Nordisk Fonden, at fermentering er et af de områder, vi skal leve af i fremtiden:

»Bevillingen til etablering af den nye uddannelse skal bidrage til at sikre uddannelse, forskning og innovation af højeste kvalitet inden for fermentering i Danmark. Samtidig er den med til at understøtte omstillingen fra en oliebaseret produktion af kemikalier til en mere bæredygtig bio-baseret produktion,« siger hun.

Novo Nordisk Fondens bevilling strækker sig over en syvårig periode. I den periode forventes DTU at uddanne i alt 30 ph.d.’ere inden for feltet. De første seks går efter planen i gang sidst på året.

Herudover anslås det, at 15-20 civilingeniører hvert år vil specialisere sig inden for området, ligesom DTU vil tilbyde videre- og efteruddannelser på feltet.

I forbindelse med den nye retning bliver der oprettet fire nye akademiske stillinger, som skal styrke den forskning, der er knyttet til uddannelserne, og sikre, at der leveres undervisning på internationalt niveau. Forskerne ventes ansat til efteråret.

Biobaserede teknologier, som gæringsteknologi er et eksempel på, anvender celler fra f.eks. gær eller bakterier i produktionen. En central videnskabelig disciplin i de nye uddannelser er at kunne designe og omprogrammere mikroorganismer som bakterier og svampe, og udnytte de nye celler til at producere f.eks. fødevareingredienser, lægemidler og kemikalier.