Tre ud af fire strømforsyninger dumper i støjtest
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre ud af fire strømforsyninger dumper i støjtest

Der er dumpekarakter til tre ud af fire af de 136 testede produkter i en rapport, som Det Europæiske Markedstilsyn udgav i januar. Tilsynet holder øje med, at elektroniske produkter i EU ikke forurener med elektromagnetisk støj (EMC). Det skriver Elektroniktidningen.

Undersøgelsen er blevet til i frivilligt samarbejde mellem 19 medlemslande, der har gennemgået produkterne for forskellige parametre lige fra teknisk måling af udsendelse af elektromagnetisk støj til en vurdering af den påkrævede dokumentation for at sælge produktet under CE-mærket i EU.

Alle produkterne i testen var nemlig CE-mærket, men kun 92 ud af 121 adspurgte producenter kunne stille den krævede dokumentation for CE-mærket til rådighed for undersøgelsen. Af de 92 levede kun 60 af produkternes dokumentation op til kravene for mærket, hvilket svarer til lige omkring halvdelen af de adspurgte.

134 produkter blev testet for udsendelse af elektromagnetisk støj, og her dumpede 44 procent af strømforsyningerne også. Samlet konkluderer EMC, at den høje dumpeprocent på over 76 procent bør give anledning til selvransagelse hos producenterne.

»Meget mangler at blive gjort af fabrikanterne i forhold til overholdelse af de tekniske krav,« skriver tilsynet i sin rapport.

91 procent af produkterne var produceret i Kina, og selvom dokumentationen og de tekniske specifikationer skal udarbejdes hos producenten, er det importørernes ansvar, at den overholder reglerne i EU.

»Det stod klart, at nogle importører ikke var klar over eller ignorerede deres ansvar på EMC-området,« hedder det i rapporten.

EMC besluttede i december 2011 at igangsætte en større kampagne målrettet mod strømforsyninger til bærbare computere og ‘lignende produkter’, da salget af disse i Europa var eksploderet, og man vurderede, at en undersøgelse af markedet var nødvendig.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"den høje dumpeprocent på over 76 procent bør give anledning til selvransagelse hos producenterne."

Burde den ikke give anledning til at EU udstikker bøder og konfiskerer den merfortjeneste producenterne har haft ved at sløse med overholdelsen af markedsregler ?

Egenkontrol virker ikke uden konsekvenser.

  • 28
  • 1

Og alle produkter der ikke lever op til kravene, burde blive trukket tilbage fra markedet. Derudover bør forbrugerne kunne få byttet strømforsyningerne - uanset om de er 30 dage eller 3 år gamle.

  • 11
  • 0

Kunne CE for eksempel betyde, EU-godkendt vil være nemmere at forholde sig til.

Kan producenterne ikke overholde reglerne, skal de selvfølgelig straffes som Poul-Henning Kamp skriver, men de skal også have lukket adgangen, i et pænt langt tidsrum, til hele det europæiske marked, så gør det ondt.

Eventuelt kan man også pålægge de virksomheder der ikke overholder reglerne, at alle deres produkter i et tidsrum, skal gennem en test udført af myndighederne, men betalt af virksomhederne. Først når man igen begynder at levere produkter, som 100% overholder reglerne og har gjort det i et stykke tid, vil man igen kunne få egentest som en mulighed.

Undersøgelsen er meget begrænset, der er mange andre strømforsyninger på markedet og de fleste hjem har indtil adskillige, mange af dem overholder helt sikkert heller ikke reglerne.

  • 5
  • 1

Bare på med CE mærket, så er den fjong. Sådan skulle man faktisk tro det er, men det er det jo så også. Som radioamatør, er man noget plaget når strømforsyninger og andet støjer. HF båndene har jeg opgivet helt, og har slet ikke noget udstyr mere i frekevensområdet 0-30 MHz.

Det nye er: Havde en ven på besøg med sin bærbare computer. Strømforsyningen til denne, støjede voldsomt i VHF båndet. Der var fin bærebølge ved mange frekvenser i området 139 - 148 MHz. Helt gak, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er da ikke lige den type computerforsyning de skal have ved en vognmand, hvis de regner med at skulle kunne kommunikere med deres biler.

/Erik.

  • 8
  • 0

I Danmark er EMC direktivet implementeret i "Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold" Nr. 232 af 5. april 2000

I §27 hedder det: Med bøde straffes den, der [...]
Så det juridiske grundlag er nogenlunde på plads.

Den tilsynsførende myndighed (erhvervsstyrelsen) glimrer dog ved sit fravær og det var ikke bedre i den hedengangne IT&telestyrelsen.

I rapporten er det også interessant at bemærke at Danmark ikke deltog.

  • 3
  • 0

Man kunne jo også starte med at fremlægge resultaterne. Enten de gode, så vi ved hvad vi skal gå efter. Eller de dårlige, så vi ved hvad vi skal holde os fra.

Jeg kan ikke umiddelbart finde dem i rapporten - men har måske bare ikke kigget ordentligt?

  • 0
  • 0

Forskellen på "Chinese Export"-mærket og "CE"-mærket er velspecificeret, om end ikke synderligt stor og letgenkendelig medmindre kan kender den.

Men at få en producent (specielt kinesisk) til at levere dokumentation for overholdelse af støjgrænser, kan ganske ofte resultere i noget som direkte for en til at falde bagover af grin. Selv en dansk producent som man ville forvente kunne levere det, vil ofte være et stort spørgsmålstegn hvis man spørger dem (og det er jo kun myndughederne der kan forlange dem).

  • 0
  • 0

@ Jesper Hørup

Jeg ved ikke rigtigt, siden dag 1. da man begyndte med AC (vekselstrømsdæmpere TRIAC med videre) og SMPS ere, Switched Mode Power Supply.
Dengang og nu kan jeg kun sige at de her målinger er helt enkelt til nar og latterliggørelse.

Hvem føler sig generet af de der støjsignaler?
Og hvis de støjer i 144-148 MHz båndet, hvorfor hører jeg så først nu herom? Jeg tror bestemt Erhvervsstyrelsen stiller sig det samme spørgsmål.

  • 0
  • 1

Når de her SMPS til bærbare computere støjer, da er jeg mere nysgerrig efter hvorledes situationen er med samme "støjsendere" oppe i område 323 til 328 MHz, selvom det lyder mystiskt.
Ligger der en harmonisk sammenhæng imellem sådanne SMPS og så 145 og 327 MHz?
Årsagen til mit spørgsmål er at samme frekvens interval hverken må anvendes via Master eller i Kabel Net (officielt må det ikke anvendes i kabler).

  • 0
  • 0

Mig bekendt eksisterer dette inspektorat stadig.
Men støjen er der. Finn Jensen spørger, hvem der forstyrres af denne støj.
Svaret er at Danmarks ca. 4000 certificerede radioamatører, efterhånden må se i vejviseren efter at etablere langdistance-forbindelser på HF, fordi alle de eksklusive bånd inden for HF ( 80-30-20-15 og 10 meter) er totalt ødelagte af utilsigtet støj, Den kommer fra mange kilder, blandt andet fra utætte TV-distributionskabler, men især fra TRIAC dæmpere, PS's af swich-mode typen. Ja, vore elværker bruger sågar selve elnettet til datatrafik.
I gamle dage kunne man relativt let finde iskioskens kølekompressor med gnistdannelse ved de nedslidte kul, nu er der så megen støj, at det lægger sig som en total dyne af støj ud over alle bånd. Mange gange op på S-5 niveau på en god HF-modtager
Der tales så meget om miljøsvineri, men faktisk aldrig over el-miljøsvineri.

73 de OZ5RB
Hans Bonnesen

  • 4
  • 0

@ Hans Elfelt Bonnesen

Det der er så Ganske korrekt.
Men sådan har det været I mange år, og man har da bare tændt for tingene. Og samme inspektorat er da så bedøvende ligeglad. Radioamatører og myndigheder har nogen gange et betændt forhold til hverandre, tænk blot på alt det tyske material myndighederne bare destruerede efter befrielsen. Alene for genere alle danske radioamatører..
Ligesom da amerikanerne påtænkte starte deres version af den russiske radar (støj) sender; vi tænder da bare for det, som en talsperson sagde herom. We'll just Throw the Switch!".

  • 0
  • 0

@ Jesper Hørup

Nu stiller sagen sig altså som dette her.
Hvis alting påvirkede hverandre da ville et tv apparat slet ikke kunne fungere. Så det der med at en eller flere strømforsyninger til Laptoppe skulle støje for meget, dette rækker vel ikke så langt. Og det er længe endda meget længe siden man lod radioamatører være fredede, sådan frekvensmæssigt og båndmæssigt, jeg vil endda sige tværtimod.
Jo mere samme amatører kan generes desto bedre ____

  • 0
  • 0

Tillid er godt. Kontroll er bedre. Razzia er bedst.

"Resultatet kommer ikke bag på...Delta". Heller ikke på mig.
Men det er jo ikke kun Gordon Gekko der mener at "greed is good".

  • 0
  • 0

Egenkontrol virker ikke uden konsekvenser.

Der er skam konsekvenser, de iværksættes bare ikke!

En af grundene til at det specielt er strømforsyninger, der overtræder EMC-lovgivningen, er skillefladen mellem højspændings- og lavspændingsdirektivet.

Det er enklere at lave et apparat efter lavspændingsdirektivet, og undlade at bekymre sig om strømforsyningen.

Strømforsyningen tilsluttes nu et apparat, der herefter i realitetten ikke ville kunne godkendes; men det er ikke (apparat)producentens problem.

Forskellige standarder (stikkontakter og spændinger), gør at det er vanskeligt, at kræve test af apparater med strømforsyninger, idet det nemt kommer til at virke som en teknisk handelshindring.

Personligt er jeg egentlig mere overrasket over, at mange strømforsyninger åbenbart overholder reglerne.

For ikke at male fanden på væggen, bør man være opmærksom på at et produkt ikke nødvendigvis falder for EMC-direktivet fordi firmaet mangler dokumentation.
Der kan fx være foretaget ændringer, som producenten af (test)erfaring ved ikke forringer produktets EMC.

  • 0
  • 0