Tre trends for jobsøgere i 2018
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre trends for jobsøgere i 2018

Illustration: Rawpixel.com/Bigstock

Den teknologiske udvikling ændrer arbejdsmarkedet, skaber nye job og hiver andre op med roden. Men før de store forandringer indtræffer, vil der være mindre ændringer, som får knap så voldsomme konsekvenser – selvom det kan betyde meget for den enkelte.

Nye jobtilbud hver uge. Tjek de nyeste opslag på Jobfinder.

Jobfinder gennemgår nogle af de nye tendenser, som jobsøgere kan få glæde af i 2018.

Øget gennemsigtighed i ansøgningsproces

Et amerikansk firma, Johnson & Johnson, har i 2017 været bannerfører for en ansættelsesforløb, som giver jobsøgere større gennemsigtighed. I stedet for at du som ansøger sidder og venter i frustration over et svar, der lader vente på sig, mens du spekulerer på, om der er sket en teknisk fejl, lader virksomheden jobsøgere følge processen.

Rådgivere og konsulenter er eftertragtede i flere firmaer. Find dit drømmejob.

Således kan du se din status på din ansøgning online – som havde du bestilt en pakke.

Johnson & Johnson platforms ’Shine’ lader kandidaterne tjekke, hvor langt deres ansøgning er kommet, læse information om de næste skridt i processen og ligeledes få ekstra viden om stillingen samt firmaet.

Teknologien har været der i flere år, men 2018 kan være året, hvor virksomheder åbner op for mere transparens.

AI vil sortere jobsøgere fra

Kunstig intelligens (AI) breder sig ud over et vidt udvalg af brancher, men teknologien vil også indtage en stor rolle i HR-afdelingen.

Allerede nu hjælper AI HR-personale med at booke møder med jobsøgere. Men fremadrettet vil AI i større grad hjælpe med at sortere gennem bunkerne af ansøgere, hvor computerkraften søger efter de rette ’buzzwords’, der afgør, om din ansøgning ryger til skrald, eller du fortsat er med i løbet.

It-virksomheder søger udviklere, specialister og ledere. Find det rette job for dig.

Og brugen af kunstig intelligens vil vokse, så computere får mere ansvar for at matche jobsøgere med de mest oplagte stillinger.

Rolleskift kan blive hyppigere

Faglig udvikling er en central del af manges karriere, og derfor vil firmaer i større grad tilbyde deres medarbejdere mulighed for at afprøve sig selv i forskellige roller.

Ikke alle kan stige i graderne og blive chefer eller projektledere. Netop af den grund giver det mening at lade ansatte opsøge de faglige udfordringer, de ønsker, i andre afdelinger eller med andre fagområder.

Behov for dygtige folk inden for business og management. Find dit næste job.

Gevinsten for virksomheder er medarbejdere, der har bredere viden og kompetencer, som kan komme firmaet til gode. Mens den enkelte ansatte får lov at dyrke sin egen udvikling.

Artiklen er inspireret af karrieremediet Glassdoor.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten