Dyrk bedre afgrøder og undgå skovfældning
Danmark er trods størrelsen en af verdens største svineproducenter – 30 millioner svin bliver det til hvert år. De kan ikke klare sig alene med afgrøder fra danske marker, så de æder store mængder sojaskrå dyrket i hovedsageligt Sydamerika. I Brasilien har der som i andre lande været stærk kritik af, at regnskov, som opsuger CO2, bliver ryddet til fordel for afgrøder til dyr og biobrændstof, fordi det er voldsomt klimaskadeligt. En af løsningerne er at dyrke afgrøder på vores egne breddegrader, som giver højere udbytte end de nuværende. Herhjemme taler Aarhus Universitet varmt for bl.a. elefantgræs, som giver dobbelt så højt udbytte som korn. Til gengæld er proteinerne ikke så tilgængelige for dyremaver som sojaskrå. Ideen er derfor at oprette bioraffinaderier, som udnytter en del af energien til biobrændstoffer, mens de værdifulde proteiner kan havne i maverne på svin og køer.
Læs også: Stærkt voksende kødforbrug er en tikkende bombe under klimaet
Emissionsfri stald og gylle
Når køer prutter, og grise defækerer i stalden, så ryger den stærkt klimaskadelige gas methan ud i luften og videre op i atmosfæren. Når gyllen bliver bragt ud på markerne, sker der også et udslip af methan og den for klimaet endnu mere skadelige lattergas. At producere biogas af gyllen er blot én måde at nedbringe udslippet på. Andre forskere arbejder på at opfange methan fra staldluften og bruge den til energiformål, så den ikke gør skade i atmosfæren. Den forrige regering igangsatte ligefrem det såkaldte månegris-projekt. Sammenligningen med månelandingen viser opgavens kompleksitet. Målet er i første omgang at finde ud af, hvordan det bliver muligt at regulere landbruget, så der ikke kommer emissioner fra staldene.
Læs også: Derfor må vi ændre madvaner for at redde klimaet
Foder, der begrænser køers methanprutter
Den absolut mest klimaskadelige landbrugsproduktion stammer fra kødkvæg. Drøvtyggerne prutter og bøvser ganske enkelt den klimaskadelige gas methan ud, når de fordøjer deres mad. Jo langsommere dyrene vokser, hvilket ofte er ensbetydende med god dyrevelfærd, des værre er det for klimaet, for des mere energi bruger de på blot at opretholde deres livsfunktioner i levetiden. Dermed bliver methanudslippet gennem hele deres levetid også øget. Forskere verden over har i mange år arbejdet på metoder til at nedsætte udslippet. Idérigdommen er stor og spænder fra at give køer bakterier hentet fra mavesækken hos kænguruer til at enzymbehandle foderet og tilsætte et skvæt fiskeolie. Alt sammen med det formål at nedsætte flatulensen.
