Tre største rådgivere: Den grønne, den tunge og den lønsomme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre største rådgivere: Den grønne, den tunge og den lønsomme

Illustration: MI Grafik

Vil du gerne arbejde for en ambitiøs virksomhed, der imidlertid også virker lidt arrogant? I et gammeldags, men respektindgydende firma? Eller hellere en, der regnes som miljøbevidst, men ikke forbindes med kvalitetsbevidsthed i samme omfang som konkurrenterne?

De spørgsmål vil hundredvis af danske ingeniører skulle tage stilling til i de kommende måneder. Rådgiverbranchen hungrer nemlig efter arbejdskraft. Således viste aprils konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), at virksomheder, der i forvejen beskæftiger 66 procent af branchens ansatte, forventer at skulle ansætte flere inden for det næste halve år. De resterende 34 procent forventer at have et uændret antal ansatte. Ingen forventer færre ansatte.

Nogle af de mest ambitiøse vækstplaner findes hos landets tre største rådgivningsvirksomheder: Rambøll, Cowi og Niras. Det er derfor vigtigt for både potentielle ansøgere og virksomhederne, hvilket ry virksomhederne har – og om ryet bygger på noget reelt.

Alle tre ligger højt på listen

Så lad os starte på den samlede liste. Her rangerer alle tre virksomheder højt. Rambøll er nummer 5. Cowi nummer 10 og Niras nummer 15. Ikke dårligt.

Men dykker man ned bag tallene, er der ret forskellige forklaringer på de høje placeringer. Generelt scorer Rambøll højt på de forskellige parametre, ingeniørerne er blevet bedt om at vurdere, mens Cowis pæne placering især skyldes, at virksomheden er så kendt.

Rambøll bliver trukket op af vurderingen af karrieremuligheder og faglig udvikling, hvor virksomheden er nummer 2 og 3, mens disse parametre ikke gavner Cowi og Niras.

Hos Cowi tipper parameteren ‘Balance mellem familieliv og arbejdsliv’ den forkerte vej. Til gengæld bliver man tilsyneladende belønnet fornuftigt. I hvert fald trækker vurderingen af ‘Løn og goder’ opad.

Rambøll har været rådgiver på Nordhavnsvej-tunnelen, der åbnede for trafik i december 2017. Illustration: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

I vurderingen af om virksomhederne har ‘produkter og ydelser af særlig høj kvalitet’ trækkes alle rådgiverne nedad ift. deres samlede placeringer. Rambøll, Cowi og Niras ligger henholdsvis 11, 24 og 42 på dette område. Alligevel forbinder 36 procent af ingeniørerne Rambøll og Cowi med ‘kvalitetsbevidsthed,’ mens kun 25 procent forbinder Niras med denne kvalitet.

Udvikling og nytænkning er heller ikke et vinderområde for Niras. Til gengæld er virksomhedskulturen et trækplaster. Her når virksomheden en samlet 8.-plads. Det samme kan man sige om parameteret ‘Ansvarlighed over for omgivelser og miljø’, der også trækker Niras op.

Når ingeniører associerer ...

For at kunne tegne et mere præcist billede af virksomhedernes image er ingeniørerne også blevet inviteret til at lege en associationsleg. Det er disse værdiord, som danner baggrunden for indledningen:

Ifølge undersøgelsen bliver Rambøll opfattet som ambitiøs, men arrogant. Og Niras er miljøbevidst, men forbindes ikke med kvalitetsbevidsthed i samme grad som konkurrenterne.

Derudover er opfattelsen af Rambøll og Cowi relativt enslydende. Cirka hver tredje af ingeniørerne vurderer, at begge rådgivere er kundeorienterede, kvalitetsbevidste og troværdige, mens omkring hver femte tænker på respekt, teknologifokus og mangfoldighed.

Cowi mest troværdig

Der er dog også punkter, hvor de adskiller sig. 37 procent forbinder Cowi med ordet troværdighed, mens kun 30 procent forbinder Rambøll med det ord. Til gengæld anses Rambøll af 26 procent af besvarelserne for at være karrierefremmede, mens det kun gælder 19 procent for Cowi, og i Ørestad vil man også kunne glæde sig over, at 29 procent af ingeniørerne forbinder Rambøll med ordet ambitiøs – mens kun 25 procent tænker ambitiøs, når de støder på ingeniører fra Kongens Lyngby.

I Allerød i Niras har administrerende direktør Carsten Toft Boesen talt om store vækstplaner i årevis. Fusionen med Alectia i 2016 førte 2.100 medarbejdere sammen – og siden er der kommet 100 flere til. I 2017 rundede omsætningen 2 mia. kroner, og direktøren har tidligere talt om, at en vækstrate på 15 procent »ville være godt«. Alligevel forbinder kun 19 procent af ingeniørerne Niras med ordet ambitiøs.

Groft trukket op kan man sige, at Niras opfattes som de grønne, Cowi som de fagligt tunge, men også en smule mere gammeldags og bureaukratiske end Rambøll – som er veldrevet, ambitiøs, lønsom, men også en smule mere arrogant end de andre.

Rambølls vækst imponerer

Men ét er tal – findes forskellene i virkeligheden? Det mener to branchekendere, som Ingeniøren har bedt om at forholde sig til undersøgelsen.

»Rambøll er et flagskib. De har været gennem en fantastisk udvikling, hvor de er vokset meget gennem en længere årrække og har været lønsomme undervejs. Det er noget af det mest vanskelige, så det er meget imponerende,« siger Jesper Nybo Andersen, der var direktør for rådgivningsvirksomheden Orbicon mellem 2001 og 2017.

Niras er blandt andet rådgiver på to nye skybrudstunneler i København og Frederiksberg, hvor de to uafhængige tunneler skal bores gennem den kalkholdige undergrund under Valby og fra Vesterbro til Kalvebod Brygge. Illustration: Niras

Lønsomheden er også en af de ting, som den tidligere direktør for rådgivernes brancheforening (FRI), Lars B. Goldschmidt, hæfter sig ved.

»Rambøll er en meget dygtig drevet virksomhed. De var jo nogle af de første, der faktisk satte sig det mål, at der skal være overskud på driften. Da jeg begyndte i FRI i 2005 var det nærmest revolutionerende, for overskudsgraden hos mange af rådgiverne lå dengang på plus/minus nul.«

Internationalt orienteret

Et andet kendetegn, som falder begge branchekendere i øjnene, er Rambølls internationale ambitioner, der påvirker virksomheden helt ned til de lokale kontorer rundt omkring i Danmark.

»Rambøll er i dag blevet en klassisk global virksomhed med en international indstilling, hvor man går efter de største projekter inden for kerneforretningen: byggeri, anlæg og miljø. Udefra så det ud til, at de konsoliderede deres kontorer i lidt større enheder, og det koster jo lidt på lokalkendskabet og den lokale forankring. I Orbicon oplevede vi dem i hvert fald ikke som værende så meget til stede i det kommunale segment, som de var tidligere,« siger Jesper Nybo Andersen.

Omvendt betyder størrelsen, at Rambøll både kan tilbyde internationale opgaver og efter- og videreuddannelse af høj kvalitet.

Illustration: MI Grafik

»Mange unge ingeniører har et internationalt mindset, og det kan Rambøll matche. Desuden har Rambøll i dag en størrelse, der gør, at de kan gøre nogle andre ting end andre i branchen – eksempelvis i forhold til interne uddannelsesprogrammer,« fortsætter den tidligere Orbicon-chef.

Til gengæld er noget af den oprindelige ‘Rambøll-ånd’ ifølge Jesper Nybo-Andersen uundgåeligt forsvundet, i takt med at virksomheden har bredt sig ud over andre verdensdele og kulturer.

»De er mindre idébårede i dag, end de har været. På et tidspunkt var der en særlig 'Rambøll-ånd', der udsprang af stifternes indstilling og ideologiske tilgang til opgaverne – eksempelvis at man ikke ville arbejde for militæret, fordi man var pacifistisk. Men det er svært at bevare, når man vokser.«

Cowi er de bedste til broer

Hos Cowi har væksten været knap så voldsom. Siden 2013 har virksomheden øget omsætningen med 16,5 procent og ansat 500 nye medarbejdere, mens Rambøll i samme periode har øget sin omsætning med 38 procent og fået knap 3.000 medarbejdere yderligere.

Til gengæld har Cowi i samme periode haft en højere overskudsgrad, når man fraregner ekstraordinære indtægter fra salg af virksomheder. Her ligger Cowis gennemsnit på 3,75 procent, mens Rambøll ligger på 2,9 procent. Så også her er der kommet styr på lønsomheden. Men selvbilledet er ifølge begge branchekendere ikke blevet ændret. Det er stadig præget af Cowis fokus på store konstruktioner.

»Cowi er jo en klassisk rådgivningsvirksomhed – en lille smule selvhøjtidelig og meget kvalitetsbevidst brokonstruktør. De er meget interesserede i de specielle fagområder, hvor de er globalt ledende, og inden for broer er der ikke nogen, der er bedre end Cowi,« siger Lars B. Gold­schmidt.

»Set udefra har Cowi en lidt mere elitær tilgang. De er tydeligt forankrede i, at en meget stor del af virksomheden laver broer og infrastrukturprojekter, hvor de hører til blandt verdens bedste, og den øverste ledelse tænker også meget i store infrastrukturprojekter,« supplerer Jesper Nybo Andersen.

»De har historisk haft den tilgang, at de måske var lidt dyre, men kunderne blev aldrig snydt. Det var dyrt – men dygtigt, kan man sige. De har en bundsolid tilgang til deres opgaver og det uanset, hvad de kaster sig over. Men jeg opfatter dem ikke som de mest innovative, når de går uden for deres kerneforretning.«

Niras er som et kludetæppe

Cowi har planer om større vækst, og hvad det vil gøre ved virksomhedens kultur, er endnu svært at sige. Men at fusioner og opkøb ændrer en virksomhed, er der ingen tvivl om. Det oplever man i disse dage hos Niras, der i 2017 fusionerede med Alectia og med et slag øgede både medarbejderantal og omsætning med omtrent en tredjedel.

Desuden fik Niras pludselig en meget stor byggeafdeling – og en anden ledelseskultur ind.

FaktaRambøllCowiNiras
Stiftet:*194519301956
Ansatte:13.0006.6002.200
Ansatte i Danmark:3.3802.7501.705
Forventninger til nyansættelser i år (DK):400100200
Hovedkvarter:ØrestadKongens LyngbyAllerød
Omsætning 2017 (mia. kr.):10,76,22,1
Overskud EBIT (mio. kr.):44124720

Note: Alectia, der fusionerede med Niras i 2017, har dog rødder tilbage til 1912.

»Niras har altid været meget decentral i sit mindset. Forretningen har været spredt ud på mange forskellige områder, dog med hovedvægt på miljøområdet. Det har været som en hel masse små virksomheder, som på en eller anden måde er blevet strikket sammen til én virksomhed. Efter fusionen med Alectia er de dog blevet mere byggetunge og er formentlig den største byggeaktør herhjemme i dag. Fusionen har imidlertid også betydet, at der er blevet længere mellem medarbejdere og ledelsen, og det skal de finde ud af at få til at fungere, når de vokser videre og bliver endnu mere internationale,« siger Jesper Nybo Andersen.

Dårligt image koster dyrt

Niras regner med at ansætte omkring 200 nye medarbejdere i 2018. Rambøll og Cowi er også på jagt. I den jagt er deres egne medarbejdere helt centrale.

»Når man har et godt renommé i markedet, skal der nok komme ansøgere. Det handler ikke så meget om marketing, men om, at ens egne medarbejdere fortæller om, hvor godt det er at arbejde et sted. I Orbicon viste vores egne undersøgelser, at langt over halvdelen af nyansættelserne kom, fordi de havde fået os anbefalet,« siger Jesper Nybo Andersen.

Men når man skal ansætte så mange, som de tre store rådgivere har brug for, betyder imaget også noget, understreger professor Anders Drejer fra Aalborg Universitets Institut for Økonomi og Ledelse:

»Jo større dit rekrutteringsbehov er, desto vigtigere bliver dit image. Har en virksomhed først fået et dårligt image, så skal der rigtig mange positive historier til fra netværket, før du vil søge job i den. Derfor er de der image­konkurrencer ikke bare for sjov. Det betyder faktisk noget.«

Læs magasinet Profil 2018

Profil 2018

Se listen over de 111 største ingeniørvirksomheders image HER

Emner : Rådgivere
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først