Tre meter høje stationsnedgange nødvendige for at sikre metroen

Stormen Bodils hærgen og nye prognoser fra DMI og FN's klimapanel, IPPC, får Metroselskabet til at sikre nye metrostrækninger ekstra mod oversvømmelser.

Nedgangen til den kommende Nordhavn Station bliver hævet til 3,05 meter over daglig vande. Og kommer der en sydhavnsmetro, skal nedgangen til stationerne, afhængigt af nærhed til havnen, helt op i kote 3 til 5.

Det fremgår af selskabets nye klimatilpasningsstrategi, som baserer sin risikoanalyse på de nyeste erfaringer fra decembers stormflod og IPCC’s og DMI's nyeste prognoser for effekten af skybrud, stigende havspejl og stormflod.

Læs også: Højteknologiske alu-porte skal beskytte metro mod oversvømmelse

I januar skrev Ingeniøren, at Cityringen bliver anlagt i kote 2,5, mens den eksisterende metro er anlagt i kote 2,25. Men med havnemetroerne skal der altså noget mere til:

»Det skyldes, at Nordhavns- og Sydhavnsmetroens stationer og skakte ligger nær havnen. På den eksisterende metro er koterne bestemt af vores skybrudsberegninger. Men på de havnenære anlæg er prognoserne i forhold til stormflod også indregnet. Vi beregner ud fra en 10.000 års hændelse, og det ændrer jo noget på koterne,« forklarer Metroselskabets miljø- og myndighedskoordinator, Lillah Lucie Emmik Sørensen.

Beregningerne er baseret på IPPC’s seneste prognoser, der forudser en vandstandsstigning på en meter i Københavns Havn i det 21. århundrede. Det er en fordobling I forhold til prognosen på eksisterende metro, der forudså, at havspejlet steg 48 cm.

»Det ændrede grundlag har betydet, at designkoterne for stationer og skakte er steget gennem årene. Vores rådgivere har beregnet, at nedgangen til Nordhavns Station skal helt op og ligge på kote 3,05 for at være på den sikre side i forhold til både skybrud og stormflod.«

Klimatrussel integreret i design

Metroselskabets klimastrategi går ud på, at metroanlæggene skal klimatilpasses allerede i planlægnings- og projekteringsfasen.

I dag er samtlige underjordiske stationsnedgange på metroen udformet, så regnvandet naturligt løber væk fra trappeåbningerne, sådan som det også bliver på Nordhavn Station

Der er også anlagt en kraftig nedløbsrist på tværs af sporene, hvor metroen kører fra de åbne strækninger og ned under jorden. Her bliver regnvand fra den åbne strækning samlet op og pumpet væk.

Nyheder om klimasikring i din indbakke - abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Kommer der alligevel vand ind, bliver det automatisk ledt til samle- og pumpebrønde. De underjordiske stationer er sikret mod tilbageløb fra byens kloaknet. Og opstår der alligevel en kritisk situation, bliver stormflodsportene aktiviteret, fortæller Lillah Lucie Emmik Sørensen fra Metroselskabet:

(Foto: Søren Hytting). Illustration: Søren Hytting

»På Frederiksberg, Nørreport og Kongens Nytorv stationer, hvor metroen har direkte forbindelse til indkøbscentre eller S-togsnettet, er der etableret stormflodsporte. På flere stationer, hvor der er risiko for oversvømmelse, er der installeret vandtætte yderdøre til teknikrum. Som en ekstra sikring er der installeret 30 cm hævede dørtrin i nogle teknikrum, og de elektriske og mekaniske installationer er sikret, så de er vandtætte.«

Langs sporet på de overjordiske metrostrækninger er der installeret afløb, som leder vandet ud i det lokale kloaksystem. Træerne, der i kraftig storm ellers kunne vælte ind over banen, er fjernet, og der er opstillet gabionsvægge langs udsatte strækninger som på Østamager.

En gabionsvæg er en væg, der er opbygget af trådnet fyldt med sten - en teknik, der er overført fra kystsikrings- og molebyggeri.

Selskabet er løbende i dialog med Københavns Kommune om kommunens planer om at stormflodssikre byen med sluser og dæmninger.

Læs også: Dæmninger til 2-3 milliarder beskytter billigst københavnerne mod stormflod

»Hvis det sker, vil det give os et helt andet udgangspunkt for projekteringen af metroanlæggene, og man ville for eksempel ikke behøve at hæve terrænet i de nye bydele i Nordhavnen til over 3 meter. Udsigten til at få etableret sådan en havnesikring ligger dog 30-40 år ude i fremtiden, så det tør vi ikke vente på. Vi må sørge for at sikre vores egne anlæg bedst muligt nu. Når havnesikringen til den tid bliver etableret, vil anlæggene jo være dobbelt sikret,« siger Lillah Lucie Emmik Sørensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Højder måles fra "naturligt terræn" - Det står i beregningsbilaget il Bygningsreglementet BR10 ;

Det må jo blive lidt besværligt for de rejsende, men man kan vel lave nogle små udsigts platforme med servering af mælkekoter og andre sprogtusser ;)

  • 0
  • 0

Beregnet på 10000 års hændelser, mon metroen eksisterer så længe. Der må da være noget galt, godt nok kom der måske lidt vand i byen under Bodil; men ligefrem at dimensionere flere hundrede år frem virker forkert. Så må det være muligt at lægge et par sandsække hvis DMI skulle komme til at forudsige en stormflod med vandstigninger på mere end to meter.

  • 0
  • 0

å må det være muligt at lægge et par sandsække hvis DMI skulle komme til at forudsige en stormflod med vandstigninger på mere end to meter

....fordi det da ville være dumt at lave det ordenligt fra starten eller hvad? Den første undergrundsbane i verden åbnede i 1863 i London og findes stadig. Så hvorfor er det dumt at tænke 100 år ud i fremtiden?

10.000 års hændelser betyder ikke at der går 10.000 år før det sker næste gang. Det kan lige så godt ske i morgen som om 4.587 år. Og givet at vi bliver ved med at pumpe CO2 ud, så kan en 10.000 års hændelse nemt gå hen og blive til en 100 års hændelse eller sådan noget.

  • 0
  • 0

10000 år. Ja pyramiderne står endnu. Selvom vandet skulle stige 1 m på hundrede år, så synes jeg at 10000 = 100*100 år er længe.

  • 0
  • 0

10000 års begivenhed, er et rent statistisk begreb, baseret på et begrænset antal observationer, erfaringer fra Nordsøen, hvor man ofte anvender 100 års bølgen som reference, er at 100 års bølgen forekommer væsentlig hyppigere end en gang hvert 100 år. Men det afgørende er nok at det ved nyanlæg er begrænset hvad det koster at hæve en stations nedgang eller en ventilationsskakt med ½-1 m, i forhold til hvad det vil koste om 10-20 år, man skal huske at det er tæt trafikerede steder, hvor selv små anlægsarbejder hurtigt bliver til kostbare projekter. For ikke at sammenligne med omkostningerne hvis tunnelen vandfyldes, med efter følgende måneders arbejde, hvor der ikke kan køre tog, så er der virkelig tale om "Rettidig omhu".

  • 0
  • 0

Ja, undskyld overskriften. Inden jeg bliver overfaldet for at være så firkantet, så lad mig lige understrege, at jeg er bekendt med de grundlæggende begreber vedr. "x års begivenhed" fra min uddannelse. Jeg kan derfor godt se idéen med et værktøj som det foreliggende, der bruges til at fastlægge et dimensioneringsgrundlag. Imidlertid synes jeg man strækker modellen vel rigeligt hér, fordi:

1) Der er tale om en statistisk model. Vi ved, at klimaet (der også sandsynligheden for at hændelserne sker) kan ændre sig radikalt på 10.000 år. Dertil kommer at der er tale om heftig ekstrapolation.

2) Uden at kende de forudsatte vandmængder, så gætter jeg på, at skulle 10.000 års hændelsen indtræffe, har man nok andet at tænke på, end om man har tørre sko i metro (Jeg ser det for mig: "København er nærmest skyllet væk, og vejene er undermineret - men kom, lad os tage en tur i metroen!")

Vi kan meget vel bygget noget, enten er overdimensioneret eller underdimensioneret, og i sidste fald kan vi risikere at det sker i morgen såvel som om 10.000 år (eller noget der ligner). Var det ikke bedre at vælge et mere moderat niveau, og så tætne de kritiske installationer. Hvis tidsrammer hedder (op til) 10.000 år, så har man nok haft en vandskade pga. rørsprængning eller to i mellemtiden.

  • 0
  • 0

hvis man flytter vand fra andre dele af byen til Nordhavnen, får man ret hurtigt 2-4 gange mere vand end den direkte havstigning/regnmængde. Det kan omsættes i en niveau der naturligt kan ske, men er meget usandsynligt (10.000-års-hændelse).

Omvendt kan en havstigning på 1 m kombineret med voldsom regn i allerhøjeste grad forestilles. Vi har hvert år 1 - 2 voldsomme regnskyld. Vi har også hvert år havstigninger på 1 m i Øresund, når vestenvind og derefter nordvestenvind over flere dage presser vandet in i Kattegat og videre ned i Øresund mv. Det er i sig selv ikke nødvendigtvis særligt dramatiske hændelser.

Kombineret, kan de to typer hændelser dog skabe en del ballade, og dermed kræve høje koter på gadeplan og naturligvis metro.

  • 0
  • 0

Det ville måske være en mulighed at tale med svenskerne om at lave en form for højvands spærre ved Helsingør Helsingborg. I stedet for små runde tårne til metronedgange. Alternativt fortsætte diget ved Amagers inddæmmede areal syd og øst om til Helsingør eventuelt som en betonvæg hvor der ikke er plads til et dige.

  • 0
  • 0

Hvad med Skagerak? Så kan vi jo samtidigt lægge et par ordentlige moppedrenge af nogle el- og gaskabler direkte ogtørskoet til Norge. En lille sluse skal der til, så vi kan lukke udvalgt skibstrafik igennem mod passende told naturligvis.

Eller måske skulle vi alligevel ikke gøre det...

  • 0
  • 0

Du har da forstået det (ironien) Jeg mener bare at engang i mellem skal man stikke fingeren i jorden(vandet) og ikke stole på alt hvad man lærer på højskolen. Den med slusen var ellers god for så ville "Øresunds Tolden" betale det hele.

  • 0
  • 0

Jeg ser I ånden, at folk kommer sejlende I robåde hen til metro-nedgangene! Og så skal der anlægges kajanlæg til de mange parkerede både. Men det er effektivt, hvis man vil have bilerne ud af byen. (;-)

  • 0
  • 0

Alt i alt så tror jeg altså ikke vi mennesker har meget indflydelse på klimaet. Hvis en vulkan eksploderer i Indonesien, så får vi mange gange mere CO2 og andre gasser ud i luften end lidt afbrændt kul i Avedøre elværk.

I øjeblikket er der gået popularitet i klimapåvirkninger, men jeg føler mig ikke overbevist om at der er en påvirkning af betydning.

  • 0
  • 0

Jeg tænkte det samme :o)), og det giver også ekstra mening med navne som "Sydhavnsmetroen og Nordhavnsmetroen"

Man kunne måske overveje at flytte sejlklubberne fra Svanemølleværket og til de tidligere nævnte metrostationer, for at have direkte adgang fra molen til stationsnedgangen. :o))

Hvem forestiller man sig egentlig vil benytte Metroen, hvis vandet står 2 meter over terræn?

Var det ikke bedre simpelthen at lukke adgangen til Metroen på "havne"stationer, ved 10000 års hændelser og lignende?

  • 0
  • 0

Alt i alt så tror jeg altså ikke vi mennesker har meget indflydelse på klimaet.

Det er muligt, du ikke tror det, men du tager altså fejl.

Hvis en vulkan eksploderer i Indonesien, så får vi mange gange mere CO2 og andre gasser ud i luften end lidt afbrændt kul i Avedøre elværk.

Forskellen er bare, at der er temmelig mange flere "Avedøreværker" rundt omkring på kloden end indonesiske vulkaner, og de er også hvert især aktive i mange flere år end den gennemsnitlige vulkan.

I øjeblikket er der gået popularitet i klimapåvirkninger, men jeg føler mig ikke overbevist om at der er en påvirkning af betydning.

Underligt at betragte noget, som er inderligt uønsket, som værende "populært". Og i øvrigt er den faktisk aldeles bekymrende påvirkning fuldstændig upåvirket af din personligt manglende overbevisning.

  • 0
  • 0

Forskellen er bare, at der er temmelig mange flere "Avedøreværker" rundt omkring på kloden end indonesiske vulkaner, og de er også hvert især aktive i mange flere år end den gennemsnitlige vulkan.

Måske. Det er ikke lykkedes mig at finde opgørelser over den totale årsudledning fra vulkaner. Når jeg siger popularitet - Så er det fordi jeg aldrig har hørt om klimapåvirkninger for 25 år siden - Dengang må diverse udledninger have haft større påvirkninger

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten