Indtil videre stiller tre kommuner sig positive over for at modtage de radioaktive rester fra den nu nedlagte atomreaktor i Risø.
Berlingske har ringet til 43 ud af landets 98 kommuner, og her går borgmestrene fra Helsingør, Ikast-Brande og Vesthimmerlands kommuner imod strømmen af nejsigere og svarer som de eneste positivt på spørgsmålet om, hvorvidt der i kommunen kan være egnede lokaliteter for et atomdepot.
»Jeg ved ikke, om jordbundsforholdene er egnede, men de himmerlandske heder fylder meget i kommunen, og der vil et depot kunne placeres i fred og ro,« siger Vesthimmerlands borgmester Knud Kristensen (K) til avisen.
Kristensen er ikke selv bekymret for sikkerheden ved et slutdepot - "det er jo bare affald," som han siger. Men han advarer dog staten om, at det bliver "op ad bakke" i forhold til debatten med kommunens borgere.
Venstreborgmesteren Carsten Kissmeyer i Ikast-Brande Kommune mener, at alle har haft gavn af Risøs forskning, og så ligger der et fælles ansvar for at komme af med affaldet. Og da hans kommune er tyndt befolket, kan den måske bruges til formålet, mener han.
Endelig stiller Helsingør Kommunes borgmester, Johannes Hecht-Nielsen (V) sit areal til rådighed. Ikke at han tror forholdene i kommunen gør området særligt velegnet, men som han siger: »Hvis der gjorde, måtte der formodes at være en begrundet årsag, der ikke blot på forhånd kan afvises«.
Bortset fra disse tre melder det store flertal af borgmestre fra.
Borgmesteren i Nordfyns kommune Morten Andersen (V) er eksempelvis overbevist om, at der vil rejse sig en "folkeprotest uden lige" til spørgsmålet om hans kommune vil tage imod affaldet.
Ifølge planerne skal affaldet deponeres om tre år. Den 1. maj lander en geologisk rapport på indenrigsminister Bertel Haarders (V) bord, hvor 22 egnede lokaliteter er udpeget til at opbevare de godt 5.000 kubikmeter mellem- og lavradioaktivt affald i mindst 300 år.
