Tre karrierehoppere der skiftede spor i 2012
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre karrierehoppere der skiftede spor i 2012

»Det passer godt til mit temperament, at tingene kommer ud«

Civilingeniør Lia Leffland gik fra en stilling som kontorchef i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til et job som direktør for ATV.

»Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig at arbejde med noget, jeg synes er interessant. Og så ville jeg gerne have min ingeniørmæssige baggrund i spil igen efter seks år i en styrelse under Videnskabsministeriet.

Det var de to hovedårsager til, at jeg søgte jobbet som direktør for ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber), da stillingen blev slået op. ATV's formål er at fremme anvendelse af teknologi og naturvidenskab til gavn for samfundet. Det er også mit hjertebarn, og med min profil følte jeg, at jeg ville få en platform, hvor jeg kunne gøre en reel forskel.

Da jeg begyndte i jobbet, vidste jeg rigtig meget om en del af det brede felt, ATV arbejder med, nemlig uddannelsespolitik, fra mit job i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, men forskning, innovation og produktion kendte jeg noget mindre til. Nu bygger ATV's arbejde primært på den viden, vores medlemmer har, og min egen viden er blevet hjulpet på vej af mine dygtige medarbejdere. Det har været rigtig interessant at skulle lære så meget nyt.

Som kontorchef sad jeg med en lille bid i en stor organisation. Som direktør arbejder jeg nu i en lille organisation med et meget stort virkefelt. Før brugte jeg meget tid på interne møder og koordinering og på at sende mails med beskeder. Nu bruger jeg meget tid på at ringe til folk, opbygge relationer og indgå i dialog med vores medlemmer og eksterne kontakter. Med et lille sekretariat og en bred medlemskreds skal jeg virkelig bruge min evne til at lytte og opfange signaler for at sikre, at hele organisationen ved, hvad der sker på tværs af medlemskredsen.

ATV's arbejde er en form for ngo-arbejde. Vi arbejder generelt for at fremme teknologi, naturvidenskabelig forskning og samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Vi er ikke politiske, men vi er et talerør for folk inden for teknik og naturvidenskab, som gerne vil påvirke samfundsudviklingen.

Derfor blander vi os også i den offentlige debat - både når vi udgiver en rapport, og når for eksempel regeringen kommer med et udspil, som påvirker de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser eller Danmarks innovationskraft.

Men det kan være en stor udfordring at sætte en dagsorden, for vi er bare én blandt mange aktører. Det kræver, at man er meget bevidst om, hvor man kan være skarp.

Nogle gange er det et af udvalgsmedlemmerne, der udtaler sig, men ofte er det mig. Det afhænger lidt af situationen. I forbindelse med mit nye job har jeg fået min egen blog på ing.dk, ATV-bloggen. Det er sjovt og interessant at komme ud med sine budskaber, men det tager en del mere tid, end jeg forestillede mig.

I mit gamle job arbejdede jeg meget med EU, og der er processerne i sagens natur langsommelige. Der går lang tid, fra et problem opstår, til man implementerer en løsning. Her går der ikke lang tid, fra vi beslutter at sætte spot på en vigtig dagsorden, og indtil organisationen rykker. Det passer godt til mit temperament, at tingene kommer ud over rampen. At der ikke er så langt fra idé til virkeliggørelse.« (lw)

**»Det er sjovt at lave noget, som bliver til mere end et papir« **

  • Henrik Bredahl Kock er nyuddannet bygningsingeniør fra DTU med speciale i strukturel dynamik. Nu er han rådgivende ingeniør hos Cowi.*

»På universitetet skulle jeg ikke på samme måde tage hensyn til interessenter, penge og tid. Der løser man foreskrevne opgaver, hvor jeg gik lidt dybere ned i opgaverne og stillede mere grundlæggende spørgsmål.

Hos Cowi er der en masse forarbejde, inden jeg overhovedet kan gå i gang med at løse opgaven. Jeg skal først identificere problemet, og hvorfor det overhovedet er et problem. Bagefter skal jeg finde ud af med kunden, hvad han vil have. Skal jeg gå helt ned i detaljer, eller hvad er det, kunden forventer? Du skal putte din opgave ind i en kontekst. På DTU er opgaven foruddefineret, og parametrene er ofte givet på forhånd.

Der skal leveres noget mere på arbejdsmarkedet. Det synes jeg er sjovt, fordi det, jeg laver, rent faktisk bliver til noget mere end et papir, nogen læser. Det skaber mening med arbejdet.

I begyndelsen, da jeg lige var blevet ansat, fik jeg mange opgaver løbende, hvor jeg lige skulle hjælpe lidt til på større projekter. Men jeg fik en opgave fra en medicinalvirksomhed, hvor jeg skulle dæmpe en maskine, der rystede. Den forstyrrede både de arbejdende og andre maskiner i nærheden, som var sensitive over for rystelser.

Her fik jeg lov at arbejde mere eller mindre selvstændigt. Det var den mest spændende opgave, fordi jeg fik hele processen med fra start til slut. Lige fra at tale med kunden til at definere problemet, løse det og aflevere rapporten til kunden. Det var tilfredsstillende. Så lige nu er jeg glad for at lave det, jeg laver, og så længe jeg lærer noget og føler fremskridt, så er jeg egentlig godt tilfreds.

Jeg har da nogle ambitioner, og jeg vil ikke lave de samme opgaver hele mit liv. Heldigvis er Cowi en stor virksomhed, hvor det er muligt at flytte sig horisontalt og få nye opgaver på samme niveau. Og hvis jeg er dygtig nok, kan jeg rykke op i systemet. Så der er meget manøvrerum.

Men lige nu er det hele stadig nyt og spændende. Og så har jeg fri, når jeg har fri. På universitet kunne fritidsliv og studierne godt flyde sammen, men her har jeg fri, når jeg tager hjem. Det synes jeg er meget rart. Det ændrer sig nok i fremtiden, efterhånden som jeg får mere ansvar, men lige nu er arbejde og fritid godt opdelt.« (thh)

**»I Norge mærker vi intet til den økonomiske krise« **

Fysiker og maskinmester Martin Garmund forlod virksomheden Strandmøllen for at flytte til Norge som udviklingsingeniør i Aker Solutions.

»Det sværeste ved at springe ind i en ny branche er at få sat sig ind i den million forkortelser, der opereres med. Jeg kan stadig efter fire måneder blive tabt under et møde, fordi jeg ikke har styr på, hvilken delteknologi der er henvises til. Oplæring af medarbejdere fra andre brancher er heldigvis så udbredt i den norske olieindustri, at det er bredt accepteret at spørge om hjælp og søge råd.

Det nye branchekendskab er ikke blevet nemmere af, at det hele har skullet foregå på et fremmedsprog. Selv om det norske sprog ligner det danske, er der faldgruber, der kan føre til højst besynderlige samtaler. Og med kollegaer fra hele verden støder man ind i nogle ganske svære accenter på engelsk, der kan gøre de tekniske forkortelser endnu sværere at forstå.

Samtidig har jeg skullet bruge en masse tid på at få familien etableret i et nyt land med alt, hvad det indbefatter af nye personnumre, internetopkobling, betalingsservice osv. Selv om jeg overvejende kun har positivt at sige om Norge, må jeg indrømme, at deres bureaukrati minder om det danske i 1980'erne. Det har indimellem været stressende at skulle møde på offentlige kontorer med skrankepaver og begrænset åbningstid og samtidig passe sit daglige arbejde. Heldigvis tager min arbejdsgiver begrebet 'work-life balance' alvorligt, så vi som medarbejdere ikke arbejder mere, end familielivet kan bære.

Medarbejderomsætningen i den norske offshore-branche er høj, og arbejdsgiverne ved, at de skal gøre sig umage med at holde på medarbejderne. Vi har konstant teambuildingkurser, og den såkaldte 'lønningspils' eller 'pay day beer' er en integreret del af arbejdslivet og har gjort det nemt at lære de nye kolleger at kende.

Generelt har det været lidt af et chok at opleve, hvor mange milliarder kroner der ruller i den norske olieindustri. Vi mærker intet til den økonomiske krise, og det giver et utroligt behageligt arbejdsmiljø.

Alt i alt føler jeg, at jeg stadig er lidt nyforelsket i Norge. Her er mulighed for at kombinere et udfordrende arbejdsliv med et familieliv og samtidig være tæt på en fantastisk natur. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vender tilbage til Danmark.« (sro)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende at læse, især Martins beretning synes jeg.

Men hvordan er det egentligt med skatteforhold, når du arbejder i Norge, men (formentlig) er Dansk statsborger? Jeg har eksempelvis snakket en del med nogle af de østarbejdere der arbejder her i Danmakr og en af grundende til at de kan acceptere så lave lønninger, er af de har en meget lav skatteprocent (omkring 20% så vidt jeg har fået at vide). Hvordan er det for dig i Norge som dansk statsborger? Og hvordan med pension? Hvis du eller andre har idéer/links/info til at blive lidt klogere på det praktiske ved at flytte til udlandet og arbejde, ville jeg blive glad :-) tror også andre kunne bruge informationern.

  • 0
  • 0