Tre jyske broer skal fjernstyres fra København
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tre jyske broer skal fjernstyres fra København

Hadsundbroen, der åbner. Illustration: Youtube

Hvis du nogensinde har passeret en bevægelig bro, der kan åbne og lukke, har du måske bemærket et lille hus, hvorfra en brovagt kan holde øje med, om alt foregår, som det skal på broen. Især når de tonstunge brolegemer skal åbnes og lukkes.

Brovagterne sørger også for at koordinere åbninger af broen, så eventuelle udrykningsfartøjer kommer hurtigst muligt over broen.

På fire danske broer vil dette lille hus stå tomt fra 2018.

For brovagterne koster, og Vejdirektoratet går ind i en fremtid med færre større opgaver, end de har haft de seneste år. Derfor skal der barberes af diverse budgetter, og Vejdirektoratet regner med at spare 5 millioner af en nuværende årlig omkostning på de fire broer på 15 millioner kroner.

I stedet skal broerne styres fra en central i København, hvorfra ansatte kan holde øje med, hvad der sker på broen ved hjælp af en række forskellige kameraer.

Vil kun gøre broerne bedre

Selvom hovedformålet ved fjernstyringen er at spare en tredjedel af de løbende udgifter for broen, regner Vejdirektoratet også med, at fjernstyringen vil forbedre en række forhold.

Kameraerne i Direktoratets central i København vil nemlig tilsammen give et større synsfelt end brovagterne har fra det lille hus på broen, fortæller projektleder hos Vejdirektoratet, Niels Christian Nielsen.

Men hvad nu, hvis der sker en hændelse eller et uheld på broen, og brovagten skal gribe ind?

»Brovagten er ikke en altmuligmand. Han skal bare åbne og lukke broen, og hvis der sker noget og brovagten reagerer, så gør han bare det, alle mennesker bør gøre, siger Niels Christian Nielsen.

»Vi laver også den her digitalisering og fjernstyring, fordi vi allerede har gode erfaringer med en lignende løsning i Næstved, og i Sønderborg har man længe haft fjernstyring «

Afdelingschef på Vejdirektoratets Niels Højgaard Pedersen fortæller også, at centralen i København vil være åben hele døgnet, men at broerne lige nu kun er bemandet ‘fra solopgang til solnedgang’.

Vil sikre redundans

Vejdirektoratet har endnu ikke besluttet sig for, præcis hvordan de vil sikre systemet dels mod nedbrud, men også mod indbrud. Version2 kunne for nylig bringe en historie, hvor en af flere fjernstyringsløsninger, nemlig såkaldte VNC’er, blev udstillet som usikre.

Men ifølge Vejdirektoratet ønsker man da heller ikke at styre broerne direkte over internettet, som det var tilfældet med de åbne VNC-forbindelser i Version2's artikel. I stedet vil man bruge nogle af de dedikerede fiberlinjer, der allerede går gennem landet, akkurat som energiselskaberne fjernstyrer deres transformatorstationer, fortæller Niels Højgaard Pedersen. Han fortæller, at man på sådanne linjer har døgnovervågning, fejlretning og vedligeholdelse.

»Vi regner med at lave et system med redundans,« siger Niels Christian Nielsen. Redundans betyder groft sagt, at de centrale komponenter i it-løsningen for eksempel duplikeres, så systemet ikke bryder ned, fordi et enkelt routersystem bryder sammen, som det var tilfældet for DSB’s signalsystem tidligere på året.

»Så hvis den ene linje graves over, kan en anden tage over,« siger Niels Christian Nielsen, der også fortæller, at man bevarer det gamle udstyr ved broerne. Hvis fjernstyringen kikser, kan man altså stadig styre broerne fra brohuset.

Akuthold skal sikre stabilitet

Selvom de nuværende 18 brovagter vil blive fyret, skal der ansættes 3-4 årsværk, der skal udgøre et akutberedskab, der kan køre ud til broerne, skulle der opstå en situation, der kræver det. Derudover skal der ansættes folk til at styre broerne i centralen i København.

»Placerer man akut-sjakket mellem de tre broer, burde det ikke give flere problemer, end vi ser i dag. I dag skal der jo også først tilkaldes håndværkere og teknikere, når der sker nedbrud, siger Niels Christian Nielsen.

Hvordan Kronprins Frederiks Bro, som ligger på Sjælland, skal serviceres, ved Direktoratet ikke endnu. Men selv hvis man er nødt til at oprette et akutberedskab kun til den bro, vil man stadig spare penge, oplyser Niels Højgaard Pedersen.

Kronprins Frederiks Bro skal digitaliseres og fjernstyres som den sidste. Man ønsker ikke at fjernstyre broen før den nye højbro over Roskilde Fjord er færdig, da man ifølge Vejdirektoratet forventer, at det vil gøre trafikbelastningen af Kronprins Frederiks Bro betydeligt mindre.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ingen tvivl om at det vil kunne fungere. Jeg undrer mig bare mest over at de skal fjernstyres fra København? når de fleste af de broer ligger i nordjylland. Det harmonerer jo ikke særligt godt med udflytning af statslige arbejdspladser.
Hvor det for mig at se ville være mere logisk at ligger i Aalborg sammen med vejdirektoratets vintervagttjeneste

  • 24
  • 1

Hmm vi har måske slet ikke noget i Aalborg mere? For var mit indtryk at der er sådan et kontrolcenter ved Limfjordstunellen.
Men ellers har vi da her en oplagt mulighed for udflytning af arbejdspladser.

  • 9
  • 1

Nu har man lige indviet det nye center i København - så deeet.


Ja men nu burde det jo aldrig have lagt der i første omgange. ;)

Men for at vende tilbage til broerne, så undrer jeg mig for det første over at det lige er de her 4 broer der er på tale?
For hvis vi tager limfjorden så mangler der oddersundbroen, og de to broer i Aalborg, limfjordsbroen og jernbanebroen. De burde vil også fjernbetjenes. Hvor det ville være mest logisk at samle i en nordjysk kontrolcenter. Som kunne være den som allerede er ved limfjordstunnellen. Eller det kunne måske også være ved brovagten på limfjordsbroen, som er en rimelig stor bygning.

  • 5
  • 2

Glimrende, lad os endelig lave lidt flere rituelle fyringer nedefra, for det er sådan en fantastisk gevinst for samfundet.

Medmindre man er sikker på at brovagterne kan få ansættelse i det private erhvervsliv, så er samfundsværdien af at fyre nedefra overmåde beskeden, og måske endda negativ, som Jesper Frimann så glimrende har illustreret her:

https://www.version2.dk/comment/344314#com...

  • 11
  • 1

Det er også håbløst at de bruger milliarder på at flytte arbejdspladser ud og så flytte andre til København igen 🙄
Derudover er der en række argumenter i artiklen der ikke er korrekte. I dag skal brovagten ikke nødvendigvis tilkalde ekstern assistance, hvis der er problemer. De kan løse mange fejl selv bl.a. manual lukning af broklapperne, hvis teknikken svigter og hvis en bom bliver kørt af kan de rydde vejbanen. Derudover er det direkte nedladende at påstå, de ikke kan gøre mere end almindelig trafikanter, der passerer broen, de skal for eksempel have forskellige efteruddannelse for at være brovagt, så de kan foretage mindre reperationer selv for eksempel at skifte bom, sikringer og så styrer de også trafikken ved vedarbejde. Alt sammen for at trafikken kan glide. Alle 3 er vigtigte trafikale knudepunkter og der passerer mange udrykningskøretøjer dagligt især på Vilsund broen, som ikke kan vente en halv til en hel time.
Kommentaren om at broen kun er fast bemandet fra solopgang til solnedgang er ikke korrekt. Der er en brovagt når broen åbnes også om natten, og det er netop når broen åbnes, der kan opstår problemer.
Argumentet for bedre udsyn er latterlig, der er allerede kameraer i brohuset til at dække blinde vinkler og de ekstra kameraer der skal opsættes for at de i København kan se hele broen kan jo bare kobles til den eksisterende overvågning.
Gad vide om de i udregningen har inkluderet at der altid skal være mindst to på broen ved større reperationer, lige nu er brovagten den ene, og at brovagten også sørger for daglig vedligeholdelse af maskiner mm.?

  • 29
  • 0

Gad vide om de i udregningen har inkluderet at der altid skal være mindst to på broen ved større reperationer, lige nu er brovagten den ene, og at brovagten også sørger for daglig vedligeholdelse af maskiner mm.?


schyy det er en anden konto.
Men det løses jo ved at udlicitere til et landsdækkende privat firma på en rammeaftale, med så mange smuthuller at direktøren allerede har købt sig en ny audi A8.

Ganske ligesom arbejdsløshedsunderstøttelsen af nuværende brovagter også tages fra en anden kasse, hvorefter dagpengenes udløb bliver kontanthjælpskassens problem.

Men fint ser det jo ud når der siges "besparelser"

  • 16
  • 1

Meget kan man givet klandre DSB for, men at de skulle mangle redundans i deres signalsystem - det er en forbier.

Men Banedanmark gør det givet.

  • 4
  • 0

Alle 3 er vigtigte trafikale knudepunkter og der passerer mange udrykningskøretøjer dagligt især på Vilsund broen, som ikke kan vente en halv til en hel time.


Nu er det så et væsentligt mindre problem, når man sidder i København og skal beslutte hvad der er fornuftigt at gøre.
Og alt det ævl om redundante dedikerede fibre til så fjerne lokationer? Jeg tror ikke helt han har sat sig ind i Jyske afstande og priser for at få fjernstyring derud. Det vil tage pænt mange år før den investering har tjent sig hjem i forhold til brovagternes løn, da de jo netop laver alt muligt andet på broen, som nok er lidt svært at nå fra Kbh.

  • 10
  • 0

Nu er det jo i det område, man stadig gisper efter mere plads på motorvejene.


Det er jo en helt anden debat, hvor den plads et ekstra spor på en københavnsk motorvej giver, et år efter er væk på grund af øget trafikintensitet.

Men da de her folk sidder og overvåger trafikken på skærme, er det som sådan ligegyldig om der ligger en motorvej uden for døren, eller om der er 100 km til nærmeste motorvej.

Helt seriøst mener jeg virkelig at placeringen af det kontrolcenter er helt forkert. For hvorfor skal det ligge på en af de dyreste grunde i landet inde i københavn?
Det kunne lige så godt have lagt i jylland, for at give mere balance i landet, og hvis det endelig skulle ligge ved københavn, så lig det da længere ude som feks. i Ballerup.

  • 15
  • 0

Hvis vi fortsat skal holde så høje arbejdsløshedstal som regeringen arbejder på, så giver det god mening at styre samtlige broer fra et sted og fyre alle lokalt ansatte.

  • 0
  • 0

De forstyrende bivirkninger ved fjernstyringen som flere af ovenstående har påpeget, er bemærket af beslutningstagerne.

De har fjernet ordet besparelser, og erstattet det med budgetforbedringer.

  • 1
  • 0

Det kan lade sig gøre andre steder, så hvorfor ikke?
Her i Sønderjylland er broerne i Sønderborg og Egernsund fjernstyrede samme sted fra, det ser ud til at virke fint.
Det ærgeligste er selvføldig at det rammer nogle mennesker på deres jobsituation.

  • 1
  • 0

Prøv at kaste et blik på et kort - de to broer du nævner har på ingen måde samme vitale betydning som de nævte - der er hurtige alternativer, hvilket der ikke er de andre steder.
Egernsund og Sønderborg er endvidere meget bredere end f.eks. Aggersundbroen, og har dermed ikke samme issues mht. brede køretøjer (der er en temmelig stor maskinstation på nordsiden, som ofte skal til syd)

  • 1
  • 0

Men for at vende tilbage til broerne, så undrer jeg mig for det første over at det lige er de her 4 broer der er på tale?
For hvis vi tager limfjorden så mangler der oddersundbroen, og de to broer i Aalborg, limfjordsbroen og jernbanebroen. De burde vil også fjernbetjenes.


Vejdelen på Oddesundbroen er så ekstrem smal (9,0 m i alt) at, hvis bare en stor landbrugsmaskine som f.eks. en mejetærsker skal over broen selv om skærebordet er afmonteret, så skal broen lukke for modkørende trafik for at give plads.
Derfor er der ud over det normale sæt bomme ved broklappen yderlig et sæt bomme længere væk på land på hver side af broen som kan lukkes når brede køretøjer skal krydse broen. Disse bliver ikke brugt når broklappen åbner, men kun når brede køretøjer og landbrugsmaskiner skal krydse broen.

Måske er det ekstra sæt bomme uden for selve broen grunden til at Oddesundbroen (og andre) ikke fjernbetjenes? Jeg er ikke klar over om de andre broer også har et sæt ekstra bomme på land til lejlighedsvis at ensrette trafikken?
Og/Eller måske fordi Oddesundbroen ligesom Jernbanebroen i Aalborg også har et jernbanespor og derfor i stedet styres af Banedanmark?

  • 0
  • 0

Og/Eller måske fordi Oddesundbroen ligesom Jernbanebroen i Aalborg også har et jernbanespor og derfor i stedet styres af Banedanmark?


Oddensundbroen er oprindeligt bygget af DSB, i lighed med Gl. Lillebæltsbro og Storestrømsbroen, og ejes nu af Banedanmark.
Normalt er brovagten en navigatører, men hos Banedanmark er det traffik uddannet personel.

De ekstra bomme kan vel også fjernstyres i lighed med andre signaler.
Det er mange år siden man afskaffede ledvogterene og de bemandede landstationer, eller politibetjentene der stod og dirigerede trafik.

En fordel kan blive at broerne fremover vil kunne åbnes døgnet rundt, fordi man ikke er afhængige af at der skal en brovagt i tjeneste for at åbne for en enkelt passage. Idag har mange broer begrænsede åbningstider, og kræver betalig for åbning uden for normal åbningstid, en belastning for skibsfarten, selv om det er broerne der blokere for den frie sejlads.

  • 0
  • 0

Vejdelen på Oddesundbroen er så ekstrem smal (9,0 m i alt) at, hvis bare en stor landbrugsmaskine som f.eks. en mejetærsker skal over broen selv om skærebordet er afmonteret, så skal broen lukke for modkørende trafik for at give plads.
Derfor er der ud over det normale sæt bomme ved broklappen yderlig et sæt bomme længere væk på land på hver side af broen som kan lukkes når brede køretøjer skal krydse broen. Disse bliver ikke brugt når broklappen åbner, men kun når brede køretøjer og landbrugsmaskiner skal krydse broen.

Måske er det ekstra sæt bomme uden for selve broen grunden til at Oddesundbroen (og andre) ikke fjernbetjenes? Jeg er ikke klar over om de andre broer også har et sæt ekstra bomme på land til lejlighedsvis at ensrette trafikken?
Og/Eller måske fordi Oddesundbroen ligesom Jernbanebroen i Aalborg også har et jernbanespor og derfor i stedet styres af Banedanmark?


Nu er det alle broer jeg tit kører over og derfor kender godt.

Kan godt være at du har ret i det med bom ved Oddesundbroen, mindes jeg dog ikke. Ved at der ved Vilsundbroen er opsat trafiklys i stedet, da problemstillingen med den smalle bro er den samme der, og tilsvarende med Aggersund som er næsten lige så smal som Oddersund.

Har også haft tænkt over denne problemstilling, men går ud fra at de fleste landmænd har en radio i maskinen, eller kender et tlf nr på brovagten som de ringer til.
Men går da virkelig ud fra at de har tænkt på det og ved at sådan nogle radio også kan fjernbetjenes, det skal de jo også gøre med radio til skibetrafikken.

  • 0
  • 0