ligesom Microsoft investerer 25 mio. kr. ekstra i teknisk træning af it-eksperter alene i år.
Ikke nogen dårlig nyhed, men hvor skal de tre datacentre ligge? - og bliver der også cph-nær plads til DDHF? (Hmm, det er vist at stramme den.)
Flankeret af finansminister Nicolai Wammen og adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen annoncerede Microsofts adm. direktør i Danmark, Nana Bule, mandag at den amerikanske it-gigant vil etablere en dansk datacenter-region fordelt på tre sjællandske datacentre.
Nyheden kommer, ugen efter at Google åbnede for sit nye store hyperskala-datacenter i Fredericia, ligesom Facebook for nylig annoncerede en stor udvidelse af sit datacenter i Odense.
Ifølge Microsoft er der tale om virksomheden mest omfattende investering i Danmark i virksomhedens 30-årige historie her i landet. Det er dog uvist præcist, hvor meget Microsoft forventer at investere i de nye tre datacentre, ligesom det er uklart, hvor stor kapacitet og energiforbrug de tre datacentre vil få.
Vi ved dog, at de tre datacentre skal forsynes af 100 procent vedvarende energi, og det vil ifølge Microsoft bidrage til en reduktion af den danske CO2-udledning på 200.000 ton CO2.
»Datacenterregionen vil fra dag ét være forsynet med 100 procent vedvarende energi og med vores fokus på energieffektiv drift vil Danmark kunne spare 0,2 millioner ton årligt, bare ved at det allerældste it, der står i kældre rundt omkring, flyttes i skyen,« sagde Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Danmark på et pressemøde mandag.
Læs også: Så meget energi sluger dit dataforbrug
Hun peger også på, at den danske datacenter-investering har fokus på øget genbrug af elektronisk udstyr.
»Den danske datacenterregion vil også indgå i et cirkulært økosystem med vores svenske region, så vi kan genbruge 90 procent af det elektroniske affald frem mod 2025. Det vil sikre reduktion af CO2-udledning, men også vores miljøaftryk endnu mere,« sagde Nana Bule.
I samarbejde med Energinet vil Microsoft desuden udforske fremtidige måder at spore og matche vedvarende energi på timebasis. Microsoft har til hensigt at støtte udviklingen af nye muligheder for vedvarende energiforsyning, der vil sikre kunder mere gennemsigtighed omkring CO2-reduktion drevet af grøn energi – med udgangspunkt i Energinets open source-datatilgang, baseret på Azure.
Hos Dansk Fjernvarme byder man Microsofts Datacenter East-projekt velkomment.
»Microsoft fremhæver, at projektet er en investering i den grønne omstilling. Det er enormt positivt, når de førende virksomheder tager omstillingen på sig. En væsentlig del af det er også at få sikret udnyttelse af overskudsvarmen. Overskudsvarme er fremtidens grønne varme, og de enorme mængder overskydende energi kan give et kæmpe løft til at realisere fjernvarmens ambition om en helt grøn boligopvarmning i 2030 og til at sikre effektiv udnyttelse af energiressourcerne hos Microsoft,« siger Jesper Koch, analysechef i Dansk Fjernvarme.
Mens Facebook leverer overskudsvarme til det lokale fjernvarmenet i Odense, er det ikke tilfældet for Googles nye store datacenter i Fredericia. Det er endnu uvist, om Microsoft vil genanvende overskudsvarmen fra sine tre nye datacentre på Sjælland.
»I dag leverer flere datacentre overskudsvarme til fjernvarmen. Det er rigtig godt, fordi vi skal bruge energien så klogt som muligt. Jeg håber derfor det bliver muligt at få enderne til at mødes mellem Microsoft og de lokale varmeselskaber, så vi kan få indfriet potentialet,« siger Jesper Koch.
Finansminister Nicolai Wammen deltog også i mandagens Microsoft-pressemøde, hvor han understregede behovet for at tænke grønt og bæredygtigt, når det offentlige køber it-udstyr og services.
»Faktisk er it-udstyr- og services et af de områder inden for offentligt indkøb, der udleder mest CO2. Så der er et kæmpe potentiale for betydelige grønne fremskridt,« sagde han.
I dag bliver der stort set altid stillet aftalespecifikke krav til energiforbrug, levetid og bæredygtig genanvendelse, når kommuner, stat og regioner køber it-hardware, biler, flyrejser, fødevarer og meget andet. Men i modsætning til andre offentlige indkøb må staten og kommuner ikke stille energi- og klimakrav ved indkøb af cloud-tjenester fra datacentre. Det fortalte Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) til Ingeniøren i foråret.
»Rent udbudsretligt kan vi kun stille krav til de genstande og services, vi køber. Hvis vores cloud-indkøb kun fylder en promille af det samlede datacenter, kan vi ikke stille krav om brug af vedvarende energi og energieffektive servere, fordi vores produkter er så lidt vidtrækkende, hvor det produceres. Derfor forslår det som en skrædder i helvede, når vi indkøber software der afvikles i skyen i store datacentre,« sagde Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i SKI til Ingeniøren tidligere i år.
Ingeniøren har for nylig afdækket, hvordan Microsofts udbredte Office 365-tjenester er i fare for at bryde de europæiske databeskyttelsesregler, fordi data både skal opbevares og overføres i henhold til EU’s krav om databeskyttelse.
Ifølge Microsoft og forsvaret vil placeringen af tre danske datacentre løse den udfordring og åbne for nye muligheder med cloud-tjenester i det offentlige. For med en national cloud kan offentlige institutioner i Danmark benytte sig af den seneste cloudteknologi.
»Microsofts datacenterregion vil sikre forsvaret adgang til it- og datakapacitet, som vi ikke kan udvikle selv. Mange af de løsninger, vi er afhængige af i fremtiden – inklusive løsninger, der bygger på kunstig intelligens – kræver computerkraft, der kun er mulig ved brug af cloud-løsninger. Jeg ser derfor frem til samarbejdet med Microsoft i forhold til de konkrete muligheder, som den nye datacenterregion åbner for forsvaret,« siger Kristian Vengsgaard, Chief Information Officer i Forsvaret i en pressemeddelelse.
Ud over etableringen af datacentre vil Microsoft også investere i en digital opkvalificering af 200.000 danskere i alle aldre inden udgangen af 2024, ligesom Microsoft investerer 25 mio. kr. ekstra i teknisk træning af it-eksperter alene i år.
ligesom Microsoft investerer 25 mio. kr. ekstra i teknisk træning af it-eksperter alene i år.
Ikke nogen dårlig nyhed, men hvor skal de tre datacentre ligge? - og bliver der også cph-nær plads til DDHF? (Hmm, det er vist at stramme den.)
"Den danske datacenterregion vil også indgå i et cirkulært økosystem med vores svenske region, så vi kan genbruge 90 procent af det elektroniske affald frem mod 2025."
Oversættelse: De "nye" datacentre fyldes med brugte computere fra svenske datacentre som ellers ville være blevet skrottet.
Ja, hvorfor ikke. Sæt også klok-frekvens ned og lær MS at bruge cachen fornuftigt; energi forbruget falder måske - så der bliver mindre overskudsvarme?
Prøvede i 2002 at køre clienet-server (TS) på gamle PCer med "halv" klokke (300MHz i modsætning til 600MHz), de langsomme kørte TS-applikationer ca dobbelt så hurtigt, som en 600MHz PC kørte lokal Word. Om det var dobbelt kerne eller cache, der gjorde udslaget, fandt jeg aldrig ud af.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard